Skip to main content

Full text of "Nyere historiske studier"

See other formats 


Google 


This  is  a  digital  copy  of  a  book  that  was  prcscrvod  for  generations  on  library  shelves  before  it  was  carefully  scanned  by  Google  as  part  of  a  project 

to  make  the  world's  books  discoverablc  online. 

It  has  survived  long  enough  for  the  copyright  to  expire  and  the  book  to  enter  the  public  domain.  A  public  domain  book  is  one  that  was  never  subject 

to  copyright  or  whose  legal  copyright  term  has  expired.  Whether  a  book  is  in  the  public  domain  may  vary  country  to  country.  Public  domain  books 

are  our  gateways  to  the  past,  representing  a  wealth  of  history,  cultuie  and  knowledge  that's  often  difficult  to  discover. 

Marks,  notations  and  other  maiginalia  present  in  the  original  volume  will  appear  in  this  file  -  a  reminder  of  this  book's  long  journey  from  the 

publisher  to  a  library  and  finally  to  you. 

Usage  guidelines 

Google  is  proud  to  partner  with  libraries  to  digitize  public  domain  materials  and  make  them  widely  accessible.  Public  domain  lx)oks  l>elong  to  the 
public  and  we  are  merely  their  custodians.  Nevertheless,  this  work  is  expensive,  so  in  order  to  keep  providing  this  resource,  we  liave  taken  steps  to 
prevent  abuse  by  commercial  parties,  including  placing  technical  restrictions  on  automatcd  querying. 
We  also  ask  that  you: 

+  Make  non-commercial  use  of  the  files  We  designed  Google  Book  Search  for  use  by  individuals,  and  we  request  that  you  use  these  files  for 
person  al,  non-commercial  purposes. 

+  Refrainfivm  automated  querying  Do  nol  send  aulomated  queries  of  any  sort  to  Google's  system:  If  you  are  conducting  research  on  machine 
translation,  Optical  character  recognition  or  other  areas  where  access  to  a  laige  amount  of  text  is  helpful,  please  contact  us.  We  encourage  the 
use  of  public  domain  materials  for  these  purposes  and  may  t«  able  to  help. 

+  Maintain  attributionTht  GoogX'S  "watermark" you  see  on  each  file  is essential  for  informingpeopleabout  this  project  and  helping  them  find 
additional  materials  tlirough  Google  Book  Search.  Please  do  not  remove  it. 

+  Keep  it  legal  Whatever  your  use,  remember  that  you  are  lesponsible  for  ensuring  that  what  you  are  doing  is  legal.  Do  not  assume  that  just 
because  we  believe  a  book  is  in  the  public  domain  for  users  in  the  United  States,  that  the  work  is  also  in  the  public  domain  for  users  in  other 
countries.  Whether  a  book  is  still  in  copyright  varies  from  country  to  country,  and  we  can'l  offer  guidance  on  whether  any  specific  use  of 
any  specific  book  is  allowed.  Please  do  not  assume  that  a  book's  appearance  in  Google  Book  Search  means  it  can  be  used  in  any  manner 
anywhere  in  the  world.  Copyright  infringement  liabili^  can  be  quite  seveie. 

About  Google  Book  Search 

Google's  mission  is  to  organize  the  world's  information  and  to  make  it  universally  accessible  and  useful.   Google  Book  Search  helps  rcaders 
discover  the  world's  books  while  helping  authors  and  publishers  reach  new  audiences.  You  can  search  through  the  full  icxi  of  ihis  book  on  the  web 

at|http  :  //books  .  google  .  com/| 


Google 


Dette  er  en  digital  kopi  af  en  bog,  der  har  været  bevaret  i  generationer  på  bibliotekshylder,  før  den  omhyggeligt  er  scannet  af  Google 

som  del  af  et  projekt,  der  går  ud  på  at  gøre  verdens  bøger  tilgængelige  online. 

Den  har  overlevet  længe  nok  til,  at  ophavsretten  er  udløbet,  og  til  at  bogen  er  blevet  offentlig  ejendom.  En  offentligt  ejet  bog  er  en  bog, 

der  aldrig  har  været  underlagt  copyright,  eller  hvor  de  juridiske  copyright  vilkår  er  udløbet.  Om  en  bog  er  offentlig  ejendom  varierer  fra 

land  til  land.  Bøger,  der  er  offentlig  ejendom,  er  vores  indblik  i  fortiden  og  repræsenterer  en  rigdom  af  historie,  kultur  og  viden,  der 

ofte  er  vanskelig  at  opdage. 

Mærker,  kommentarer  og  andre  marginalnoter,  der  er  vises  i  det  oprindelige  bind,  vises  i  denne  fil  -  en  påmindelse  om  denne  bogs  lange 

rejse  fra  udgiver  til  et  bibliotek  og  endelig  til  dig. 

Retningslinjer  for  anvendelse 

Google  er  stolte  over  at  indgå  partnerskaber  med  biblioteker  om  at  digitalisere  offentligt  ejede  materialer  og  gøre  dem  bredt  tilgængelige. 
Offentligt  ejede  bøger  tilhører  alle  og  vi  er  blot  deres  vogtere.  Selvom  dette  arbejde  er  kostbart,  så  har  vi  taget  skridt  i  retning  af  at 
forhindre  misbrug  fra  kommerciel  side,  herunder  placering  af  tekniske  begrænsninger  på  automatiserede  forespørgsler  for  fortsat  at 
kunne  tilvejebringe  denne  kilde. 
Vi  beder  dig  også  om  følgende: 

•  Anvend  kun  disse  filer  til  ikkc-konnnerdolt  brug 

Vi  designede  Google  Bogsøgning  til  enkeltpersoner,  og  vi  beder  dig  om  at  bruge  disse  filer  til  personlige,  ikke-kommercielle  formål. 

•  Undlad  at  bruge  automatiserede  forespørgsler 

Undlad  at  sende  automatiserede  søgninger  af  nogen  som  helst  art  til  Googles  system.  Hvis  du  foretager  undersøgelse  af  m;iskl- 
noversættelse,  optisk  tegngenkendelse  eller  andre  områder,  hvor  adgangen  til  store  mængder  tekst  er  nyttig,  bør  du  kontakte  os. 
Vi  opmuntrer  til  anvendelse  af  offentligt  ejede  materialer  til  disse  formål,  og  kan  måske  hjælpe. 

•  Bevar  tilegnelse 

Det  Google- "vandmærke"  du  ser  på  hver  fil  er  en  vigtig  måde  at  fortælle  mennesker  om  dette  projekt  og  hjælpe  dem  med  at  finde 
yderligere  materialer  ved  brug  af  Google  Bogsøgning.  Lad  være  med  at  fjerne  det. 

•  Overhold  reglerne 

Uanset  hvad  du  bruger,  skal  du  huske,  at  du  er  ansvarlig  for  at  sikre,  at  dot  du  gør  er  lovligt.  Antag  ikke,  at  bare  fordi  vi  tror, 
at  en  bog  er  offentlig  ejendom  for  brugere  i  USA,  at  værket  også  er  offentlig  ejendom  for  brugere  i  andre  lande.  Om  en  bog 
stadig  er  underlagt  copyright  varierer  fra  land  til  land,  og  vi  kan  ikke  tilbyde  vejledning  i,  om  en  bestemt  anvendelse  af  en  bog  er 
tilladt.  Antag  ikke  at  en  bogs  tilstedeværelse  i  Google  Bogsøgning  betyder,  at  den  kan  bruges  på  enhver  måde  overalt  i  verden. 
Erstatningspligten  for  krænkelse  af  copyright  kan  være  ganske  alvorlig. 

Om  Google  Bogsøgning 

Det  er  Googles  mission  at  organisere  alverdens  oplysninger  for  at  gøre  dem  almindeligt  tilgængelige  og  nyttige.  Google  Bogsøgning 
hja^lper  læsere  med  at  opdage  alverdens  bøger,  samtidig  med  at  det  hjælper  forfattere  og  udgivere  med  at  nå  nye  målgrupper.  Du  kan 
søge  gcnnom  hele  teksten  i  denne  bog  på  interncttct  på  |http :  //hooks .  google  ■  com| 


C  (C  CC<t 

c    <(  <<-«  i 

c  <c  c«  c 


^<^é'  «■ 


((Il  «  '  t 
CC  CC  c    c 


(  «iC«:  -^  (C  CC 
(  «:C'C •  <tcc 

t   «K.ir«  •  CC«  < 
(    «r<v...  .  ir-i 

i  <■<        if  -  ' 

(fl    Tf,  (, 

U     'C  Cf 

c  (      (.  <( 
c     Ct« 

Ct  •  G (C 
c-    c.f 

c"     .^ 
c      c 

i           € 

^^* 

.    « 

C^-C  cl 

:  tif 

(I      c  i<r 

Te   <iii 

<?    <i 

éjct'      <<     C' 

. .  c  <«^c 

%%^  ,%  <;: 

c  c  CCC 
c    c  <c  c 

tg' 

tC^  <? 

* '         ^r*" 

Cl  <  <rc   « 

t  C^  Cl 

f       5    5" 

(i       ■       ( 

^  i  CCC  f 

<l 

cfCff 

'    '  ■  ^  C 

t:  C 

tC^Cf 

^  (- 

f      ((  ^ 

■Ik 

^^ 

cr<ro  • 
Cff  cv 

t<c  o. 

CCC 

CC  ( 
CC  C 

'CC  c 

l  V  <  ^   c 

C  .■.•^/ 

c  (    (  t^-    c        :' 

C<i«(. 

i- 'I« 
-  ■ «: 

•  ■     QC 

1  (-  c«: 

CCC  c  <H'  c"  i  , 
«-<     cc--c> 

c 

c 

<" , 

i     (      C   ' 

3  s 

C«    .c 

t_' 

■« 

r  .  .  <- 

f     '.      i 

■^'^ 

<«r  < 

c 

!         F 
« 

'(CC 

'"  c 

c<c  V 

i 

IC« 

r    c  / 

(  c 
(    ( 

■  '•  c 
■<<  ( 

'1   <: 

, 

c  f 

<  .    c 

i-' 

'    c 

■Cc 

:<   C' 

0(. 

;  < 

c  c 

•C"  C( 

re 

;   SSp--;  cc«,u< 

(C 

■f  C 

co! 

>l^SC' 

CC  f  «  , 

CC 

■  t  c 

■<■<:.> 

1  <  c " 

CC 

ICC 

«  Ci 

i«C 

li 

( f  f 

f-C 

c«c 

c 

i  '  r 

< 

cit<r 

c 

C 

ctt 

•f 

L 

c 

'       cV  V     •   ( 

iK' 

r 

Jf   ^ 

tf-     ( (  1 

'    '  '  * ' 

t     Lr_  (, 

<              1 

< 

de 

:f 

NYERE 


HISTORISKE  STUDIER 


AF 


FREDERIK  SCHIERN. 


ANDEN  DEEL. 


-»s*)«' 


EJØBENHAVN. 

FOltLAGT  AF  J.  H.  SGHUBOTHES  BOGHANDEL. 

THIELES  BOGTRYKKERI. 
1879. 


BrcTe  fra  Prag. 


(1867.) 


I. 

Ver  er  faa  Riger,  der  i  større  Grad  end  Bøhmen  have 
koncentreret  deres  Historie  i  deres  Hovedstad,  og  Prag  er 
selv  en  Niobe,  en  i  Steen  skreven  Hisjorie.  Prag  var  det 
bøhmiske  Folks  Hjerte,  og  der  gives  her  ingen  Plet,  uden  at 
den  jo  er  bleven  Vidne  til  nogen  Deel  af  al  den  Smerte,  som 
Skjæbnen  beskikkede  dette  Folk.  Læg  dertil  Beliggenheden, 
og  det  vil  forstaaes,  hvorledes  man  sjeldent  har  fundet  Ord 
biore  nok  til  at  udtrykke  sin  Beundring.  Af  Alexander  Hum- 
lioldt  er  Prag  blevet  kaldet  »Verdens  tredie  Stadt,  og  »der 
^ives«',  hedder  det  et  Sted  hos  Goethe,  der  er  den  bedste 
Dommer  over  alt  Saadant,  »ingen  Stad,  der  i  sin  ydre  Frem- 
iræden  viser  sig  mere  storartet  eller  indgydende  større  Ærefrygt 
«Qd  Bøhmernes  Hovedstad.  Om  saa  mange  andre  Hoved- 
stæder gjælder  det,  at  det  kun  er  i  Fugleperspektivet  eller  i 
det  Fjerne,  at  der  maler  sig  Nydelse  om  deres  Liv,  medens 
Herligheden  forsvinder  ved  nærmere  Belysning.  I  Prag  træder 
os  derimod  Erindringens  Farveglands  allevegne  frisk  imøde, 
og  Fortiden  har  Nutidens  Fylde  til  Folie.  NaarWien  fortrins- 
\iis  har  Karakteren  af  Velvære,  Berlin  har  et  nyt,  fyrsteligt 
Idseende,  i  Coln  og  Nurnberg  gamle  Tiders  Tilstande  afspeile 

1 


2  Breve  fra  Prag. 

sig,  naar  i  Frankfurt,  i  den  vide  Paladscyclus  om  den  gamle 
Bykjerne,  Krosusrigdom  bryster  sig,  og  den  gamle  Hansas 
Stæder  røbe  den  handelsdriftige  Aand,  saa  er  Prag  det  kon- 
gelige, det  kongelige  ved  Alderdom,  Bygning  og  Natur  i 
Forening«. 

Dengang  Goethe  tilegnede  sig  det  Indtryk,  som  hine  Ord 
udtale,  har  han  formodentlig  staaet  oppe  paa  Hradschin.  Hrad- 
schin  (Hradiany)  er  Bøhmens  Kapitolium,  der  ligger  paa  den 
venstre,  amphithcatralsk  sig  hævende,  saa  kaldte  »lille  Side« 
(måla  stranaj  af  Moldau.  Flere  Stier  bleve  efterhaanden 
skabte  for  fra  Floden  at  føre  op  ad  Bjergskraaningen ,  der- 
iblandt en  af  Wallenstein  anlagt  Klippesti  langsmed  Elven 
Brusca,  der  formodentlig  fordum  gav  Prag  sit  Navn.  Thi  den 
gamle  Elv  dannede  her  engang  Vandfald,  forinden  den  ud- 
mundede  i  Moldau,  og  af  det  bekjendte  Sted,  hvor  den  by- 
zantinske Keiser,  Konstantin  den  Purpurfødte,  opregner  de 
Navne,  hvormed  Dnieperllodens  Vandfald  bleve  betegnede  i 
Skandinavernes  og  Slavernes  Sprog,  og  oversætter  disse  Navne 
paa  Græsk,  seer  man  allerede,  at  e!  Vandfald  i  det  Oldslaviske 
.  hed  prag  ').  Er  man  naaet  op  paa  Hradschin,  throner  først 
paa  Toppen  Bøhmens  gamle,  minderige  Kongeborg,  som  Kong 
Carl  I  —  Tydskernes  Keiser  Carl  IV  — ,  der  var  opdragen 
ved  Hoffet  i  Paris,  lod  opføre  efter  Louvres  Mønster'^),  og 
hvor  nu   den   i  Aaret  1849  resignerende,    i  Prag   populære 


M  Peliel,  Ueber  den  Ursprung  und  Namen  der  Stadt  Prag,  i  Neuere  Ab- 
handlungen  der  k.  B5hmiseheo  GeselUchaft  der  Wlsseoscharten.  Z^eyler 
Band.  (Prag.  1795.  4o.),  H,  S.  112.  Schafarick.  Siawische  Alterthumer. 
II.  147-148. 

>)  Domum  regium  construiit  admirabilem ,  nunquani  prius  tn  hoc  regno 
talem  vlsam,  ad  inttar  domut  regis  Franciæ.  Franclsci  Chronicou 
Pragenae  Lib.  Hl,  c.  1,  i  Scriptores  Rerum  Bohemicarum.  Pragæ.  1783 
-1829.    11,  181. 


Breve  fra  Prag.  3 

Jieiser  Ferdinand   den  Første  eller   iden  Godmodige«  har  sin 
Bolig.    Ved  Siden  af  Slottet  staaer  den  omtrent  samtidige,   i 
gothisk  Stiil   opførte,  prægtige  Domkirke,  hvis  Bygning  blev 
begyndt  af   Mathias  fra  Arras,    en  af  Carl  indkaldt  Fransk- 
mand, og  derefter  fuldført  af  en  Bygmester  af  polsk  Slægt, 
Peter  Parler*),   som   Kongen   havde   truffet  i  Byen  Gmund  i 
Schvaben.     I  Domkirken  ligge  tretten  af  det  uafhængige  Riges 
gaffile  Konger,  deriblandt  vor  Dargmars  Fader,  Kong  Pfemysl 
Olaiarl,   hvis  Grav  staaer  paa  den  høire  Side  bag  ved  Høi- 
a/(rer,  og  paa  hvis  Monument  man  ikke  heller  efter  hans  Død 
iiar  undladt  at  anføre,  hvad  han  selv  altid  i  levende  Live  an- 
fører i  sine   Diplomer,   hvorledes  han  nemlig,   ligesom  hans 
Børn  og   de   andre  Medlemmer  af  hans   Slægt,  fører  tvende 
Navne.    Kongen  hviler,  udhugget  i  hvidt  Marmor,  i  Legems- 
størrelse oven  paa  Kisten,  men  dette  gamle  Gravmonument 
er  et  af  dem,  der  have  lidt  under  Syvaarskrigen ,  da  Preus- 
serne i  Aaret  1757  beleirede  Prag  og  fortrinsviis  havde  valgt 
Domkirkens  Taarne  til  Maalet  for  Tusinder  af  Bomber,  der 
mange  Gange  satte  Domen   i  Brand.     Paa  Hradschin   staaer 
fremdeles  det  erkebiskoppelige  Palads,  nu  beboet  af  Kardinal- 
Crkebiskop,  Fyrst  Frederik  Schwarzenberg.     Lige  over  for  det 
erkebiskoppelige  Palads  staaer  det  Schwarzenbcrgske  Familie- 
palads,  og  nedenunder  slutter   sig   nu,  lige  indtil  det  skov- 
Usdt  skraanende  Petrinerbjerg,  Palads  til  Palads,  da  næsten 
sile  Bøhmens  som  oftest  fraværende  Magnater   endnu  have 
deres  gamle  Familiepaladser  paa  denne  øde,   »lille  Side«   af 
l'rag.     Men  over  de  terrasseformig  byggede  Paladser,    over 

*)  lUe  Peter  Arier.  At  Navnet  urigtigen  pleler  at  angives  saaledes,  blev 
allerede  i  Aaret  1847  oplyst  af  Ferdinand  Mlkowec.  Jvnfr.  Deutsches 
Knnstblatt.  Rediglert  von  Friedrich  Eggers.  Sechsler  Jabrgang  (Berlin. 
1854.).  S.  381-382. 


4  Breve  fra  Prag. 

Moldauflodens  maleriske  Øer,  over  Kong  Carls,  ogsaa  af  Peter 
Parler  opførte  »gamle  Bro«  (starf)  most),  der  med  sine  mas- 
sive Porttaarne,  sit  med  Helgenbilleder  besatte  Steenbrystværn 
og  især  med  sin  navnkundige  Støtte  af  den  hellige  Nepomiik 
er  en  virkelig  national  Helligdom,  og  over  Keiser  Frants's 
nye,  høie  Hængebro,  der  neppe  berører  Trætoppene  paa  den 
neden  for  liggende  0,  drages  Øict  til  den  egentlige  Stad,  der 
hæver  sig  paa  den  anden  Side,  til  Bøhmens  alvorlige,  næsten 
strenge  Hovedstad  med  sin  orientalske  Mængde  af  Taarne  fra 
de  Kirker,  der  nu  ere  romersk-katholské,  men  løfte  hussitiske 
Kilespidser  og  krigeriske  Stormhuer  mod  Himlen.  Bøhmens 
fjerne,  blaae  Bjerge,  der  omgive  den  Dalkjedel,  hvori  Prag  er 
bygget,  fuldende  det  majestætiske  Indtryk,  hvormed  Erindrin- 
gen sammensmelter  om,  hvad  denne  Stad  har  maattet  gjen- 
nemgaae  som  Hovedberøringspunktet  for  den  tusindaarige 
Kamp  mellem  den  angribende,  tydske  Folkestamme  og  den 
sig  forsvarende  slaviske. 

Hvad  er  i  Bøhmen  endnu  bøhmisk?  og  hvorledes  er  især 
i  Prag  Forholdet  mellem  det  bøhmiske  og  det  tydske  Element? 
Det  er  Spørgsmaal,  hvorom  man  kun  paa  Stedet  selv  kommer 
til  levende  Klarhed.  Man  kan  i  Norden,  om  endog  vanskelig 
nok,  skaffe  sig  Safarik's  (udtalt  Schafarzik's)  ethnographiske 
Kaart  over  den  slaviske  Folkestamme,  der  oplyser  bedre  om 
Forholdene  i  deres  Heelhed  end  Hautlers  eller  Schmalfusz's 
tydske  Sprogkaart  over  Bøhmen  ^) ,  man  kan  ogsaa  der  skalTe 
sig  nok  af  Tydskernes  overdrivende  og  forfalskende  Tal- 
angivelser over  Forholdet  mellem  den  bøhmiske  og  den  tydske 


^  Nu  kan  ogsaa  henvises  tU  Kiepen,  Volker-  und  Sprachen-Karte  von 
Oesterreicti  und  den  (Jnter-Donau-Låndern  (Berlin.  1867.),  og  tU 
Ficker,  Die  Volkerståmme  der  osterreichisch  -  ungarisctien  Monarchie, 
ihre  Gebiele»  Grånzen  und  Inseln.    Mil  4  Karlen.    Wien.  1809. 


Breve  fra  Prag.  5 

Bi^rolkDing,   mon    om   hvorledes  det  Techiske  (udtalt:  Tsche- 
diiskei  endnu  i  Virkeligheden  lever  her,   og  om  hvorvidt  det 
»'odou  gjemmer  Livskraft  for  Fremtiden,  kommer  man  kun  til 
indsigt  i  Bøhmen.     Livet  i  Bøhmen  er  en  Palimpsest ;  skraber 
man  de  paasatte  Bogstaver  bort,  finder  man  en  heelt  anden 
Skrift    Saaledes  har  man  jo  paa  Middelalderens  Pergamenter 
^^irabet  Munkenes  Litanier,    for   bag   ved    dem   at   opdage 
dcQ  klassiske   Verdens    Skatte ;    saaledes   borttager   man   fra 
Klostrenes   eller  Kirkernes  Vægge   de  moderne   Overmalinger 
(or  at  see    gamle  Freskobilleder  lyse  imøde.     Den  Reisende, 
'ler  aldrig   havde  hørt  Tale  om,  at  der  gives  et  Cechernes 
Folk,   maatte  dog  under   Aarets  senegalske  Hede,    i  hvilken 
Rptniog  han   endog  førtes  paa  Bøhmens  Jernveie,  snart  op- 
dai:f,  at  han  her  var  blandt  en  fremmed  Folkestamme,  naar 
han  paa  Stationerne  hørte  de  cechiske  Børn  udraabe  deres 
»frisch  Wass^n,  de  eneste  tydske  Ord,   de  kjende,  accen- 
tuerende den  sidste  Stavelse  paa  den  eiendommelige  Maade, 
der  er  saa  gjennemgaaende    karakteristisk   for   det  cechiske 
Sprog.     Endog  i  Prag  falder  det  for  Tydskeren   selv  —  eller 
for  Ncmec,  som  han  kaldes  af  den  slaviske  Befolkning  —  som 
oftest  vanskeligt  nok   at  forstaae   Cechernes   Forsøg   paa   at 
»vare  ham  i  det  tydske  Sprog,  for  ikke  at  tale  om,   at  man 
ber  opfinder  nogle  lige  saa  besynderlige   tydske  Ord  som  i 
Slesvig.    Ikke  sjeldne  ere  saaledes  saadanne  Oversættelser  af 
techiske  Konstruktioner,  som  »das  Kind  spielt  sichi,  i  Stedet 
for  »das  Kind  spielt« ;  man  udelader  ogsaa  tidt  Pronomen  og 
siger:  iWie  meinen«  i  Stedet  for  »Wie  meinenSie«,  og  naar 
man  passerer  de  Qernere  Kvarterer,  kan  man   see  bøhmiske 
liandleude  eller  Fabrikanter,   der  dog  upaatvivielig  selv  ikke 
holde  sig  deres  Tydsk  lidet  til  Gode,  uden  paa  deres  Huse, 
ved  Siden  af  eller  under  den   tilsvarende  (Cechiske   Indskrift, 


6  Breve  fra  Prag. 

betegne   sig    selv    som    •Essig-Erzeuger«    elier   »Handscluih- 
Erzeuger«. 

At  to  Sprog,  om  endog  i  et  uendelig  forskjelligt  numerisk 
Forhold,  mødes  inden  for  Prag,  falder  ved  den  første  Ankomst 
strax  i  Øinene,  idet  Gader  og  Torve  føre  tvende  Navne.  Man 
læser  paa Hjørnerne  »Konigsgasse«  og  neåen  under  Krdlovskd 

V 

ulice,   •  Korngasse«    og  derunder  ZHnd  uHce,   »Wassergass«M. 
og  neden  for  Vodickova  ulke,   og  saaledes  fremdeles.      At  i 
Bøhmens  Hovedstad    det  tydske   Navn   altid   staaer   over  det 
bøhmiske,    ligesom  Tilfældet   er  paa   Landet  med  de   Steds- 
navne,  hvormed  Pæle,   malede  med  de  keiserlige  Farver,  her 
vise  Veien,  kunde  maaskee.  allerede  være  tilstrækkeligt  til  at 
vække  nogen  Betænkelighed  hos  den,  hvem  Erfaring  har  lært 
at   være   mistænksom,    hvor    der   er   Spørgsmaal    om    tydsk 
Upartiskhed.      At  i  alt  Fald   en  saadan  Betænkelighed   ingen- 
lunde er  ugrundet,  viser  sig  snart.      De  ofTentlige  Opslag  fra 
Autoriteterne  ere  allevegne  alene  affattede  paa  Tydsk,  saa  vidt 
jeg  har  bemærket  kun  med  Undtagelse  af  Indbydelserne  fra 
Direktionerne   for  de   mange,    paa   Grund  af  den  herskende 
Pengemangel  stiftede  konkurrerende  Lotterier,  for  det  keiserlig- 
kongelige,   det  høifyrstelig  windisch-gråtzske ,  det  høifyrstelig 
palfyske,  det  høifyrstelig  esterhazyske ,   det  høigrevelig  wald- 
steinske,  thi  alle  disse  Direktioner  nedlade  sig  dog  til  ikke 
blot  at  anmelde  sig  paa  Tydsk,  men  ogsaa  paaCechisk.    Prag 
har  fremdeles  to  Theatre,  det  saakaldte  »slændiske«  Theater 
i  Staden  selv,  der  blev  oprettet  i  Aaret  1798,  og  »Arena«,  el 
uden  for  liggende  Sommertheater;    til  begge  have   Bøhmens 
Stænder  havt  den  Ære  at  udrede  Midlerne,   og  begge  staae 
endnu  under  Kontrol  af  et  »Udskudt  af  den  siden  Aaret  184S 
hidtil  aldrig  sammenkaldte  Landdag;    men  begge  Theatre  ere 
tydske,  kun  med  den  indskrænkning,  at  paa  det  »stændiske« 


Breve  fra  Prag.  7 

Theater  opføres  Søndag  Eftermiddag,  førend  det  tydske  Skue- 
i^pii  begynder  om  Aftenen,  for  propfuldt  Huus  bøhmiske 
Stykker  —  for  det  næste  Theateraar  er  dette  nu  ophævet  — ,• 
tj^  al  Sommertbeatret  ligeledes  om  Tirsdag  og  Søndag  — 
nylig  er  den  sidste  Dag  borttagen  —  har  været  Bøhmerne 
overladt.  Under  den  nationale  GJenoplivelse ,  der  ogsaa  i 
Mmtn  gjorde  sig  gjældende  indtil  og  i  Aaret  1848,  har 
man  samlet  og  sikkret  sig  store  Summer  for  at  faae  et  ude- 
iutkeode  cechisk  Theater,  men  den  østrigske  Regjering,  der 
lierede  havde  nok  af  Nationaltheatret  i  Pest,  som  Magyarerne 
h\å\i[  have  frelst,  har  bestandig  vidst  at  lægge  dette  Fore- 
tagende Vanskeligheder  i  Veien,  og  dog  bestod  efter  den 
si(]<il(»  Folketælling  indbyggerne  i  Frager  Kredsen  kun  af  8,527 
Tydskere  ved  Siden  af  467,419  Slaver  og  11,760  Israeliter, 
h\oraf  der  paa  Prag  selv  falder  omtrent  8,000  Tydskere  ved 
Siden  af  108,000  Slaver  og  8,000 Israeliter').  Naar  saa  mange 
tydske  Angivelser  ere  himmelskrigende  afvigende,  naar  til 
Exempel  en  tydsk  Statistiker]  endnu  var  vanvittig  nok  til  at  til- 
lægge Prag  66,046  Tydskere  og  36,687  Slaver  2),  da  hidrører 

y 

delte  væsenligen  alene  derfra,  at  ikke  blot  alle  Cecher,  der 
forstaae  det  tydske  Sprog,  men  endog  enhver,   der  blot  veed 

at  sige  et  Par  Ord  paa  Tydsk,  gjerne  blive  opregnede  blandt 

• 

Tydskerne.  Men  disse  have  imidlertid,  som  sagt,  ikke  desto 
mindre  Forrangen  i  den  ovennævnte  Denseende,  og  saaledes 
fremhersker  Tydskheden  overhoved  allevegne.  Gaaer  man 
ind  i  Caféerne  i  Prag,  træffer  man  en  Mængde  tydske 
Blade  elier  Tidsskrifter,  medens  man  gjerne  forgjæves  spørger 


'i  JvDfr.  RbH   Winaricky*8  Angivelser  i    •Bohemia^.     30te  Aarg.     1857. 

S.  240. 
')  Sehoabel,  Tafchi  zur  Statistik  von  Bohmen.    Prag.  1847. 


8  Breve  fra  Prag. 

efter  cechiske.  Man  linder  disse  kun  samlede  i  den  fra  Aarct 
1848  bekjendte,  i  Almindelighed  saakaldte  »slaviske«  Café 
(Kavårna  Braithut),  der  ligger  paa  den  af  de  bøhmiske 
Stænder  opførte,  med  en  Rytterstatue  af  den  insipide  Keiser 
Frants  I  forsynede  Quai,  tæt  ved  den  gamle  Bro.  Og  Sam- 
lingen er  meget  lille.  Efter  at  det  i  Kuttenberg  tidh'gere  ud- 
givne Blad  Slovan  (o:  Slaveren)  paa  Grund  af  sin  nationale 
Retning  lige  saa  lidet  har  kunnet  holde  sig  lige  over  for  den 
østrigske  Regjering,  som  de  nu  ophørte  Pragerblade  Narodnl 
Noviny  (o:  Nationaltidenden)  og  Nårodni  Pokrok  (o:  National- 
fremskridtet), udkommer  der  i  hele  Bøhmen  intet  politisk 
Blad  i  Modersmaalet  uden  for  Hovedstaden,  og  i  denne  kun 
et  eneste,  Prazské  Noviny  (Pragertidenden).  De  andre 
éechiske  Blade  eller  Ugeskrifter  ere  Posel  z  Prahy  (o:  Prag<T- 
budet),  et  Underholdningsblad  lor  Folket,  Lutnir  (o:  Den 
Fredkjære),  et  æsthetisk  Ugeskrift,  udgivet  af  Ferdinand  Mi- 
kowec,  Ziva  (o:  Livsgudinden) ,  et  naturhistorisk,  redigeret  af 
Professor  Purkync  (udtalt:  Purkynie),  og  ikola  a  Zwot  (;>: 
Skolen  og  Livet),  et  pædagogisk  med  en  skjult  national  Ten- 

V  

dents,  udgivet  af  Pater  Rezåc.  Foruden  disse  cechiske  Or- 
ganer udkommer  endnu  i  Wien,  under  Regjeringens  egne 
Auspicier,  Slovenske  Noviny  (o:  Den  slaviske  Tidende),  som 
dog  ikke  er  beregnet  paa  de  halvtredsindstyvetusinde  Bøhmere, 
der  som  Handlende,  Embedsmænd  eller  Tjenestefolk  leve  i 
Wien,  men  har  den,  som  det  synes,  nu  aldeles  overflødige 
Opgave  at  overflyve  og  beherske  den  cechiske  Presse  i 
dens  Hjem. 

Jeg  kan  ikke  berøre  den  politiske  Presse  i  Østrig,  uden 
dog  at  tilføie  et  Par  Ord  om,  hvor  saare  slet  den  er.  Saa 
flad  og  fad  omtrent  som  muligt,  søger  den  tillige  sin  Lige  i 
Servilitet.    Uafladeligen  vedblev  man  at  opvarte  med  monotone 


Breve  fra  Prag.  9 

senik  Udgydelser  om  Keiserens  Reise  i  Ungarn,  medens  man 

Intet  erfarede    om,   hvad   der  virkelig  kunde   have  Interesse, 

mefl  som  kun  forblev  Gjenstand  for  Samtale,   saasom  om  de 

Aodragender,    hvorved    den    magyariske   Adel    paa   Keiserens 

første  Reise   forlangte   Absolutismens  Ophør  og   de  politiske 

Rettigheders  Gjengivelse,  Andragender,  der  skulle  have  været 

den  kirkelige   Grund   til,    at   Reiseren    af   sin    unge   Datter^ 

s«r]^eri§e    Dødsfald    tog   Anledning    til    saa    skyndsomt  at  ile 

ti%e  til  Wien.     Det  gjælder  som  absolut  Regel,  al  Regje- 

ringens  Venner  ogsaa  maae  være  Pressens  Venner,  Regjerin- 

gens  Fjender  Pressens  Fjender.      Alle  de  østrigske  Blade  ere 

paafaidende   uvenlige    imod   Rusland,    imod    hvilket   de   have 

megen  Frihed  til  at  yttre  deres  Vrede;  til  samme  Tid  bringe 

de  daglig  ledende   Artikler  om   Holsteens   Martyrium ,    hvori 

den  hensynsløse  tydske  Uretfærdighed  imod   Alt,   hvad  dansk 

er,  ikkun  overgaaes  af  den  tydske  Ignorants  om  »Schleswig- 

Bolsteins«   virkelige  Forhold,    og  man   kan  ikke  tage  eet  af 

disse  Blade  i  Haanden  uden   at  flnde   de  hadefuldeste  Udfald 

imod  de  nationale  Bestræbelser  i  Sardinien  og  Donaufyrsten- 

døromerne.     Naar  et  Overfald  har  tildraget  sig  i   Sardinien, 

omtales  dette  som  en  Sag  af  den  største  politiske  Betydning, 

som  et  umiskjendeligt  Vidnesbyrd  om,  at  der  i  Sardinien  kun 

hersker  Anarki,  medens  man  faa  Linier  efter  i  samme  Blad 

uden  den  mindste  Antydning  af  nogen    lignende  Forklaring 

kan  læse  om  frygtelige  Røverier  og  Mord  i  Ungarn,  for  ikke 

at  tale  om  de  blodige  Slagsmaal   mellem  tydske  og  italienske 

Arbeidere  paa  Jernveiene,  der  høre  til  Dagens  Orden.    Skjønt 

Tydskheden  endnu  ikke  har  fordøiet  Bøhmen  og  først  uyligen 

har  sat  Tænderne  fast  i  Ungarn,  græder  Pressen  dog  Krokodil- 

taarer  ved  Tanken  om,  at  en  Forening  af  Moldau  og  Valak- 

kiet  sandsynligviis  vilde  berøve  Fremtiden  Adgang  til  engang 


10  Breve  fra  Prag. 

ogsaa  at  kunne  fortydske  saa  gode  Provindser,  saa  at  det 
Tummnske  B{?id  Sæculu  (o:  Sæcidum,  AwrhundTeåei),  et  Uovcd- 
organ  for  det  unionistiske  Parti,  i  Sandhed  ikke  har  Uret, 
naar  det  nylig  overlod  det  til  Verden  at  dømme,  om  det  var 
Valakkerne  eller  de  tydske  Journalister,  der  herved  viste  sig 
som  Barbarer.  De  fleste  af  de  tydske  Blade  i  Bøhmen,  lige- 
som i  Wien  og  Pest,  redigeres  iøvrigt  af  Jøder,  thi  ogsaa 
(len  bøhmiske  Jøde  er  gjerne  en  Propagandist  for  Tydskheden. 
De  jødiske  Redaktører  optræde  lige  saa  ivrig  for  den  ger- 
manske Nationalitets  Forsvar  ved  Rhingrændsen ,  som  de  erc 
hensynsløse  lige  over  for  de  paa  de  tydske  Østgrændser 
trykkede  Nationaliteter.  Dette  gjælder  til  Exempel  om  den 
nuværende  Cicr  af  den  i  Wien  udkommende  »Ostdeutsche 
Post«,  Hr.  Ignaz  Kuranda,  som  jeg  allerede  i  Aaret  1843 
lærte  at  kjende  i  Brussel ;  han  optraadte  allerede  dengang  i 
de  af  ham  herfra  redigerede  »Grenzboten«,  ligesom  senere  i 
et  særeget  Skrift,  lige  saa  ubetinget  mod  det  franske  Sprogs 
Udbredelse  i  Elsas  og  Flandern,  som  han  senere  har  bestræbt 
sig  for  at  forfægte  Nødvendigheden  af  Tydskhedens  Frem- 
trængen  imod  Østen,  en  Bestræbelse,  der  under  de  eiendom- 
mclige  Forhold,  som  den  sidste  Krig  fremkaldte,  endog 
skaffede  denne  tidligere  saa  anti- franske  Redaktør  et  af 
Æreslegionens  Kors.  Naar  man  ta^er  tilbørligt  Hensyn  tii 
de  elendige  Forhold,  hvorunder  de  østrigske  Blade  skrives, 
naar  man  veed,  at  de,  ligesom  alle  Boghandlernes  Forlags- 
skrifter,  maae  sendes  til  et  Gjennemsyn,  og  at  de,  naar  de 
tre  Gange  ere  blevne  veiede  og  fundne  for  lette,  uden  nogen 
mellemkommende  Dom,  eo  ipso  maae  ophøre,  kan  man  nu 
vistnok  holde  en  saadan  politisk  Presse  Meget  til  Gode,  men 
enhver  fribaaren  Sjæl  vil  dog  ikke  let  andet  end  finde  saa 
Meget,  der  ikke  er  nødvendigt,  aldeles  utaaleligt,  saaledes  til 


Breve  fra  Prag.  H 

fiempel  den   Egoisme,   hvormed   man   ikke  lader  det  beroe 
ved  at  hykle  Medfølelse  for,  at  Jassy,  hvis  en  Union  af  Donau- 
fyrstendømmerne  nogensinde  blev  en  Virkelighed,  vilde  komme 
til  at  staae  tilbage  for  Bukurest,   men   ligefrem  gjentager,  at 
detaldeles  ikke   kan  komme  i  Betragtning,   om  Vaiakkiet  og 
Moldau  nok  saa  meget  selv  maatte  ønske  at  forenes,   da  en 
s^^adan  Forening  nødvendigviis  maatte  blive  høist  ubehagelig 
for  Østrig  og  hele  dets  Indflydelse.     I  Anledning  af  Preussens 
DeeJtagelse    i   den  bekjendte  Protest  mod  Undertrykkelsen  af 
Valgfriheden  i  Moldau,   ophørte  man   derfor  længe  ikke  med 
at  gjentage ,   hvorledes  de  preussiske  Blade  jo   selv  saa  tidt 
have  forfægtet,    at  Tydskhedens   Interesse  ikke  kunde   taalc, 
at  der  i  Europa  ved  Siden  af  det  tydske  Forbund  ogsaa  gaves 
Tilladelse  til  at  danne  et  skandinavisk,  og  el  af  Begjeringens 
Organer,    »Die  osterreichische  Zeitung«,   læste   i  samme  An- 
ledning Preussen  Texten  med  disse  Ord:    »Det  er  ikke  vigli- 
gere  for  det  tydske  Folk,  at  Holsteen  ikke  bliver  løst  fra  del 
tydske  Forbund    og    sammensmeltet  i  en  fuldstændig   ynion 
med  Danmark,  end  at  Unionen  af  Donaufyrstendømmerne  ikke 
kommer  i  Stand.     Dersom  det  østrigske  Kabinet  havde  støttet 
Br.  von  Scheele  i  Kjøbenhavn,  dersom  det  havde  opretholdt 
det  danske  Heelstatsparti,    dersom  det  havde  virket  for  Ind- 
førelsen af  det  danske  Sprog  i  Holsteen   og  Slesvig,   dersom 
det  af  Frygt  for,   at  Preussens  Kraft  kunde  styrkes  ved  Hol- 
steens Bevarelse  for  Tydskland,  heller  havde  priisgivet  samme 
til  de  Danske,  saa  vilde  dets  Handlemaade  ikke  have  været 
€t  Haar   mere    upopulær,    smaalig,    selvsyg,    fordømmelses- 
værdigere,  strafværdigere  end  det  preussiske  Kabinets  Forbin- 
delse med  Fyrst  Gortschakoffs  Politik.«      Selv  regner  Østrigs 
tydske  Presse  sig  hele  sin  Holdning  til  megen  Ære,  og  »Die 
ostdeutsche  Post«  bemærkede  saaledes  i  Anledning  af  Bladenes 


12  Breve  fra  Prag. 

Frygt  for  Indførelsen  af  det  nye  »Zeitungsstempcl« :  aMen 
Pressen  har  ogsaa  i  de  høiere  Rredse  alvorlige  og  velmenende 
Ordførere,  der  med  Statsmandens  Ølne  bedømme  dens  posi- 
tive Værd  for  Staten,  og  som  vide  at  vurdere  de  Fortjenester 
og  de  uopveielige  Fordele,  som  den  østrigske  Journalisme 
kan  opvise  ved  Gjennemførelsen  af  den  store  Eenhedsidee  og 
ved  de  nationale  Interessers  Forsvar  lige  over  for  hele  Ud- 
landet.« Det  er  overhoved  en  Misforstaaelse ,  naar  flere 
Danske,  jeg  troer  tildeels  forvirrede  ved  uklare  Traditioner 
om  Østrigs  Forhold  i  Åaret  1813  —  da  Metternich  mod- 
arbeidede  Norges  Adskillelse  fra  Danmark  og  endnu  den  23 
December,  i  Freiburg,  forgjæves  gjorde  Forestillinger  herom 
hos  den  paa  Finland  fast  holdende  Keiser  Alexander  — ,  endnu 
antage,  at  kun  Preussen  er  national  tydsk,  og  at  der  gives 
en  østrigsk  Stat,  som  er  ophøiet  over  det  nationale  Princip. 
Efter  Aaret  1848  beiler  Østrig  bestandig  med  Preussen  til 
Opinionen  i  Tydskland,  flere  af  de  østrigske  Ministre  saae 
gjerne  selve  den  tydske  Eeisertitel  staae  op  igjen,  og  det  er 
jo  overhoved  netop,  fordi  man  i  Berlin  og  Wien  følger  en 
tydsk  national  Politik,  at  man  ikke  har  kunnet  lide,  at  man 
ogsaa  i  Kjøbeiihavn  vilde  være  national. 

II. 

Tydskhedens  Usurpationer  i  den  cechiske  Stad  Prag  fal- 
de, som  sagt,  den  Fremmede  strax  i  Øinene  den  første  Dag, 
han  gaaer  igjennem  Gaderne  eller  gjæster  noget  af  de  offent- 
lige Forsamlingssteder.  Men  i  Særdeleshed  bliver  den  natio- 
nale Undertrykkelse  dog  ret  iøinefaldende ,  naar  man  tager 
Hensyn  til  den  oftentlige  Underviisnings  Tilstand,  der  her, 
som  allevegne,  stedse  er  og  bliver  den  bedste  Maalestok  for, 


Breve  fra  Prag.  13 

horledes  det   forhoider  sig   med  Folkelivet.      Den    nationale 
Ligeberettigelse,    hvorom   Bøhmerne   i   og    efter   Aaret   1848 
i»rede  saa  glade   Porhaabninger,  og  som  man  en  Tid  lang 
YirJLelig  gjorde    Skridt  til  at  forberede,  har  forlængst  opløst 
>lg  som  en  skjøn  Drøm.      Det  cecliiske  Sprog  havde  i  Aarel 
1848  boldt  sit  Indtog  ved  Universitetet,   og  et  stort  Antal  af 
Tiiberere   flokkede   sig  under  den  første  Glæde  i  de  cechiske 
Professorers    Høresale.      Det  ældste    af  Gymnasierne  i  Prag. 
e(  tidligere  Josuiterkollegium,  var  ogsaa  dengang  blevet  om- 
dannet til  et  Mønstergymnasium  og  under  Styrelse  af  Klicpera, 
deo  cechiske  dramatiske  Muses  Nestor,   stillet  paa  en  aldeles 
cecbisk  Fod.      I  de  «aakaldte    »flauptschulen«,    der  svare  til 
vore  Borgerskoler,    skulde  Modersmaalet  ligeledes  fra  nu  af 
ikke  blot   være  tolereret,    men  blev  foreskrevet  som  Under- 
viisningssproget.      Men   da  Regjeringen  faa  Aar  efter  opgav 
enhver  Tanke  om  den  nationale  Ligeberettigelse,  og  da  i  alle 
Kredse  af  Samfundet  Mænd  af  notorisk  national  Retning  bleve 
meget  ildesete  Personer,    saa  at  endog  i  Aaret   1853  af  et 
saadant  Hensyn   alle   Medlemmerne    af  den  bøhmiske   Over- 
landret,  og  deriblandt  den  forrige  Rigsdagspræsident  Dr.  Anton 
Strobach,  der  ogsaa  tilhørte  det  nationale  Parti,  pludselig  og 
paa  een  Gang  bleve   afsatte   fra  deres  Embede,  da  kom  del 
ogsaa  til  et  aabent  Brud  med   disse  nationale  Koncessioner. 
Østrigs  Frelse  skulde  fra  nu  af  i  en  poteutseret  Grad  søges 
i  dets   Germanisering,   og    Germaniseringen    igjen    fornemlig 
§jennemføres  i  Skolen.      Da  det  cechiske  Element  syntes  at 
have  slaaet  altfor   faste   Rødder   ved    Borgerskolerne,    mod- 
arbeidede  man  fra  oven  af  dets  Konsolidering  ved  at  forflytte 
de  duelige  Lærere  og  paaberaabte  sig  senere  Manglen  af  saa- 
danne   som    Grund   til   at   forlade    den   betraadte    Vei.     Det 
cechiske  Gymnasium  i   Prag  blev  atter  gjort  lige  saa  tydsk 


14  Breve  fra  Prag. 

som  de  øvrige,  og  Rlicpera  resignerede  under  disse  Forhold 
frivillig.  Bøhmens  eneste  Universitet  er  igjen  tydsk,  ligesom 
nu  ogsaa  siden  Aaret  1848  det  polske  Universitet  i  Krakau 
og  det  magyariske  Universitet  i  Pest  ere  blevne  aldeles  tydske 
Universiteter,  med  tydske  Forelæsninger  og  for  største  Delen 
tydskfødte  Professorer;  kun  Universiteterne  i  Padua  og  Pavia 
have  holdt  Stand,  de  ere  endnu  italienske.  Kun  een  af  Pro- 
fessorerne ved  Universitetet  i  Prag,  Professoren  i  Kunslhisto- 
rien,  Erasmus  Vocel,  der  i  Danmark  vil  være  Flere  bekjendt 
ved  de  Oversættelser,  hvorved  han  i  de  senere  Aar  har  for- 
plantet adskillige  historiske  Afhandlinger  fra  det  danske  til 
det  cechiske  Sprog,  blev  det  een  Gang  for  alte  indrømmet,  at 
han  maatte  holde  den  ene  af  Aarets  tvende  Forelæsninger  i 
Modersmaalet ;  undtagelsesviis  har  dette  ogsaa  været  benyttet 
ved  nogle  private  Forelæsninger  af  Venceslav  Tomek,  der 
siden  Aaret  1850  er  »Professor  der  kaiserlich-kdniglich  Oster- 
reichischen  Geschichte«,  men  som  er  Cecher  af  Fødsel  og, 
skjønt  Forsigtigheden  selv,  heller  ikke  fornegter  sin  Oprin- 
delse  i  det  i  Aaret  1856  udgivne  første  Bind  af  Staden  Prags 
Historie'),  og  ligeledes  af  en  af  de  yngste  Professorer,  Martin 
Uattaia,  der  er  Slovak  af  Fødsel  ligesom  Safai^ik  og  ved  den- 
nes Yndest  og  Anbefaling  nu  beklæder  Professoratet  i  de 
slaviske  Sprog.  I  Gymnasierne  er  Underviisningssproget  over 
hele  Bøhmen  tydsk,  alene  med  Undtagelse  af  Religionstimerne, 
hvori  Modersmaalet  skal  have  sin  Ret;  at  Religionsunderviis- 
ningen  kun,  naar  den  meddeles  deri,  kan  vinde  Indgang  hos 
Ungdommen,  har  i  Bøhmen  især  Pater  Franz  Uezåc,  en  Ynd- 
ling af  Kardinal-Erkebiskoppen,  Fyrst  Frederik  Schwarzenberg, 


*)  Geschichte  der  Sladl  Prag.    1.  Band.     Aus  dem  Uohmischen  uberselzt 
Tom  Verfasser.    Prag.  1856. 


Breve  fra  Prag.  15 

Tidst  at  gjøre  gjældende  med  en  Kraft  og  Styrke,  der  vel 
ogsaa  har  sin  skjulte,  nationale  Bevæggrund.  Tydsk  har  da 
ogsaa  nu  indtil  for  kort  Tid  siden  alene  været  Cnderviisnings- 
sproget  i  alle  Bøhmens  »Hauptschulen- ;  først  ved  et  nyt 
iMinisterialerlass«  af  9  December  1854  blev  det  dog  bestemt, 
at  Underviisningssproget  vel  i  de  høiere  Klasser  af  disse 
•Hauptschulen«  skulde  vedblive  at  være  tydsk,  men  at  det 
derimod  i  de  nederste  herefter  skulde  rette  sig  pfler,  hvad 
åtT  far  Modersmaal  for  Børnenes  Fleertal.  For  denne  Gave 
-  der,  paa  Grund  af  Forholdet  i  de  høiere  Klasser,  dog  ikke 
ian  forhindre,  at  bøhmiske  Disciple  i  Reglen  endnu  maae 
forblive  længere  i  disse  Skoler  end  tydske  Børn,  forinden  de 
arbeide  sig  igjennem  til  at  indtræde  i  et  Gymnasium  —  takke 
^ecberne  den  nuværende  Underviisningsminister,  Grev  Leo 
Thun,  der  er  født  i  Bøhmen  af  en  tydsk  Slægt,  men  som  i 
sin  Ungdom  lod  sig  lære  Cechisk  af  Ilanka,  der  førend  Aaret 
1848  offentlig  udtalte  sig  for  Cechernes  Ligeberettigelse  i 
Behmen,  men  senere  i  kun  alt  for  mange  Henseender  fandt 
det  nødvendigt  at  slutte  sig  til  Reaktionen.  Snarest  tilkommer 
%  Takken  en  personlig  Yndling  af  Ministeren  og  Svigersøn 
ai^^afarik,  Joseph  Jirecek,  en  yngre  Embedsmand  i  Ministeriet, 
der  besidder  ualmindelige  baade  lingvistiske  og  historiske 
Kundskaber  og  udmærker  sig  ved  en  frisk  Kjækhed  og  en 
glad  Tro,  som  det  nu  er  yderst  sjeldent  at  træffe  blandt 
^echerne.  Denne  beskedne  Indrømmelse  blev  imidlertid  ogsaa 
roeget  ilde  optaget  af  de  tydske  Autoriteter  —  der  ere  mere 
afhængige  af  Indenrigsministeriet  — ,  paa  de  fleste  Steder  have 
<Je  sørget  for,  at  Lærerne  ere  blevne  den  ligefrem  overhørige*), 

M  Herom  kan  du  Jevnføres:  Press-Prozess  dee  Dr.  Julius  Greger,  Re- 
dakteufft  der  »Narodni  LUty«.  Im  flfonate  Juni  1862.  Prag. 
S.  174-206. 


16  Breve  fra  Prag. 

Og  at  dette  ei  heller  er  forblevet  Ministeriet  ubekjendt, 
kimde  man  nyligen  see  af  et  olTenUiggjort  Cirkulære,  hvori 
Ministeriet  yttrer  sin  Forundring  over,  at  de  under  dets 
Auspicier  udgivne,  og  til  Skolernes  Brug  foreskrevne  cechiske 
Lærebøger  have  fundet  saa  liden  Afsætning.  Hvor  forsigtig 
Cecherne  overhoved,  under  Østrigs  mægtige  Germanisering, 
nu  i  Almindelighed  maae  udtale  sig,  veed  jeg  ikke  her  bedre 
at  beskrive  end  ved  at  tilføie  en  offentlig  fremført  Yttring  af 
en  af  Forkæmperne  for  det  cechiske  Underviisningssprog : 
»Vi  anerkjende  det  tydske  Sprog  som  den  østrigske  Stats 
faktiske  Sprog,  som  det  indbyrdes  Baand  mellem  de  østrigske 
Nationaliteter  i  alle  høiere  Livsregioner ,  i  Staten,  i  Viden- 
skaben, i  Runsten,  i  Handel  og  Vandel,«  en  Yttring,  som  dog 
ikke  var  tilstrækkelig  til  strax  at  skatfe  hans  Forsvar  for 
C'echisk  som  Underviisningssprog  Plads  i  et  af  Bøhmens 
tydske  Blade,  hvad  der  kun  efter  længere  Tids  Forløb  og 
ikke  uden  mange  store  Vanskeligheder  blev  opnaael.  Endnu 
bør  jeg  ikke  forbigaae,  at  der  dog  gives  een  eneste  Skole 
i  Bøhmen,  hvori  Underviisningssproget  i  de  høiere  Klas- 
ser ikke  er  udelukkende  tydsk,  men  deelt,  nemlig  den  i 
Aaret  1849*  oprettede  bøhmiske  Overrealskole  i  Prag,  hvor 
Halvdelen  af  Fagene,  navnlig  alle  Naturvidenskaberne,  i  de 
høiere  Klasser  foredrages  i  det  cechiske  Sprog.  At  den  har 
undgaaet  den  fuldstændige  Germanisering,  skylder  den  vistnok 
nærmest  sin  »Direktor«  siden  Aaret  1853,  den  ogsaa  som 
pædagogisk  Forfiitter  bekjendte  Skolemand  Joseph  Wenzig,  der 
har  faaet  et  Navn  som  en  Mægler  mellem  Tydskere  og  Slaver, 
men  ellers  hidtil  aldeles  ikke  har  kunnet  vinde  indgang  for 

• 

den  Ordning  af  Skolevæsenet,  som  han,  støttende  sig  paa  s»n 
Erfaring,  ansecr  for  den  ene  rigtige,  at  nemlig  llnderviisnings- 


BreTe  fra  Prag.  X7 

sproget  i  hele  Bøhmen  skulde  være  tydsk  for  de  Skolebesøgende 
af  tydsk ,  cechisk  for  dem  af  slavisk  Tungemaal ,  og  at  der 
paa  den  ene  Side  —  hvad  Tydskerne  fin^e  utaaleligt  —  i  nogle 
TiiDer  skulde  være  tvungen  Underviisning  i  Cechisk  som  paa 
deo  anden  naturligviis  fremdeles  i  Tydsk  ^).  For  Almue- 
siolerne  eller  de  saakaldte  »Trivialschulen«  gjælder  nu  den 
Bamme  Regel  som  for  de  lavere  Klasser  i  »Hauptschulen«, 
at  Underviisningssproget  skal  rette  sig  efter  Børnenes  Fieer- 
tals  Modersmaal,  men  Rezåc  har  netop  under  mit  Ophold  med 
uigjendrivelige  Talstørrelser  i  Haanden  indlysende  godtgjort, 
at  skjønt  den  tydske  Befolkning  i  Prag  selv  forholdt  sig  til 
den  cechiske  som  8,000  til  114,000,  er  dog  i  Hovedstaden 
ogsaa  af  Almueskolerne  endnu  Halvdelen  tydske.  Retssproget 
følger  naturligviis  med  Underviisningssproget,  saa  at  det  er 
Tydsk  ikke  blot  ved  den  øverste  Instants  i  Wien ,  men  ogsaa 
ved  de  lavere  i  Bøhmen,  dog  saaledes,  at  man,  hvis  en  af 
Parterne  angiver  sig  som  bøhmisk,  tilstiller  ham  Dommen  i 
verificeret  cechisk  Oversættelse. 

Det  ligger  nær  for  en  Dansk,  naar  han  daglig  i  den 
østrigske  Presse  læser  de  uretfærdigste  Angreb  paa  den  danske 
Regjering  og  det  danske  Folk,  at  spørge  tydske  Bekjendte 
om,  hvorledes  det  dog  gaaer  til,  at  Tydskeren  har  Tid  til  at 
pioe  sig  saa  møisommeligen  for  at  opdage  Skjæven  i  en 
Andens  Øie,  medens  han  forbliver  blind  for  Bjelkerne  i  sit 
eget.    Jeg  skylder  Sandheden  at  tilstaae ,  at  jeg  dog  kjender 


*)  Jf  ofr.  Joseph  Wenzig,  Sachunterricht  und  Sprachubung,  eln  Vorschlag 
la  elner  andern  BetrelboDg  der  deutscheo  Sprache.  Leitomlsehl.  1860. 
Ueber  die  Scholen  Oaterreichs  mit  Hioblick  auf  die  Gruodideeo  der 
ErzlehuDg  mit  nuUonalem  CharalLter.  Leitomiachl.  1860  Die  Durch- 
ffihruog  der  Gleichberechtlgung  beider  Landeasprachen  io  den  Schulen 
Bdhmena.    Leitomiachl.  1862. 

2 


18  Breve  fra  Prag. 

enkelte  Tydskere,  der  ere  tilbøielige  til  at  skamme  sig  over 
den  raa  Egoisme,  som  saa  gjerne  brutalt  vil  germanisere 
Millioner,  tilintetgjøre  en  daadrig  Histories  Blade  og  under- 
trykke Rj«rlighed  til  Fædreland,  nationale  Traditioner  og 
Modersmaal.  Men  disse  ere  dog  kun  som  Oaser  i  Ørkenen. 
I  det  Hele  vender  man  aabenbart  efter  Ruslands  Ydmygelse 
ved  den  sidste  Krig  med  uformindsket  Lyst  tilbage  til  den 
gamle  Yndlingsdrøm  fra  Tiden  førend  1848,  hvorefter  hele 
Landet   mellem    det    sorte    Hav    og   Nordsøen  i  Tidens  Løb 

• 

endelig  skal  germaniseres.  De  fleste  Tydskere  i  Østrig,  hos 
hvem  jeg  har  truffet  den  mindste  Portrolighed,  ere  temmelig 
enige  i  at  antage,  at  Italien  vil  bevare  sin  Nationalitet  og 
rimeligviis  tidlig  eller  sildig  vise  de  tydske  Herrer  tilbage 
over  Alperne ;  derimod  antager  man  det  for  aldeles  overveiende 
sandsynligt,  at  Aaret  1849  har  været  et  Finis  Hungariæ,  og 
hvad  recherne  angaaer,  da  hedder  det  nu  om  dem,  ikke 
mindre  end  om  Polakkerne,  med  fuldkommen  Bestemthed,  at 
»mit  ihnen  ist  es  aus«.  Ikke  heller  beklages  dette;  thi 
Tydskerne  spotte  ikke  blot  over  Cecherens  Raahed,  men  hos 
dem  har  han  derhos,  ligesom  Polakken,  kun  Ord  for  at  være 
falsk  og  lumsk.  Naar  man  vil  gjøre  gjældende,  at,  under 
Forudsætning  af  Sigtelsens  Sandhed,  maatte  dog  den  lang- 
varige fremmede  Undertrykkelse  her  baade  kunne  afgive  For- 
klaring og  Undskyldning,  hører  man  af  Tydskeme  i  Østrig 
ikke  mindre  end  i  Preussen  den  modsatte  Mening,  idet  de 
nemlig  omvendt  paastaae,  at  fordi  Slaverne  vare  og  ere  slette, 
derfor  ere  de  blevne  undertrykkede  og  undertrykkes  de  frem- 
deles. »Spielt  er  nichtGeige,  macht  er  Krawala«  er  en  tydsk 
Talemaade,  der,  ved  Siden  af  at  indrømme  Cechernes  af  Alle  an- 
erkjendte  musikalske  Anlæg,  gaaer  ud  paa  at  sigte  dem  for  Til- 
bøieligbed  til  Tyveri;  ligeledes  har  jeg  ogsaa  oftere  hørt  den 


Breve  fra  Prag.  19 

Talemaade:  »Br  ist  mehr  Cech,  als  Mbnschi,  naar  Tydskerne 
beklagede  sig  over,  at  Cecher  formeentlig  forsætligen  lode,  som 
om  de  ikke  forstode  Tydsk,  eller  over,  at  éechiske  Familier  ei 
Tilde  aabne   dem   Adgang  til  sig.     Efter  Tydskernes  Forsik- 
knoger   bar   Bøhmen    alene    »deutscher   Fleiss«,    »deutsche 
ATbdtsamkeit«,   adeutsche  Treue«,   »deutsche  Sittet  at  takke 
for  %m  Kultur,    eller,    som  jeg  ogsaa  bar  stødt  paa  denne 
SeMoigudelse ,   »Alles,  was  aus  Bdhmen  beilsam  erv&chst, 
ist  deotsch«.      Over   denne   den   tydske   Stammes   medfødte 
Slofthed  og   over  dens  Foragt  for  Slavernes  Sprog  klagede 
allerede  den  ældste  af  Bøhmens  Krønikeskrivere,  den  i  Aaret 
1125  som  Dekan  ved  Kirken  i  Prag  afdøde  Gosmas  ^),  og  endnu 
er  efter  den  herskende  Theori  en  Slaver  et  Væsen ,  der  først 
Yed  Tydskeren  maa  dannes  til  at  blive  et  rigtigt  Menneske. 
For  en  saadan  Theori  maatte  derfor  vistnok  den  Opdagelse, 
som  i  Aaret  1817  blev  gjort  af  den  oldbøhmlske  Litteraturs 
fortrinligste  Skatte,  af  det  saa  kaldte  Kdniginhofer  Haandskrift 
(Rvkopis  Krålodvarshjj) ,  der  blev  Aindet  i  Kirken  i  den  lille 
By  Koniginhof  (Krdlové  Dviir),  og  af  Fragmentet  om  Libussas 
I>om  (Saud  Libmin}^    der  blev   fundet   paa   Slottet   Grun- 
berg  (Sklend  Hora),  nødvendigviis  blive  mindre  velkommen. 
Disse 'Digterværker,  Mindesmærker  fra  det  slaviske  Folks  pri- 
mitive Kultur,  vidnede  altfor  afgjørende  mod  det  hele  System, 
hvorefter  Bøhmeren  altid  kun  skulde  være  voxet  fra  Barbariet 
<^ed,  at  han  havde  gaaet  i  Skole  hos  Tydskeren.     Ved  de 
Oferskrifter,    der  staae  i  Spidsen   for   de  enkelte  Afsnit  af 
Kdniginhofer  Haandskriftet ,  viste  dette  sig  desuden  som  en 


^)  PerpeDdit  enim  (Bracialaua)  iDoatam  Teutonlcia  superbiam  et  quod 
iemper  tumldo  faato  babeant  despectal  Sla?os  et  eonim  IlDguam. 
Cosmø  Chron.  Boemorum  Lib.  1,  boa  Pertz,  Monumenta  Germaniæ 
hUtoriea.     Sciiptorum  Tomus  IX,  p.  62. 

2* 


20  BreT«  fra  Prag. 

ringe  tilbagebleven  Rest  af  en  engang  omfangsrig  Samling  af 
deels  historiske,  deels  sagnftilde  Digtninger,  der  fordum  i 
frodig  Fylde  maae  være  fremblomstrede  hos  det  cechiske  Folk. 
Derfor  finder  man  ogsaa  i  den  nyere  Tid,  under  den  stigende 
nationale  Spænding  mellem  de  to  Folkestammer,  —  skjønt 
den  tidligere  Diskussion  om  hine  Oldskrifters  Ægthed  kunde 
synes  at  maatte  være  afsluttet  ved  den  af  Safafik  og 
Palacky  (udt.  Palazky)  udgivne  Undersøgelse  ft'a  Aaret  1840  M 
—  hos  Tydskeme  en  karakteristisk  Tilbøielighed  til  helst  at 
ville  betragte  hine  Digte  som  litterære  Bedragerier,  som  uægte 
Varer;  man  kan  endog  træffe  en  saadan  Tilbøielighed  hos 
Saadanne,  hos  hvem  ellers  Interessen  for,  hvad  der  foregaaer 
paa  Børsen,  pleier  at  udelukke  alle  litterære  Interesser.  Denne 
paa  den  tydske  Side  umiskjendelige  Lyst  til  at  vrage  hine 
slaviske  Oldtidskvad  som  uægte  er  jo  heller  ikke  noget  ene- 
staaende  Phænomen;  den  minder  i  Oere  Henseender  paafaldende 
om  den  Maade,  hvorpaa  bekjendte  tydske  Forfattere  i  Slut- 
ningen af  det  forrige  og  i  Begyndelsen  af  det  nærværende 
Aarhundrede,  ved  Hjælp  af  Hypotheser  og  Magtsprog,  bestrede 
Eddadigtenes  Ægthed,  vilde,  at  hele  Asalæren  skulde  være  en 
Opdigtelse,  vel  ikke  fra  Nutiden,  men  fra  den  sildigere  Middel- 
alder, en  Efterligning  af  angelsaxiske  Digte  hos  Nordboerne, 
hvilke  sidste  skildredes  som  den  næst  efter  Slaverne  oprin- 
delig raaeste  europæiske  Stamme,  som  kun  lidet  mindre  raa 
end  Irokeserne.  Siden  har  man,  som  bekjendt,  i  denne  Ret- 
ning betraadt  en  anden  Vei :  den  tidligere  som  uægte  forkastede 
nordiske  Mythologi  blev  omdøbt  til  den  tydske  Mythologi,  men 


>)  Die  åUesteii  Deiikmåler  der  bohmiøcbeD  Sprachf,  krUlsch  bfleuchtet 
von  P.  J.  Safafik  und  Fr.  Palackf.    Prag.  1840. 


Brave  fra  Prag.  21 

D0j?(»n  lignende   lldyel  tilstedes   ei   ved   Sunrgsmaalel   om   de 
oldbøbmiske  Sprogmindesmærkers  Anerkjendeise  ^). 

1  det  Hele  taget  staae  Tydskernes  Domme  om  Cecherne 
for  mig  kun  som  eensidige  og  ubillige  Vidnesbyrd  af  et  altid 
Qendtligsindet  Folk,  og  jeg  troer  i  denne  Henseende  ikke  at 
bestikkes  ved  at  have  nydt  Godt  af  den  Forekommenhed, 
biortil  alene  den  Omstændighed,  at  man  er  en  Dansk,  er  en 
Åobefaking  hos  alle  Bøhmens  ■  Vlastensky  eller  Patrioter. 
Om  den  dannede  Cecher,  der  ogsaa  følger  med  og  veed  at 
beDjtte  den  tydske  Litteratur,  maa  det  vel  endog  siges,  at  den 
SjDskreds,  som  han  overskuer,  gaaer  videre  end  Tydskerens; 
medens  Tydskemes  Sprog  finder  sin  Grændse  ved  B6hmer- 
wald  og  de  kun  paa  anden  eller  tredie  Haand  øse  deres 
fjendskab  til  Litteraturen  og  Livet  i  Østen  af  Europa,  ud- 
breder  der  sig  for  den  dannede  Cechers  Øie  firit  og  uden 
Indskrænkning  en  Horizont,  der  fra  Rhinen  naaer  vidt  ud 
over  Oral.  Ogsaa  har  efter  mine  Indtryk  Cechernos  Karakteer 
i  Almindelighed  noget  ualmindelig  mildt,  næsten  barnligt, 
der  virker  velgjørende  og  især  hos  Kvinderne  kontrasterer 
aoderlig  med  den  ranke  Holdning,  den  kjække  Gang,  de 
dunkle,  store  Øine,  de  mørke  Øienbryn  og  brune  Ansigter. 
Baade  oaar  de  tale  og  synge,  hviler  der  over  dem  en  vistnok 
efterhaanden  paatvungen,  af  Tidernes  Modgang  medført  Me- 
iiokoli;   i  deres  Stemme   klinger,   ogsaa  hvor  de  kun  sige 

'i  Til  de  BloueUer,  hvorfor  de  tydske  Angribere  af  Eddadigtenes  Ægthed 
forhen  udsatte  sig,  svare  ogsaa  de  stundom  iLomislLe  Feiltagelser»  der 
ere  blevne  paaviste  1  de  nyeste  tydslLe  Angreb  paa  Ægtheden  af  de 
behmiske  Oldtidskvad.  P.  E.  Muller,  Ueber  die  Aechtheit  der  Asalehre. 
Uebersetst  von  L.  G.  Sander.  Kopenhagen.  1817.  —  Die  Echtheit  der 
Koniginhofer  Handschrift  Kritiseh  naehgewlesen  von  Jos.  und  Herm. 
Jlrecek  Prag.  1862.  Wocel,  Vortrag  Aber  die  Eehtheit  der  Koniginhofer 
Haodsehrift.  Prag.  1863  Tomek,  Die  Grdnberger  Handschrift.  Zeu^nisse 
aos  der  bohm.  MuseumseiischrKt  verdeutscht  von  J.  Maly.     Prag.  1859. 


22  Breye  fra  Prag. 

aldeles  ligegyldige  Ting,  ligegom  en  skjult  Sukken,  en  Med- 
følelse for  al  denne  Verdens  Elendigbed  og  Sorg.  Den 
Haardhed,  hvorfor  det  vellydende  Cechiske  er  udskreget  blandt 
Tydskeme,  forsvinder  i  Bøbmernes  Mund  og  bliver  kun  stø- 
dende hos  Tydskeren,  der  mangler  Tungens  Bøielighed  for 
Halvselvlydene  i  de  slaviske  Sprog.  I  Modsætning  til  de 
tydske  Earakteristiker  af  Cecheme  klage  disse  over  den 
germanske  •Umættelighed«*,  og  eenstemmig  kan  man  høre 
dem  paastaae,  at  hvor  der  er  Tale  om  at  faae  offentlig  Til- 
ladelse til  i  Bøhmen  at  aabne  en  stor  Forretning  efter  det  i 
Østrig  endnu  gjældende  Koncessionssystem,  gives  denne  endog 
lettere  til  Tydskere,  der  ere  fødte  uden  for  Keiserstaten,  til 
Hannoveranere ,  Sachsere  eller  Bairere  end  til  Cecher,  og 
ligeledes,  at  de  tydske  Fabrikeiere  altid  foretrække  tydske 
Arbeidere  for  éechiske,  med  mindre  disse  ogsaa  tale  Tydsk. 
I  Særdeleshed  kunne  de  dog  ikke  finde  sig  i,  at  medens 
Bøhmen  aarligen  maa  yde  Hoveddelen  af  de  uhyre  Summer,  der 
flyde  i  den  fælleds  Kasse,  udreder  man  af  denne  ved  Siden 
af  de  mange  Millioner,  hvormed  man  overalt  understøtter 
Tydskernes  Litteratur,  Kultur  og  Sprog,  kun  et  saa  ynkelig 
ubetydeligt  Bidrag  til  Cechemes.  Men  skjønt  jeg  ikke  heller 
bør  fordølge,  at  jeg  ogsaa  leilighedsviis  har  hørt  citere  det 
gamle  éechiske  Ordsprog,  som  siger,  at  »da  vil  Tydskeren 
lære  at  forsone  sig  med  Cecheren,  naar  Slangen  lærer  at  varme 
sig  paa  Isen«,  har  jeg  dog  fundet,  at  der  i  det  Hele  taget 
gjennem  de  svage  Cecheres  Omtale  af  deres  Herrer  og  Under- 
trykkere gaaer  en  Mildhed,  hvortil  man  kun  sporer  Lidet 
under  disses  stolte  Fordømmelser  af  den  éechiske  Karakteer. 
Skulde  der  skiftes  efter  Skriftens  Ord,  kunde  der  neppe  tvivles 
om,  til  hvem  Bøhmen  nærmest  maatte  falde.  »Salige  ere  de 
Sagtmodige,  thi  de  skulle  arve  Jorden*. 


Breve  fra  Prag.  23 

III. 

Ved  Siden  af  Sproget  eller,  som  man  stundom  kan  høre  det 
betegnet,    »det  tydske  Kit«   er  der,    som  bekjendt,    især  tre 
HoTedmidler ,  hvoraf  den  østrigske  Regjering  altid  gjerne  be- 
tjente sig  for  at  sammenholde  dens  ofte  ved  tilfældige  Anled- 
mnger,  ikke  sjeldent  ved  Vold,  næsten  aldrig  efter  deres  frie 
Viffie  til    hverandre   lænkede   Nationer.      Disse    Hovedmidler 
vareAnoeen,  Kirken  og  uafladelige  nCircettses*.    Hvad  Armeen 
aogaaer,    følger   man    endnu   bestandig   det   gamle    asiatiske 
Priocip,  hvorefter  de  Værnepligtige  bortføres  fra  deres  Fædre- 
land og  sendes  som  Vogtere  til  et  dem  fremmed  eller  fjendt- 
ligt Land.    Saaledes  ligge  til  Exempel  nu  i  Prag  to  magyariske 
Regimenter  og  eet  italiensk.      Hidtil   er  man   imidlertid   dog 
vedbleven  at  udtage  Rekruterne  til  de  forskjellige  Regimenter 
fra  samlede  Distrikter,  hvorimod  man  efter  Aaret  1848  langt 
mere  end  forhen  søger  at  give  Regimenterne  Officerer,  der 
allerede  ved  deres  Fødsel  staae  dem  fjerne  i  national  Hen- 
ånde, og  i  denne  Forstand  hører  man  nu  stundom  i  Østrig, 
at  iwir  haben  jetzt  kein  einziges  reines  Regiment«.     Ved  de 
ilalienske  og  magyariske  Regimenter  ere  næsten  alle  Officerer 
Tydskere,  i  Overeensstemmelse  med  et  Princip,  som  man  i 
den  senere  Tid  ogsaa  har  søgt  efter  en  større  Maalestok  at 
Seonemføre  i  den  civile  £mbedsstand,  saa  at  til  Exempel  nu, 
medens  saa  mangfoldige  i  Bøhmen  fødte  Embedsmænd  ere 
afisatte   udenfor  Bøhmen,    Statholderen  i  Bøhmen,   Friherre 
Carl  Mecséry  de  Tsoor,  er  enMagyar,  Vicestatholderen,  Grev 
Anton  Forgåch,  ligeledes  en  Magyar,  og  saaledes  fremdeles. 
Idelige  Omflyttelser  høre  ogsaa  til  Regjeringsmaximerne ,  og 
dette  gjælder  navnlig  om  de  Qorten  Gensdarmeregimenter,  som 
Indenrigsministeren,  den  nu  til  Friherre  ophøiede  Dr.  Alexander 


24  Breve  fra  Prag. 

Bach,  fik  oprettet,  og  paa  hvis  Poster  man  nu  støder  alle- 
vegpe  i  Monarkiet,  fra  de  første  Skridt  ind  i  Bøhmen  og 
indtil  de  tyrkiske  Grændser ,  ved  den  mindste  Station  paa 
Jemveiene  eller  ved  det  ubetydeligste  Landingssted  ved  Donaa. 
Keiseren,  den  unge  Frants  Joseph  I.,  er  selv  afgjort  Militær. 
Hans  Ydre  bliver,  som  man  kunde  forestille  sig,  gjeme  for- 
skjønnet  paa  de  mange  Afbildninger  af  ham,  der  ideiigen 
udgives;  han  har  ikke  lidet  af  Habsburgernes  eiendommelige 
Physiogngmi,  navnlig  den  tykke  Underlæbe,  der  fortrinsviis 
udmærker  dem,  og  som  man  allerede  kan  finde  i  Belgien  paa 
Malerierne  af  Stammoderen,  Carl  den  Dristiges  Datter,  Maria 
af  Burgund.  I  sproglig  Henseende  skal  han  just  ikke  være 
den  sande  Mithridates,  hvortil  man  engang  forsøgte  at  om- 
skabe ham,  idet  han  af  de  ti  Sprog  i  den  østrigske  Keiserstat 
ved  Siden  af  det  tydske  Sprog  fuldkomment  alene  skal  være 
Herre  over  det  italienske,  som  Habsburgerne  lige  siden  Leo- 
pold 11. *s  Dage  i  Toskana  stedse  ere  blevne  vante  til  at  lære. 
Som  Politiker  har  man  tillagt  Frants  Joseph  Afhængighed  af 
hans  begavede  Moder,  Erkehertuginde  Sophie,  og  af  hans  tidli- 
gere Lærer,  Eminencen,  Kardinal  -  Erkebiskoppen  i  Wien 
Joseph  Rauscher,  der  drev  Konkordatet  igjennem,  og  som 
Militær  skal  han  især  have  stor  Tillid  til  den  første  General- 
adjutant,  Feltmarschallieutenant ,  Grev  Carl  Grunne.  Der 
tillægges  Keiseren  Forkjærlighed  for  smukke  Uniformer,  han 
gjælder  anerkjendt  ogsaa  for  en  dygtig  Exerceermester  og 
for  at  være  saa  god  en  Rytter  som  den  bedste  Kavalleri- 
ofBceer  i  Armeen.  Det  militære  Væsen  er  den  unge  Keisers 
Øiesteen,  han  er  bestandig  omgiven  af  Militære,  og  hidtil 
have  disse  Omstændigheder  ogsaa  længe  afgivet  en  Hoved- 
hindring mod  enhver  Reduktion  af  Armeen  ligesom  mod 
Sløiftaingen    af  Murene    omkring   Wien,    skjønl   Trangen   til 


Brere  fra  Prag.  25 

ffotedstadens  Udvidelse  forlængst  blev  øiensynlig,  og  skjønt 
man,  uden  national  Forskjel,  fra  alle  Sider  har  været  enig  i 
at  ansee  den  overdrevne  Størrelse  af  Armeen  som  en  Hoved- 
kilde til  Finantsernes  slette  Tilstand. 

Det  andet  Hovedmiddel,  hvoraf  den  østrigske  Regjering 
hidtil  med  Held  bar  vidst  at  benytte  sig  for  at  holde  saa 
mange  Nationer  sammenføiede,  er  den  herskende  katholske 
Kirke,  en  Støtte,  der  i  Wien  udtrykkelig  paaberaabes  som 
Midio  paa  et  af  de  gamle  Mindesmærker  paa  Pladsen  »am 
Bofi,  hvor  man  læser  den  Indskrift:  In  uniane  salm,  in 
fide  unio,  og  hvis  Magt  for  to  Aar  siden  blev  saa  meget 
advidet  ved  Regjeringens  Konkordat  med  Pavestolen  eller 
den  Overeenskomst,  der  paa  Pave  Pius  lX.*s  og  Keiser 
Frants  Josepbs  Vegne  den  18de  August  1855  i  Wien  blev 
sluttet  mellem  Kardinal  Michael  Viala  Prela  og  Erkebiskop 
Rauftcher.  Over  Konkordatet  klage  Cecherne  og  Tydskerne 
i  Forening,  og  der  klages  baade  fra  katholsk  og  fra  prote- 
stantisk Side.  Katholsk  har  Landet  nu  i  et  Par  Aarhundreder 
været,  og  Bøhmen  har  endnu  79  Munkeklostre  og  34  Nonne- 
klostre, men  hos  den  katholske  Geistlighed  i  Bøhmen  viste 
der  sig  dog  i  den  nyere  Tid  større  Fromhed  og  en  mildere 
Tolerantse  end  i  de  fleste  andre  katholske  Lande,  og  den 
er,  navnlig  den  lavere,  ved  sin  Deeltagelse  i  de  nyere  natio- 
nale Bestræbelser  bleven  populær  som  i  Polen  eller  Irland, 
i  den  sidste  Tid  vil  man  hist  og  her  have  seet  Symptomer 
paa  en  Reaktion;  man  kan  saaledes  ogsaa  i  Bøhmen,  men 
her  vistnok  kun  mundtlig,  høre  de  samme  Klager  som  i  Bel- 
gien over  en  Paatrængenhed,  hvormed  den  katholske  Skrifte- 
stol misbruges  som  et  Middel  til  at  udpine,  hvad  der  ei 
vedkommer  Trediemand.  Protestanterne  udgjøre  endnu  kun 
et  aldeles  forsvindende  Mindretal  i  Landet,  Dannelsen  af  deres 


26  Brave  fra  Prag. 

Menigheder  hidrører  først  f^a  det  saalialdte  Tolerantseedikt 
eller  Tolerantsepatent,  hvorved  Keiser  Joseph  IL  i  Aaret  1781 
tillod  Protestanterne  at  boe  og .  bygge  i  de  keiserlige  Lande 
og  under  visse  indskrænkende  Betingelser  her  at  holde  deres 
Gudstjeneste.  Det  viste  sig  dengang  til  Keiserens  og  Geist- 
lighedens Forbauselse,  at  der  efter  den  lange  Tid,  som  var 
forløben  efter  den  katholske  Modreformation  under  Trediveaars- 
krigen,  dog  endnu  i  Bøhmen,  navnlig  i  de  Egne,  hvor  der 
ikke  havde  været  et  tilstrækkeligt  Antal  af  katholske  Geistlige, 
havde  holdt  sig  Rester  af  Hussiteme,  i  Særdeleshed  af  de 
saakaldte  bøhmiske  Brødre,  der  langt  ind  i  det  syttende  Aar- 
hundrede  hemmeligt  havde  holdt  deres  Guds^eneste,  hvor  det 
kun  var  muligt,  undertiden  selv  i  de  sneeklædte  Skove.  Efter 
den  keiserlige  Forordning  af  Aaret  1781  skulde  alle  disse 
Evangeliske  enten  bekjende  sig  til  den  augsburgske  eller  til 
den  reformeerte  Konfession,  og  hver  af  disse  Konfessioner 
erholdt  nu  i  Bøhmen  en  Superintendent  til  Forstander,  men 
endnu  udgjøre  Lutheranerne  kun  sexten  Menigheder  med 
omtrent  16,000  Medlemmer,  de  Reformeerte  48  Menigheder 
med  omtrent  60,000.  De  éechiske  Protestanter  ere  gjennem- 
gaaende  Bønder,  kun  af  de  tydsk*bøhmiske  tilhøre  nogle 
enkelte  de  andre  Stænder,  men  om  alle  Menighederne  gjælder 
det,  at  de  ere  meget  fattige,  saa  at  nogle  af  dem  i  fuld 
Maade,  for  ikke  at  opløses  og  gaae  til  Grunde,  have  trængt 
til  en  Understøttelse,  der  ogsaa  er  bleven  dem  til  Deel  af 
Gustav  -  Adolph  -  Foreningen ,  til  hvis  Stiftelse  netop  Nøden 
i  en  af  hine  Menigheder  gav  den  første  Tanke.  Med  Aaret 
1848  syntes  der  at  skulle  begynde  en  bedre  Tid  for  Pro-> 
testanteme  i  Bøhmen,  deres  Geistlige  kunde  fra  nu  af 
kalde  sig  »Præstert,  og  i  Stedet  for  de  tidligere  »Bedehuse« 
fik  de   da  først  Retten   til   at  opføre   virkelige  Kirker  med 


Breve  fra  Vng.  27 

hame  og  Klokker,  men  nu  findes  hos  dem,  endnu  mere 
eod  hos  Kathoiikerne ,  Misfornøielse  med  »Konkordatluflen«. 
Det  var  altid  Tilfældet,  at  man  ved  de  blandede  Ægteskaber 
maatte  forpligte  sig  til  at  opdrage  Børnene  i  den  katholske 
Tro;  nu  maa  den  protestantiske  Part  tillige  forpligte  sig  til 
ikke  at  søge  at  faae  Ægtefællen  til  at  skifte  Konfession,  me- 
dens det  derimod  er  bekjendt,  at  man  omvendt  altid  under- 
baanden  paalægger  den  katholske  Part  som  en  Pligt  at  gjøre 
Ooreodelsens  Forsøg.  Den  protestantiske  Tro  bliver  betragtet 
som  en  Hovedhindring  for  dem,  der  ville  betræde  eller  komme 
frem  paa  Embedsbanen,  efter  Konkordatet  taaler  man  allerede 
Qu  ikke  længer  protestantiske  Lærere  udenfor  Universiteterne. 
Skjønt  denne  Rigorøsitet  foreløbig  ikke  skal  strække  sig  til 
disse,  har  imidlertid  ogsaa  de  religiøse  Forholds  Tryk  alle- 
rede nu  været  en  medvirkende  Grund  til,  at  endog  flere  af 
de  fra  Tydskland  til  Prag  komne  Professorer,  som  Gurtius, 
Schleicher  og  Andre,  snart  foretrak  at  vende  tilbage  til 
andre  tydske  Universiteter.  I  andre  Henseender  har  Prote- 
stanteroes Naboforhold  til  Kathoiikerne  i  Bøhmen  ingenlunde 
Prsg  af  nogen  skarp  Isolation;  paafaldende  er  det  endog, 
hvorledes  flere  af  de  for  Kathoiikerne  i  Bøhmen  og  tildeels 
i  de  andre  østrigske  Lande  eiendommelige  Skikke  netop  her 
qoes  efter  en  større  Maalestok  at  være  blevne  tilegnede  af 
de  smaa  protestantiske  Menigheder.  Ved  en  protestantisk 
Liigbegængelse  i  Prag  bæres  et  stort  Kors  foran  Kisten,  og 
P^  begge  Sider  bæres  en  Mængde  brændende  Lys;  Prote- 
staotens  Liigkiste  følges  ikke  mindre  end  den  Katholskes  af 
eo  Række  Vogne,  hvori  man  ikke  blot  saaledes  som  hos  os 
seer  Mænd,  men  ogsaa  Kvinder  og  Børn,  der  følge  med  lige 
tU  Graven;  paa  den  protestantiske  Kirkegaard  seer  man  lige- 
som paa  de  katholske  ikke  blot  simple  Kors  over  Gravene, 


2R  BreTe  fra  Prag. 

saaledes  som  Tilfældet  er  paa  vore  Eirkegaarde,  men  paa  et- 
hvert af  der  mangfoldige  Kors  hænger  her  ogsaa  don  Kors- 
fæstedes Billede;  Jeg  veed  ikke  heller,  om  ikke  den  bøhmiske 
Hilsen:  »Lovet  være  den  Herre  Jesus  Ghristusi  (PochvaUn 
hud  pan  Jesus  Christus),  der  møder  En,  saasnart  man  blot 
Qerner  sig  faa  Skridt  ud  i  Bjergene,  her  ikke  stundom  jyder 
lige  saa  vel  fra  protestantiske  som  fra  katholske  Læber. 

Som  en  tredie  gammel  Hovedstøtte  for  den  østrigske 
Regjering  har  man  nævnt  de  uafladelige  •Itidi  circenses^^  men 
det  er,  hvad  Hegel  kaldte  »die  List  der  Vernunft«  eller  det 
Dialektiske,  at  Konkordatet  nu  næsten  synes  at  skulle  volde 
Strid  mellem  de  forskjelligartede  »instrumenta  regni*  i  Østrig. 
Bøhmen  har  saaledes  altid  udmærket  sig  ved  et  stort  Antal 
af  nationale  Dandse^),  og  af  cechisk  Oprindelse  er  ogsaa 
Polka,  der,  formeentlig  paa  Grund  af  det  i  Dandsen  herskende 
Halvskridt,  har  sit  Navn  af  det  éechiske  Ord  Polka,  der  be- 
tyder Halvdeel;  først  i  Aaret  1839  blev  Dandsen  fra  Prag 
bragt  til  Wien  og  i  Aaret  1840  til  Paris,  og  til  det  over- 
ordentlige Bifald,  som  baade  Musiken  og  Dandsen  her  fandt, 
svarer  dens  Popularitet  i  Hjemmet.  Nyligen  har  imidlertid 
Biskoppen  af  Leitmeritz,  der  betragtes  som  en  Hovedrepræ- 
sentant for  den  kirkelige  Reaktion  mod  Tidsaanden,  forbudt 
Polkaen  for  sit  Dioces,  og  ogsaa  paa  flere  andre  Steder  i 
Østrig  optræder  i  den  senere  Tid  de  katholske  Hierarchers 
Iver  imod  den  upaatvivleligen  noget  overdrevne  Forlysteises- 
hang  paa  en  Maade,  der  kjendeligen  bringer  Regjeringen  i 
Forlegenhed,  og  som  endog  allerede  nu  lader  Mange  imødesee 
et  kommende  Brud  mellem  de  Allierede. 


I)  Waldau,  BdhmiBche  Nationaltånie.  CulturBtudie.- Prag.  1859.  1 — U.  Bd. 
Waldau,  GeBchichte  éea  bohroiBcheo  NaUoDaltaozes.  Cultonitudie. 
Prag.  1861. 


Brtre  fra  Prag.  29 

Endnu  staaer  den  ved  Konkordatet  bekræftede  Alliance 
dog  ved  Magt,  og  derfor  har  man  ogsaa  for  en  Deel  villet 
tiQægge  den  høiere  Geistligheds  Indflydelse  de  nyeste  med 
flensyn  til  Jøderne  fastsatte  Bestemmelser.  Denne  i  de  øst- 
rigske som  i  de  fleste  slaviske  Lande  overhoved  saa  talrige, 
i  paafaldende  Grad  firugtbare  orientalske  Befolkning  danner  i 
Bflhmen  i  det  Hele  en  Overgang  fra  den  galiciske  Schakker- 
jøde  tfl  Jøderne  i  Tydskland ,  der  optræde  paa  Børsen ,  og 
ba?de,  siden  dens  oprindelig  tyranniske  Germanisering  især 
begyndte  under  Maria  Theresia  og  Keiser  Joseph,  alierede  i 
AdskUligt  frivillig  opgivet  nogle  af  sine  hebraiske  Eiendom- 
meligheder,  inden  den  blev  aldeles  emanciperet  ved  Forfat- 
ningen af  4de  Marts  1849.  Men  efter  dennes  Ophævelse  kom 
den  fra  den  fuldstændigste  Besiddelse  af  alle  borgerlige  og 
politiske  Rettigheder  først  i  en  provisorisk  Tilstand  og  der- 
efter væsentlig  tilbage  til  Forholdene  førend  1848;  en  For- 
ordning af  Aaret  1853  gav  »en  Fortegnelse  over  Fornavne 
med  Udelukkelse  .af  ethvert  andet  Fornavn  •,  der  foreskreves 
Jøderne  som  Regulativ  ved  Navngivelse  af  deres  Børn,  og 
omtrent  samtidig  blev  det  dem  igjen  forbudt  at  have  Grund- 
eiendomme  uden  for  de  dem  fra  ældre  Tid  indrømmede,  sær- 
egne  Kvarterers  eller  Kredses  Omraade,  dog  saaledes,  at  de, 
^om  allerede  havde  kjøbt  saadanne  Eiendomme,  fremdeles 
knnde  beholde  dem.  I  Prag  boer  den  hebraiske  Befolkning 
<ierfor  endnu,  ligesom  i  Konstantinopel  og  de  fleste  orientalske 
Steder,  for  en  stor  Deel  afsides  for  sig  selv,  den  beboer 
D«8ten  udelukkende  den  saakaldte  »Judenstadt«,  et  Kvarteer, 
der  maatte  kunne  afgive  Læger  Stof  til  de  alvorligste  sanitære 
Betragtninger,  men  som  iøvrigt  ikke  frembyder  nogen  større 
Mærkelighed,  end  at  der  virkeligen  her  endnu  gives  Jøder, 
som  troe,  at  denne  deres  Koloni  er  kommen  til  Prag  Uge  fra 


90  BreTe  fra  Prag. 

Jerusalem.     Vist  er  det  kun,  at  den  jødiske  Menighed  ved 
Moldaufloden   er   meget   gammel,   og  navnlig   ældre  end  de 
første  Tydskeres  Ankomst  til  Prag,  saa  at  allerede  den  anden 
Biskop  i  Prag,  den  hellige  Adalbert  (983—997),  her  løskjøbte 
Fanger   af   Jøderne,    som  i  Middelalderens   Begyndelse    især 
dreve  Menneskehandelen  med  Krigsfangne.     Da  en  Deel   af 
Korsfarerne  i  Aaret  1096  tog  Veien  gjennem  Bøhmen,  bleve 
de  Jøder,  som  de  her  traf  paa,  af  dem  nødte  til  at  lade  sig 
døbe,  og  da  Jøderne  paa  Grund  af  denne  Tvangsdaab  to  Aar 
efter  allerede  havde  bortsendt  en  Deel   af  deres  Rigdomme 
til  Polen  og  selv  stode  i  Færd  med  at  udvandre,  lod  Fyrst 
Bretislav  IL,  underrettet  om  deres  Foretagende,   dem  nu  ved 
sine   egne  Krigere  udplyndre   »fra  Top  til  Taa«.      Hos  den 
ældste  af  Bøhmens  Krønikeskrivere  fortælles  det,  at  Fyrsten  ved 
denne  Leiiighed  havde  ladet  deres  Forstandere   sige,   at  de 
ingenlunde  havde  medbragt  Rigdomme  fra  Jerusalem,  dengang 
Keiser  Vespasian  lod  dem  bortføre  derfra,  men  som  de  vare 
komne  magre  til  Bøhmen,  var  det  ogsaa  billigt,  at  de  forlode 
det  magre  ^),   og  det  er  faldet  mig  ind,  om  maaskee  ikke  en 
nærmere  Undersøgelse  kunde  vise,  at  hele  det  omtalte  Sagn 
stammer  fra  en  Mistydning  af  disse  Ord.     Det  eneste  histo- 
riske Argument,  som  Jøderne  i  Prag  have  anført  til  Støtte 
for  deres  Paastand,  og  som  man  finder  gjentaget  hos  de  ældre 
Forfattere,  hos  Gelasius  Dobner  i  Anmærkningerne  til  flajeks 
Annaler,  hos  Jaroslav  Schaller  og  hos  Joseph  Schiffner,  er 
dette,  at  ifølge  en  Gravsteen  paa  den  gamle  jødiske  Kirke- 
gaard skulde  Sara,  Aroniten  Josephs  Datter,  angives  at  være 
død  i  det  366de  Aar  af  Verdens  femte  Aartusmde,   hvilket 


M  Cosms  ChroD.  Boemoram  Lib.  IH.  hos  Pertz,  MoDumeiita  Germani« 
blstorlCB.    Serlptoram  Tomns  IX,  p.  105. 


Bre^e  fri  Prtg.  81 

Tilde  svare  tii  Åaret  606  af  den  kristne  Tidsregning.  Men  i 
den  seneste  Tid  have  dog  lærde  Rabbinere,  der  have  beskjæf- 
tiget  sig  med  mere  kritisk  at  læse  de  herværende  Gravskrifter, 
seW  anerkjendt,  at  ingen  af  disse  er  ældre  end  fra  det  tret- 
tende Aarhundrede.  Mærkeligt  er  det,  at  man  i  de  nyere, 
der  i  Tiden  faldt  sammen  med  det  bøhmiske  Folks  nationale 
Ikvikunation  i  det  femtende  og  sextende  Aarhundrede,  finder 
en  stor  Deel  ægte  slaviske  Navne,  som  Cech,  Slava,  Nezamysl, 
Libusa,  ved  Siden  af  de  mange  tydske  Dyrenavne,  som  Adler, 
Bår,  Hahn,  Hirsch,  Ldwe,  Wolf,  hvilke  Jøderne  i  Middel- 
alderen saa  villigen  optoge  ^).  De  sidstnævnte  blive  paa  Grav- 
stederne  ogsaa  hieroglyphisk  betegnede  ved  Figurer;  saaledes 
seer  man  til  Exempel  en  Løve  udhugget  paa  Gravstenen  over 
den  i  Aaret  1609  afdøde  Astronom  og  Astrolog,  Rabbien 
Jehuda  L5we,  Ben  Bezalel. 

Den  nævnte  Rabbi  stod  i  stor  Yndest  hos  Tycho  Brahe, 
der  anbefalede  ham  til  Keiser  Rudolph  II.'s  Opmærksomhed, 
og  denne  Forbindelse  maa  lede  til  at  tilføie  et  Par  Ord  om 
den  berømte,  i  Fædrelandet  kun  altfor  sildigen  retfærdig  paa- 
skjønnede  Landsmand.  Hans  Støv  hviler  endnu  i  Teynkirken, 
den  gamle  Hussiterkirke,  der  endnu  ved  hans  Død  var  »utra- 
qnistiskt,  og  nogle  Aar  efter  Tycho  Brahes  Død,  da  ogsaa  hans 
Hustru  havde  fundet  sit  Hvilested  her,  lod  hans  Familie  over 
Graven  opreise  et  dog  kun  lidet  tiltalende  Monument  af  rødt 
Mannor,  hvori  hans  Billede  findes  udhugget  i  ftild  Rustning, 
og  oven  for  hvilket  en  Tavle  med  latinsk  Indskrift  angiver 
de  vigtigste  Træk  af  hans  Liv,  medens  man  ogsaa  her  aller- 
sverst  læser  hans  Yndlingsord:     ^Esse  potius  quam  videri*. 


')  Koppelmann  LIeben,  Gal-éd.  Grabeloschrlfteo  des  Prager  israelHischen 
alten  Friadbofs,  mit  blograpblsclien  Notiien  heraosgcgebeD.   Prag  1850. 


82  Brøre  fri  Prag. 

Da  Tycho  de  Hofmann  paa  sin  Udenlandsreise  i  Aaret  1743 
i  Prag  overværede  Maria  Theresias  Kroning  som  Dronning  af 
Bøhmen,  tog  han  en  Tegning  af  Gravmindet,  som  han  hjem- 
kommen offentliggjorde^).  Indskriften,  som  han  ligeledes 
allerede  har  meddeelt,  har  nyligen  en  af  den  éechiske  Litte- 
raturs Forfattere,  Ferdinand  Mikowec,  igjen  ladet  aftrykke 
i  en  lille,  af  ham  udgiven  Levnetsbeskrivelse  af  Tycho  Brahe, 
der  ellers  for  danske  Læsere  ikke  meddeler  synderligt  Nyt-). 
Nogle  faa  Mile  uden  for  Prag  ligger  endnu  ved  Bredden  af 
Iser  (éechisk  Jizera),  der  senere  løber  ud  i  Elben  (éechisk 
Labe)  paa  Toppen  af  et  Bjerg,  med  fri  Udsigt  til  alle  Sider, 
Slottet  Benåtky  —  det  cechiske  Navn  for  Venedig  — ,  som 
Rudolph  IL,  der  havde  kjøbt  det  af  Grev  Dohna,  indrømmede 
Astronomiens  berømte  Heros,  og  hvoraf  han  havde  villet 
skabe  ham  et  nyt  Uranienborg.  Da  Tycho  Brahe  efter  et  kort 
Ophold  paa  Benåtky  igjen  vendte  tilbage  til  Prag,  havde  ban 
her  indtil  sin  Død  sin  Bolig  i  det  Buus,  der  havde  tilhørt 
hans  afdøde  Yen  Prokantsleren  Jacob  Gurtius,  men  som  hans 
keiserlige  Velynder  nu  ogsaa  for  hans  Skyld  afkjøbt^  Enken. 
Det  Gurtius*ske  Buus  stod  paa  Bradschin  tæt  ved  Slottet,  paa 
det  Sted,  hvor  nu  det  éeminske  (tscherningske)  Palais  har  sin 
Plads;  tæt  ved  staaer  endnu  det  Kapucinerkloster,  over  hvis 
Munke  Tycho  Brahe  ifølge  en  Notits  i  et  Baandskrift,  som 
opbevares  i  det  pragske  Præmonstratenserkloster  Strahov,  skal 
have  beklaget  sig  for  Rudolph  II.,  idet  han  foregav,  at  deres 
idelige  Ringning  med  Klosterklokkerne  forstyrrede  ham  i  hans 


>)  Portralts  Hlstoriqaes  des  Hommef  lUustreB  de  Danoemark.    1746.  4^. 

VI.  27. 
*)  Tycho  Brahe,  ZiwotopisD  j  nåstin  od  Ferdlnanda  B.  Mikowee.   W  Praae. 

1847.    Noget  Mere  jder:   Tjfcho  Brahe  and  J.  Kepler  in  Prag.    Bine 

Stadie  von  Dr.  Joaef  von  Haan«.    Prag.  1872. 


BreTe  fra  Prag.  33 

ObservatioDer  om  Natten,  hvorfor  Bøhmens  Konge  ogsaa  be- 
jlede Hankene  at  forrette  deres  Chorsang  i  Aftentimerne, 
forend  SQerneme  begyndte  at  vise  sig  paa  Himlen.  Nu  ringe 
Klokkerne  atter,  som  om  der  aldrig  havde  levet  nogen  Tycho 
Brahe.  Ved  hans  Død  kjøbte  Rudolph  II  hans  Samling  af 
astronomiske  Instrumenter,  men  efter  Slaget  paa  det  hvide 
Bjerge  der  ødelagde  saa  meget  Andet  i  Bøhmen ,  bleve  ogsaa 
disse  for  den  allerstørste  Deel  adsplittede  og  tilintetgjorte. 
Oe  we  først  tilfaldne  Jesuiterne  ved  Prags  Universitet,  der 
iode  den  store  Globus  føre  til  Neisse  i  Schlesien ,  hvor  den 
t)eraredes  i  JesuiterkoUegiet ,  indtil  Byen  i  Aaret  1632  blev 
indtagen  med  Storm  af  den  danske  Prinds  Ulrik,  Kong  Chri- 
stian IV*8  Søn,  der  under  Trediveaarskrigen  var  gaaet  i 
sachsisk  Tjeneste;  han  lod  da  Globen  føre  til  Danmark,  hvor 
den  opstilledes  paa  Rundetaarn,  indtil  den  store  Ildebrand 
i  Aaret  1728  ødelagde  den  tillige  med  saa  mange  andre  Skatte. 
Hvad  der  i  Prag  endnu  var  blevet  levnet  af  Tycho  Brahes 
Instrumenter,  er  for  kort  Tid  siden  ved  en  næsten  ubegribelig 
Forsømmelighed  eller  Uvidenhed  af  Professor  Joseph  Boehm, 
der  er  -Direktør  der  Prager  k.  k.  Sternwarte« ,  ved  offentlig 
Auktion  blevet  solgt  for  en  Spotpriis  som  noget  gammelt, 
værdiløst  Metalskrammei ,  ubrugeligt  Jern  og  Messing.  Saa- 
ledes  solgtes  et  af  Messing  forfærdiget  Planetolabium  (Jovi- 
U)ium),  hvorpaa  Tycho  Brahes  Navn  og  Aarstallet  1599  findes 
indgraverede,  et  andet  tychonisk  Planetolabium  (Mercurilabium), 
Medes  af  Messing,  og  Tychos  af  Messing  forfærdigede  Sol- 
ohr,  hvorpaa  findes  indgraveret  Valgsproget  9  Non  haberi  sed 
«8e»,  Aarstallet  »X  D.  1578 ^^  og  Ordene  »Insula  Hveen*. 
Disse  Tychos  originale  Instrumenter  tilfaldt  ved  Auktionen  en 
ung  Tydsker,  Nicolaus  Lehmann,  der  skal  have  tilbudt  dem 
li)  den  danske  Regjering;  men   senere  er  nok  den  østrigske 

3 


34  Breve  fra  Prag. 

Regjering  kommen  under  Veir  med,  hvorledes  Br.  Joseph 
Boehm  havde  forløbet  sig,  og  forsøger  nu  at  faae  Salget  til 
at  gaae  tilbage.  I  den  Oversigt  over  Astronomiens  Historie, 
hvormed  Mådier  ledsagede  sin  populære  Astronomi,  siger 
han  i  Anledning  af  Huets  bekjendte  Fortælling  om  sit  Besøg 
paa  Hveen,  hvor  han  allerede  et  halvt  Aarhundrede  efter  Tycho 
Brahes  Død  neppe  fandt  Ruiner  af  Uranienborg:  »Lader  os 
trøste  os  med,  at  noget  Saadant  i  det  nittende  Aarhundrede 
ei  engang  i  den  Qerneste  Afkrog  af  Europa  mere  vilde  høre 
til  Mulighederne«  ^).  Det  vil  vare  længere,  inden  vi  med 
denne  Sikkerhed  bør  see  tilbage  paa  Fortiden. 

IV. 

Hvad  der  hidtil  holdt  Cecherne  oppe  under  deres  lang- 
varige nationale  Undertrykkelse,  var  ikke  mindst  den  Omstæn- 
dighed, at  Bøhmens  tidligere  Historie  afgav  et  Forbillede  for  en 
høist  mærkelig,  tilsidst  aldeles  seirrig  gjennemført  Reaktion  mod 
den  overmægtige  Tydskhed.  Herved  sigter  jeg  dog  ikke  til 
Bøhmens  Oldtid,  skjønt  Landet,  førend  Cecherne  fra  Nord- 
siden af  Karpatheme  koloniserede  denne  Europas  Bjergfiirkant 
og  i  alt  Fald  med  sig  amalgamerede  den  ældre  Befolknings 
Rester,  i  den  markomanniske  Periode  havde  været  gjæstet  af 
Folk  af  den  germanske  Stamme.  Ligesom  vi  i  Norden  til- 
strækkelig vide,  hvorledes  de  tydske  Oldgranskere  i  Meklen- 
burg  og  Pommern,  uden  at  anføre  et  eneste  historisk  Vidnes- 
byrd,   i   den   nyere   Tid   saa  gjerne   hylde    den   Sætning,   at 


1)  Mådier,  Populåre  AstiDDomie.  Vierte,  vollig  u m c ear heltete  Aoflagc. 
Berlin.  1849.  S.  607.  Hasner  har  nylig  bemærket:  •Ich  sah  erst 
juDgst  ein  Tychonisches  Jovilabiiim,  Original,  im  Besilze  cines  Privaten 
In  Prag.«     r}ctio  liraho  und  J.  Keppler  in  Prag.    S.  11. 


Breve  fra  Prag.  35 

UNler  Vendemes  Udbredelse  lige  indtil  ind  i  Vagrien  skulde 
åo^  enkelte  Rester  af  ældre  Germaner  være  forblevne  tilbage 
midt  imellem  dem,  saaledes  er  det  ikke  ubekjendt,  hvorledes 
niao  i  de  senere  Aar  lige  saa  gjerne  har  villet  statuere  det 
Samme  med  Hensyn  til  det  efter  frankfurtske  Akter  som  tydsk 
Laod  gjældende  Bøhmen.      Da  jeg  bad  Safarik  om  at  yttre 
»negen  Mening  herom,  svarede  han  ved  at  spørge,  hvor- 
ledes man,  under  nogen  Forudsætning  af  et  saadant  Forhold, 
sluiJde  kunne  forklare  sig,  at  den  slaviske  Folkestamme  ud- 
l^redfe  sig   saa  langt  ud   over  de   Bøhmen  i  Nord  og  Vest 
<MDgivende  Bjerge,  og  vistnok  har  denne  Indvending  sin  store 
Vægt,  skjønt  de  keltiske  Bjergfolks   Stilling    i   Iberien    eller 
senere  Baskernes    paa   Pyrenæerne    synes   ikke    at   udelukke 
enhver  Mulighed  af,  at  noget  Tilsvarende  kunde  have  fundet 
Sted,  vistnok   ikke   i  Bøhmen   selv,   men   maaskee   paa   de 
Bøhmen  omgivende  Bjerge.     Men,   hvorom  Alting  er,   man 
har  Tra  tydsk  Side  aldrig  kunnet  fremføre  et  eneste  historisk 
Mdnesbyrd  for  denne  moderne  Yndlingstheori ,  hvis  Mangel 
paa  historiske  Argumenter  Palacky  i  Aaret  1846  ypperlig  har 
persifleret  i  en  Afhandling  i  det  éechiske  Museums  Tidsskrift. 
'Først  og  fremmest«,  siger  han,  »maae  vi  spørge  vore  Mod- 
standere, om  Tydskerne  da  ogsaa  siden  umindelige  Tider  have 
boet  overalt,  hvor  der  nu  gives  Tydskere?    Hvor  uforskam- 
ntede  hine  Fanatikere  ogsaa  ere,  mener  jeg  dog,  at  endog  de 
^iMe  betænke  sig  paa  at  paastaae  for  Verdens  Øine,  at  til 
Exempel    Teplitz    (Teplice),    Leitmeritz    (LUomence) ,    Bilin 
(Bilina),   Leipa   (Lipa),   Aussig    (Austi)  o.  s.  v.    oprindelig 
>are  lydske  Byer,  at  Premysl,  Vladikaen  af  Stadiz,  har  været 
^n  Tydsker  af  Fødsel,  at  Vladislav,  Knesen  af  Saaz,  har  her- 
sket over  lutter  Tydskere  og  saaledes  fremdeles.    Følgelig  staaer, 

selv  efier  vore  Modslandoros  Indrømmelse,  den  Sætning  fa^t, 

3* 


36  Breve  fra  Prag. 

at  Tydskerne  ikke  ere  »ureingeboreo«  overalt,  hvor  de  nu 
boe,  men  oprindelig  kun  vare  tilstede  i  ringe  Antal  og  først 
i  Tidernes  Løb  udbredte  sig  mere  og  mere.  Vi  spørge  altsaa 
videre:  Hvor  ere  overhoved  de  Ur-  og  Stamboiiger,  hvori  de 
Tydske  skulle  have  udholdt  alle  Tidernes  Storme,  og  hvorfra 
de  derpaa  udbredte  sig  i  Landet?  Skal  maaskee  det  éechiske 
Ordsprog:  •Overalt  gives  der  Mennesker,  i  KommotauTydskerc«, 
tjene  os  til  Svar?  Vore  Modstandere  paastaae,  at  saadanne 
Boliger  vare  de  Bøhmen  omgivende  Bjerge.  Men  et  saadant 
almindeligt,  ubestemt,  paa  Maa  og  Faa  afgivet  Svar  tilfreds- 
stiller os  ikke,  .thi  vi  ønske  at  vide,  om  det  var  alle  Bjerg- 
egnene,  hele  Bohmerwald  (Sumava)  fra  Passau  (Pdsov)  til 
Eger  (Cheb),  hele  Erzgebirge  (Krusné  hory)  fra  Eger  til 
Tetschen  (Decin),  fremdeles  Lausitzergebirge ,  Riesengebirge 
heelt  og  holdent,  eller  om  det  kun  var  nogle  faa  og  smaa 
Dele  af  dem?  Og  i  saa  Fald,  hvilke  vare  da  disse  Dele? 
Uerpaa  maae  de  svare  os  bestemt  og  med  Navn  opgive  de 
enkelte  Distrikter  og  Stæder,  førend  vi  fornuftigviis  kunne 
indlade  os  i  en  Strid  med  dem.  Men  indtil  det  skeer,  ville 
vi  her  anføre,  ikke  som  en  Mening,  men  som  et  begrundet 
historisk  Vidnesbyrd,  at  hele  denne  nytydske  Theori  beroer 
paa  pur  Tant,  og  at  det  lader  sig  fuldstændig  og  grundig 
godtgjøre,  at  i  det  Mindste  i  det  syvende,  ottende,  niende, 
tiende  og  elfte  Aarhundrede  havde  ikke  en  eneste  Tydsker, 
uden  i  det  Høieste  som  Gjæst,  sit  Ophold  i  Bøhmen,  hvor- 
imod alle  nu  i  Bøhmen  boende  Tydskere  ere  sildigere  Ind- 
vandrere og  Kolonister  i  dette  Land.« 

De  første  tydske  Indvandrere  i  Cechernes  Land  vare 
Geistlige  eller  Munke  og  især  Haandværkere  eller  Kjøbmænd, 
som  fik  Privilegier  af  de  bøhmiske  Fyrster  og  i  Byerne  ved  deres 
Laug  og  Gilder  kom   til   at  spille  en  Rolle,  der  har  Lighed 


Brete  fra  Prag.  37 

fliid  Tydskernes  Rolle  i  Middelalderen  i  Nordens  og  navnlig 
i  SeDdeijyllands    Kjøbstæder.      I   de    nye    Kjøbstæder    søgte 
ogsaa  Bøhmens    Fyrster  en    Modvægt    mod    Adelen,    og   da 
KoDg  Vratislav  I  allerede  gav  Tydskerne  Ret  til  at  nedsætte 
si^  i  den  pragske  Forstad  PoHé  (udt.  Porschitsch,    d.  e.  ved 
Floden)  og  her  tilstod  dem  mange  Friheder,  havde  de  Frem- 
mede fra  nu  af  en  legal  Tilværelse  i  selve  Hovedstaden.    Den 
bøhmiske  Adel  viste  dem  fra  sin  Side  en  tiisvarende  Gunst. 
SkjBQt  den  vistnok  ikke  dermed   opgav  sin  cechiske  Nationa- 
litet, viser  dens  Forkjærlighed  for  Tydskheden  sig  tidlig  i  de 
uiange  tydske  Navne,   som  den   tillagde  sine  af  tydske  Byg- 
mestre omdannede  Borge;  Adelen  saa  gjerne,  at  der  ogsaa 
paa  Landet  paa  enkelte  Steder,   og  uden  at  de  gjordes  af- 
hængige af  de  slaviske  Zupaner  eller  Kredsforstandere,  grunde- 
des 8roaa  tydske  Kolonier,  omtrent   svarende  til  hine  tydske 
Kolonier  paa  den  jydske  Hede,  for  hvis  Nationalitet  man  hos 
os  viste  saa  megen  Omsorg.      Det   gjælder  i  Bøhmen   saavel 
om  den  tydske   som   om   den  cechiske  Landsby,  at  Husene 
indtil  den   nyeste  Tid   som   oftest  ere  byggede  af  Træ,   hvad 
der  strax  giver  den  Reisende,  der  kommer  fra  Nordtydskland, 
i'l  Indtryk  af  her  at  komme  til  en  ny  Verden ,  men  kun  der, 
hvor  man  træffer  Landsbyer,  hvor  Husene  tæt  sammentrængte 
^n]ppere   sig  om  en  fri,    rund  Plads,    den  saakaldte  »Ring« 
'^chisk  rynk)j  hvor  det  ene  Huns  læner  sig  til  det  andet  og 
de  stereotype  to  Vinduer  i  Bondestuen  see  ud  paa  Pladsen, 
der  er  det  slaviske  Anlægs  Karaktere  udpræget;  hvor  Lands- 
byerne  derimod   bestaae  af  Avisgaarde,  der  ligge  adspredte 
til  bøire    og   venstre,    som    oftest   langs    med    en    rindende 
Ra^k,  hvor  man  vandrer  fra  den  ene  Landsby  til  den  anden 
Ilden  at  ane,    at    man    allerede    har    forladt    den    ene   og 
hefinder   sig   i   den   anden,    saaledes    som   Tilfældet   er   paa 


38  Breve  fra  Prag. 

Aflækningerne  af  de  bøhmiske  Grændsebjerge ,  der  har  om- 
vendt Tydskeren  fæstet  sin  Fod  paa  den  Maade,  som  allerede 
Tacitus  fremhævede  som  betegnende  for  det  germanske  Væ-* 
sen').  Under  Bøhmens  ældre  Fyrster,  der  ogsaa  for  største 
Delen  havde  hentet  deres  Gemalinder  fra  Tydskland,  vare 
saaledes  de  Fremmede  allerede  blevne  begunstigede  paa  for- 
skjellige  Maader,  og  den  fra  Tydskheden  truende  Fare  tiltog 
endnu  mere  i  Bøhmen,  da  den  gamle  slaviske  Fyrstestamme 
uddøde.  Kong  Venceslav  III  dræbtes  i  Aaret  1306  af  en 
Tydsker,  som  efter  de  samtidige  Kilders  Paastand  var  bleven 
leiet  til  Snigmordet  af  tydske  Fyrster,  og  med  ham  uddøde 
den  mandlige  Linie  af  Premyslidernes  gamle  Stamme,  der  fra 
Aaret  722  til  1306,  altsaa  i  584  Aar,  havde  givet  Bøhmen  en 
Række  af  tredive  Fyrster.  Paa  Grund  af  kognatiske  Slægt- 
skabsforhold til  de  uddøde  Piemyslider  kaaredes  nu  gjentagne 
Gange  en  tydsk  Fyrste  til  Konge.  Men  disse  Fyrster  talte 
Tydsk,  de  medførte  Skarer  af  tydske  Adelsmænd,  som  de 
fremdroge  paa  Slavernes  Bekostning,  og  et  længere  Tidsrum 
hengaaer,  inden  Tydskeme  tilsidst  selv  paa  een  Gang  for- 
dærvede Alt  for  sig.  Tingenes  Retning  havde  været  en  saa- 
dan ,  at  Krønikeskriveren  Peter  af  Zittau ,  Abbed  i  Kdnigssahl 
(bøhmisk  Zbraslav),  der  døde  i  Aaret  1339,  i  sin  Chronica 
Aulæ  Regiæ  melder,  at  det  tydske  Sprog  ikke  blot  ved  UofTet, 
men  næsten  i  alle  Rigets  Stæder  blev  talt  mere  end  det  bøh- 
miske «).  Dette  Vidnesbyrd  kunde  let  forøges  med  flere,  men 
her  maa  det  være  nok  at  minde  om  Universitetets  Indflydelse. 


^)  Colaot  discreU  ae  diverai,  ut  fona,  ut  campus,  ut  nemna  placult  Tae. 
Germ.  c.  16. 

')  Nam  in  omnibua  clvltaUbna  fere  regni  et  coram  rege  comnioDl<^r  es 
U8U8  llQguæ  UieatODicffi,  quam  bobemicæ.  Chronica  Aulæ  Regid  °® 
Dobner,  MoonmeDU  hlatorica  Boemlæ.    Pragæ.  1764.  4^.  V,  469 


Breve  fra  Prag.  39 

Det  slaviske   Land   havde   i  Aaret   1848   havt  den  Ære   efter 
Paris's  Mønster  at  grunde  et  Universitet  i  Prag,  førend  endnu 
noget  saadant    fandtes    hos   den    tydske    Folkestamrae ,    men 
l'iiivereitetet   kunde  snart  i  flere  Henseender  mere  kaldes  en 
tvdsk  end  en  bøhmisk  Stiftelse.     Dertil  bidrog  ikke  blot  de 
i  Bøhmen  selv  fødte  Tydskere,  men  især  den  Omstændighed, 
a\  Studenter  snart  strømmede  til  den  nye  Høiskole  fra  frem- 
mede Lande   —  i  det  philosophiske  Fakultets  Matrikel,  der 
^aaer  fra  Aaret  1367   til  Aaret  1583,   og  i  det  juridiske  Fa- 
tuJtets,  der  gaaer  fra  1372  til  1418,  finder  man  ogsaa  mange 
Danske,  Svenske  og  Nordmænd  anførte  i  det  fjortende  Aar- 
iiQodrede  —  og  da  i  aldeles  overveiende  Antal  fra  Tydskland. 
Ncsten  alle  Rektorer  vare  Tydskere,  og  fra  Aaret  1366  indtil 
1400  vare   af  66   Dekaner  1   det  philosophiske  Fakultet  54 
Tydskere  og  kun  12  nationale  Bøhmere.    Der  fandtes  dengang 
i  Prag  omtrent  200  docerende   Doktorer  og   Magistre,  500 
BaccaJaurei  og   11,000  Studerende  fra  nære  og  Qerne  Egne 
—  de  allerfleste  fra  Tydskland  M. 

Da  indtræder  Omslaget.  Bøhmen  havde  aldrig  været 
heelt  blottet  for  Patrioter,  der  lede  eller  harmedes  ved  den 
(ie  Fremniede  forundte  Overvægt.  I  det  elfte  Aarhundrede 
havde  det  endog  i  de  faa  Aar,  hvori  Hertug  Spytihnév  II  re- 
gerede, undtagelsesviis  havt  en  Fyrste,  der  havde  budt  alle 
Tydskerne  at  rømme  Bøhmen  i  Løbet  af  tre  Dage^).  Under 
^  ulykkelige  Interregnum  efter  Kong  Premysl  Otakar  IFs 
f'ald,  da  Sønnen  Venceslav  endnu  kun  var  et  Barn,  da  Riget 


h  Tomek,  Gescblchte  der  Prager  Universilåt.    Prag.  1819.  S.  d& 
*)  Nam  qnotqnot  IdvcdU  sunt  de  gente  Teutonica,  aive  dlvcs  sive  pauper 
sive  peregrinns,  omnes  aimul  in  tribus  diebus  jassit  elimiDari  de  terra 
Boemls.  Coaiuæ  Chron.  Boemoruui  Lib.  II,  boa  Pertx,  Monumenta  Ger- 
maois  Hiatorica.    Scriptorum  Tomus  IX.  p.  76. 


40  Breve  fra  Prag. 

efter  Delinggovereenskomsten  i  Kolin  blev  sønderlemmet  mel- 
lem de  tydske  Seirherrer,  og  da  Markgrev  Otto  åen  Lange 
af  Brandenburg,  skjønt  han  titulerede  sig  »Formynder«  i 
Bøhmen,  ved  sine  og  sine  tydske  Krigsskarers  grusomme 
Voldsomheder  bragte  Folket  til  Fortvivlelse,  blev  den  gamle 
bøhmiske  Kirkesang  til,  hvori  nogle  af  Versene  sukke: 

Hellige  Venzel, 
Cecherlandets  Fyrst«, 
Om  din  Hjælp  bede  yl, 
Om  din  HedyDk  med  os. 
Jag  Du  bort  de  Tydske, 
De  tydske  Fremmede, 
Hold  borte  fra  os 
Alt,  hvad  ondt  erM- 

Denne  Sang  blev  en  Folkesang  fra  Aarhundrede  til  Aar- 
hundrede,  og  i  Domkirken  oppe  paa  Hradschin,  hvor  den 
hellige  Venzels  Gravmæle  indtager  et  særeget  Kapel,  kan 
man  endnu  hver,  Søndag  høre  den  synges,  dog  nu  med  Ude- 
ladelse af  de  tvende  karakteriserende  Linier,  som  ovenfor 
findes  fremhævede.  Efter  at  Bøhmen  havde  begyndt  at  faae 
tydske  Konger,  skrev  Ridder  Dalimil  Mezyficky  ved  Overgangen 
fra  det  trettende  til  det  fjortende  Aarhundrede  enRiimkrønike^), 
der  aander  et  lige  saa  glødende  Had  til  Tydskeme,  og 
hvori  aUe  de  Ulykker  og  Rystelser,  der  havde  truffet  Bøhmen, 
udledes  af,    at  man   havde  tilladt  Fremmede  og  Fjender  at 


*)  Svatf  Våcslave 

Vojvodo  ceské  semé, 

Pomoczy  ivé  zådamy, 

Smyluy  sye  nadnåmy. 

V^ien  Némce 

Glsosemce, 

Utfei  smutoé 

Otved  vse  slé. 
>)  Mellem  Aareoe  1282  og  1314.    Palacky,  WurdlguDg  der  alten  bobmi- 
schen  Geschichtschreiber.    Prag.  1830.    S.  98—119. 


Breve  fra  Prag.  41 

nåde  med   over  det  gamle  Riges,  Anliggender.     Med  Kong 
Carl  I,  Valdemar  Atterdags  Samtidige  og  Ven,  faaer  Bøhmen 
endelig  den  første   af  de  nye  Herskere,  der  er  Cccher  med 
Ut  og  Sjæl.     Under  denne  i  høieste  Grad  populære  Konge, 
paa  hvis  skjønne  Bygninger  man  allevegne  i  Prag  støder  endnu 
hyppigere  end  i  Kjøbenhavn  paa  Christian  IV's,  der,  da  Prags 
Befolkning  tiltog  saa  stærkt,  udvidede  den  gamle  By  (Stare 
mésto;  Altstadt)  ved  uden  om  den  i  en  vid  Kreds  at  grund- 
i«?ge  den   nye  (Nove  tnhsto,  Neustadt),   og  under  hvis  for 
Bøhmen   velsignelsesrige  Regjering  en  overordentlig  Velstand 
begyndte  at  udbrede  sig  i  Landet,  seer  man  allerede  tydeligen 
den  nationale   Reaktion    arbeide    sig   fremad    og   komme   til 
liræfter,   og  det  er  i  denne  Henseende  endnu  karakteristisk, 
at  medens  den  tydske  Historieskrivning  —  efter  Keiser  Maxi- 
milian  Ts  Exempel,   der  allerede  nævnte  ham  som  tBøhmens 
Fader,  det  hellige  romerske  Riges  Erkestiffader«  —  kun  har 
havt  saa  liden  Gunst  for  Carl  som  Hersker  i  Tydskland,  hæves 
han  derimod  af  Cecherne  til  Skyerne.     Født  i  Prag  i  Aaret 
1316  var  han   som  Barn  i  sit  syvende  Aar  for  at  opdrages 
bleven  sendt  til  det  franske  Hof,   til  Kong  Carl  den  Smukke, 
der  var  gift  med  hans  Faders  Søster,  og  som  fik  ham  meget 
kjær;   da  ban  efter  elleve  Aars  Ophold  i  Udlandet  vendte  til- 
bage til  Bøhmen,  smertede  det  ham,  at  han  havde  glemt  det 
bøhmiske  Sprog,  men  han  foresatte  sig  da,    som  han  selv 
fortæller   i   sin  læseværdige  Autobiographi ,    at   indhente    det 
Forsømte   og  lærte  snart  at  tale  og  skrive  Cechisk  saa  godt 
som  Nogen  ^).    Han  ophjalp  de  bøhmiske  Folkeskoler  til  et 


*)  Idloma  quoqae  Boemlcum  ex  toto  oblivioni  tradideramua ,  quod  post 
redidleimns  ita,  ut  loqueremur  et  iiitelllgeremar,  ut  alter  Boemua.  Vita 
Caroli  IV,  Imperatoria  ab  ipso  conscflpta.  f  Geschichtsquellen  Deutach- 
laoda,  heraaagegeben  'voo  J.  F.  vod  boehmer.  StottgarL  1843— 1868. 1*^7. 


42  Hre^t  fra  Prag. 

Standpupkt,  som  dengang  var  ukjendt  i  Europa,  og  betænkte 
8ig  ikke,  i  et  af  sin  Regjerings  sidste  Aar,  paa  at  lade  en 
Forordning  udgaae,  hvorefter  de  tydskej Borgere,  der  boede 
sammen  med  Bøhmere,  ogsaa  skulde  lade  deres  Børn  lære 
Bøhmisk,  en  Forordning,  der  dog  dengang,  paa  Grund  af 
Kommunernes  daværende  store  Autonomi,  ikke  let  kunde 
gjøres  gjældende.  Sin  Yndest  for  Tidens  Bestræbelse  efter 
at  overføre  Kirkesproget  i  Bøhmen  til  Modersmaalet  og  for 
en  Union  med  den  orientalske  Kirke  viste  han  ved  den  Maade, 
hvorpaa  han  i  Prag  grundede  Benediktinerklostret  Emaus. 
Ligesom  Brødrene  Cyrillus  og  IMethodius,  de  berømte  Slaver- 
apostle fra  Thessalonich  i  Macedonien,  dengang  de  først  ind- 
førte Kristendommen  blandt  Vestslaverne,  havde  bragt  disse 
Gudstjenesten  i  det  slaviske  Sprog,  saaledes  indkaldtes  af  Carl 
Munke  fra  Kroatien  til  det  nye  Kloster  under  den  Betingelse, 
at  de  atter  skulde  holde  Kirketjenesten  i  Landets  Sprog  ^) ; 
først  den  østrigske  Ferdinand  udjog  senere  Benediktinerne  og 
indsatte  i  deres  Sted  latinsk  bedende  Jesuiter  i  Emaus.  Under 
Kong  Carl  fremtræder  ogsaa  allerede  som  den  egentlige  Grund- 
lægger af  den  nationale  Literatur  den  fromme  Ridder  Thomas 
af  ^titny.  Herre  til  Zasmuk  og  Choténic,  der  paatog  sig  at 
gjøre  den  lærde  Verdens  Skatte  tilgængelige  for  de  ulærde 
Læsere,  og  som  derfor  i  sine  Skrifter,  som  han  alle  affattede 
i  det  bøhmiske  Sprog,  tildeels  maatte  skabe  dette  fra  ny  af 
for  de  pbilosophiske  Æmner,  som  han  behandlede.  Hans 
Skrift  »om  de  almindelige  kristelige  Ting«  er  fra  Aaret  1373. 
•For  Gud«,  siger  han,  »harCecheren  lige  saa  stort  Værd  som 


M  Ved  lodvielsen  under  Paaskeq  1  Aaret  1372  Icstes  Evangeliet  om  Jesu 
AabeobareUe  for  de  to  Disciple,  der  gik  til  Emaus;  derfra  Klostrets 
Navo. 


Breve  fra  Prag.  43 

Latioeren«.  »Den  hellige  Paulus  skrev  Hebraisk  til  Hebræerae, 
Grssk  til  Grækerne,  til  Enhver  i  det  ham  forstaaelige  Sprog, 
hvorfor  skulde  jeg  da  skye  at  skrive  til  mine  Landsmænd  i 
det  cechiske  Sprog«  ^).  Under  Kong  Carls  Søn ,  Kong  Ven- 
ceslav  IV,  der  blev,  hvad  Tydskerne  have  kaldet  en  »Stock- 
bohme«,  og  hvis  Regjering  blev  dem  endnu  mindre  tilpas 
end  Faderens,  seer  man  i  Prag  den  nationale  Opposition  stedse 
foreges  mod  de  Misbrug,  der  havde  deres  Grund  i  det  tydske 
Bjarislokraties  Overvægt.  En  af  Kongens  Yndlinger  stiftede, 
<fa  ogsaa  Stadens  Kirker  vare  blevne  Tydskerne  til  Deel,  alle- 
rede i  Aaret  1391  det  saakaldte  Bethlehemskapei,  hvor  Hus 
senere  optraadte,  for  Prædikener  i  IVlodersmaalet'),  og  den 
oationale  Følelse  var  nu  ogsaa  bleven  saaledes  styrket  og  den 
nationale  Dannelse  saaledes  voxet,  at  man  tillige  almindeli- 
;^en  opbragtes  over,  at  Techerne  endnu  ved  Rigets  Universitet 
skulde  staae  aldeles  tilbage  for  Udlændingerne.  »Ved  det 
pragske  Universitet«,  saaledes  forklarede  Magister Hieronymus 
fra  Prag  senere  paa  Konciliet  iConstanz,  »var  Fleertallet  Tydskere, 
<ier  erholdt  de  kirkelige  Præbender,  medens  Bøhmerne  Intet 
itavde,  saa  at,  naar  en  Bøhmer  havde  opnaaet  Graden  og  ikke 
havde  Andet  at  leve  af,  var  han  nødt  til  at  drage  til  Lands- 
byerne og  Kjøbstæderne  og  bestyre  disses  Skoler  for  saaledes 
at  friste  Livet.«  Det  kom  nu  ofte  paa  forskjellige  Steder 
baade  i  og  udenfor  Prag  til  blodige  Stridigheder  mellem  de 
lodfødte  og  Fremmede.  I  Anledning  af  en  saadan  Strid  paa 
Frugttorvet   i   Prag  i  Aaret  1406,    hvor  Adskillige  af  begge 


*)  Weoslg,   Studien  ul^er  RiUer  Thomas  vod  Sutny.     Ein  Bellrag  sur 

eoTopåiscben  Gultargeschicble.    Lelpslg.  1856 
h  BygDlngen  ble?  ifølge  et  keiserligt  Hofdekret  nedrevet  1  Aaret  1786; 

den  dertil    førende*   Dominikanergade    har  i  Aaret  1870  faaet  Navnet 

•Husgadeu«. 


44  Breye  fra  Prag. 

Partier  dræbtes  og  Flere  saaredes,  lode  Tydskerne  sig  forlyde 
med,  at  de  vare  i  Stand  til  at  fordrive  alle  Bøhmerne  fra  Prag, 
men  da  Prag  tre  Aar  efter  virkelig  blev  Vidne  til  en  formelig 
Udvandring,  var  det  dog  ikke  Bøhmerne,  der  kom  til  at  vige 
lladsen.  Det  blev  tvertimod  ret  iøinefaldende ,  hvorledes  det 
var  "den  bøhmiske  Nationalitet,  der  havde  vundet  i  indre  Styrke. 
Kong  Venceslav  IV  var  en  Fyrste  med  store  aandelige 
og  sædelige  Mangler;  som  et  lille  Barn  var  han  bleven  Konge, 
og  som  et  luneftildt,  forvænt,  opfarende  Barn  regjerede  han 
ogsaa  i  sin  høiere  Alder;  men  han  følte  dog  for  Bøhmen,  og 
lige  indtil  sin  Død  bevarede  han  hos  den  største  Deel  af  sine 
Undersaatter  en  ubestridelig  Popularitet.  Anderledes  var  der- 
imod Forholdet  i  Tydskland.  Ligesom  sin  Fader  skulde 
han  ogsaa  være  Tydsklands  Overhoved  eller,  som  man  den- 
gang sagde,  »romersk  Konge«,  men  Tydskerne,  der  kaldte 
ham  »der  faule  Wenzel«,  kunde  ikke  udholde  ham.  Oprørerne 
ved  Rhinen  afsatte  ham  i  Aaret  1400  og  kerede  i  hans  Sted 
Ruprect  af  Phalz.  Derved  nærmedes  Venceslav  til  Cechernc, 
og  Nærmelsen  forøgedes,  da  han  under  det  pavelige  Schisma 
vilde  forblive  neutral  mellem  begge  Paverne,  Gregor  XII  i 
Rom  og  Benedikt  XIII  i  Avignon,  og  søgte  at  bevæge  Uni- 
versitetet til  det  Samme ;  thi  ved  dette  viste  alene  den  bøhmiske 
Nation  sig  villig  til  at  tiltræde  Neutraliteten.  Af  denne  Stil- 
ling benyttede  sig  Magister  Jan  IIus  og  hans  Venner.  I  et 
ældre  tydsk  Skrift  for  Ungdommen  kunde  man  læse:  »Freue 
Dich,  deutscher  JCingling,  denn  aucb  Huss  var  ein  Deutscher«^); 


')  Kobl  Ulstaaer  naivt,  hvor  han  taler  om  Hus:  >lch  hatte  ihn,  bevor 
Ich  nach  Bohmeo  kam,  immer  ohne  weiteres  fur  eioen  ehriicheD 
Deutachen  genommen.  Erst  in  Bohmen  gieng  mir  daruber  ein  Licbt 
auf.«  Hundert  Tage  auf  Reiaen  in  den  dsterreiehiacben  Staateo. 
Dreaden  und  Leipzig.  1842.     I,  110. 


Breve  (n  Prag.  45 

men  i  Virkeligheden  var  han  alt  Andet  end  en  Tydsker,  han 
rar  endnu  mindre  en  Tydsker  end  Copernicus,  som  Tyd  skerne 
ogsaa  have   pleiet  at  tage  til    Indtægt,    Hus  var  en  éechisk 
htriot,  en  ægte  Slaver.    Hans  Fødested  var  Flækken  Husinec 
vedPlavnitz,  ved  den  baierske  Grændse,  i  Nærheden  af  Thomas 
af  Stitoys  Hjemstavn,  og  han  var  allerede  i  Aaret  1401  bleven 
vaigi  til  Dekanus  af  det  pragske  Universitets  philosophiske  Fa- 
kultet og    i   Aaret    1402   første    Gang   bleven   iført   Rektor- 
vsrdighedens  Insignier.      I  Forening  med  addre  indflydelses- 
rige Mænd  af  sit  Parti  vidste  han  gjennem  Kongens  Omgivelser 
at  bevæge  denne  til  en  saadan  Forandring  af  Universitetet,  at 
fra  na  af  den  bøhmiske  Nations  Overvægt  blev  sikkret.    Kongen 
lod  sig  efter  at  være  bleven  gjort  opmærksom  paa,    at  de 
Fremmedes  Overvægt  ikke  beroede  paa  noget  lovligt  Statut, 
men  kun  paa  Sædvane,  og  stod  i  ligefrem  Strid  med,  hvad 
der  fandt  Sted  ved  Universitetets  Mønster,  Hølskolen  i  Paris, 
efter  nogen  Vaklen  overtale,  og  den   18de  Januar  1409  ud- 
kom det  kongelige  Dekret  om  Omordningen  af  Stemmegivnin- 
gen  ved  Universitetet  i  Prag.    Trods  Kongens  Befaling  nægtede 
dog  Tydskerne  at  adlyde,  ja  de  tilfredsstilledes  ikke  engang, 
da  Kongen  og  hans  Raader,    for  at  stifte  Forlig,    viste  sig 
tilbeielige  til  at  tage  det   skjæbnesvangre  Dekret  tilbage  og 
ti)  at  gaae  saa  vidt  i  Koncessioner,  at  en  Bøhmer  kun  hver 
(j^g  skulde  vexle  med  en  Tydsker  i  de  offentlige  Embeder, 
-  og  navnlig  Rektoratet   og  Dekanaterne   det  ene   Halvaar 
tilfalde  en  Bøhmer  og  det  andel  en  Tydsker.    Da  under  denne 
Bevægelse  Universitetsaaret  var  udløbet,  og  et  nyt  Rektorvalg 
skulde  gaae  for  sig,  vægrede  den  afgaaende  Rektor,  den  tydske 
Magister  Henning  Baltenhagen,  sig  ved  at  lade  Valget  fore- 
tage, ligesom  han  undslog  sig  for  at  udlevere  sit  Embedes 
Insignier.     Det  blev  da  tilsidst  nødvendigt  at  anvende  Magt, 


46  Breve  fra  Prag. 

Og  soDi  kongelig  Komaiissarias  mødte  en  Ven  af  Hus,  Bøh- 
mens Overlandskriver  Hr.  Nicolaus  Lobkovic  paa  Universitetet, 
hvor  han  endelig  bragte  Baltenhagen  til  at  udlevere  Rektor- 
seglet, Matriklerne  og  Nøglerne  til  Bibliotheket  og  Kassen. 
Da  var  det,  at  de  tydske  Professorer  og  Studenter,  der  skrift- 
ligen  havde  forpligtet  sig  indbyrdes  til  ikke  at  taale,  at  den 
hidtilværende  Afstemningsmaade  blev  forandret,  og  erklæret 
den  for  æreløs,  der  indvilligede  heri,  til  Fods,  til  Hest  og 
til  Vogns  skareviis  udvandrede  fra  Prag.  Paa  en  eneste  Dag 
talte  man  over  to  tusinde  Afreisende;  det  hele  Antal  af  de 
Bortdragende  angives  forskjelligt,  med  størst  Sandsynlighed  til 
fem  Tusinde^).  Fra  de  tydske  Borgeres  Side,  der  ved  denne 
Udvandring  mistede  en  stor  Deel  af  deres  Næring,  gjorde  man 
især  Hus  bittre  Bebreidelser  i  denne  Anledning,  men  Bøh- 
merne glædede  sig  over,  at  man  nu  ikke  længer  behøvede  at 
lade  sig  beherske  af  de  Fremmede,  det  blev  endog  bestemt, 
at  herefter  skulde  enhver  Student  ved  sin  Indskrivning  sværge 
del  bøhmiske  Rige  Troskab.  Hus  blev  i  Aaret  1409  anden 
Gang  valgt  til  Universitetets  Rektor,  og  saafremt  man  tør  troe 
en  af  de  edelige  Vidneforklaringer,  der  senere  bleve  afgivne 
mod  ham  paa  Konciliet  i  Gonstanz,  skal  i  en  af  de  Prædikener, 
som  han  dengang  holdt  i  Betlehemskapellet  i  Prag,  disse  Ord 
have  forekommet:  »Lader  os  prise  Gud,  den  Almægtige,  fordi 
vi  have  udelukket  Tydskerne  og  have  seiret«  ^). 


^)  Tomek,  Gescbichte  der  Prager  (Joiversllåt.    S.  69. 

')  Weoceslaufl  de  Wodierad,  publicus  notarius,  inter  cetera  sub  jura- 
mento  deponit,  primo  quod  audivit  ex  ore  Magistri  Hus  lo  serinone  ad 
populum  prædicantis  et  dlcentis:  Pueril  laudetur  deus oroDipoteits, ^uta 
TeuUmicot  exdusimus  et  babemus  propositum,  pro  quo  insUUmus,  et  8umu.< 
victores.  Petri  de  Mladenowicz  Historie  de  fatis  et  actis  Magistri  Jo- 
hauDis  Huss  Constanciæ,  hos  Hofler,  Gescbicbtscbreiber  der  Hussiti- 
scben   Bewegung  in   Uoiinnri.      Wien    185:J     I,  201       Hus  har  ikke 


1 


Brave  fra  Prag.  47 

Ligesom  Hue  med  Liv  og  Sjæl  havde  knyttet  sig  til  den 
nationale  Bevægelse,  som  han  allerede  fra  sit  Livs  Begyndelse 
havde  foreftindet  i  sit  Fædreland,  saaledes  havde  han  ogsaa 
i  theologisk  Henseende  tilegnet  sig  de  kort  før  hans  Fødsel 
farsi  af  Englænderen  John  Wicleff  imod  Pavemagten  opstillede 
Grundsætninger.  Forbindelserne  mellem  Bøhmen  og  England 
xare  efter  den  bøhmiske  Prindsesse  Annas  Formæling  (1381) 
med  Kongen  af  England ,  Richard  II ,  blevne  hyppigere ,  og 
Wicieflismen  havde  allerede  førend  Hus's  Optræden  fundet 
5(7rk  Anklang  blandt  forskjellige  af  den  pragske  Høiskoles 
Lærere,  især  dog  kun  hos  dem  af  disse,  der  vare  Cecher, 
saa  at  den  nationale  Bevægelse  snart  kunde  smelte  sammen 
med  den  kirkelige.  Hus  var  ikke  den  Første,  der  forlangte 
Nadverens  Meddelelse  i  begge  Skikkelser  —  denne  Fordring 
opstilledes  først  af  en  af  hans  videre  gaaende  Tilhængere, 
Jacobellus  fra  Mies,  medens  Hus  allerede  var  i  Fængslet  i 
Constanz,  hvorfra  han  imidlertid  skrev  en  Traktat  til  Forsvar 
for  denne  Fordring  og  saaledes  bidrog  Sit  til  herefter  at  gjere 
Kalken  til  Skjelnemærke  mellem  Hussiter  og  Katholiker  — , 
men  ligesom  en  af  Hus's  saakaldte .  Forløbere ,  Præsten  ved 
St.  Galli  Kirke  i  Prag,  Konrad  Waldhauser,  allerede  tidligere 
bavde  paastaaet,  at  Munkene  vare  blevne  deres  Forbilleder 
saa  ulige,  at  dersom  de  hellige  Stiftere  af  deres  Regler  nu 
igen  vilde  vise  sig  blandt  dem,  da  vilde  deres  Disciple  ikke 


modsagt  den  aoførie  AngWelse  af  Venzeslav  af  Vodierad,  meo  hans  egne 
Yttrioger  1  Cooatanz  aogaaende  Tydskeroe  lyde  bos  Mladenovici  dog 
kan  saaledes:  •Dlxl  et  dico,  quod  Boeml  in  Regno  Boemiæ  secundum 
iegea,  ymo  aecundnin  legem  Dei  et  secondum  Instlnctum  oaturalem, 
deberent  esse  prlml  in  officio  in  Regni  Boemiæ,  sicut  et  Pranclgenæ 
in  Regno  Franclæ,  Theutonici  in  suis  terris«.  —  •Christus  sclt,  quod 
plus  dillgo  bonum  Theutonicum,  quam  malom  Boemum,  etiam  si  sit 
frater  mens  eermanus«.     (Hofler.  1,  187,  195). 


48  Brtve  fra  Prag. 

blot  ikke  kjendes  ved  dem,  men  endog  stene  dem,  saaledes 
havde  ogsaa  Hus  selv  som  Præst  begyndt  med  at  revse 
Tidens  Sæder  i  Almindelighed.  Med  Kathedret  paa  Universi- 
tetet havde  han  siden  Aaret  1402  forenet  Prædikestolen  i  det 
nylig  opførte  Bethlehemskapel ,  kaldet  hertil  af  dettes  Stifter 
og  Patron,  den  kongelige  Raad  Johan  af  Milheim,  og  i  denne 
Kirke  havde  han  Dag  for  Dag  seet  sin  Menighed  voxe,  seet 
de  fornemste  Herrer  og  Riddere  samle  sig  som  Tilhørere, 
naar  de  under  de  hyppige  Landdage  opholdt  sig  i  Prag. 
Heller  ikke  skaanede  Hus  i  sine  Prædikener,  hvoraf  et  større 
Tal  er  blevet  os  bevaret,  sin  Tids  Geistlighed,  der,  følende, 
hvorledes  den  sank  i  Mængdens  Øine,  for  en  stor  Deel  blev 
hans  dødelige  Fjende.  »Mærker  £der«,  sagde  Hus,  »hvad 
der  staaer  anført  i  Skriften  om  Pharisæerne:  nAlt  det,  som 
de  sige  Eder,  at  I  skulle  holde,  holder  og  gjører  det;  men 
gjører  ikke  efter  deres  Gjerninger;  thi  de  sige  det  vel,  men 
gjøre  det  ikke.«  Det  Samme  gjælder  om  denne  Tids  Geist- 
lige,  hvis  Liv  ei  formaaer  at  opvise  Lovens  Gjerninger.« 
Hus's  Optræden  var  overhoved  i  Begyndelsen  mere  af  cd 
disciplinær  end  af  en  dogmatisk  Karakteer.  Men  idet  han 
allerede  opstillede  den  skjæbnesvangre  Sætning,  at  den  apo- 
stolske Stols  Befalinger  ingen  Kraft  havde,  naar  de  strede 
imod  den  hellige  Skrift,  paastod  han  dog  ikke  blot,  at  Paven 
ikke  havde  Ret  til  at  sælge  Aflad  for  Synd,  eller  at  den 
kristne  Kirke  ogsaa  ret  vel  kunde  bestaae  uden  Pave  og  Kar- 
dinaler, men  han  søgte  overhoved  saaledes  at  føre  hele 
Kirkens  Organisme  tilbage  til  Skriften,  at  alle  de  sildigere 
Udviklinger  og  Institutioner  frakjendtes  enhver  Gyldigbed. 
Aandens  Skarphed  og  Klarhed,  den  Lethed,  hvormed  Hus 
vidste  at  udvikle  Kjærnen  af  ethvert  Spørgsmaal  for  AUes 
Øine,  hans  store  Belæsthed  i  den  hellige  Skrift,  den  Fasthed 


Breye  fra  Prag.  49 

0^  hensynsløse  Kjækhed,  hvormed  han  gjorde  sine  Lsre- 
sstBinger  gjsldende,  havde  tidlig  givet  denne  blege,  fine  og 
«kjøiuie  Personlighed  en  Overvægt  over  hans  ligesindede  Kol- 
legaer og  Samtidige.  Dertil  kom  Karakterens  mægtige  Alvor, 
et  fromt  Sind,  en  Livsvandel,  hvorpaa  selv  de  bittreste  Fjender 
ikke  kande  finde  Noget  at  udsætte,  og  saa  den  glødende  Iver 
for  Forbedring  af  de  kirkelige  Tilstande.  Moaskee  blev  dog 
Hus  fn  Slutning  til  Slutning  dreven  noget  for  vidt  under 
åen  Enkeltes  Kamp  mod  den  bestaaende  Autoritet;  maaskee 
orersaa  han  ikke  fuldkomment  alle  Konsekventserne  for  Sam- 
fuodet;  maaskee  har  hans  største  Landsmand  i  Nutiden,  Pa- 
lacky,  ikke  Uret,  naar  han  i  sin  klassiske  Historie  ved  Siden 
af  sin  Ophøielse  af  Hus  dog  ikke  blot  tillægger  ham  for 
meget  Hensyn  til  Popularitet,  men  tillige  troer  allerede  tidlig 
i  hans  Karakteer  at  skimte  den  Ærgjerrigbed,  der  betragter 
Martyrkronen  som  det  høieste  Maal  for  et  Menneskeliv^). 
Jeg  drister  mig  paa  dette  Sted  ikke  til  derom  at  yttre  nogen 
Mening.  Derimod  skal  det  her  ikke  forbigaaes,  hvorledes 
Hus  gav  sit  slaviske  Folk  en  bøhmisk  Bibeloversættels^ ,  gUer 
rettere  en  Revision  af  en  bøhmisk,  fra  det  fjortende  Aar- 
bundrede  stammende  Bibeloversættelse,  hvori  han,  der  var 
en  stor  Purist,  med  megen  Iver  rensede  Sproget  for  de  Ger- 
maoismer,  der  havde  indsneget  sig  i  det  Cechiske,  opfyldt, 
^m  han  var,  af  den  Overbeviisning,  at  Sammenblandingen  af 
Sprogene  hang  sammen  med  Halvhed  og  Karakteerløshed  baade 
i  Tænkemaade  og  Sindelag.  1  Bibeloversættelsen  og  i  alle 
sine  Skrifter  opstillede  han  den  Retskrivning,  der,  udmær- 
kende sig  ved  Simpelhed,  Bestemthedf  og  Konsekvents,  endnu 
er  den  gjældende  og  først  i  den  nyeste  Tid  har  ladet  enkelte 


^)  Pahcky.  Geschichte  von  Bdhmen.    Prag.  1836-1867.    111,  1,  215 

i 


^  breve  fra  t^g. 

Forandringer  synes  nødvendige M-  Og  saaledes  trængte,  skjønt 
ikke  uden  stadig  Modstand  fra  Pavemagten,  hvis  Buller  havde 
fordømt  Wicleffs  paany  opstillede  Læresætninger,  eller  fra 
Erkebiskoppen  i  Prag,  der  under  Klokkeklang  fra  alle  Byens 
Kirker  havde  ladet  alle  overkommelige  Skrifter  af  Wicleff  brænde, 
trods  de  kirkelige  Banstraaler  den  hussitiske  Reformation  efter- 
haanden  igjennem  i  alle  Retninger;  den  fandt  Indgang  hos 
Kvinderne,  endog  en  Deel  af  Geistligheden  knyttede  sig  til 
den,  og  Hus  var  allerede  den  meest  populære  Mand  i  Bøhmen, 
da  han  modtog  Indbydelsen  til  Konciliet  i  Gonstanz  og,  led- 
saget af  bøhmiske  Magnater  og  sikkret,  som  man  meente,  ved 
et  ham  tilsagt  Leidebrev  af  Tydsklands  Overhoved  eller  «den 
romerske  Konge«,  modig  begav  sig  derhen. 

Enhver  veed,  hvorledes  det  store  Koncilium  i  Gonstanz, 
hvis  tusinde  Prælater  og  to  tusinde  Doktorer  skulde  skaffe 
Kristenheden  een  Pave  i  Stedet  for  dem,  der  stredes  om  den 
apostoliske  Stol,  og  tillige  atter  forsøge  paa  at  forene  Orien- 
tens og  Occidentens  Kirker,  med  fortrinlig  Iver  valgte  at  be- 
skjæftige  sig  med  de  bøhmiske  Religionsanliggender;  hvor 
tragisk  Modsætningen  strax  lagde  sig  for  Dagen  mellem  Hus, 
der  gjerne  vilde  lade  sig  belære,  hvis  man  kunde  overbevise 
ham,  og  Kirkeforsamlingen,  der  vel  villig  indrømmede  Feil 
og  Synd  hos  Kirkens  enkelte  Medlemmer,  men  dog  troede 
paa  Ghristi  og  den  hellige  Aands  Nærværelse  i,  hvad  den  al- 
mindelige Forsamling  meente  og  vilde,  og  som  lige  over  for 
Mængdens  Uvidenhed  og  Daarlighed  kun  saa  en  Afgrund 
aabne  sig  ved  den  af  Hus  forfægtede  Ret  for  den  Enkelte; 
hvorledes  Hus   blev   fængslet   og,    trofast   indtil   det   Sidste, 


')  Maglstri  JoanniB  Hua  Orthographia  bohemiea.     Edidit  A.  A.  Sembert' 
VlDdlboQS.  Ib57. 


BreTé  fra  Prag.  51 

saaledes,  som  han  havde  levet:    han  kunde  ikke,  som 
baos  Ord  lede,  tilbagekalde,  tda  han  maatte  frygte  derved  at 
Mive  sin  Samvittighed  utro,  at  staae  fur  Gud  som  en  Løgner 
og  at  forarge   sine  Tilhørere«,  men   »for  den  Sandhed,  som 
ban  bavde  erkjendt,  lært  og  prædiket  i  Livet,  vilde  han  dee 
en  glad  Død.«      Det   turde   derimod    være   Flere    ubekjendt, 
\\>orte<les   Østrigs   katholske   Historieskrivning   endnu   udtaler 
&ig  om  den  bøhmiske  Reformator.     Constantin  Hdfler  fordøm- 
mer i  sin  Samling  af  Kildeskrifterne  ikke  blot  ubetinget  den 
M  flassitisme  som  »et  modbydeligt  Phænomen«^),  men  ud- 
b/er  ogsaa  som  sit  Haab,  at  det  er  lykkedes  ham  »at  gjere 
CDde  paa  Udpyntningen  af  den  historiske  Dukke,  som  man 
behager  at  kalde  Hus«;    dennes  Mangel  paa  præstelig  Lydig- 
bed og  Inddragen  af  Mængden  i  de  store  Spørgsmaal  maa 
tfler  ham  kun  betegnes    som   en   Hovmodigs,   en  Afsindigs 
%miDg.     Joseph  Helfert  slutter  en  Biographi  af  Hus  med 
^isse  Ord  om  OiTret:    tNu  blev  Tegnet  givet.  Brændestablen 
stod  øieblikkelig  i  lys  Lue,  Flammer  og  Røg  kvalte  Stemmen 
paa  den  Psalmer  syngende  og  mod  Himlen  skuende  Martyr 
for  Løgn  og  Ulydighed«  ^).    Det  er  betegnende  for  Forholdene, 
&t  Hdfler,  en  tidligere  Amanuensis  af  Gorres  og  Forfatter  til 
"Die  deutscben  Påbste«,  netop  fra  Munchen  er  bleven  ind- 


'  Er  itt  durch  und  darch  eloe  widrlge  historiscbe  Erscheinung.  —  Das 
Weien  des  HassiUsmus  bestøDd  in  der  Aufwiegelung  der  cohen  Mas- 
Mn.  Hdfler,  Geschichtschreiber  der  bussiUschen  Beweguiig  in  Bobmen. 
III.  203  204.  At  Hdfler  har  en  gjennemgaaende  Tilbviciigbed  Ul  at 
Dcdssuc  og  nedværdige  det  bøhniisli-slavislie  Element  og  til  at  ophøie 
ug  forherlige  det  bøhmisk-tydske ,  og  at  han  derved  har  givet  sig  en 
Msngde  Blottelser,  er  blevet  paavllst  i  et  eget  Skrift:  b'm  Geschicbte 
(les  Hnssllentbums  und  Prof.  Constantin  Hofler.  Kritlsche  Studien  von 
Dr.  Pram  Palacky     Zweite  Auflacre     Prag.  1868 

')  Helfert,  Hus  und  Ulerooymus.    Studie.     Prag.  1853.    S.  332 

4* 


52  Bre^t  fra  Prag. 

kaldt  til  at  overtage  det  historiske  Professorat  ved  Bøhmens 
Universitet,  og  at  Belfert,  en  ung  bøhmisk  Tydsker,  indtil 
Aaret  1848  Professor  ved  Universitetet  i  Krakau,  efter  at  have 
været  Medlem  af  den  østrigske  Rigsdag,  senere  er  bleven 
Understatssekretær  i  Ministeriet  for  Kultus  og  ofifentlig  Undcr- 
viisning  og  Aaret  efter  hiint  Skrifts  Udgivelse  blev  ophøiet  i 
Friherre-Standen  eller  blev  »Baron«. 

Da  Efterretningerne  om  Hus's  Mishandling  og  Mord  kom 
til  Bøhmen,  blev  Sagen  strax  blandt  Cecherne  almindelig  op- 
fattet som  en  væsentlig  Følge  af  Tydskemes  gamle  National- 
had,  af  deres  nedarvede  Uvillie  og  Foragt  for  Alt,  hvad  der 
stammede  fra  Bøhmen.  Hus  betragtedes  ikke  blot  som  en 
religiøs,  men  ogsaa  som  en  national  Martyr,  og  Ingen  vil 
kunne  paastaae,  at  denne  Opfattelse  var  uden  al  Grund.  Lige 
fra  Begyndelsen  af  Hus's  reformerende  Virksomhed  havde 
det  ogsaa  i  theoiogisk  Henseende  været  Tilfældet,  at  medens 
den  allerstørste  Deel  af  den  bøhmiske  Nation,  ikke  blot  ved 
Universitetet,  men  ogsaa  i  Stæderne  og  paa  Landet,  var  for 
ham  og  hans  Venner,  havde  han  derimod  for  sine  nye  Lære- 
sætninger kun  fundet  faa  Tilhængere  blandt  Tydskerne.  Skjønl 
vistnok  den  bøhmiske  Folkeaand  i  sine  Dybder  altid  udmær- 
kede sig  ved  Phantasi,  ved  religiøs  Opløftelse  af  en  noget  mørk 
Farve  og  ved  inderlig  Følelse,  var  Grunded  til  Modsætningen 
dog  neppe,  som  Jordan  gjerne  mener,  at  Tydskerne  dengang 
i  Almindelighed  vare  mindre  dannede  og  mindre  modtagelige  for 
de  kirkelig  reformatoriske  Ideer  end  Cecherne,  men  nærmest 
vistnok  kun  denne,  at  den  hele  Bevægelse  i  Bøhmen  ikke 
blot  rørte  sig  paa  det  kirkelige  Omraade,  men  ogsaa  havde 
den  antitydske  Retning.  Da  de  tydske  Professorer  og  Stu- 
denter havde  foretaget  deres  store  Udvandring  fra  Prag,  og 
Tydskheden  i  Bøhmen  erhoMt  det  første  mægtige  Stød,  gjen- 


Breve  fra  Prng.  53 

Aéinbrødes  ogsaa  den  Uoveddæmning,  der  hidtil  havde  modsat 
>ig  den  religiøse  Bevægelse.     Men  endnu  forblev  dog  i  flere 
Åar  det  tydske  Element  i  Overvægt  i  Stæderne,  hvor  de  fleste 
af  Raadhusene  endnu  vare  besatte  med  Tydskere,  og  Byretterne 
havde  tydske  Dommere,  der  oftest  kun  ved  Hjælp  af  Tolke 
fontode  Landets  Sprog,  —  omtrent  som  det  nu  igjen  gjæl- 
<kT  om  flere  Retter  i  Bøhmen.     Saaledes    havde   Tydskerne 
allerede  efter  Hierarkiets   første  Bansættelser   og  Interdikter 
mod  flussitismen    kunnet   finde   Leiligheder   nok    til  at  vise 
dfns  Ugunst  ogsaa  mod  Hus  s  Stræben   i  kirkelig  Retning, 
/orJDden    han    drog    til   Constanz.      Kommunalbestyrelsen   i 
Prag  havde   til   Exempel  allerede  i  Aaret   1412  ladet   nogle 
unge  Bøhmere,  Tilhængere  af  Hus,  der  i  tre  forskjellige  Kirker 
Imde  afbrudt  de  Prædikanter,    som  opmuntrede  til  at  kjøbe 
AOad,  tage  til  Fange  og  i  al  Hurtighed  henrette.    En  gammel 
kreoikeskriver  (Continuator  Benesii),  der  selv  som  Øienvidne 
var  tilstede,    bemærker  udtrykkelig  ikke  blot,    at  Soldaterne, 
af  hvilke  Bøhmerne  førtes  til  Raadhuset,  vare  Tydskere,  men 
at  ogsaa  Raadsherrerne  vare   Tydskere  ^).     For  disse  havde 
hele  denne   Fremgangsmaade  nu  vistnok  ikke  anden   Følge, 
end  at  Kongen  derefter  ved  en  Forordning  af  21de  Oktober  1413 
lod  gig  bevæge  til  ogsaa  at  ydmyge  Tydskheden  paa  Raad- 
buset,  idet  han  fastsatte,  at  i  Fremtiden  skulde  hver  Nation 
til  de  atten   Raadsherrepladser   foreslaae    ham   fem   og  tyve 
Kandidater,  hvoraf  han  da  vilde  vælge  ni  Raader,  men  det 
tydske  Element  beholdt  dog  endnu  nogen  Tid  en  faktisk  Over- 
lægt af  Magt,    hvoraf  man  ikke  undlod  at  gjøre  Brug.     Da 
KonciUet  optraadte  Qendtlig   mod  Hus,   vare  ogsaa  flere  af 
de  tydske,  i  Aaret  1409  fra  Prag  udvandrede  Professorer  ilede 

S  Scriptore«  Rerum  Uobeoiicaruiii.    111,  17. 


54  Breve  fra  Prag. 

til  Constanz,  og  i  BøhmeD  tilskrev  man  deres  VidneforklariD- 
ger  en  betydelig  Indflydelse  paa  Processen  mod  deres  person- 
lige Fjende.  Allerede  ved  den  første  Efterretning  om  Huss 
Fængsling  havde  derimod  Dronning  Sophie,  KongVenzels  stille 
og  andægtige  Gemalinde,  der  havde  havt  Hus  til  Skriftefader, 
og  som  holdt  sig  overtydet  om  hans  Uskyldighed,  taget  aaben- 
bart  Parti  for  ham,  hv(5r  lidet  hun  end  ellers  pleiede  a( 
blande  sig  i  de  offentlige  Anliggender.  Ved  hendes  Side  op- 
traadte  andre  ligesindede  Kvinder,  tildeels  af  den  høieste  Adel 
i  Bøhmen ,  til  Fordeel  for  Hus ,  saasom  Elisabeth  af  Kravaf. 
Enke  efter  Henrik  af  Rosenberg,  Anna  af  Frlmburg,  den 
kongelige  Overmøntmester  Peter  Zmrzlik  af  Svojsin's  Ge- 
malinde, som  skal  have  havt  megen  Indflydelse  paa  Koni; 
Venzel,  Anna  af  Mochov,  Moderen  til  den  unge  Herre  af 
Austf,  og  flere  andre,  hvoriblandt  en  ogsaa  forfattede  et  af 
de  bøhmiske  Forsvarsskrifter  for  hans  Lære,  der  nævnes  som 
det  mærkværdigste;  hendes  Navn  findes  ikke  angivet,  men 
denne  samme  Pragerinde  skal  endog,  som  man  nu  bar  op- 
levet det  Samme  med  Kvinder  i  Amerika,  senere  oflentlig 
have  prædiket  i  en  Kirke  M-  De  bøhmiske  Stænder ,  som  et 
Par  Maaneder  efter  Hus's  Henrettelse  samledes  til  en  talrig 
besøgt  Landdag  i  Prag,  gjorde  ogsaa  høitidelig  Indsigelse,  og 
de  bøhmiske  Magnater  lode  i  denne  Anledning  Konciliet  en 
Protest  tilstille,  der  blev  udfærdiget  i  otte  Exemplarer,  hvor- 
under der  hang  452  Segl,  og  som  var  saaledes  affattet,  at 
man  en  Tid  lang  i  Gonstanz  ogsaa  tænkte  paa  at  indstævne 
alle  disse  Riddere  og  Herrer  for  Kirkeforsamlingen.  »Af  reen. 
af  Gud  befalet  Kjærligbed  til  Næsten«,  saaledes  hedder  det  i 


M  DobrovBky.  Geteblehte  der  bohmischen  Sprache  uod  ålteren  Litteratur. 
Prag.  1818.    S.  19a 


Breve  fra  Pi  ag.  55 

Begyndelsen  af  dette  Trudselsbrev,  »have  vi,  ærværdige  Fædre, 
sendt  Eder  flere  Breve  om  vor  elskede  Præst  og  Lærer,  Ma- 
gister Johannes    Hus,    hvilke   ogsaa   ere  blevne  forelæste  i 
Eders  Forsamling.     Men  I  have,   som  vi  høre,   ladet  disse 
Breve  kaste  i  Ilden  og  fordømt  den  ærværdige  Magister,  uden 
at  han  var  bleven  overbeviist  om  nogen  Vildfarelse,  blot  efter 
oodgUbsfulde  Angivelser   af  hans  og  vore  Fjender  og  For- 
rsdere,  og  ombragt  ham,  Alt  til  vor,  til  Kongeriget  Bøhmens 
og Abrkgrevskabet  Mæhrens  evige  Krænkelse  og  Skjændselt^). 
/  hele  Landet  talte  man  kun  om,  hvorledes  Hus,  da  Dommen 
/orkyndtes  ham,  og  han  holdt  den  Tale,  hvormed  han  tog 
Afsked  fra  dette  Liv,  medens  han  gjentog,  hvorledes  han  fri- 
villig var  kommen  til  Konciliet,  i  Tillid  til  sin  Uskyldighed  og 
til  det  ham  givne  Tilsagn  om  fWt  Leide,  havde  fæstet  sine 
Øine  saaledes  paa  den  romerske  Konge,  at  denne,  der  nu 
selv  havde    tilskyndet  Kirkens  Fædre    til   at  fordømme  Hus, 
var  bleven  blodrød  i  Kinderne.     Allevegne  i  Bøhmen  cirku- 
lerede  det  Brev,    hvori   Hus    fra   sit   Fængsel,    faa  Øieblik 
førend  den  marterfulde  Død,  sendte  sine  Landsmænd  sit  Levvel 
og  bad  dem   om   at  vedblive   paa  den  betraadte  Vei.     Man 
glemte  ikke  at  fremhæve,  hvorledes  man  i  Constanz,  da  Hus 
fertes  til  Retterstedet,  af  Frygt  for  et  Befrielsesforsøg  fra  de 
derværende  Bøhmeres  Side,  havde  ladet  ham  være  omringet 
if  et  Tusind  Bevæbnede,  eller  hvorledes  man  heller  ikke  havde 
DQdladt  at  kaste  Asken  fra  Baalet  i  den  forbistrømmende  Rhin, 
at  den  her  kunde  opløses  som  Floden  selv  i  Havet,  af  Frygt 
for,  at  den  ellers  som  en  Relikvie  kunde  være  bragt  til  Bøh- 
men.    Yderligere  næredes  igjen  Forbittrelsen,  da  Konciliet  i 
Constanz  ogsaa  havde  ladet  Disciplen  dele  Lærerens  Skjæbne, 


*}  PålaeU,  iaesehiehte  vod  BobraeD     Ul,  1,  374— S76. 


56  Breve  fra  Prag. 

da  Magister  Hieronymus  fra  Prag,  der  ved  Efterretningan  om 
Hu8*s  Fængsling  havde  villet  ile  denne  til  Hjælp,  ogsaa  var 
bleven  gjort  til  Fange,  dømt  og  brændt.  Paa  Eirkeforsamlin- 
gens  Dekreter,  hvorefter  Universitetet  foreløbig  skulde  suspen- 
deres, alle  dets  Forelæsninger  indtil  videre  ophøre,  de  af  det 
meddeelte  Grader  ingen  Gyldighed  have,  alle  Tilhængere  af 
Hus  Qernes  fra  Kirkerne ,  og  alle  hussitiske  Skrifter  tilintet- 
gjøres,  svarede  Universitetet  kun  med  et  Vidnesbyrd  om,  hvor 
reen  og  pletfri  Hus^s  Vandel  havde  været,  og  for  det  éechiske 
Folk  blev  han  nu  efterhaanden  stedse  mere  næsten  GJenstand 
for  en  Art  af  Kultus ;  han  blev  betegnet  som  en  hellig  Joban- 
nes, et  Udtog  af  det  bøhmiske  Øienvidne  Peter  af  Mlade- 
novics  tro  Beretning  om  hans  Død  i  Gonstanz  blev  som  et 
»Evangelium  de  passione  sancti  martyris  Johannis  Hus«  paa 
hans  Henrettelses  Aarsdag  forelæst  ved  Messen,  og  saa  længe 
dyrkedes  han  som  en  national  Martyr,  at,  som  man  har  an- 
taget, Jesuiteme  mere  end  to  Aarhundreder  efter,  da  Landets 
gamle  Erindringer  allevegne  med  Vold  vare  blevne  trængte 
tilbage  og  indhyllede  i  Dunkelhed,  endnu  fandt  det  hensigts- 
mæssigt i  Stedet  for  det  blegnede  Sagn  om  Jan  Hus  at  ind- 
skyde Legenden  om  den  hellige  Johannes  Nepomuk,  til  hvis 
Billedstøtte  paa  ^den  gamle  Bro«  man  nu  paa  denne  Helgens 
Fest,  den  16de  Mai,  valfarter  fra  hele  Bøhmen ').   Men  medens 


M  Mikowec,  Briefe  des  Johan  Hus  lu  KoDstanz.  Uebersetzt  und  mit 
Anmerkungen  verseben.  Leipiig.  1849.  S.  49.  Abel,  der  senere  optog 
og  udviklede  denne  Mening,  har  som  et  Sidestykke  henvitst  til  den 
Maade,  hvorpaa  Slavernes  hedenske  Gud  Svantevit  blev  til  Sanctus 
Vitus,  den  hellige  Vitus,  til  hvem  ogsaa  den  paa  Hradschin  1  Aaret 
9S4  grundede  Kirke  blev  indviet,  og  efter  hvem  Domkirken  endnu  kaldes. 
(Die  Legende  vom  heillgen  Johan  von  Nepomuk.  Elne  geschichtUche 
Abhandluna  ans  dem  Nachlass  von  Dr.  Otto  Abel.  Berlin.  185&.  S.  7.)- 
Imod  bele  denne  Anskuelse  udtaler  H&fler  sig  i:  Gesehlchtschrelber  der 
Hussitiscbeu  Bewegung  io  Bdhmen.    1,  p.  XLV-XLIX. 


Breve  fra  Prag.  57 

IjsreeD  af  det  éechiske  Folk  snart  var  beredt  til  at  optage 
deo  Bandske,  som  Kirkeforsamlingen  havde  kastet,  viste  der- 
imod de  i  Bøhmen  levende  Tydskere,  med  faa  Undtagelser^ 
gig  som  dennes  villige  Redskaber.     De   ønskede   gjeme  at 
lokke  alle  de  hussitiske  Skoler,    efter  at  dét  idelig  kom  til 
Rivninger  mellem  den  tydske  og  den  bøhmiske  Skoleungdom, 
•hionf  hiin  sang  latinske  Sange,  efter  hvad  der  var  Skik  ved 
TvdsUmes  Gudstjeneste,  denne  bøhmiske  efter  WiclefBternes 
Bnifi,  og  den  nationale  Rivning  mellem  begge  Nationaliteter 
tiltog  derfor  bestandig  i  Heftighed,  indtil  Stormen,  som  Kong 
Veozel  for  sildig  frugtesløst  havde  forsøgt  at  besværge,  endelig 
udbrød  faa  Dage  førend  hans  Død.     I  de  samme  Dage,  da  der 
paa  Taborbjerget  i  den  største  Orden  holdtes  en  Folkeforsamling 
af  42,000  Cecher,  der  fra  alle  Sider  rykkede  processionsviis 
frem  under  talrige  Faner,  med  det  hellige   Sakrament  foran 
^^i  og  ber    svore   at  blive  trofast  ved  den  af  Hus  prædi- 
kede Lære,  vare  Raadsherreme  i  Prag  endnu  uforsigtige  nok 
Ul  at  optræde  imod  en  politisk  Demonstration  i  Hovedstaden. 
Eo  stor  bussitisk  Procession,  der  med  Sakramentet  foran  sig 
her  passerede   Raadhuset,    blev   uden    for  dette   standset  af 
Raadets  Tjenere,   og  fra  Taget  skal  man  tillige  have  ladet 
Stene  nedkaste  paa  Mængden,    i  hvilken  en  bussitisk  Præst 
bUndt  Andre  blev  truflen.     Da  bryder  et  Oprør  løs,  væbnede 
Hobe  ile  til  fra  alle  Sider,  og  i  Spidsen  for  dem  sætter  sig 
den  snart  vidt  og  bredt  navnkundige,  dengang  eenøiede   og 
tilsidst  blinde  Ridder  Jan  Zizka  af  Trocnov  —  der  tidligere 
havde  gjort  Tjeneste  ved   Kongens   Hof  og  allerede  i  Aarel 
1410  med  andre  bøhmiske  Frivillige  væsentligen  bidraget  til 
Polakkernes  Seir  over  de  tydske  Riddere  i  Slaget  ved  Tannen- 
berg  —  som  nu  herefter  blev  et  personiflceret  Udtryk  for  den 
bøhmiske  Folkebevidsthed.    Folkeskarerne  stormede  Raadhuset 


58  Breve  fra  Prag. 

Og  kastede  Borgermesteren,  Bydommeren,  tre  Raadsherrer  og 
sex  Raadstjenere  ud  af  Vinduerne.  Landsunderkæmmereren, 
Johan  afLazan,  der  ilede  til  med  tre  hundrede  Ryttere,  vendte 
om  igjen  ved  Synet  af  den  umaadelige  Folkemængde,  medens 
Seirherrerne  hurtig  indsatte  flre  Personer  til  Førere  og  under 
Dødsstraf  kaldte  alle  Borgerne  til  Vaaben.  Dermed  begyndte 
Hussiterkrigen.  Med  de  katholske  Domherrer,  Munke  og 
Præster  flygtede  jogsaa  de  tydske  Borgere  og  Kjøbmænd  fra 
Prag,  med  dem  fulgte  ogsaa,  hvad  der  endnu  var  blevet  til- 
bage af  fremmede  tydske  Studerende ,  og  den  Bygning ,  som 
Tydskerne  i  Løbet  af  fem  Aarhundreder  havde  opført  for  Tydsk- 
heden  i  Bøhmen,  blev  nu  aldeles  kastet  over  Ende. 

Som  Jødernes  Kamp  under  Makkabæerne  ikke  blot  havde 
været  en  Religionskrig,  men  ogsaa  en  Nationalkrig,  saaledet^ 
gjælder  det  Samme  om  Cechernes  Kamp  under  deres  hussi- 
tiske  Anførere.  Under  den  snart  indtrædende  indre  Tvedragt 
i  Bøhmen  mellem  de  saakaldte  Calixtinere  og  Taboriter,  der 
ikke  adskiltes  alene  ved  Afvigelser  i  de  religiøse  Meninger, 
men  ogsaa  ved  den  gjensidige  Antipathi  mellem  aristokratisk 
og  demokratisk  Sindelag,  stode  dog  Partierne  i  samme  Mod- 
sætning til  Tydskerne ;  Bøhmens  haardnakkede  Krig  mod 
Tydskland  var  en  Nationalkrig  fuldt  saa  vel  som  den  sam- 
tidige, langvarige  Kamp  mellem  Englænderne  og  Fransk- 
mændene, der  gjorde  Jeanne  d'Arc's  Navn  udødeligt,  eller  som 
den  Strid  om  Slesvig  mellem  Nordtydskland  paa  den  ene  Side 
og  Danmark,  Sverrig  og  Norge  paa  den  anden,  der  gjorde, 
at  ingen  skandinaviske  Korsfarere  optraadtc  mod  Bøhmen, 
endskjønt  Pave  Martin  V  i  Aaret  1427  udtrykkelig  opfordrede 
Kong  Erik  til  Bistand.  Hvad  man  i  vore  Dage  har  betegnet 
som  •Panslavisme«,  fremtræder  allerede  under  Hussiterkrigen  i 
politiske  Bestræbelser  for  at  forene  Bøhmen  og  Polen  til  eet 


Breve  fra  Prag.  59 

Statsforbund;    omvendt  fattes  det  ikke  paa  Vidnesbyrd  om, 
liforiedes   de    tydske   Korsfarere    dengang    udtrykkelig   havde 
forbundet  sig  til  at  udrydde  det  slaviske  Sprog  i  Bøhmen  og 
efter  dettes  Erobring  havde  i  Sinde  at  udstykke  det  i  en  Mængde 
smaa  selvstændige  Fyrstendømmer  og  Grevskaber  og  ikke  læn- 
ger M  tillade  det  at  være  elier  at  kaldes  noget  Kongerige  i). 
M«n  det  forholdsviis   saa  lille   Land  fandt  dog  vidunderlige 
Bjrlpemidler  i  sit  eget  Skjød,  og  Jan  Zizka  og  senere  Præsten 
iVotop  Holy  eller  »den  Skaldede«,  ogsaa  kaldet  Prokop  »den 
Store •,  dreve  i  Ordets  egentligste  Forstand  atter  og  atter  med 
^f  frygtelige    hussitiske   Vaaben  Tydskerne    skareviis   tilbage 
over  de  bøhmiske  Bjerge.    I  den  Førstnævnte,  i  hiin  vidunder- 
lige, aldrig   overvundne  Zizka,  der  ikke  blot  udrustede  sine 
Krigere  til  Forsvar  for  den  nye  Kirke,  meh  ogsaa,  som  det 
af  ham  forfattede  Krigsreglement  bevidner,   for  den  cechiske 
Nation,  havde  denne  især  fundet  en  født  Hærfører,  hvis  over- 
legne Krigskunst  vidste  at  gjøre  Bøhmens   nye,   med  Skyts 
besatte  Vognborge  til  ypperlige  Støtter  for  hans  med  Køller 
og  jembeslagne  Pleile  rustede,  under  Psalmesang  til  Slagene 
gaaende  Hære.     Efter  at  Hussiterne  i  syv  Aar  i  Træk  havde 
tiibageslaaet  alle  de  gjentagne  Angreb  paa  deres  Land,  kom 
<ie  til  den  Erkjendelse,  at  endog  den  seirrigeste  Defensivkrig 
ikke  vilde  føre  dem  til  deres  Maal,  Fred  med  Naboerne,  og 
i  Aaret  1427  lode  de  da  Krigen  antage  en  ny  Karakteer,  idet 
^  nu  begyndte  systematisk  at  hjemsøge  Fjenderne  i  disses 
egne  Strækninger.    Det  var  under  disse  ødelæggende  Tnvasio- 
oer,  der  førte  Hussiternes  uovervindelige  Faner  vidt  omkring, 


M  Herom  miDdcs  den  holieDioIlernske  Fyrste  Albrecht  Acbllles  endnu  af 
deo  t)d8ke  Retslærde  Georg  af  Heimburg  I  et  Brev  af  26de  Auguel 
1469,  1  Das  kaiserllcbe  Buch  des  Markcrafen  Albrecht  AchiUes.  Heraus- 
gegeben  von  Dr.  GoosUDtin  Hofler.     Bayreuth.  1850   S.  215—217. 


60  BreTe  fra  Prag. 

at  man  ogsaa  fandt  Evne  til  at  understøtte  Polakkernes  for- 
nyede Kamp  mod  de  tydske  Riddere  med  saa  stor  en  Kraft, 
at  en  af  de  hussitiske  Hære  i  Aaret  1433  endog  kunde  trænge 
frem  lige  til  Danzig  og  Oliva,  hvor  man  da  ved  Mundingen 
af  Weicbseifloden   feirede  usædvanlige  Festligheder  til  Tegn 
paa,  at  kun  Havet  havde  sat  en  uoverstigelig  Skranke  for  de 
seirrige  Bøhmere ;  to  hundrede  Krigere  bleve  ved  denne  Leilig- 
hed  slagne  til  Riddere,   og  Mange  øste  Søvand  i  Flasker  for 
at  medbringe  det  som  en  Erindring  til  Bøhmen.    Tilsidst  vilde 
ikke  længer  Nogen  i  det  af  Rædsel  slagne  Tydskland  melde 
sig  til  Dndertrykkelseskrigen ,  og  Bøhmen  feirede  en  national 
Triumph  uden  Lige,  da  det  efter  saa  mange  Aars  Forløb  med 
modtaget  Leide  sendte  sine  første  Underhandlere,  femten  Ud- 
valgte af  den  verdslige  og  geistlige  Stand,   ledsagede  af  et 
stort  Følge,  til  det  en  Overeenskomst  endelig  tilbydende  Baseler- 
Koncil.    Allevegne  fra  strømmede  man  paa  deres  Reise  gjen- 
nem  Tydskland  sammen  for  at  see  deres  Vogne  med  de  hus-  / 
sitiske  Tegn  og  Mærker ;  ved  deres  Indtog  i  Stæderne  stirrede 
Kvinder   og   Børn   fra  Vinduer   og  Tage   paa   de   fremmede 
Dragter,  de  frygtelige  Ansigter  og  vilde  Øine;  i  Særdeleshed 
pegede  man  paa  Præsten  Prokop  den  Store,  der,  skjønt  ban 
kunde  sige  om  sig  selv,  at  hans  Hænder  aldrig  vare  blevne 
plettede  med  Blod,  dog  havde  vundet  saa  store  Feltslag,  for- 
jaget saa  talrige  Hære,  indtaget  saa  mange  Byer  og  beredet 
Tusinder  og  atter  Tusinder  Undergang.    At  Seiren  havde  været 
paa  den  éechiske  Nations  Side,  fandt  ogsaa  sit  Vidnesbyrd  i 
den  Maade,   hvorpaa  Kampen   senere  i  Aaret  1436   endelig 
bliver  endt.     Den  i  Troessager  høieste  Autoritet  i  den  ka- 
tholske  Verden,   det   økumeniske  Koncil  i  Constanz,   havde 
erklæret  Hussiterne   for  Kjættere    og  lyst  dem  i  Ban;   efter 
sexten   Aars   grusom  Blodsudgydelse   erklærede   den   samroe 


^ 


BreTc  fra  Prag.  61 

hmi\e  Autoritet,   dot  økumeniske  Koncil  i  Basel,  disse  af- 
skyelige Hussiter  for  ^gode  Kristne*,  for  virkelige  »Sønner  af 
den  hellige  Moder,  Kirken*.     Ved  de  saakaldte  Kompactater 
maatte  Baseler -Konciliet   af  Bøhmens  Fordringer   indrømme 
Nadverens  Nydelse  i  begge  Skikkelser  eller,  som  man  sagde, 
^lui  utraque*'  paa  alle  Steder,  hvor  den  var  bleven  gjældende, 
og  den  fuldstændige  kirkelige  Brug  af  det  nationale  Sprog, 
Erobringer,  der  nu  bevaredes  i  Bøhmen  i  to  Aarhuudreder 
lige  indtil  Slaget  paa  det  hvide  Bjerg.     Hussiterkrigen  havde 
benriet,  at  det  tydske  Element  aldeles  uddøde  i  flere  Byer, 
ti/ Eiempel  i  Kuttenberg,   Pilsen,  Beraun,  hvor  det  tidligere 
havde  kunnet  holde  det  cechiske  Element  Stangen,  og  ogsaa 
om  bele  den  paafølgende  Periode  lige  indtil  Aaret  1620  gjæl- 
der  det,  atTydskheden  nu  atter  næsten  var  aldeles  fortrængt, 
flvad  der   blev   tilbage   bevarede    imidlertid  ogsaa  fremdeles 
den  religiøse  Modsætning,    for  saa  vidt  Tydskerne  i  Bøhmen 
nærmest  vedbleve  at  staae  paa  Katholikernes  Side,    medens 
den  aldeles  afgjørende  Majoritet  af  Cecherne  kun  bestod  af 
•Dtraquister*.     Bøhmen  fik  atter  slaviskfødte  Konger  i  Georg 
Boczek  af  Podébrad  (udt.  Podiebrad),  hvis  Arm  viste  sig  saa  stærk, 
som  hans  Hoved  var  klart  og  hans  Hjerte  ædelt,  i  Vladislav  H  og 
i  Ludvig  I ;  ligesom  næsten  hele  Borgerstanden  nu  var  bleven 
bøhmisk,  var  ogsaa  Adelens  Nationalfølelse  bleven  gjenoplivet, 
issr  derved,  at  Ridderstanden  eller  den  lavere  Adel  var  kom- 
men  til  forøget  Magt  og  Betydning;  og  endnu  kalde  Cecherne 
<len  Periode,  der  strækker  sig  fra  Hus  indtil  Nederlaget  paa 
det  hvide  Bjerg,  for  deres  Sprogs  Guldalder. 

Det  er  til  denne  Periode,  til  den  vidunderlige  Reaktion 
mod  Tydskheden,  der  atter  gjorde  Bøhmen  bøhmisk,  efter  at 
det  allerede  næsten  var  blevet  halvt  tydsk,  at  Cecherne  hidtil 
saae  tilbage,  naar  de  nærede  Haab  om  bedre  Tider  efter  deres 


62  BreT6  fra  Prag. 

nuværende  nationale  Undertrykkelse.  Tidsrummet  fra  Aaret 
1409  til  Aaret  1620  er  Cechernes  Stoltbed;  de  ere  fortrolige 
med  dets  mindste  Detail,  men  man  træffer  almindelig  den 
Mening  herskende  hos  dem,  at  hele  den  store  hussitiske  Be- 
vægelse ikke  i  Udlandet  har  faaet  den  Plads  i  den  almindelige 
Historie,  som  den  fortjener.  De  ere  gjerne  villige  til  at  lade 
den  nyere  Historie  begynde  med  Reformationen,  men  de  be- 
tragte det  som  en  Eensidighed  at  ville  skrive  Tydsklands 
Historie  i  Reformationstiden  med  fuldstændig  Omgaaen  af 
Reformationens  hussitiske  Periode  >).  For  dem  er  den  tydske 
Keformationsbistorie  ikke  den  hele  Reformationsbistorie,  men 
kun  en  Deel  af  Reformationens  Historie,  der  uden  den  anden 
eller  slaviske  Deel  ikke  vil  kunne  værdiges  fuldstændig.  Be- 
tænker man,  hvorledes  Luther,  da  hans  Reformation  begyndte 
i  Sachsen,  i  det  nærliggende  Bøhmens  utraquistiske  N'ational- 
kirke  allerede  kunde  see  saa  væsentlige  kirkelige  Reformer 
gjennemførte  og  anerkjendte  i  hundrede  Aar  —  medens  Hus 
i  Begyndelsen  af  det  femtende  Aarbundrede  ikke  havde«  nogen 
Forgænger,'  hvis  Ideer  seirrig  vare  trængte  igjennem  — ,  syaes 
Sandheden  indlysende.  1  Tydskland  havde  det  vistnok,  me- 
dens de  mange  Korstog  foretoges  mod  Hussiterne  og  endou 
lang  Tid  derefter,  kun  været  Undtagelser,  naar  nogle  faa 
Præster  eller  Geistli'ge  paa  enkelte  Steder  havde  taget  Parti 
for  Hus  og  Hieronymus  og  fordømt  disses  grusomme  Hen- 


')  Saaledes  bar  ogaaa  Palackf  nu  bemærket:  »Wenn  Ranke  die  deutscbe 
Reformation  scbilderte,  obne  der  vorbergegaogenen  bdhmlscheo  aoch 
nur  xu  gedenlLen,  bo  halte  ieb  dafur,  dasa  setn  sooat  rolt  Recbt  ge- 
priesener  PragmaUsmua  dennoch  nlcbt  alle  die  Momente  nmfaast  und 
in  Krwågnng  gexogen  hat,  welche  Im  Verlauf  der  deutschen  Reformatioo 
wirlLsam  waren*.    Ole  Geachichte  dea  Hussitenthuma.    S.  160. 


Breve  tn,  Prag.  g3 

rvtteise,  der  nu  skulde  blive  deres  egen  Lod^),  og  Luthers 
sidre  Landsmand,  den  bekjendte  Digter  og  Historiker  Konrad 
'  eltes,  der  kun  døde  ni  Aar  førend  Luther  opslog  sine  Theses 
i  Wittenberg,  spotter  endnu  over  den  Vægt,  som  Bøhmerne 
lagde  paa  Kalkeu  som  paa  et  Nationalsymbol,  og  tolker 
m  Foragt  for  de  bøhmiske  Geistlige ,  fordi  disse  prædikede 
\  deres  Hjemstavns  Sprog.  Men  det  ligger  nær  at  tænke 
Mg  Lvttier  selv  i  modsat  Retning  paavirket  af  Bøhmens 
Exempel.  Om  hans  Theses  skrev  Dr.  Eck  allerede  1518,  at 
•de  gmagte  af  Bøhmen«,  og  allerede  Aaret  efter  seer  man 
I121D  knytte  Forbindelser  med  Utraquisterne  i  dette  Land. 
l>eii  Forskjel  lader  sig  vel  ikke  oversee,  at  Hus  især  havde 
betonet  Nødvendigheden  af  de  gode  Gjerninger  og  endnu 
ikke  havde  opfattet  Re tfærdiggj øreisens  Væsen  saa  dybt  som 
Reformatorerne  i  det  sextende  Aarhundrede,  der  grundede 
(ieo  paa  Troen  alene,  men  efter  at  Hus  saa  tidlig  var  bleven 
>taDdset  i  sin  reformatoriske  Virken,  var  dog  ogsaa  i  Bøhmen 
fttrst  ved  Taboriterne  og  siden  især  ved  de  saakaldte  »bøhmiske 
Brødre«  det  protestantiske  Lærebegreb  i  det  Hele  taget  alle- 
rede blevet  udviklet  længe  førend  Luthers  og  Galvins  Dage. 
^om  Clrik  Hutten  senere  ikke  kjendte  noget  høiere  Ideal  end 
^izka,  Munkenes  frygtelige  Fjende,  saaledes  har  Luther  selv 
i  sin  Kommentar  til  Jesaias  engang  udtalt  sig  saaledes:  »Det 


Af  den  aoferte  Grund  bræodes  Prssten  Ulrich  Grunsleder  fra  Vohen- 
itraass  1420  i  Resensburg,  ligeledes  sammesteds  i  Aaret  1422  Præsien 
Heinrich  Ratgebe  fra  GoUia,  i  samme  Aar  i  Magdeburg  Magister  Jacob 
Bremer  fra  Verden  og  endnu  i  Aaret  1466  Præsten  Grove  Johannes 
Marqaard  \  Meldorf.  Hofler,  Geschichtschreiber  der  Hussltlseheo  Be- 
wegung.  U,  420—427.  456—457.  Bolten,  Dltmarsische  Geschichte. 
Flensbaig  und  Lelpilg.    1784.    IH,  116. 


54  Breve  fra  Prag. 

Evangelium,  som  vi  have,  det  have,  som  jeg  mener,  Hus 
og  Hieronymus  tilkjøbt  os  med  deres  Blod«.  Setv  om  man 
aldeles  vilde  bortsee  fra  Tydskland,  lader  det  sig  heller  ikko 
om  Hussitismen,  skjønt  denne  endou  savnede  saadanne  gun- 
stige Betingelser,  som  Bogtrykkerkunsten  senere  ydede,  med 
Foie  paastaae,  at  den  aldeles  skulde  fattes  en  universalhistorisk 
Side  eller  den  saakaldte  verdenshistoriske  Betydning.  Saa- 
ledes  kan  man  henvise  til  et  mærkeligt  Vidnesbyrd  af  den 
franske  Geistligbed,  som  paa  en  Forsamling  i  Bourges  i  Aaret 
1431  blandt  Andet  omtaler,  hvorledes  Beboerne  af  en  vis 
bjergegn  i  Dauphiné  —  vistnok  Valdensere  —  ikke  blot  havde 
sluttet  sig  til  Bøhmernes  Kjætterier,  men  endog  udskrevet  og 
hævet  en  Skat,  der  som  Understøttelse  var  bleven  sendt  til 
Bøhmen  M*  Ligeledes  har  man  et  Brev  fra  Pave  Martin  V  til  deo 
gamle  danske  Biskop  i  Slesvig,  Johan  Skondelev,  der  tillige- 
med den  unge  Biskop  i  Ribe,  Peter  Lykke,  selv  havde  over- 
været Konciliet  i  Gonstanz,  hvorved  Paven  allerede  den  19de 
Juni  1421  af  Frygt  for,  at  ogsaa  Danmark,  Norge  og  Sverrig 
skulde  smittes  af  det  hussitiske  Ejætteri,  overdrager  ham  at 
udnævne  en  Franciskanermunk  fra  ^t  Kloster  i  Odense,  Niels 
Johansen  (Nicolaus  Johannis),  til  Kjættermester  for  hele  det 
skandinaviske  Norden  ^).  Mange  af  Polens  Stormænd  lagde 
ikke    Skjul   paa   deres   Forkjæriighed   for   Hussitismen'),   og 


M  EUam  in  Oelpblnatu  est  quædam  porUo  Inter  niontes  ioclasa,  qus 
erroribus  adhæreos  prædicUs  Bohemorum  jam  tributum  imposail,  le- 
vavit  et  misit  eisdem  Bohemis.  Maosi,  Sacroruin  ConciHorain  nova  et 
amplissima  CoUecUo.    FlorenUæ.  1757-98.    fol.  XXIX,  402. 

*)  Annales  MiDorum  seu  HIstorla  trium  ordinum  a  S.  Francisco  fDStllu- 
torum.  Aactore  A.  R.  P.  Luca  Waddingo  Hlberno.  Romæ.  1731 — i5. 
X,  47-48. 

')  Krasioøki,  Hialolre  rellgieuae  des  penples  Slaves.  Paris.  1853.  p.65— 67, 
:2-74.  114-115. 


BreTO  fra  Prag.  q5 

medens  den  vandt  Indgang  hos  Cechernes  slaviske  Nabofolk, 
bragte  enkelte  af  Bøhmens  Sønner  Vidnesbyrd  om  den  endnu 
langt  videre ,  baade  til  Vest  og  Øst.     I  Skotland  blev  i  Aaret 
1432  Bøhmeren  Paul  Eravaf,  der  var  kommen  derhen    som 
Læge,  brændt  for  at  have  villet   udbrede    den    af    Hus   og 
Hif^ronymus  prædikede  Lære^),  og  hos  de  byzantinske  Grækere 
kunde  man   i   Aaret  1452,    medens  Tyrkerne  allerede   stode 
uden  for  Konstantinopel,  her  i  Sophiekirken  see  en  hussitisk 
Bøluner  optræde,  som,  endnu  opirret  ved  Mindet  om  Baalene, 
iivorpaa  den  katholske  Geistlighed  havde  bragt  hans  Lands- 
fflsod,  indstændig  tilskyndede  de   orthodoxe  Grækere  til   at  ' 
vedblive  med  deres  Afsky  for  enhver  Tanke  om  den  kirkelige 
Inion  med  Vestlandenes  Katholiker.    der  dog  alene    kunde 
aabnet  Mulighed   for  en  virksommere  Hjælp    for  den  falde- 
færdige Stad  2).     At  Hussitismen  i  forskjellige  Retninger  har 
havt  en  universal-historisk  fietydning,  vil  af  det  her  Anførte 
allerede  være  indlysende,  og  med  deres  Iver  for  at  faae  dette 
ret  anerkjendt    staae    Nutidens  Cecher  i  Virkeligheden    ikke 
iieller  alene.     Det  hørte  saaledes  til  Louis  Biancas  Yndlings- 
DieQinger,   at  det  beroede  paa   en  tydsk  Eensidighed,   naar 
oian  begyndte  den  nyere  Historie  med  Luthers  Tid  i  Stedet 
for  med  Hus's,  og  selv  om  man  ellers  gjerne  undgaaer  at 


'  •MiSBua  fult  ab  hereUeis  PrageDsibos  de  Bohemla  ad  Inflcied6um 
regnum  Scoticum«,  hedder  det  i  Beretoingen  i  Johannis  de  Fordun 
ScoUchroDicon  cum  supplemeotis  et  coDtinuatione  Walteri  Boweri,  in- 
salæ  SaocU  Columbæ  Abbatia.  Edinburghl.  1752.  fol.  II,  495—498. 
Eteone  skotske  Krønikes  samUdige  Karakteristik  af  de  forskJeUige  hus- 
sitiske  Sekter  bar  nndgaaet  cechiske  Granskeres  Opmærksombed. 

')  (JberUni  Posculi  ConstanUnopoleos  Lib.  1,  v.  498—558  hos  Eliisen, 
Anaiekten  der  mittel-  and  neagriechlschen  Litteratur.  Leipaig.  1855— 
1862.  III,  36—38.  H?ad  Bøhmeren  under  stort  TiUøb  af  Munke  og 
Lægfolk  udtalte  mod  Paven  og  den  romersk-katbolske  Kirke,  blev  af 
eo  vis  PraneulUus  fortolket  •Grajornm  sermone«. 

5 


66  BreT6  fra  Prag. 

citere  denne  Forfatter,  tør  man  dog  i  denne  Henseende  hen- 
vise til,  hvorledes  han  har  indledet  sit  Værk  om  den  franske 
Revolutions  Historie. 


V. 

Naar  man  fra  Pest  tiltræder  den  lange  Fart  til  det  sorte 
HiEiv  og  er  naaet  til  Donaus  Sumpstrækninger,  seer  man  i 
det  Fjerne  Harsåny^s  og  Villåny's  maleriske  Bjergstrøg  hæve 
sig  over  den  store  Slette  i  Skikkelse  af  en  mægtig,  af  Naturen 
•  selv  afrundet  Kæmpehøi.  Og  denne  Høide  har  ogsaa  en 
gammel  Heltegravs  fietydning;  for  tvende  Riger  betegner  den 
et  skjæbnesvangert  Vendepunkt.  Da  Kong  Ludvig  af  fiøhmen 
her  ved  Mohåcz  endte  sit  unge  Liv,  barnløs  segnende  for 
Tyrkerne,  opnaaede  Erkehertug  Ferdinand  af  Østrig  at  arve 
hans  Herredømme  baade  i  Bøhmen  og  i  Ungarn.  Fra  Aaret 
1526  begynder  det  østrigske  Hertugdømme  at  spille  den  Roile 
lige  over  for  Kongeriget  Bøhmen  og  Kongeriget  Ungarn,  som 
Hertugdømmet  Holsteen  i  Norden  saa  gjerne  vilde  overtaget 
lige  over  for  Kongeriget  Danmark.  Ligesom  et  stort  Parti  i 
Ungarn  længe  opstillede  Johannes  Zåpolya  som  Modkonge 
mod  Habsburgeren,  saaledes  fandtes  der  dog  ogsaa  dengang 
i  Bøhmen  Mange,  som  hellere  i  en  indfødt,  slavisk  Adels- 
mand havde  villet  søge  en  ny  Georg  Podebrad.  Man  haabede  at 
kunne  finde  en  saadan  i  Overborggreven  Zdenék  Leo  af  Rozmilål, 
og  det  fædrelandske  Museum  i  Prag  opbevarer  endnu  en  mærkelig, 
haandskreven  Indberetning  til  Ferdinand  fra  de  tydske  Under- 
handlere, som  han,  for  at  opnaae  Kronen,  havde  sendt  med 
Fuldmagt  til  Prag,  hvori  disse  udvikle,  hvilke  Betænkeligheder 
mange  Bøhmere  nærede  imod  hans  Valg,  og  som  viser,  med 
hvilken  sjelden  Klarhed  dog  enkelte  skarpe  Øine  have  propheleret 


Brete  fra  Prag.  67 

offl  hele   det    gamle   Kongeriges   Fremtid.      Det  var    sande 
Eassaodraanelser. 

Da  den  bøhmiske  Krones  Omraade  ved  Valget  af  Ferdi- 
DaDd  kom  ind  under  det  habsburgske  Huus*s  Herredømme, 
blev  der  eAer  Udseendet  vel  ikke  rokket  ved  Landets  tidligere 
Forfatning;  Bøhmen  havde  ogsaa  efter  dette  Tidspunkt  frem- 
deles sine  egne  Embedsmænd,  sine  egne  Landdage,  sine  eien- 
dommelige  politiske  Forhold,  det  viste  sig  endnu  som  et  fra 
Logam  og  del  gamle  østrigske  Hertugdømme  forskjelligt  poUtisk 
Samfund.  Ikke  desto  mindre  maatte  dog  alene  Fælledsskabet 
med  Hensyn  til  Monarkens  Person  medbringe  nye  Forhold 
mellem  hine  tre  politiske  Samfund,  saa  at  de  efterhaanden 
stede  mere  voxede  sammen  til  et  Hele.  Den  fælleds  Lands- 
herre medførte  ikke  blot  let  Fælledsskab  i  Henseende  til  den 
Qdealandske  Politik,  men  da  Forholdene  i  Bøhmen  ligesom  i 
alle  Fyrstehusets  øvrige  Lande  vare  af  den  Beskaffenhed,  at 
Monarken  i  visse  Ting  var  afhængig  af  de  repræsentative 
Forsamlingers  Beslutninger,  i  andre  derimod  kunde  raade 
aldeles  efter  eget  Tykke,  saa  smeltede  den  Deel  af  Regjerings- 
mpdigheden,  der  stod  uden  for  Landdagenes  Medvirkning,  i 
alle  Landene  sammen  til  een  Magt,  som  Monarken  ogsaa, 
saa  vidt  det  syntes  ham  nødigt,  i  dem  alle  kunde  bruge  i 
een  og  samme  Retning,  støttet  heri  af  de  Personer  ved  hans 
Hof,  som  hans  Tillid  i  saadanne  Anliggender  pleiede  at  raad- 
sparge.  Paa  denne  Maade  blev  suart  det  saakaldte  Geheime- 
raad,  Hofkrigsraadet  og  Hofkammeret  til  østrigske  Regjerings- 
organer.  Det  er  mærkeligt,  hvor  lidet  de  Samtidige  i  Almin- 
delighed fik  Syn  for  den  i  denne  Centralisation  liggende  Fare, 
thi  det  var  dog  ikke  uden  dens  Bistand,  at  Ferdinand  I 
allerede  vidste  at  forøge  Kronens  Magt  i  Bøhmen,  hvor  den 
under  Kong  Venceslav   og  Hussiterkrigene   især   var   bleven 

5* 


68  Breve  fra  Prag. 

svækket  til  Fordeel  for  den  lavere  Adel  eller  Ridderstanden 
og  Stæderne.  I  kirkelig  Henseende  vilde  Østrigeren  ligeledes 
helst  have  tilbageført  hele  Bøhmen  til  Eenbed  med  den  ka- 
tholske  Kirke.  Efter  at  Reformationen  var  begyndt  i  Tydsk- 
land  og  Schweiz,  kunde  man  ikke  blot  i  de  af  Bøhmens 
Grændseegne,  hvor  Befolkningen  endnu  var  tydsk,  og  hvor 
der  tidligere  af  Nationalhad  var  blevet  ivret  allermeest  mod 
det  bøhmiske  Kjætteri,  nu  see  Beboerne  med  aabne  Arme 
modtage  de  Prædikanter  af  den  nye  Lære ,  der  kom  Ul  dem 
fra  Tydskland,  men  i  hele  Bøhmen  viste  der  sig  overhoved 
ogsaa  hos  de  cechiske  Utraquister  en  stor  Tilbøielighed  til  at 
nærme  sig  eller  gaae  op  i  Lutheranismen  eller  Calvinismen. 
Rong  Ferdinand  gjorde  derimod  gjældende,  at  der  i  Konge- 
riget Bøhmen  efter  de  Baseler  Kompactater  kun  gaves  to  be- 
rettigede religiøse  Troesbekjendelser,  nemlig  de  gamle  Katho- 
likers  og  Utraquistemes.  I  Bøhmen,  hvor  man  ogsaa  efter 
ham  fandt  sig  i  efterhaanden  at  antage  Maximilian  1,  Rudolph  II, 
Mathias  I  og  Ferdinand  II  som  bøhmiske  Konger,  forbleve 
Stænderne  dog  endnu  indtil  Trediveaarskrigens  Begyndelse 
i  Besiddelse  af  en  Myndighed,  der  lignede  Parlamentets  Magt 
i  England.  I  hele  den  Periode,  der  strækker  sig  fra  Aaret 
1526  og  indtil  Begyndelsen  af  Trediveaarskrigen,  og  som  man 
med  et  moderne  politisk  Udtryk  dog  nærmest  kunde  betegne 
som  Personalunionens,  havde  Bøhmen  ikke  blot  i  det  Væsent- 
ligste bevaret  sin  offentlige  Ret,  men  skaffede  denne  endog  en 
ny  og  høitidelig  Sanktion  ved  det  Kong  Rudolph  II  aftrodsede, 
den  Ilte  Juli  i  Aaret  1609  udstedte,  efter  det  vedhængte 
særegne  Segl  saakaldte  »Majestætsbrev«.  Ved  dette  opnaaedes 
baade  en  Anerkjendelse  af  de  politiske  Rettigheder,  som  man 
havde  forfægtet,  og  tillige  af  den  saakaldte  tbøhmiske  Kon- 
fession«, der  nu  traadte  i  Stedet  for  Utraquismen  med  dennes 


Breve  fra  Prag.  g9 

bevarede,  nu  afskaffede  større  Arv  af  katholske  Cere- 
monier.   Der  tilstodes  nu  alle  Protestanterne  Het  til  at  maatte 
udnævne  særskilte^  saakalte  Defensorer,  der  i  Forening  skulde 
vaage  over  deres  Rettigheder  og  have  Myndighed  til  i  vigtige 
Tflfclde  at  sammenkalde  Repræsentanter  for  Landets  forskjel- 
lige  Kredse    til   en   fælleds   Raadslagning.      Majestætsbrevet 
bjemiede  ogsaa  den  Grundsætning,  som  saa  gjennemgaaeode 
fandtes  i   Middelalderens   Konstitutioner    og    ogsaa   ligefrem 
odtaites  i  flere  af  de  danske  Kongers  Haandfæstninger,   at 
oeolig   Forfatningen   kun    skulde   betragtes    som    en    simpel 
Kontrakt,  hvis  Misligholdelse  af  den  ene  Part  skulde  kunne 
Txre  Qok  til  at  frigjøre  den  anden.      Sammenlignet  med  den 
Interesse,  som  den  uafladelige  Strid  om  de  politiske  og  kirke- 
lige Spørgsmaal  lægger  for  Dagen,  viser  i  den  her  omtalte 
Periode  Nationalfølelsen   sig  vel  mindre  fremtrædende,   men 
om  at  den  dog  endnu  ikke  var  uddød,  minder  til  Exempel 
en  Landdagsbeslutning  under  Kong  Maximilian  II,  hvori  Stæn- 
derne bade  ham  —  den  mest  tolerante  af  Habsburgerne,  der 
havde  havt  Mathæus    Beneskovsky  til  Lærer  i  det  éechiske 
Sprog  —  om  at  søge  at  erhverve  sig  selv  eller  en  af  sine 
Sønner  den  polske  Krone,  for  at  saaledes  Polen  og  Bøhmen 
•til  Hæder   og  Udbredelse   for   det   slaviske    Sprog    og   den 
sla?iske  Nationalitet«   kunde  faae  fælleds  Konge,   og  fremfor 
<^le  andre  en  Lov,  der  blev  dreven  igjennem  af  den  bøhmiske 
Unddag  i  Aaret  1615.     Imod  de  Love,  hvorved  Besiddelsen 
af  Godser  i  Bøhmen  tidligere  var  formeent  Fremmede,  havde, 
under  Bøhmqns  store  Hengivenhed  for  Protestantismen,  mange 
protestantiske  Herrer  fra  Tydskland  og  især  fra  Sachsen,  der 
vare  blevne  gimstig  modtagne  i  Bøhmen,  fundet  Leilighed  til 
at  kjøbe  sig  Eiendomme  i  de  Grændseegne,  hvor  der  fra  de 
ældre  Tider  fandtes  tydsk  Befolknmg  i  Landsbyer  og  Stæder. 


70  Breve  fra  Prag. 

Det  kunde  ikke  være  anderledes,  end  at  dette  maatte  styrke 
den  tydske  Nationalitet,  og  man  var  bleven  opmærksom  paa 
den  Fare,  som  herved  kunde  medføres.  Den  tilsigtede  Land- 
dagsbeslutning  vil  da  ogsaa  mere  end  nogetsomhelst  andet 
Vidnesbyrd  kunne  aabne  Øinene  for,  hvor  skjæv  den  Opfat- 
telse er,  som  i  det  tre  Aar  efter  endelig  indtræffende  Brud 
blot  har  troet  at  see  en  fornyet  Kamp  mellem  Reformationen 
og  Katholicismen.  Lovbestemmelserne,  som  en  Fyrste,  der 
ikke  blot  var  Konge  af  Bøhmen,  men  ogsaa  Erkehertug  af 
Østrig  og  det  tydske  Riges  Overhoved,  fandt  sig  nødsaget  til 
at  bekræfte,  løde  ordret  saaledes: 

»Fra  denne  Landdagsbeslutnings  Tid  skal  herefter  og  til 
evige  Tider  ingen  Odlænding,  der  ikke  er  det  bøhmiske  Sprog 
mægtig,  og  som  ikke  veed  at  udtrykke  sig  tilstrækkeligen  deri 
for  Retterne,  blive  antagen  som  Indbygger  paa  Landet  eller 
som  Borger  i  nogen  Kjøbstad.« 

•En  Udlænding,  der,  efter  at  have  lært  det  bøhmiske 
Sprog,  endelig  har  opnaaet  Borgerret  i  en  eller  anden  Stad, 
skal  dog  ligesom  hans  Børn  ikke  destomindre  ikke  kunne 
opnaae  noget  offentligt  Embede.  Først  hans  Børnebørn  skulle 
betragtes  som  indfødte  Bøhmere  og  blive  deelagUge  i  de  For- 
rettigheder, der  tilkomme  Landets  Børn.« 

»Fremdeles  skal  i  de  Kirker  og  Skoler,  hvor  der  for  ti 
Aar  siden  er  prædiket  og  lært  i  det  bøhmiske  Sprog,  denne 
priselige  Brug  fortsættes,  men  hvor  der  nu  paa  noget  saadant 
Sted  maatte  findes  en  tydsk  Præst  eller  Skolemester,  dep  skal 
efter  hans  Død  ansættes  en  bøhmisk  Præst  eller.  Skolemester. 
Herfra  blive  de  nyligen  oprettede  Kirker  og  Skoler  at  undtage. 
Hvo  der  paa  noget  saadant  Sted  maatte  driste  sig  til  at  prædike 
og  lære  i  det  tydske  Sprog,  han  skal  udrede  en  Bøde  af  femten 
Schock  bøhmisk.! 


Breve  fn  Prag.  71 

■Efterdi  man  har  bragt  i  Erfaring,  at  nogle  Personer 
baade  af  høiere  og  lavere  Stand  ved  deres  Sammenkomster 
ikke  tale  det  bøhmiske,  men  det  fremmede  Sprog  indbyrdes, 
hvilket  antyder  en  Foragt  for  deres  eget  Modersmaal  og 
bliver  en  Skjændsel  for  den  hele  Nation,  saa  skulle  disse  Per- 
soner, naar  de  kunne  tale  det  bøhmiske  Sprog  og  dog  ved- 
blive i  deres  Forehavende,  i  Løbet  af  et  halvt  Aar  rømme 
landet ,  men  saa  længe  betragtes  som  Forstyrrere  af  Ålmeen- 
vellet  og  ikke  faae  Deel  i  nogen  af  de  Forrettigheder  og  Fri- 
beder,  som  tilkomme  de  øvrige  Indbyggere  af  Bøhmen.« 

•Fremdeles,  efter  at  nogle  Indbyggere  i  Staden  Prag 
fflellem  sig  indbyrdes  have  oprettet  et  Samfund,  som  de  kalde 
det  tydske,  men  da  man  i  dette  Kongerige  til  alle  Tider  ikke 
veed  om  noget  andet  Samfund  end  om  det  bøhmiske  Sam- 
fund, saa  skulle  alle  de,  der  vedkjende  sig  det  ommeldte 
tydske  Selskab  eller  Samfund,  og  som  fordriste  sig  tU  at  frem- 
ture i  deres  Forehavende,  belægges  og  tugt'es  med  den  oven 
for  bestemte  Straf«  M* 

Under  Kong  Mathias  og  især  efter  at  den  erkekatholske 
af  Jesuiteme  opdragne  Kong  Ferdinand  II  havde  faaet  Haand 
med  i  Bøhmens  Styrelse,  blev  Striden  mellem  Bøhmens 
Regjering  og  Bøhmens  Folk  stedse  heftigere.  Paa  den 
ene  Side  søgte  man  at  bortfortolke  Majestætsbrevets  politiske 
og  religiøse  Friheder,  paa  den  anden  fandt  Defensorerne  sig 
tilsidst  befalede  til  at  sammenkalde  den  protestantiske  Repræ- 
sentation for  Bøhmen  til  et  Møde  i  Prag  for  at  klage  over  Re- 
Sjeringens  Foranstaltninger.  Dette  blev  yderst  unaadig  op- 
taget, og  med  truende  Udsigt  til  eftertrykkelig  Straf  for  Defen- 
sorerne,  om   de   fremturede,   paabødes  Opløsningen  af  den 

*)  Peliel,  Qeschichte  der  BohmeD.   Vlerte  Auflage.   Prag  1817.  11,  681 


72  Breve  fra  Prag. 

indkaldte  Forsamling  i  den  Besked ,  som  det,  under  Regentens 
Fraværelse  i  Wien,  blev  overdraget  de  bøhmiske  Statholdere 
at  meddele.  Kun  tre  af  disse  vare  Protestanter,  de  syv  vare 
Katholiker,  og  over  de  meest  forhadte  af  dem  besluttede  de 
protestantiske  Ledere  sig  til  at  tage  Hævn.  Den  23de  Mai 
1618  var  den  for  Bøhmen  ulykkelige  Dag,  da  Førerne,  selv 
bevæbnede  og  ledsagede  af  bevæbnede  Følgesvende ,  i  denne 
Anledning  gik  op  til  Kongeborgen  paa  Hradschin ,  hvor  man  i 
den  Deel  af  Slottet,  der  hidrører  fra  det  Qortende  Aarhundrede, 
endnu  seer  den  gamle  Landdagsstue  i  samme  Tilstand  som 
paa  hiin  mærkværdige  Maimorgen.  Man  har  oftere  paastaaet, 
at  Voldsomhederne,  hvormed  Ordstriden  endte,  kun  vare  en 
øieblikkelig  Overilelses  Værk,  men  især  af  den  nyere  Tids 
Oplysninger  er  det  fremgaaet,  at  den  Gjerning,  der  nu  ud- 
førtes, allerede  i  Forveien  var  bleven  aftalt  og  besluttet  af 
flere  af  Deeltagerne  i  Toget,  og  først  og  fremmest  som  Hoved- 
anfører af  den  vistnok  begavede  og  krigsvante,  men  hævn- 
gjerrige  og  overmodige  Grev  Henrik  Mathias  Thurn,  der  paa 
Fædrenesiden  ikke  var  af  nogen  éechisk  Slægt,  men  dog  var 
født  i  Bøhmen,  hvor  hans  Fader,  en  tydsk  Adelsmand,  der 
skal  have  tilhørt  en  Green  af  den  mailandske  Familie  delia 
Torre,  havde  erhvervet  sig  flere  Godser  og  var  bleven  gift. 
Af  de  ti  Statholdere  i  Bøhmen  vare  de  sex  fraværende  eller 
syge;  Diepold  af  Lobkovic  og  Adam  af  Sternberg  lod  man 
gaae  som  uskyldige  i  Skrivelsen  fra  Wien ;  de  to  ivrige  Katho- 
liker Jaroslav  af  Martinic  og  Vilhelm  af  Slavata  bleve  derimod 
som  bøhmiske  Mænd,  der  tidligere  havde  modsat  sig  Majestæts- 
brevet  og  nu  havde  fortolket  det  i  unational  Aand,  efter 
Venzel  af  Raupova's  Opmuntring,  »paa  gammel  éechisk  Viis« 
(po  staruéesku)  styrtede  ud  af  et  af  Vinduerne  i  det  Værelse, 
hvor   deres   Billeder  nu   hænge,    og   efter   dem   Sekretæren 


Br«ve  fra  Prag.  73 

Philip  Fabricius.  Skjønt  Faldet  fandt  Sted  fra  en  Høide  af 
28  Alen,  frelste  de  alle  Livet  ved  et  Under;  i  Sankt  Loretto- 
kapeilet  paa  Hradschin  seer  man  de  Guld-  og  Sølvklenodier, 
der  senere  af  de  Frelste  skjænkedes  som  Votiver.  Da  Martinic, 
med  Kappen  om  Skulderen  og  Kaarden  ved  Siden,  var  bleven 
styrtet  ud  paa  Hovedet,  havde  man  endnu  under  Faldet 
børt  ham  raabe  Navnene  Jesus  ^  Maria;  Ulrich  Kinsky  yttrede 
spottende:  »Vi  ville  dog  see,  om  hans  Maria  hjælper  ham«, 
men  da  han  saa,  bøiende  sig  ud  ad  Vinduet,  af  Martinics 
Bersgelser  saa,  at  denne  neppe  var  bleven  beskadiget,  ud- 
brød han  i  høieste  Forundring:  »Ved  Gud,  hans  Maria  har 
bjolpet  ham«.  Mangfoldige  Skud  sendtes  nu  fra  Vinduerne  i 
Slottet  efter  de  Frelste,  men  den  samme  Haand,  der  hidtil 
havde  opholdt  deres  Liv,  beskyttede  dem  fremdeles.  De  to 
af  dem  lykkedes  det  hurtig  at  undkomme  fra  Prag ;  Fabricius, 
der  senere  blev  adlet  under  Navnet  von  Hohenfall,  naaede 
Wien,  Martinic  undslap  til  Mfinchen.  Slavatas  Redning  blev 
vanskeligere ,  da  han  dog  havde  stødt  Hovedet  paa  en  Vindues- 
kant  og  iike  selv  kunde  reise  sig,  saa  at  troe  Tjenere  Qg 
modige  Venner  havde  maattet  bære  ham  til  Diepold  Lobkovic's 
nærliggende  Huus.  I  Spidsen  for  en  Trop  af  sine  Tilhængere, 
under  Vaabenlarm,  kom  Thurn  ogsaa  fremstormende  herhen, 
men  Poiixena  Lobkovic,  Statholderens  Gemalinde,  vidste  ved  sin 
behjertede  Optræden  at  beskytte  hans  Fælle,  maaskee  ved  at 
fremstille  Slavata's  Tilstand  som  en  Døendes  eller  maaskee  ogsaa, 
fordi  dét  Vidunderlige  ved  hans  foregaaende  Frelse  nu  havde  vakt 
andre  Indtryk.  Hvor  stor  Forbittrelsen  mod  ham  havde  været, 
sees  bedst  deraf,  at  han  ved  Optrinet  i  Landdagsstuen  havde 
seet  sin  kjødelige  Broder  og  sex  Fættere  lige  over  for  sig  i 
Modstandemies  Række.  Da  Stemningen  mod  ham  snart  efter 
var  bleven  roligere,  fik  han  Tilladelse  til  at  tage  Ophold  i 


74  Breve  fra  Prag. 

Teplitz,  hvilket  han  benyttede  til  at  undslippe  til  Sachsen. 
Senere  blev  han  af  sin  Fyrste  udnævnt  til  Greve  af  Chlum  og 
Eoschumberg  og  var  indtil  sin  Død  i  Aaret  1652  Kantsier  for 
Kongeriget  Bøhmen.  Han  var  ogsaa  en  af  sin  Tids  kundskabs- 
rigeste Statsmænd,  og  man  har  af  ham  i  Haandskrift  ti  Bind 
Memoirer  om  næsten  alle  europæiske  Landes  Historie  i  hans 
Tidsalder*). 

Bruddet  var  indtraadt.  Den  katholske  Reaktion,  der  saa 
længe  havde  maattet  see  sine  Bestræbelser  strande  i  Bøhmen, 
og  Alt,  hvad  der  hadede  den  cechiske  Nationalitet,  jublede 
over  det  beklagelsesværdige  Faktum ,  at  man  i  Prag  var  gaaet 
for  vidt.  Selv  om  der  fra  østrigsk  Side  for  Alvor  havde 
kunnet  være  nogen  Udsigt  til  Forsoning,  turde  dog  Thurn  og 
de  andre  videst  gaaende  Ledere  ei  længer  vige  tilbage.  De 
bøhmiske  Stænder  traadte  sammen,  gave  i  Overeensstemmelse 
med  Majestætsbrevet  deres  Fuldmagt  til  de  saakaldte  Direk- 
torers  provisoriske  Regjering,  bød  Jesuiterne ,  der  i  Aaret  1555 
af  Loyola  ogsaa  vare  blevne  sendte  til  Prag,  at  drage  ud  af 
Landet,  proklamerede  den  19de  August  1619  Ferdinands  Af- 
sættelse som  Konge  i  Bøhmen  og  valgte  derpaa  i  hans  Sted 
Kurfyrst  Frederik  af  Phalz ,  der  i  Bøhmen  blev  Kong  Frederik  I. 
Vi  finde  et  nyt  Vidnesbyrd  om  Bevægelsens  politiske  Karakteer 
deri,  at  man  ikke  blot  søgte  at  vinde  Forbundsfæller  i  Ma- 
gyareme  og  Fyrsten  af  Siebenbtirgen ,  Gabriel  Bethlen  (Bethlen 
Gåbor),  men  endog  ikke  tog  i  Betænkning  at  knytte  sig  til 
den  tyrkiske  Sultan  Osman  U ,  som  i  denne  Anledning  skikkede 
en  Gesandt  til  Bøhmen.     Skjønt  Ferdinand,  da  han  efter  sin 


^)  Med  et  Afgnit  af  Optegnelserne,  der  handler  om  de  ungarske  Anlig- 
gender, har  Joseph  Jirecek  begyndt  Udgivelsen  af  disse  Memoirer :  Viléma 
Hrabéte  Slavaty,  Déje  Krålovslvf  (Jherského  la  paoovåni  Ferdinanda  I. 
Ve  Vfdni.  1857. 


Breye  fn  Prag.  75 

Fætters  Død  havde  begiyet  sig  til  det  tydske  Keiservalg  i 
Frankfurt,  kun  var  ledsaget  af  nogle  enkelte  bøhmiske  Magnater, 
blev  han  imidlertid  her  Ikke  blot  antagen  til  Keiser,  men, 
trods  Protest  af  de  bøhmiske  Stænders  Delegerede,  af  de 
Oeste  tydske  Fyrster  baade  af  dynastiske  og  nationale  Hensyn 
fremdeles  betragtet  som  Bøhmens  Konge  ^).  Langt  umis-* 
^iendeligere  viser  sig  dog  Rivningen  i  national  Henseende 
<iemd,  at  netop  dette  Tidspunkt  af  de  bøhmiske  Patrioter 
blev  valgt  til  at  udgive  Dalimil  Mezyncky's  gamle  Krønike, 
der,  som  ommeldt,  aander  et  saa  glødende  Had  mod  Tydskerne. 
%tignok  forsikkrer  Udgiveren,  Paul  Gessin,  i  Fortalen,  som 
Wev  nedskreven  efter  Frederik  af  Phalz's  Valg,  at  han  var 
langt  fra  ved  denne  Krønikes  Trykning  at  ville  træde  Nogen 
for  nær,  men  enhver  dengang  levende  Bøhmer  maatte  dog 
blive  Tydskerne  ugunstig  ved  Læsningen  af  en  Krønike,  hvis 
Forfatter  allerede  i  Aaret  1312  havde  villet  havt  deres  Sprog 
forviist  fra  Landet.  Bogen  blev  trykt  i  Aaret  1620  og  er  dedi- 
ceret til  Koryphæerne  i  det  dengang  herskende  Parti,  men  da 
Bladet  i  det  følgende  Aar  vendte  sig,  lod  det  østrigske  Re- 
gimente ,  medens  Paul  Gessin  gik  i  Landflygtighed ,  alle  over- 
i^ommelige  Exemplarer  af  Oplaget  opbrænde;  kun  sex  undgik 
<ien  almindelige  Ødelæggelse,  hvorefter  Prochåzka  først  i 
Aaret  1786  kunde  foranstalte  den  nyere  Udgave*). 

Slaget  paa  »det  hvide  Bjerg«  afgjorde  i  Aaret  1620  Bøhmens 
Skjæbne.  Al  den  fremmede  Hjælp,  hvorpaa  Opstandens  Op- 
havsmænd havde  gjort  Regning,  var  udebleven;  for  den  store 


M  Blahar  haUe  es  Immer  eineD  GesichtspuDkt  der  allgemelDen  deutschen 
Politik  auBgemaeht  den  Anspruch  der  Bohmen  auf  freies  Wahlrecht 
Dieht  sur  GeltoDg  kommen  lassen.  Ranke,  Genesis  des  preussischen 
Staau.    S.  195. 

')  Palacky,  Wordigang  der  alten  b6hmischen  Gesehichtsehreiber.   S.  106. 


76  Breve  fra  Prag. 

Mængde  var  det  ikke  klart,  hvorom  Kampen  gjaldt,  og  mod 
halvtredsindstyve  tusinde  Fjender  havde  Bøhmen  denne  Gang 
kun  opstillet  en  Hærstyrke  af  tyve  tusinde  Mand.  Hos  Be- 
falingsmændene  fandtes  ikke  Zizkas  energiske  Aand.  Frederik  af 
Phalz,  som  Bøhmerne  havde  givet  den  fra  Kong  Ferdinand 
tagne  Krone,  havde  næsten  lige  saa  meget  som  denne  saaret 
Nationalfølelsen  ved  de  uduelige  tydske  Anførere ,  som  han 
drog  ind  med  sig,  og  som  fik  Overhefaiingen  over  de  bøh- 
miske Krigsfolk.  Det  var  overhoved  et  Misgreb,  at  man  paa 
Grund  af  hans  Slægtskab  med  Kongen  af  England  og  med 
Kongen  af  Danmark  og  Norge  havde  foretrukket  Frederik; 
Christian  IV,  der  som  saa  mange  andre  Fyrster  oprindelig 
ogsaa  selv  havde  havt  sine  Stemmer  blandt  Stænderne,  vilde 
i  alt  Fald  ikke  den  20de  November,  saaledes  som  Vinterkongen, 
have  holdt  Gjæstebud  for  den  engelske  Gesandt  og  for  Damer 
i  Kongeborgen  paa  Hradschin,  medens  man  kæmpede  om  Kronen 
paa  det  hvide  Bjerg.  Vil  man  overskue  Valpladsen ,  maa  man 
kun  ikke  skye  den  Møie  fra  Prag  at  stige  op  paa  det  ved 
Siden  af  Staden  liggende  Vysehrad  (d.  e.  den  høie  Borg). 
Hviler  man  først  der  oppe,  seer  man  paa  den  anden  Side  af 
den  evig  brusende  Moldau  Bild  Hara  eller  det  hvide  Bjerg 
tydelig  udbrede  sig;  nedenfor  paa  den  høire  Haand  ligger 
den  tungsindige  Kongestad ,  der  den  Dag  i  Dag  drømmer  oni 
sin  gamle  Uafhængighed,  og  med  hvis  Nationalitet  Seirherren 
endnu  tumler  saa  hensynsløst;  bag  ved  sig  har  man  et  af  de 
nye  Forter,  hvormed  Østrig  efter  Begivenhederne  i  Aaret  1848 
ikke  mindre  har  omgivet  Bøhmens  end  de  andre  undertvungne 
Landes  Hovedstæder;  lige  til  Venstre,  paa  den  yderste  Skraa- 
ning,  betegne  nogle  Ruiner  Stedet,  hvor  Libusas  sagnrige 
Borg   fordum   stod,   Udgangspunktet  for  Bøhmens   mythiske 


BrøT«  fra  Prag.  77 

Historie.     Stedet  er  vistnok  vel  skikket  til  at  nære  Betragtr 
oioger  ofer  de  menneskelige  Tings  Forgængelighed. 

VI. 

Vi  vende  tilbage  til  Prag.  Efter  Slaget  paa  det  hvide  Bjerg 
tiatde  Staden  aabnet  sine  Porte  for  Seirherrerne.  Men  skjønt 
det  ikke  var  uden  hiin  Tids  Krigsfolks  sædvanlige  Uordner  og 
Mishandlinger,  at  Østrigerens  Hærskarer  holdt  deres  Indtog, 
foregøglede  man  dog,  ligesom  ved  Albas  Indtog  i  Brussel, 
^<tt2edes  nu  i  Prag  i  nogen  Tid  Udsigter  til  Tilgivelse,  og 
%Dge  vare  de,  som  herved  lode  sig  skuffe*  Men-  snart 
føftedes  Masken ,  og  paa  een  og  samme  Aften  arresteredes  de 
odmerkede  Mænd  af  alle  Stænder,  der  havde  været  den  bøh- 
miske Nations  Prydelser  og  Støtter.  Blandt  dem  vare  alle  de 
af  Defensorerne  og  Direktorerne,  som  man  havde  kunnet  faae 
i  sin  Magt  Man  bragte  dem  i  Forvaring  til  forskjellige 
Fængsler  i  Prag,  og  en  afskyelig  Proces  begyndte,  hvori  den 
spanske  Inquisition  fuldbyrdedes  med  tydske  Juristers  Grun- 
<lighed.  Tidens  religiøse  Aand  gav  dog  gjeme  Offrene  Styrke 
tii  at  taale  Skjæbnen,  ikke  som  om  den  umiddelbart  sendtes 
fra  Himlen,  ikke  som  om  de  selv  ei  havde  Noget  at  tilgive 
<le  hovmodige  og  tyranniske  Fjender,  der  nu  forfulgte,  men 
i^ie  Trængsler  henførte  de  dog  til  Guds  Haand.  For  de  yngre 
^chiske  Historiedyrkere  er  det  blevet  en  Yndlingsopgave  at 
beskjæftige  sig  med  disse  »de  sidste  Bøhmeres«  Biographier  og 
^t  opspore  enhver  Yttring,  der  er  bleven  bevaret  fra  deres 
Martyrium.  Den  fire  og  halvfjerdssindstyveaarige  VeuEel  Bu- 
dovec  af  Budova,  flerre  til  Munchengråz,  Hradisté  og  Zasadka, 
den  egentlige  Ophavsmand  til  det  bøhmiske  •Majestætsbrevv, 
der  i  sin  Ungdom  havde  bereist  hele  Europa,  i  Danmark  og-* 
saa  gjæstende  Frederik  irs  Hof,  der  havde  været  tvende  bøh- 


78  Breve  fra  Prag. 

miske  Kongers  Raad  og  i  flere  Aar  deeltaget  i  en  diplomatisk 
Legation  til  Konstantinopel  —  man  har  en  éechisk  Bog  af 
ham  under  Titel  af  tAnti-Alkoran«  —  en  Mand  af  store 
Aandsevner  og  endnu  af  den  ubøielige  Karakteer,  som  havde 
betegnet  det  femtende  og  sextende  Aarhundredes  Bøhmere, 
svarede,  da  man  i  Fængslet  vilde  raade  ham  til  at  anraabe 
Kong  Ferdinand  om  Naade:  »Jeg  vil  hellere  døe  end  see  mit 
Fædreland  døe«.  En  anden  af  Adelsmændene ,  Joachim  Schlick, 
Herre  til  Pasov  og  Elibogen ,  der  havde  været  Bøhmens  Over- 
dommer under  Kong  Frederiks  korte  Regjering,  —  og  hvis 
nulevende  Ætling,  Feltmarschallieutenant,  Grev  Schlick  lader 
den  store  Henretteisesscene  forevige  ved  et  Freskomaleri  i 
Salen  i  sit  Palads  i  Prag  — ,  sagde  under  Forhørene  i 
samme  Aand:  »Sønderskjærer  kun  mit  Hjerte,  I  skulle  dog 
ikke  finde  Andet  deri  end  Kjærtighed  til  Fædrelandet  og  Iver 
for  dets  Religion«.  Med  Undtagelse  af  Tidens  religiøse  Aand 
minde  overhoved  disse  Amindelsesord  om  de  berømte  Ind- 
skrifter i  Girondisternes  FængseP).  Medens  Solen  stod  op 
den  21de  Juni  1621,  bade  de  Fangne,  for  hvem  Hustruers, 
Børns  og  Slægtninges  fortvivlede  Forbønner  havde  været 
frugtesløse,  med  stor  Bevægelse  til  Gud,  at  Han  maatte  give 


*)  De  Ord,  der  Ullægges  en  af  DereDsoreroe  og  Dlrektoreriie ,  Henrik 
Ota  af  Los,  Herre  tU  Komarov,  der  ogsaa  var  bleven  demt  til  al  par- 
teres, gjengWes  saaledes:  »Mittant  tameo  partern  mei  Romain,  aiiani 
{Mirtem  in  Hispaniam,  aliam  item  lo  Turciam,  aliam  trans  mare, 
quocunque  lubescit.  Credo  ego  Senratorem  meum  tamen  has  cod- 
gregaturum  etc.«  HUtorla  persecutionum  Ecclesiæ  Bohemics.  1648 
p.  248^  De  Verslinier,  som  Marqulen  af  Montrose  senere  med  en 
Diamant  skrev  paa  Vinduet  1  sit  Fængsel  i  Edinburgh  Natten  førend 
sin  Henrettelse  den  21de  Mal  1650,  vare  aabenbart  kun  en  Varlatiun 
af  disse  Ord.  Montrose  havde  besegt  Prag  i  Aaret  1648.  Malcolin 
Laing,  HIstory  of  Scotlaod.  London.  1809.  III,  545.  Marc  Napier, 
Montrose  and  the  Covenanters.   London.  1838.  II,  514,  545-546. 


Brefe  fra  Png.  79 

el  Tegn  paa,  at  den  Sag,  for  hvilken  de  havde  kæmpet,  og 
hvorfor  de  nu  vare  beredte  til  at  gaae  i  Døden,  dog  havde 
været  den  gode  Sag.  Da  vidnede  en  Stemme  i  deres  Indre 
for  Bøhmens  Ret  og  den  religiøse  Frihed,  idet  en.  herlig 
Regnbue  viste  sig,  som  Fangerne  fra  Fængselsvindueme 
skuede  med  Begeistring,  som  syntes  hele  Folket  mærkelig, 
og  8om  endog  gjorde  Indtryk  paa  nogle  af  deres  Bødler.  Da 
Regnbuen  svandt,  lød  det  Kanonskud,  der  gav  Signal  til 
Henrettelsen.  Paa  den  nu  saakaldte  »store  Ringt,  ved  det 
li^t  over  for  Teynkirken  liggende  Raadhus ,  som  i  sin  nye  Om- 
bygning i  de  sidste  Aar  dog  endnu  har  bevaret  det  gamle 
Taam,  Portalet  og  den  gamle  Raadstue,  havde  man  opført 
en  stor,  med  sort  Fløiel  overtrukket  Forhøining,  i  lige  Linie 
med  Vinduerne,  saa  at  man  fra  Raadhuset  kunde  gaae  ud 
paa  Skafottet.  Paa  dette  havde  Bøhmens  nye  »Gubemator«, 
Fyrst  Carl  af  Lichtenstein ,  en  østrigsk  Haynau  i  det  syttende 
Aarhundrede,  der  som  kongelig  Kommissær  forenede  den 
høieste  Civil-  og  Militærmagt  i  sin  Haand,  under  en  Baldakin 
taget  Plads  tillige  med  de  andre  Dommere.  Syv  og  tyve 
Domfældte ,  hvoraf  kun  tre  vare  tydskfødte ,  de  øvrige  Cecher, 
havde  man  samlet  paa  Raadhuset,  hvorfra  disse  Fanger, 
(ler  havde  klædt  sig  som  til  en  Høitid,  een  efter  een, 
førtes  ud  til  Skarpretteren  paa  Forhøiningen.  Alle  de  Hen- 
rettedes Navne  findes  tilsammen  indgravne  i  det  Bøddel- 
sværd, der  endnu  opbevares  i  »det  fædrelandske  Museum«, 
eller  —  thi  ogsaa  hiint  populære  Navn  er  nyligt  blevet  pro- 
skriberet ved  en  østrigsk  Befaling  —  i  »Kongeriget  Bøhmens 
Museum«^).     »Lever  vel,  I  kjære  Brødre,  Gud  give  Eder  sin 


')  Da  ogsaa  »det  fædrclandske  Museum«  som  en  i  elge  af  Foreolugéloveii 
af  Aaret  1852  maatte  Indsende  sine  Statuter  til  KonflrmaUon,  kom 
der  1  Aaret  1854  tiUige  med  denne  en  Fordring  om  Navnets  Forandring« 
Nebesk^,  Geschichte  des  Museums  des  Kdnigsreiches  Bohman.  Prag. 
1868.    S.  186. 


80  Bre? e  fra  Prag. 

hellige  Aands  Trøst«;  »Bliver  ved  det,  som  I  hidtil  have  be- 
kjendt  med  Hjerte,  Mund  og  Haand«;  »Denne  Times  Smerte 
vil  snart  forgaae,  men  Glæden  varer  evig«;  saaledes  lyde  de 
Udgaaendes  sidste  Hilsener.  De ,  der  maatte  blive  tilbage  for 
endnu  nogle  Øieblikke  at  vente  paa  deres  egen  Død,  svare: 
»Gud  velsigne  din  Udgang  og  lede  os  andre  lykkelig  fra 
denne  Jammerdal  til  det  himmelske  Fædreland«;  »Maatte  vor 
Herre  Jesus  sende  Dig  sine  himmelske  Engle  imøde«;  »lil 
foran.  Broder,  til  Faderhuset,  vi  følge  Dig«.  Det  første  af 
Slagtoffrene,  der  bestege  Skafottet  med  rolig  Fatning,  var 
Joachim  Schlick;  foruden  ham  og  Budovec  skal  af  de  andre 
her  særskilt  nævnes  Christopher  Harant,  Herre  til  Polzic 
og  Bezdruzic,  Kammerpræsident  under  Kong  Frederiks  Re- 
gimente, og  vidt  bekjendt  ved  sit  bøhmiske  Værk  over  sine 
Reiser  i  Syrien ,  Ægypten  og  Arabien ;  Dionys  Cernin  af  Chu- 
denic,  der  var  af  den  katholske  Konfession ;  den  sex  og  flirsinds- 
tyveaarige  Overlandskriver  Caspar  Kaplif  af  Sulevic;  den  halv- 
fjerdsindstyveaarige  Vilhelm  Konecchlumsky,  Herre  til  Spitic; 
de  to  Borgermestre  Jan  Schultys  fra  Kuttenberg  og  Maximilian 
Hoståiek  fra  Saaz,  endelig  Rektor  MagniQcus  ved  Universitetet, 
Dr.  Jan  Jessensky  (Johannes  Jessenius),  der  efter  at  have  dispu- 
teret i  Padua  og  i  Wittenberg  at  have  holdt  Forelæsninger, 
hvis  Tilhørere  Høresalene  ikke  kunde  rumme,  blev  Anatomiens 
Skaber  i  Prag,  hvor  han  ogsaa  hos  Kongerne  Rudolph  H  og 
Mathias  I  havde  gjort  Tjeneste  som  Livlæge  og  i  sin  Tid 
havde  holdt  Liigtalen  over  Tycho  Brahe,  hans  fortrolige  Ven, 
som  Døden  havde  forskaanet  for  at  opleve  disse  Rædselsscener^). 
Jessensky  havde  under  Kampen  paataget  sig  en  Gesandtskabs- 


')  De  YUa  et  morte  Ulustris  et  generosi  Tiri,  Domiiil  Tychonis  Brahel  Oratio 
fuoebris  JohanDii  iessenii  a  JessoD.  Pragæ.  1601.,  aftrykt  i  GaBseodis 
Skrift:  Tychonia  Brahel  Vita.    Pariaiis.  1654.  i*",  p.  259-272. 


Breve  fra  Prag.  81 

reise  til  Ungarn,  for  ogsaa  at  søge  at  bringe  dette  Land  i 
Faaben  mod  Østrig,  og  var  derfor  egentlig  dømt  til  at  blive 
levende  radbrækket,  men  »af  Naade«  var  Straffen  bleven  for- 
mildet dertil,  at  ban,  naar  Tungen  var  udskaaren,  skulde  bals- 
hugges  og  Legemet  først  derefter  sønderlemmes.     I  Døds- 
timen  bar  ban  maaskee  erindret  den  Onxtio  contra  tyrannos, 
ban  som  Yngling  i  sin  Tid  bavde  boldt  ved  Universitetet  i 
Padia;  tbi  fra  Skafottet,  bvortil  ban  var  bleven  ført  med  bag- 
bmHhe  Hænder,  vedblev  ban  at  tale  imod  Kong  Ferdinand  til 
den  fra  Torvets  Huse  tilskuende  Mængde,  indtU   de  tydske 
r^ragoners  Trommer  overdøvede  hans  Stemme,   Skarpretteren 
osrmede  sig  og  med  en  Tang  udtrak  Tungeø  til  det  skrækkelige 
Snit.    Stammende  en  Bøn  —  den  Ulykkelige  kunde  ikke  læn- 
ger tale  —  sank  Offret  paa  Knæ  for  at  modtage  det  Hug, 
der  Qu  var  blevet  en  Naade.     Det  var  overboved  efter  Seir- 
herremes  Tanke  især  Hjertet  og  Tungen,  Hovedet  og  Haanden, 
der  havde  syndet;  Hjertet  blev  udrevet  af  Kroppen,  og  Tungen 
blev  særskilt  spiddet;  Hovederne  og  Hænderne  bleve  opstukne 
l»a  Galleriet   over  Porten  til  den  gamle   Bro  mellem  Kong 
Ouri  Ts  og  Kong  Venceslav  IV's  Steenbilleder,  bvor  de  forbleve 
op&tiilede    i   ti  Aar.     Da   efter   Kong   Gustav   Adolpbs   Seir 
ved  Leipzig  de  svenske  Vaabens  Fremgang  tillod  den  flygtede 
Thum  en  kort  Tid  at  gjensee  Bøbmen,  maatte  Haarene  vel 
reise  sig,  da  ban  ved  sit  Indtog  i  Prag,  i  Ledtog  med  Venzel 
af  Raupova,    saaledes  gjenkjendte  Hovederne  af  de  Venner, 
med  bvem  de,  fulde  af  stolte  Forbaabninger,  fordum  vare  op- 
traadte  for  den  nationale  Fribed.     Tburn  brast  i  Graad  og 
bød,  at  man  skulde  jorde  Levningerne.    Byskriveren  Nicolaus 
Diviå,  der  ved  Frederik  af  Phalz*8  Ankomst  til  Prag  i  Befolk- 
Bingens  Navn  bavde  holdt  en  Lykønskningstale  ti!  den  nye 

6 


g2  Breve  fra  Prag. 

Konge,  i  Aaret  1620  var  bleven  dømt  til  i  en  Time  at  staae 
i  Gabestokken  med  gjennemnaglet  Tunge  og  derefter  for- 
viist,  men  som  nu  benyttede  disse  Øieblikke  til  at  gjensee 
Prag,  indhyllede  forsigtigen  ethvert  af  Hovederne,  tilføiede 
Paategninger  om,  hvem  de  tilhørte,  og  lagde  dem  saa  alle 
tilsammen  i  en  sort  Fløiels  Kasse,  som  derpaa  i  høitidclig 
Procession  og  under  stærkt  Tilløb  af  Befolkningen  bragtes  til 
Teynkirken.  Her  holdt  de  to  utraquistiske  Præster,  Jan  Ro- 
sacius  og  Samuel  Martini,  der  havde  tilbragt  Natten  førend 
Henrettelsen  med  de  Domfældte,  og  som  nu  atter  kunde  gjæste 
Prag,  Amindelsestaler,  hvori  de  priste  de  Afdøde  som  Mar- 
tyrer for  Fædrelandet.  Derefter  bleve  Kirkedørene  lukkede  for 
alle  Uvedkommende,  og  Levningerne,  for  at  undgaae  fornyet 
Hævn,  skjulte  og  hemmelig  tilmurede.  Men  ved  en  Reparation 
af  et  af  Kapellerne  under  Maria  Theresias  Regjering  stødte 
man  dog  paa  Kassen,  og  den  katholske  Præst  betænkte  sig 
ikke  paa  at  udkaste  Benene  et  Sted  paa  Kirkegaarden ,  der 
senere,  ligesom  alle  de  andre  Kirkegaarde  inden  i  Byerne, 
under  Joseph  U's  Regjering  blev  aldeles  sløifet. 

Blodbadet  i  Prag  var  kun  Forbilledet  for  andre  lignende 
Henrettelser  overalt  i  Bøhmen.  Det  blev  snart  aabenbart, 
hvorledes  man  vilde  behandle  Riget  som  en  erobret  Provinds. 
De  Steen-  eller  Metalkalke,  der  paa  saa  mange  Steder  vare 
anbragte  baade  over  Kirker  og  Taarne,  og  som  her  ikke  blot  vare 
et  kirkeligt  Symbol,  men  ogsaa  mindede  om  Bøhmens  nationale 
Seir,  nedreves  allevegne.  Statuen  af  Georg  Podébrad,  Bøhmens 
største  nationale  Konge,  der  stod  midt  paa  den  gamle  Bro  over 
Moldau  —  hvor  man  senere  satte  den  hellige  Nepomuks  —, 
blev  styrtet  i  Floden,  og  fra  Teynkirken,  hvor  han  var  bleven 
kronet,  borttog  man  ikke  blot  den  store  gyldne  Kalk,  men 


Breve  fra  Prag.  83 

oesaa  Kongens  Standbillede,  der  her  med  sit  løftede  Sværd 
5ptes  at  ville  forsvare  den,   for  i  Stedet  for  det  at  sætte 
Mariebilledet.      Det  gjælder   her   som  paa  mange  Punkter  i 
Prag,  at  selv  om  Menneskene  tie,  skulle  Stenene  tale.     Da 
de  kejserlige  Tropper  kom  til  Cåslau,  hvor  Zizka  havde  fundet 
m  Grav  og  hans  Stridskølle  hang  paa  en  Pille  i  Kirken,  blev 
CiraTmindet  ødelagt;   hans  Kølle  tog  den  keiserlige  Feltherre 
til  sig,    og  Zizkas  Liig   blev  henslængt   paa  Rakkerpladsen. 
Og  i  Aaret  1623  maatte  Hovedrepræsentanten  for  en  af  de 
fitt  bdhmiske  Slægter,  der  for  en  Deel  havde  staaet  paa  den 
»strigske  Side,  Overborggreven  i  Prag,  Adam  Waldstein,  Al- 
brecht Waldsteins  Fætter,  bringe  Majestætsbrevet  og  alle  de 
bøhmiske  Stænders   ældre  Privilegier   til   Wien,    hvor   Kong 
Ferdinand  tog  dem  i  Haanden  og  lod  sine  Øine  i  nogle  Mi- 
nutter hvile   paa  Seglene  og  Underskrifterne,   forinden   han 
adbrød:  »Dette  er  altsaa  de  Klude,  der  have  voldt  mine  For- 
gængere saa  meget  Bryderi«.     Dermed  kastede  han  alle  de 
gamle  Pergamentsbreve   i   Ilden.     Men    Adam   af  Waldstein 
sukkede  dybt.     Saaledes  fortæller  den  nu  sjeldne,  historiske 
Fremstilling  af  den  bøhmiske  Kirkes  Forfølgelse,   som  i  Hol- 
land blev    forfattet   af  de  bøhmiske  Brødres    sidste  Biskop, 
Amos  Komensky  (Comenius),  i  Forening  med  andre  éechiske 
Landflygtige  *). 

Thi  medens  enkelte  partielle  Opstande  i  Bøhmen  mis- 
lykkedes, var  der  tilsidst  ikke  blevet  noget  Valg  tilbage  mellem 
at  opgive  den  sidste  Rest  af  Selvstændighed  eller  at  forlade 
Landet.  Den  planmæssige  Udryddelse  af  Protestantismen,  der 
var  begyndt  med  som  oprørske  Personer  at  udvise  alle  de 
ikke-katholske  Præster  fra  hele  Riget,  havde  senere  udtalt  sig 


^)  Hlstoria  persecQUonum  Ecclesiæ  Bohemics.  p.  294. 

6* 


34  Breve  fra  Png. 

i  Forbud  mod  enhver  evangelisk  Gudstjeneste  i  Husene  og 
fremkaldt  Bestemmelser  som  disse,  at  Ingen,  som  ikke  vilde 
forene  sig  med  Majestæten  i  dennes  Troesbekjendelse,  kunde 
blive  Magistratsperson  eller  Raadmand  eller  faae  Adgang  til 
at  drive  nogen  Næring  eller  Haandværk,  at  de  katholske 
Præster,  nu  de  eneste  i  Landet,  ved  Begravelser  paa  ingen 
Maade  skulde  følge  dem  til  noget  Hvilested,  der.  ikke  vare 
døde  i  den  katholske  Tro,  at  intet  Testament  var  gyldigt,  der 
ikke  var  gjort  af  nogen  Katholik.  Universitetet  i  Prag,  som 
først  var  blevet  lukket  af  Seirherreme,  blev  derpaa  overgivet 
til  de  tilbagekaldte  Jesuiter,  der  havde  været  udviste  under 
Frederik  af  Phalz*s  kortvarige  Regjering;  dem  blev  det  ogsaa 
overdraget  at  føre  Tilsyn  med  alle  Bogtrykkerierne  i  Rigel, 
medens  det  under  Straf  blev  forbudt  alle  Familier,  adelige 
eller  borgerlige,  at  holde  Huuslærere,  der  ikke  vare  af  den 
katholske  Tro.  Yed  Siden  af  Udryddelsen  af  ethvert  Slags 
Kjætteri  var  ogsaa  Tilintetgj øreisen  af  den  politiske  Frihed  nu 
bleven  Maalet,  og  Foreningen  af  begge  Formaal  viser  sig 
karakteristisk  i  den  af  Bestemmelserne  fra  Aaret  1624,  som 
fastsatte  Dødsstraf  for  »Enhver,  der  fordrister  sig  til  at  frem- 
komme med  Blasphemier  mod  Gud,  den  hellige  Jomfru, 
Helgenerne  eUer  mod  det  glorværdige  Habsburgske  Hutis^. 
Den  saakaldte  »Kontrareformationskommission«  havde  ledet 
Reaktionen  i  kirkelig  Henseende,  en  anden  tydsk  Kom- 
mission havde  samtidig  udarbeidet  den  saakaldte  iivemeuerte 
Landesordnung«,  hvorefter  de  nu  magtesløse  Stænder  kun 
skulde  kunne  give  Raad  om  visse  Sager,  men  hele  den  af- 
gjørende  Myndighed  blev  forbeholdt  Statens  Centralmagt,  der, 
tidligere  for  svag,  nu  blev  overmægtig.  Den  10de  Mai  1627 
oktroyerede   Ferdinand  denne   nye  Forfatning  som   bindende 


Breve  fra  Prag.  85 

Lov'),  og  kort  Tid  derefter  kom  i  det  samme  Aar,  den 
31te  Juli,  Ignatius  Loyolas  Dødsdag,  det  sidste,  afgjørende 
ReiigioDspatent,  der  erklærede,  at  Kongen  —  som  efter  sin 
egen  Tilstaaelse  •  heller  vilde  have  et  ødelagt  end  et  fordømt 
Kongerige«  —  ikke  længer  vilde  taale  nogen  ikke  -  katholsk 
lodersaat  i  Bøhmen,  men  at  enhver  saadan  der  skulde  sælge 
sit  Gods  og  inden  sex  Maaneder  udvandre. 

En  almindelig  Rædsel  gjorde  sig  gjældende,  og  Alt,  hvad 
der  kun  endnu  paa  nogen  Maade  kunde,  drog  da  ud  af  Landet. 
De  polske  og  magyariske  Emigrationer  i  vore  Dage  ere  at 
^ie  for  Intet  mod  den  bøhmiske  Udvandring  i  det  syttende 
Aarhundrede;  man  opregnede  under  den  158  adelige  Slægter 
og  i  det  Hele  36,000  FamUier,  der  fandt  sig  nødte  til  at 
forhde  deres  Hjemstavn;  ved  Siden  af  alle  de  Trængsler,  som 
<]e  følgende  Krigsaar  medførte ,  bidrog  den  væsenligst  til ,  at 
over  to  Trediedele  af  den  bøhmiske  Befolkning  forsvandt; 
Bøhmeo,  der  ved  Tredlveaarskrigens  Begyndelse  talte  tre  Mil- 
lioner Indbyggere,  havde  ikke  fuldt  otte  hundrede  Tusinder 
ved  dens  Slutning.  Udvandrerne  gik  til  Meissen  og  Branden- 
l)Qrg,  til  Schweiz  og  Holland,  nogle  ogsaa  til  Siebenburgen,  til 
Daamark  eller  Sverrig.  Man  har  af  Veit  Jaksch,  forhen  Præst 
ved  Galluskirken  i  Prag,  et  i  Aaret  1643  trykt  Skrift,  hvori 
han  priser  Christian  IV  for  den  Maade,  hvorpaa  han  deels 
bavde  optaget  bøhmiske  Landflygtige  i  Danmark,  deels  gjen- 
nem  Sjællands  Biskop,  Jesper  Brochmann,  andetsteds  lod  dem 
Uistille  Hjælp.  Til  Sverrig  kom  blandt  Andre  Jan  Raik,  som 
<ler  blev  en  anseet  medicinsk  Lærer  og  Forfatter,  og  Georg 
Uolyk,  der  som  Barn  var  bleven  borttaget  fra  sine  evangeliske 


*)  TomaD,  Sehicksale  des  bohmUcheD  StaaUreehts  in  den  Jahren  1620 
bU  1627.    Prag.  1870.    S.  81. 


gg  Breve  fra  Prag. 

Forældre  og  opdragen  af  Jesuiterne,  men  senere  fandt  Leilighed 
til  at  flygte  bort  fra  Bøhmen  og  som  Landflygtig  udgav 
Skriftet:  »Bøhmerlandets  blodige  Taarer«,  der  udkom  paa 
Latin,  Tydsk  og  Svensk  i).  Ogsaa  Amos  Komensky  kom  to 
Gange,  i  Aarene  1642  og  1646,  i  Besøg  tilSverrig,  hvor  han 
som  pædagogisk  Reformator  havde  et  stort  Navn  hos  Axel 
Oxenstjerna,  Johan  Skytte  og  Louis  de  Geer,  og  hvor  man 
en  Tid  lang  paatænkte  ved  hans  Hjælp  at  omdanne  Skole^ 
væsenet^).  Ligesom  Grev  Thurn,  efter  at  have  tjent  Kong 
Christian  IV  under  dennes  Krig  med  de  Keiserlige,  gik  i 
Gustav  Adolphs  Tjeneste  3),  blev  en  stor  Mængde  andre  bøhmiske 
Adelsmænd  svenske  OfBcerer,  hele  Kompagnier  af  Sverrigs 
Tropper  bestode  blot  af  Bøhmere,  og  nogle  af  disse  Flygtninge 
fulgte  endnu  med  Hans  Christopher  Konigsmark,  da  denne  i 
Aaret  1648  ved  Hjælp  af  en  af  den  keiserlige  Tjeneste  af- 
skediget OfBceer,  en  tidligere  Reformeert,  Ernst  Ottovalsky, 
der  fra  Prag  var  ilet  til  ham  i  Eger  og  havde  angivet  enAab- 
ning  i  Bymuren,  saa  sig  i  Stand  til  ved  Overrumpling  at  be- 
mægtige sig  Hradschin  med  »den  lille  Side«  af  Staden  og  saaledes 
a(  ende  Trediveaarskrigen  paa  det  samme  Sted,  hvor  den  var 
begyndt.  Men  nu  havde  dog  Reaktionen  og  Germaniseringen 
allerede  havt  saa  stor  Fremgang,  at  paa  den  anden  Side  af 
Moldau  de  keiserlige  Feltherrer,  Rudolph  Colloredo  og  Don 
Ignatio  Conti,  der  kun  havde  en  ringe  Troppestyrke  under 
sig,  kunde  see  sig  mægtigen  støttet  af  en  Deel  af  Prags  Be- 


0  Pelzel,  Geschlchte  der  Bohmen.  Il,  755—760. 

')  Palacky,  Ueber  I.  A.  Comeoius  and  seiue  Werke,  i  Monatschnft  der 
Gesellschaft  des  vaterlåDdischeD  Museums  in  Bobmen.  Drilter  Jahr- 
gang.    (Prag.  1829.)  September.  S.  255—268.    Oclober.  S.  330 -Sid. 

S)  Han  døde  i  Reval  den  28de  Januar  1640  og  blev  her  begravet  i  dom- 
kirken. Loenbom,  Anecdoler  om  namnkunniga  och  mårkvårdiga  svenska 
Mån.    Stockholm.  1770-1775     III,  14-44. 


BreTe  fra  Prag.  87 

folkning.  Jesuiterne,  der  vel  vidste,  at  Stadens  Overgivelse 
nlde  medføre  deres  Fordrivelse,  grebe  selv  til  Vaaben  og  saae 
deres  £xempei  fulgt  af  de  fleste  andre  Klostergeistlige ;  Stu- 
denterne, der  af  Jesuiterne  vare  ledede  i  en  ny  Aand,  væb- 
nedp  sig  ligeledes  til  Værn  mod  Fjenderne,  og  med  de  andre 
Klasser  af  Befolkningen  bleve  Jøderne  ogsaa  dengang  opbudte 
Hl  Forsvaret  af  Staden.  Det  var  forgjæves,  at  Carl  Gustav, 
der  med  nye  svenske  Tropper  havde  sluttet  sig  til  Kdnigs- 
ouik,  gjentagne  Gange  lod  Staden  storme;  Stormen  havde 
\^t  større  Held  end  Stormen  paa  Kjøbenhavn  elleve  Aar 
^oere,  og  den  egentlige  Stad  stod  endnu  uindtaget,  da  Efter- 
relningen  om  Freden  kom  ').  Til  de  Udmærkelser,  hvormed 
Keiser  Ferdinand  belønnede  Forsvarerne,  hører  den  store 
Fane,  der  endnu  sees  hængende  i  den  ældste  af  Prags  Syna- 
goger, og  til  en  evig  Amindelse  om  Befrielsen  opreiste  Kei- 
sereo  i  Aaret  1650  paa  den  »store  Ring«  foran  Raadhuset 
den  Mariesøile,  hvor  man  nu  i  over  to  hundrede  Aar  i  Som- 
meraftenerne har  kunnet  høre  det  samme  monotone,  katholske 
Kvad.  Jeg  har  ingen  Aften  passeret  Pladsen,  uden  ved  Søilen 
at  træffe  en  Forsanger  og  knælende  Kvinder,  hvis  Psalme 
myntes  mig  at  ligne  den  nyere  grundtvigske  Kirkesang. 

VII.       • 

Forinden  jeg  omtaler  den  storartede  Germanisering,  hvortil 
Behmen   overhoved    hjemfaldt    under   Trediveaarskrigen,    og 


I  Zatocil  V.  Loweubruk ,  Tagebucti  der  Belageruug  Prags  durcli  die 
Schwedeo  Im  J.  1648.  Aus  dem  Id  bohmlscher  Sprache  verfassten 
Original  iD  Auszug  gebracht  von  Johan  Ritter  von  Ritteraberg,  I  Mo- 
nauchrift  der  Geselischaft  des  vaterlåndisctien  Museuma  in  Botimeo. 
Ersler  Jahrgang  (Prag.  1827.).  April.  S.  24—42,  Juni.  S.  19—40. 


88  BreTe  fra  Prag. 

hvorledes  denne  senere  er  bleven  fortsat,  eller  den  Mængde 
nye  tydske  Kolonister,  som  i  Stedet  for  de  éechiske  Ud- 
vandrede af  det  tydske  Regimente  bleve  bragte  ind  i  Landet, 
og  hvoraf  kun  de  færreste,  der  gik  dybest  ind  i  Landet,  igjen 
éechiseredes ,  vil  jeg  endnu  tilføie  et  Par  Ord  om  den  mest 
fremragende  af  de  bøhmiske  Adelsmænd,  der  i  Aaret  1618 
toge  Parti  for  Kongen  imod  Fædrelandet  —  den  senere  saa 
navnkundige  Hertug  af  Friedland.  Han  hed  egentlig  og  skrev 
sig  selv  Albrecht  Waldstein,  og  naar  vi  dog  nu  engang  ukorrekt 
ere  blevne  vante  til  at  kalde  ham  Walienstein,  stammer  dette 
vistnok  først  derfra,  at  Konsonanterne  i  Midten  af  Navnet  (Idst) 
faldt  den  éechiske  Tunge  vanskelige,  idet  det  cechiske  Sprog 
kun  taaler  Sammenhobning  af  Konsonanter  i  Begyndelsen  af 
Stavelserne,  ikke  i  Enden  af  dem;  derfor  bleve  Waldsteinerne 
i  Bøhmen  selv  stedse  nævnte  som  påni  z  WcUsteifia,  ikke 
2  Waldhteina,  hvad  man  vilde  have  anseet  for  affekteert,  og 
derved  kom  igjen  det  ved  Friedlænderen  populært  blevne  Navn 
til  hos  Tydskeme  at  gaae  over  til  Walienstein.  Paa  hans  Føde- 
sted, Godset  Hermanic  ved  Elben,  der  tilhørte  hans  Forældre, 
og  hvor  han  indtil  disses  tidlige  Død  tilbragte  sine  første 
Aar,  var  Modersmaalet  éechisk,  og  ^echisk  var  ogsaa  det 
Sprog,  som  hans  Søskende  talte,  men  som  han  under  sin 
Lykkestjernes  glimrende*  Stigen  overhoved  viste  sig  som  en 
Foragter  af  alt  patriotisk  Væsen,  var  dette  navnlig  ogsaa  Til- 
fældet i  Henseende  til  det  nationale  Sprog,  for  hvilket  han  oftere 
udtalte  Ringeagt  i).     Han   er   kun   lidet   yndet   af  Nutidens 


<)  Saaledes  skriver  han  deo  3die  Auguet  1625  Ul  Gerhard  Taxis,  hans 
Høvedsmand  i  Hertugdømmet  Friedland :  »Auch  musst  Ihr  lu  detKao- 
zelei  einen  deutschen  Sekretair  haben,  dleweil  Ich  nicht  wlll,  dass  bel 
der  Kanzelel  was  bohmUch  soUte  tractirt  werdem.  Schottky,  Ueber 
Walleastelns  Privatleben.    Muucheu.  1832.    S.  71. 


BreTe  fn  Prag.  89 

Techer,  der  i  det  Hele  kun  have  skjænket  ham  ringe  Op- 
msrksomhed.  Derimod  er  der  ingen  Tydsker,  der  betræder 
Bradschin,  uden  at  han  tillige  besøger  det  Slot,  som  Walienstein 
i  Åaret  1623  paa  »den  lille  Side«  af  Prag  lod  opføre  paa 
tyre  nedrevne  Borgerhuses  Grund,  som  han  senere  vedblev 
at  udsmykke,  efter  at  han  havde  gjæstet  det  af  ham  saakaldte 
»sølvrige  Jylland«,  og  som  endnu  tilhører  hans  Slægt.  Her, 
ligesom  paa  Slottet  i  Jiéin,  Hovedstaden  i  det  for  ham 
oyoprettede  Hertugdømme  Friedland,  levede  Walienstein  med 
den  kongelige  Pragt,  som  han  først  ved  sit  rige  Giftermaal, 
seoere  ved  Kjøbet  af  saa  mange  konfiskerede  Godser  var  ble- 
ven sat  i  Stand  til  at  udfolde.  Omkring  Paladset  gik  altid 
hans  Livvagt,  prægtige  Drabanter  med  deres  Hellebarder,  for 
at  forhindre  enhver  Larm  —  thi  Helten  havde  fra  sine  storm- 
fulde Ungdomsaar  arvet  nervøse  Lidelser,  der  fulgte  ham 
indtil  hans  Død,  han,  der  saa  godt  som  Nogen  kunde  taale 
Kanonernes  Torden  og  Døendes  Skrig,  kunde  saa  lidet  ud- 
holde Støi,  at  endog  Generalerne  og  Obersterne,  der  kom  ind 
til  ham,  ombandt  deres  Sporer  med  Silketøi,  for  at  ikke 
Ojulenes  Klingren  skulde  saare  hans  Øren.  I  Paladset  selv 
kunde  man  træffe  sex  bøhmiske  Adelsmænd  af  Herrestanden  og 
sex  af  Ridderstanden,  der  gjorde  Tjeneste  ved  hans  Hof,  for 
ei  at  tale  om  et  halvt  hundrede  Pager,  der  ogsaa  tilhørte  adelige 
Slægter,  og  som  hos  ham  tænkte  bedst  at  grunde  deres  Lykke. 
I  sine  Stalde  lod  han  Krybberne  gjøre  af  Marmor,  og  drog 
han  ud  af  Prag,  skete  det  kun  med  en  heel  Række  af  sex- 
spændte  Vogne,  med  et  talrigt  Rytterfølge  paa  de  prægtigste 
Heste.  Paladset  Waldstein  har  dog  med  Undtagelse  af  den 
aabne  Halle  til  Havesiden  i  arkitektonisk  Henseende  ikke 
samme  Værd  som  andre  Paladser  i  Prag,  det  er  af  de  Kunst- 
nere og  Haandværkere ,  som  Hertugen  af  Friedland  lod  for- 


QQ  BreTe  fra  Prag. 

skrive  allevegne  fra,  blevet  opført  skyndsoint,  saa  rask,  som 
han  selv  søgte  at  bestige  Trinene  til  en  Throne.  Et  Billede 
af  ham  hænger  her,  udført  i  Aaret  1629,  men  det  ligner  ikke 
van  Dycks  Maleri  af  ham  fra  Aaret  1624,  der  findes  i  det 
Lichtensteinske  Galleri  i  Wien,  eller  andre  gamle  Malerier; 
om  at  opfatte  hans  Træk  synes  Malerne  at  have  været  lige 
saa  uenige,  som  Historikerne  have  været  det  i  Henseende  til  hans 
politiske  Planer,  hvorom  de  Schillerske  Ord  endnu  gjælde: 

•  Von  der  Parteien  Gunst  und  Hass  verwirrt, 
Schwankt  sein  Charakterbild  in  derGeschichte.« 

I  Oratoriet,  hvorfra  Wallenstein  hørte  Messen  i  Huuskapellet, 
ligge  endnu  de  samme  Tæpper,  hvorpaa  Friedlænderen  engang 
har  knælet ;  udstoppet  viser  man  endnu  i  et  eget  Værelse  den 
Hest,  som  han  red  i  Slaget  ved  Lutzen,  og  i  den  for  nogle 
Aar  siden  restaurerede  Pragtsal  seer  man  ham  endnu  selv 
paa  Loftet  afbildet  som  romersk  Triumphator  med  et  Fiirspand 
af  Heste  og  hans  uundværlige  Stjerne  over  Panden.  Større 
Interesse  har  for  Danske,  især  i  vore  Dage,  da  der  atter  maa 
kæmpes  mod  den  Herskesyge,  som  hos  Tydskerne  er  uadskil- 
lelig fra  Tankerne  om  »die  deutsche  Flotte«,  et  stort  Fresko- 
maleri, som  man  seer  i  Mnisek,  fire  Mile  fra  Prag,  paa 
Frontespicen  af  en  herskabelig  Bygning,  der  under  Tredive- 
aarskrigen  opførtes  af  en  Ven  og  Tilhænger  af  Wallenstein, 
Friherre  Engelfluss.  Det  er  et  Minde  om  den  Kamp  afTydsk- 
land  imod  Danmark,  der  i  Christian  IV's  Tid  afgav  en  saa 
mærkelig  Parallek  til  en  af  Krigene  i  vore  Dage,  en  Erindring  om, 
hvorledes  Wallenstein  dengang  som  en  »General  des  oceani- 
schen  und  baltischen  Meeres«  stilledes  i  Spidsen  for  Tydsk- 
luuds  »Armada  zu  Meer«.  Thi  man  seer  her  Friedlænderen 
fremstillet  som  Havgud;    han  sidder  paa  en  Triumphvogn  og 


Breve  fra  Prag.  91 

hoider  i  den  høire  Haand  en  heel  Flaade  af  Skibe  og  i  den 
venstre  en  Trefork,  medens  Tritoner  trække  Vognen  gjennero 
de  stormfuldt  bevægede  Bølger.  Maleriet  er  endnu  den  Dag 
i  Dag  godt  vedligeholdt. 

Da  det  anden  Gang  kom  til  et  Brud  mellem  Wallenstein 
og  det  jesuitiske  Parti ,  som  han  tidligere  havde  begunstiget 
saa  meget,  men  over  hvis  Anmasselser  og  Overgreb  han 
senere  beklagede  sig,  gave  baade  Richelieu  og  Oienstjerna 
\m  hemmelig  Lofter  om  Understøttelse ,  naar  han  vilde  lade 
^  selv  udraabe  til  Konge  i  Bøhmen.  Tanken,  hvorom 
znao  snart  hviskede  i  Borgsalene  1  Wien,  er  maaskee  nær- 
mest udgaaet  fra  de  bøhmiske  Emigranter  eller  saakaldte 
•Exolanter«,  hvoraf  flere  kjendes  som  ivrige  Mellemmænd  ved 
disse  Underhandlinger;  de  forbandt  dermed  Uaabet  om  at 
vende  tilbage  fra  Landflygtigheden,  om  at  gjenvinde  de  tabte 
Eiendomme  og  at  see  Fædrelandet  gjenopnaae  dets  tidligere 
Frihed.  Men  ogsaa  i  Landet  selv  fandtes  der  endnu  Mis- 
fomøiede,  der  nærede  lignende  Tanker,  og  dette  maa  navnlig 
antages  om  den  rige  Familie  Tr^ka  (udtalt  Terzka),  der  ved 
sine  Forbindelser  med  Wallenstein  nu  kom  ti!  at  berede  sig 
Undergang.  Den  gamle  Grev  Johan  Rudolph  Trdka  —  Faderen 
til  Adam  Erdmann  Tréka,  Wallensteins  Svoger  —  havde  ogsaa 
været  blandt  det  store  Fleertal,  der  i  Aarene  1618—1620 
havde  taget  Parti  mod  Østrig,  og  skjønt  han  senere  var 
bleven  pardoneret  og  gaaet  over  til  Katholicismen,  var  han  dog 
med  sin  Gemalinde,  der  indtil  sin  Død  i  Aaret  1633  havde 
^"^tor  Indflydelse  hos  ham,  lige  saa  lidt  bleven  den  nye  Religion 
som  det  tyranniske  Fyrstehuus  virkelig  hengiven.  Efter  hvad 
der  senere  blev  anbragt  for  Retten,  skal  han  oftere,  naar  han 
paa  et  af  sine  Godser  standsede  foran  et  Billede  af  Wallenstein, 
være  kommen  med  Udtryk  om,  at  dette  Hoved  en  Dag  skulde 


92  Breve  fn  Prag. 

bære  Bøhmens  Krone.  En  Angivelse  var  endog  gaaet  ud  paa, 
at  han  under  et  Besøg,  som  han  havde  modtaget  paa  Slottet 
Zleb,  havde  udtalt,  at  Opstanderis  Time  var  nær,  havde  drukket 
paa  »Kong  Albrecht  af  Bøhmens«  Sundhed  og  mødt  den 
Besøgendes  Indvending,  at  Wallenstein  jo  var  svagelig  og 
sønneløs,  med  den  Bemærkning,  at  man  kunde  søge  hans 
Efterfølger  i  Polens  Kongehuus.  Dette  var,  hvad  der  var 
skeet  i  Georg  PodSbrads  Dage,  og  til  dennes  lysende  Bane 
har  man  vel  heller  ikke  undladt  at  henvise,  naar  man  til- 
skyndede Wallenstein  til  atter  at  hæve  det  endnu  kun  for  saa 
faa  Aar  siden  undertvungne  Fødeland  til  et  uafhængigt  Rige, 
til  igjen  at  lade  Verden  see  en  bøhmisk  Adelsmand  bære 
Kongekronen.  Da  han  faldt  i  de  samme  Øieblikke,  hvori  han 
var  i  Færd  med  at  betræde  en  ny  Yei,  bleve  Rædselsscenerne 
i  Eger  igjen  fulgte  af  Fængslinger  og  Henrettelser,  og  nye 
Formuekonflskationer  sluttede  sig  ogsaa  nu  til  dem,  der  tidli- 
gere havde  fundet  Sted.  Dette  gjaldt  navnlig  om  de  fleste  af 
de  Godser,  som  Wallenstein  i  sin  Tid,  efter  deres  Inddragelse, 
for  Millioner  havde  tilkjøbt  sig  af  den  keiserlige  Fiskus,  og 
for  ikke  lang  Tid  siden  er  ved  en  besynderlig  Dom  af  Over- 
hofkassationsretten  i  Wien  den  langvarige  Proces  bleven  tabt, 
hvorved  den  nuværende,  meget  populære  Grev  Christian 
Waldstein  —  siden  Aaret  1852  Præsident  for  det  bøhmiske 
Museum  ^)  —  havde  søgt  at  faae  dem '  tilbage  til  Familien, 
i  Betragtning  af,  at  Wallenstein  ikke  blev  dømt,  men  myr- 
det, og  fordi  han  ikke  blot  havde  gjort  sine  Eiendomme 
til  et  Fideikommis,  men  i  Erektionspatentet,  ligesom  forud- 
seende sine  Planers  Stranding  eller  sine  Fjenders  Efter- 
stræbelser, endog  faaet  indført  den  udtrykkelige  Klausul,  at 


M  IndUl  haDS  Difd  i  Aaret  1858. 


Brere  fra  Praø*  93 

sel?  om  han  eller  nogen  fremtidig  Repræsentant  for  Slægten 
oogeosinde  skulde  blive  dømt  for  Utroskab  imod  Keiseren, 
skulde  Fideikommisset  dog  ikke  kunne  røres.  Man  mindes 
overhoved  endnu  rundt  omkring  i  Bøhmen  paa  mange  Maader 
001  den  store  Feltherre,  og  Tanken  glider  ogsaa  let  tilbage 
til  Digterens  Mesterværk,  naar  Frøknerne  Franziska  og  Louise 
Waldstein  nu  ere  Prags  Skjønheder,  eller  naar  man  kan  træffe 
pttKinsky  er,  Gordon'er,  Butlerne  og  Gallas  er.  Kun  mangler 
der  nu  nogen  Ætling  af  hiin  Piccolomini ,  om  hvem  Tragoe- 
dieos  Helt  siger:  »JDu  hasVs  erreicht,  Octaviol«  Thi  Fyrst 
Octavio  Piccolomini  havde  vel  ogsaa  faaet  sin  Deel  af  de  efter 
Katastrophen  i  Eger  konfiskerede  Godser,  blandt  andre  Slottet 
Nåchod,  der  ligger  i  det  østlige  Bøhmen  med  Udsigt  til  Riesen- 
gebirge,  og  man  kan  her  ved  Siden  af  hans  eget  Billede  see 
en  heel  Række  Billeder  af  de  Piccolominier,  der  efter  ham 
have  været  Besiddere  af  Slottet,  men  der  findes  dog  ikke 
mellem  disse  Malerier  nogen  Fremstilling  af  en  Max  Piccolo- 
mini, der  kun  var  en  Skabning  af  Digterens  Phantasi ;  Octavio 
Kccolomini  døde  uden  at  have  havt  Børn  i  Aaret  1656,  det 
^  ham  oprettede  Fideikommis  kom  da  til  Æneas  Silvio  Pic- 
colomini, hans  Broders  Sønnesøn,  og  denne  til  Bøhmen  for- 
plantede Linie  af  Piccolominierne  er  allerede  uddød  i  det 
forrige  Aarhundrede.  Da  iøvrigt  Tydskerne  interessere  sig 
saa  meget  for  det  mindste  Bidrag  til  Waliensteins  Historie, 
da  man  har  saa  stor  Mangel  paa  samtidige  Beretninger  om 
de  nærmere  Omstændigheder  ved  Waliensteins  Mord,  og  da 
man  endog  i  kronologisk  Henseende  har  været  i  Strid  om 
Natten,  hvori  Mordet  foregik,  har  det  undret  mig  ikke  i  Østrig 
at  have  truffet  Nogen,  der  hidtil  havde  lagt  Mærke  til  det 
samtidige  Brev,  hvori  Oberst  Frants  Ulfeld,  der  efter  Freden 
i  Lubeck  var  gaaet  i  keiserlig  Tjeneste,  beskriver  Waliensteins 


94  Breve  fra  Prag. 

Fald  for  Kong  Christian  IV  »).  Frants  Ulfeld  —  der  ligger 
begraven  i  Kverndrup  Kirke  i  Fyen  —  havde  været  en  af 
Wallensteins  fortrolige  Venner,  paa  hvem  de  Sammensvorne 
havde  gjort  sikker  Regning;  selv  var  han  Deeltager  i  de  Be- 
givenheder, som  hans  Skrivelse  omtaler,  og  blev  af  Ferdinand  II 
for  den  paalidelige  Holdning,  som  Keiseren  ved  denne  Leilig* 
hed  dog  fandt  hos  ham,  lønnet  med  et  Par  af  de  atter  i 
Bøhmen  konfiskerede  Godser.  Disse  bøhmiske  Godser,  Gradlic 
og  Hefmanic,  hørte  til  dem,  som  Wallenstein  i  Aaret  1623 
havde  kjøbt  af  den  keiserlige  Fiskus,  de  vare  derpaa  ved  et 
Mageskifte  fra  ham  gaaede  over  til  den  grevelige  Familie 
Tréka,  og  gik  senere  efter  Frants  Ulfelds  Død  i  Aaret  1636 
1  Arv  til  dennes  yngre  Broder  Korfitz  Ulfeld. 

VIII. 

I  Aaret  1848,  da  den  store  slaviske  Kongres  var  samlet 
i  Prag,  udgaves  her  af  en  af  Deeltagerne,  Karl  Malicz,  en 
Polak  fra  Galicien,  nogle  »Sange  til  Ære,  for  det  bøhmiske 
Folk«.  Digteren  betegner  i  en  af  dem  Bild  hora  eller  det 
hvide  Bjerg  som  »Bøhmens  Golgatha«.  Hvorvidt  Billedet  Ibt 
kaldes  heldigt,  vil  Enhver  kunne  afgjøre  for  sig  selv;  men 
vist  nok  er  det^  at  paa  det  hvide  Bjerg  begynder  den  (ecbiske 
Nations  uendelige  Lidelse.  Med  Slaget  paa  det  hvide  Bjerg 
ophørte  den  bøhmiske  Historie,  den  politiske  og  religiøse 
Frihed  gik  til  Grunde,  og  med  Friheden  fulgtes,  som  det 
oftere  er  skeet.  Nationaliteten  i  Graven.  Paa  samme  Tid^ 
som  de  lichtensteinske  Dragoner,    som  den  hussitiske  Aand 


^)  Skrivelsen  blev  af  N.  M.  Petersen  meddeelt  i  Danske  Magaxln.    Trfdie 
Række.  II,  284-293. 


Breve  fra  Prag.  95 

Cecherne  længe  vedblev  at  betegne  som  »Saliggjørerne«, 
med  Sabelhug  dreve  Folket  til  den  katholske  Messe  eller 
saaledes  fastbandt  ammende  Mødre,  at  disse  ikke  kunde  faae 
LoT  til  at  naae  deres  Pattebørn,  hvis  Graad  de  hørte ,  førend 
de  havde  lovet  at  ville  blive  katholske,  paa  samme  Tid  stifte- 
des der  rundt  omkring  i  Landet  en  Mængde  af  store  og  smaa 
yonier  for  Tydskheden.  Nogle  Aar  efter  Slaget  paa  det 
M  Bjerg  havde  den  tydske  Regjering  ved  en  offentlig  Op- 
fordrJDg  givet  alle  dem,  der  maatte  være  sig  nogensomhelst 
politisk  Skyld  bevidste,  Haab  om  Tilgivelse,  saafremt  de  selv 
someldte  sig  hos  Regjeringen  inden  et  vist  givet  Tidspunkt; 
Eohver,  som  efter  dette  Tidspunkt  maatte  blive  overbeviist 
om  nogensomhelst  Andeel  i  Kampen,  forsikkredes  om  den 
i^eiserlige  Unaade.  Paa  Grund  af  denne  Opfordring  eller  den 
^^aakaldte  •  Generalpardon«  indgave  728  adelige  Herrer  deres 
Navne,  anklagende  sig  selv  og  bedende  om  Tilgivelse.  Dette 
^arafdem  blevet  anseet  som  en  simpel  Formalitet,  men  i  Stedet 
før  Amnestien  oplæstes  for  enhver  af  dem  denne  Kundgjørelse: 
'Ban,  N.  N.,  havde  vel  fortjent  at  miste  Legeme  og  Liv,  Ære 
^  Gods ,  men  af  keiserlig  Naade  skjænkedes  ham  dog  Livet 
^  Æren,  men  over  hans  Godser  vilde  Keiseren  raade  vil- 
kaarlig.«  Lige  over  for  den  Alt  nedtrædende  Militærmagt 
fandtes  der  ikke  længer  nogen  Tanke  om  Modstand,  og  saa- 
l<^des  tabte  da  Mange  deres  Godser  heelt  og  holdent,  Andre 
OaWdelen,  Nogle  en  Trediedeel.  De  konfiskerede  Godser,  hvis 
Værdi  ansloges  til  24  Millioner  Schock  (eller  64  Millioner  Kroner) 
'--  en  senere  Regjeringsskrivelse  tilstaaer  selv,  at  i  det  Hele 
^n  Trediedeel  af  Kongeriget  var  bleven  konfiskeret  —  bleve 
før  en  stor  Deel  solgte  eller  bortskjænkede  til  tydske  Adels- 
mænd, og  derved  forplantedes  da  nu  til  Bøhmen  de  tydske 
^^^gter  Auersperg,   Furstenberg,   Lamberg,    Schwarzenberg, 


96  Breve  fira  Prag. 

Dietrichstein,  Herberstein,  Lichtenstein,  TrautmaUDsdorf,  Zinzen- 
dorf,  Aldringer,  Hartig,  Hatzfeld,  Khevenhillor,  Windischgråtz 
og  andre.  Hvad  der  var  blevet  tilbage  af  den  bøhmiske  Adel, 
absorberedes  snart  af  den  fremmede.  De  ældre  Adelsmænd 
havde  sat  deres  Stolthed  i  alene  at  være  bøhmiske  Herrer, 
de  yngre  lærte  at  sætte  Priis  paa  ogsaa  at  blive  Grever  og 
Baroner  ligesom  Tydskerne  M*  Nogle  af  de  bøhmiske  Adelige 
gik  endog  tilsidst  saa  vidt,  at  de  oversatte  deres  Familienavne 
paa  Tydsk,  som  naar  Familien  Dlouhåves  kaldte  sig  Langen- 
dorf  eller  Familien  Cervenåves  Rothendorf ;  andre  lode  det  beroe 
ved  at  føie  et  tydsk  Prædikat  til  det  slaviske  Navn,  til  Exempel 
KaMn  von  Riesenburg,  Starimsk;^  von  Liebstein,  Stupan 
von  Ehrenstein,  Zazadsky  von  Gånsendorf.  I  Bøhmen  knæk- 
kedes saaledes  i  det  syttende  Aarbundrede,  endnu  tidligere 
end  i  Danmark,  den  nationale  Adel  for  at  give  Plads  for  en 
tydsk.  Peter  Czar  yttrede  endnu,  da  han  paa  sin  første  Uden- 
iandsreise  kom  igjennem  Bøhmen,  en  særlig  Glæde  over  selv 
paa  Slavisk  at  kunne  samtale  med  nogle  af  de  fornemste 
Adelsmænd  i  Bøhmen;  kun  en  Generation  senere  vilde  han 
neppe  kunnet  havt  denne  Fornøielse.  Paa  samme  Tid,  som 
den  tydske  Adel  satte  sig  fast  i  Bøhmen,  vandrede  Skarer  af 
Munke  fra  Østrig  og  Baiern  ind  i  Landet,  hvor  Ferdinand 
havde  gjenoprettet  alle  de  af  de  hussitiske  Cecher  i  sin  Tid 
ophævede  og  tilintetgjorte  Klostre.  Allevegne  1  Bøhmen  fandt 
man  nu  tydske  Jesuiter,  tydske  Karmelitere,  tydske  Trinitariere, 
tydske  Kajetanere,  tydske  Kapucinere,  tydske  Franciskanere. 


>)  Adam  af  Waldstein  kaldte  og  skrev  sig  Uge  IndUl  sin  D<id  (1638)  kon 
•Herre«  (pén),  endskjøat  Keiser  Ferdinand  havde  givet  hans  fem  Søn- 
ner og  aile  iians  Efterkommere  GrevetiUen.  Vlasak,  Der  altbohmisciie 
Adel  und  seine  Nachkommenschaft  nach  dem  drelssigj&hrigen  Kriege 
Prag.  1866     S.  10-11,  60. 


Breve  fra  Prag.  97 

Det  kom  saa  vidt,  at  disse  geistlige  Dragoner  gjerne  betrag- 
tede eohver  Bøhmer,  der  ikke  kunde  forstaae  Tydsk,  som  en 
liussit,  og  fra  denne  Tid  kan  maaskee  den  Fortælling  skrive 
<\^,  hvorefter  en  Cecher,  der  af  en  Munk  i  Skriftestolen 
spurgtes  om  sine  Synder,  men  som  ikke  forstod  Spørgeren 
og  kun  kunde  svare  med  det  endnu  saa  stereotype:  »Bin 
Bernt,  af  Sjælesørgeren  dog  fik  den  Trøst:  »Nu,  det  er  dog 
^entlig  ingen  Synd,  men  godt  er  det  vistnok  ikke.«  Især 
o<iiBsrkede  Jesuiterne  sig  ved  deres  Iver  for  at  ødelægge  hele 
deo  fiechiske  Litteratur  som  kjættersk.  Biblerne  i  Folkesproget, 
åe  historiske  Skrifter,  Alt  uden  Undtagelse,  en  Iver,  der  havde 
^  god  en  Fremgang,  at  en  sjelden  Bog  og  en  Bog  fra  de 
lo  ^århundreder  mellem  Jan  Hus's  Optræden  og  Slaget  paa 
det  hvide  Bjerg  nu  ere  eenstydige  Begreber;  til  de  smukke 
%aYer  for  det  fædrelandske  Museum  i  Prag  hører  det  at 
frelse,  hvad  der  endnu  kan  frelses.  Tusinder  og  atter  Tu- 
»ioder  af  éechiske  Bøger  gik  op  i  Luer;  en  af  Fædrene,  Pater 
Kenias,  gjør  sig  til  af  selv  alene  at  have  opbrændt  60,000 
Bind,  og  denne  Operation  fortsattes  under  den  østrigske 
^jerings  Tilsyn  indtil  ind  i  det  attende  Aarhundrede.  £n- 
^^lig  nedsatte  sig,  i  Stedet  for  de  bortdragne  bøhmiske 
Kjøbmænd,  Kunstnere  og  Haandværkere ,  en  stor  Mængde 
i}dske  Borgere  i  Byerne,  medens  ogsaa  de  Egne  mod  den 
^<ichsiske  og  baierske  Grændse,  der  nu  næsten  vare  blevne 
^^i  igjen  modtoge  nye  tydske  Kolonister.  Kong  Ferdinand 
<^eVreterede  dengang,  at  det  tydske  Sprog  i  Bøhmen  skulde 
vsre  lige  berettiget  med  det  cechiske,  og  det  var  ikke  hans  Skyld, 
om  denne  Ligeberettigelse  ikke  strax  blev  udtydet  og  gjennem- 
fert  saaledes,  som  det  skeer  i  vore  Dage.  Det  éechiske  Moders- 
'^aal  forsvandt  fra  Slottene,  ogsaa  i  Byerne  begyndte  man  nu 
P^  flere  Steder  at  skamme  sig  over  det  bøhmiske  Sprog,  og 


98  Breve  fra  Prag. 

kun  paa  Landet,  hos  den  meest  forarmede  og  fortrykte  Stand, 
der  i  de  fremmede  Adelsmænd  havde  fundet  langt  haardere 
Herrer,  end  den  nogensinde  havde  kjendt  —  der  i  Begyn- 
delsen af  Trediveaarskrigen  kun  havde  maattet  arbeide  fur 
Herremændene  i  8  Dage,  men  i  de  følgende  to  Aarhundreder 
fik  mindst  75  saadanne  Arbeidsdage,  —  spirede  endnu  i  »Bonde- 
sproget«  det  nationale  Liv. 

Thi  Eet  kunde  Seirherrerne  dog  ikke ;  de  kunde  ikke  rive 
de  gamle  nationale  Sange  bort  fra  Folkets  Læber.  Hvo  kjen- 
der  ikke  disse  gamle  slaviske  Folkesange,  der  i  al  deres 
Eensformighed  have  saa  meget  Liv  og  noget  saa  ubeskriveligt 
flint  og  rørende.  Den  eiendommelige,  gribende  Tungsindighed, 
der  allerede  findes  i  de  ældste,  ved  hvis  Udgivelse  Hanka  først 
gjorde  sit  Navn  kjendt,  lyder  endnu  gjennem  de  yngre  — 
som  naar  en  af  disse  vidner,  at  »Himlen  tæller  ikke  flere 
Stjerner,  end  Bøhmens  Folk  har  udgydt  Taarer«  — ,  kun  at 
stundom  Tonen  i  Øieblikke  slaaer  over  i  en  Jubel,  der  min- 
der om  den  gamle  slaviske  Vildhed,  for  slrax  igjen  at  blive 
tungsindig.  Folkesangen  forsvandt  ikke  for  stedse;  som  en 
Phoenix  fløi  den  fra  Bjerg  til  Bjerg,  fra  Dal  til  Dal,  indtil 
Nationalfølelsen  igjen  vaagnede  ved  dens  Toner  og  nu  med 
uanet  Friskhed  steg  frem  af  Graven.  Naar  man  undgaaer 
de  tydske  Kafeer  og  kan  være  saa  heldig  at  træffe  et  Sam- 
lingssted ,  hvor  ingen  Nemec  er  tilstede ,  møder  man  Folke- 
sangen, Alle  synge  med,  og  mange  Steder  synges  der  neppe 
bedre.  Thi  hele  det  bøhmiske  Folk  er  musikalsk,  og  et 
ulykkeligt  Folk  vil  altid  i  Tonernes  Rige  søge  sit  bedste  Lyd- 
tryk. Næsten  enhver  Bøhmer  er  en  født  Musiker,  og  man 
skal  ikke  spørge  ham,  om  han  spiller  noget  jnstrument,  men 
om  hvor  mange  han  spiller.  Bøhmiske  Musikanter  stige  op 
af   deres    Bjergværker    for   at   gjæste   hele   Europa   lige  fra 


Breve  fra  Prag.  99 

Neapel,  hvor  de  betragtes  som  Hyperboræer,  og  til  Petersburg, 
iivor  man  finder  sydlig  Romantik  i  deres  Toner.   Den  keiserlig- 
kongelige    østrigske   Militærmusik,    der    ved    de   forskjeilige 
flegimenter   bestaaer    af  over   halvandet   hundrede   Kapeller, 
daoDer  tilsammen  en  Styrke  af  fem  tusind  Mand,   og  næsten 
alle  Medlemmerne  af  denne  lille  Hær  ere  Bøhmere.  Fra  6echiské 
Folkeviser  have  flere  end  een  Komponist  laant  de  skjønneste 
Melodier,  og  man  har  ogsaa  villet  paastaae,  at  naar  man  vilde 
lia^e  den  bedste  Kommentar  til  Mozart,  der  levede  længe  i 
Plag,  maatte  man  deels   gjøre   sig   fortrolig   med  Bøhmens 
oationale  Musik,   deels  søge  at  danne  sig  en  Forestilling  om 
de  yppige  Satumalier  og   hele   det  besynderlige  Liv  hos  den 
tydsk-bøhmiske    Adel   i   det   nærmeste    Tidsrum    førend    den 
franske  Revolution,  da  de  engelske  Parker  her  kæmpede  med 
Haverne   i   fransk   Stiil  og  Ruiner  fra  Renaissancen ,    da  de 
Stores  Villaer  havde  Privattheatre,  hvor  italienske  Primadonnaer 
^  andre  af  Operaens  Matadorer  henreve  til  Beundring,  hvor 
Serenader  om  Nætterne  løde  i  Prags  Gader,  Vinduerne  i  Pa- 
ladserne straalede  af  Lys,  Dandsen  brusede  gjennem  Salene, 
Fyrværkerier  afbrændtes  paa  Moldaus  Øer,  og  hedensk  Jubel  lød 
allevegne  ved  Siden  af  Gravsangene  i  Kirkernes  gamle,  drøm- 
mende Stad.     Vist  er  det,   at  Mozart  selv  har  sagt,  at  »da 
dragerne  forstaae  mig  saa  godt,  saa  vil  jeg  skrive  en  Opera 
udtrykkelig  for  dem«,  —  og  han  skrev  Musiken  til  Don  Gio- 
vanni, som  Stiepaneck  oversatte  paa  det  bøhmiske  Sprogø), 
^kjendt  har  Mozart  oftere  lyttet  til  Folkets  musikalske  For- 
lystelser.  To  Stykker,  som  han  engang  aflurede  nogle  bøhmiske 
Musikanter,  og  som  han  strax  har  nedskrevet  tillige  med  alle 


^)  Dette  fortælles  hos  Alexander  Oobilischeff,  Mozarts  Leben.    Deutsch 
VOD  A.  SchraishQon.    Stuttgart.  1847.    I,  218.    III,  124. 

7* 


100  Br6T6  fra  Prag. 

deres  falske  Noder,  opbevares  endnu  i  Universitetsbibliotheket 
i  GoUegium  Glementinum ,  bvor  man  har  dannet  en  egen 
Mozartsal  og  sammenstillet  saa  mange  af  Amadeus's  Værker 
og  Haandskrifter,  som  man  kunde  overkomme,  omkring  hans 
Baste,  der  har  til  Indskrift:  »Bortkaldt  til  de  himmelske  Har- 
monier«, Ad  coel^stes  harmonias  revocatu^. 


IX. 

Moldau  forener  sig  med  Elben,  men  fra  det  Øieblik, 
Floderne  strømme  sammen,  hører  man  kun  Tale  om  Elben, 
der  tilsidst  bærer  de  store  Skibe  ud  i  Havet.  Saaledes  var 
ogsaa  efter  Slaget  paa  det  hvide  Bjerg  Bøhmens  Historie 
gaaet  op  i  Østrigs.  Prag,  hvor  af  Bøhmens  Konger  af  det 
habsburgske  Huus  Kong  Ferdinand  I,  Kong  Maxlmilian  I  og 
Kong  Rudolph  II  ligge  begravne  i  Domkirken  paa  Hradscbin, 
blev  vel  endnu  efter  Slaget  paa  det  hvide  Bjerg  nævnt  som 
den  østrigske  Monarks  Hovedstad,  men  Residentsen  var  nu 
ikke  længer  blot  under  Besøg,  men  for  bestandig,  bleven  over- 
ført til  Wien,  der  først  nu  begyndte  at  hæve  sig  paa  Prags 
Bekostning.  Bøhmen  havde  efter  Aaret  1620  ikke  længer  nogen 
særegen,  national  Hær,  og  den  østrigske  Regjering  lod,  som 
om  der  aldrig  i  Bøhmen  havde  været  nogen  national  Forfat- 
ning. Paa  den  samme  Maade,  hvorpaa  man  i  Sverrig  under 
den  absolutistiske  Tidsalder  fra  1680  til  1720  lod  Stændernes 
gamle  Maskineri  vegetere,  tillod  man  vel  ogsaa  i  Bøhmen  af  og 
til  de  magtesløse  Stænder  at  figurere,  men  det  var  da  i  det  Hoieste 
kun,  for  at  de  kunde  bringe  deres  Hyldest  til  de  nye  østrigske 
Herskere  inden  disses  Kroning  i  Prag.  Den  bøhmiske  Krones 
Arvelighed,  som  Kong  Ferdinand  I  allerede  havde  søgt  at  op- 
stille som  sin  Ret,  blev  siden  Kong  Ferdinand  IFs  Dage  gjort 


Breve  fra  Prag.  101 

{jeldendé  som  et  utvivlsomt  Faktum  ^) ;  om  den  gamle  Valgret 
elier  de  gamle  Friheder  turde  Ingen  reise  noget  Spørgsmaal. 
Skjønt  Habsburgerne  vedbleve  at  kalde  sig  »zu  Hungaren,  wie 
auch  zu  Bdhalmb  Ednig«,  var  dog  Bøhmen,  vel  ikke  i  Navnet, 
men  i  Virkeligheden ,  ved  sin  »vemeuerte  Landesordnung«  fra 
et  uafhængigt  Rige  blevet  nedtrykt  til  en  østrigsk  Provinds. 

Som  Bøhmen  i  politisk  Selvstændighed  var  sunket  dybt, 
saaledes  var  det  ogsaa  siden  Trediveaarskrigen  dalet  langt  fra 
des  Rang ,  som  det  tidligere  i  litterær  Henseende  havde  ind- 
taget i  Europa.  Nogle  Fremskridt  viste  sig  først  atter  i  den 
saakaldte  »Oplysningens  Tidsalder«  under  Maria  Theresia  og 
iosephll,  men  idet  disse,  og  især  den  sidst  nævnte,  yderligere 
freoimede  Østrigs  Centralisation,  tilføiede  de  samtidig  den 
bøhmiske  Nationalitet  et  nyt  Slag.  Maria  Theresia  var  vel 
under  den  østrigske  Successionskrig,  da  Prag  var  blevet 
rømmet  af  den  franske  Bær,  selv  kommen  herhen  for  at  lade 
sig  krone,  men  flere  af  Bøhmens  Adelsmænd  havde  dog  i 
bendes  Øine  viist  sig  altfor  tilbøielige  til  at  yde  hendes 
Uedbeiler,  Kurfyrsten  af  Baiern,  deres  Tjeneste ;  hun  bevarede 
^tid,  i  Modsætning  til  hendes  Forkjærlighed  for  Wienerne, 
en  vis  Dvillie  mod  Bøhmerne  og  tog  endog  ved  sin  Tilbage- 
venden til  Wien  den  gamle  bøhmiske  Krone  bort  med  sig. 


')  Under  Keiser  Carl  VI  (Kong  Carl  H)  fik  det  hidUlværeode  Forhold,  at 
Bebmen  gik  i  Arv  1  det  østrigske  Regenthuus.  en  Retsbasis*  for  saa 
vidt  ogsaa  den  bebmiske  Landdag  i  Aaret  1720  vedtog  den  tpragma- 
tislLe  Sanktion«.  Over  de  Landdagsforhandlinger,  som  dengang  fandt 
Sted,  fattes  alle  nærmere  Angivelser  (Die  staatsreehtlichen  Verhålt- 
uisse  Bobmens  gegen&ber  Dentscbland  und  Oesterreicb.  Leitomischl 
A  Prag.  1862.  S.  85.)  >  men  efter  den  pragmatiske  Sanktion  maatte 
dog,  naar  Fyrstehnset  uddøde  baade  1  den  mandlige  og  kvindelige 
Linie,  Retten  til  Valg  af  en  ny  Konge  falde  tilbage  til  den  bøhmiske 
Nstion,  og  derfor  ville  alle  Tydsksindede  ikke  gjerne  børe  Tale  om 
deooe  ReUbasis. 


102  Breve  fra  Prag. 

For  Joseph  II,  der  ved  Faderens  Død  i  Aaret  1765  Ikke  blot 
fulgte  ham  i  det  tydske  Eciserdømme,  men  ogsaa  blev  Moderens 
Medregent  i  de  østrigske  Arveiande,  var  det  en  Yndlingstanke, 
at  alle  disse  skulde  gjøres  til  eet  uniformt  Hele  med  eet  og 
samme  Folk ,  hvad  han  vilde  opnaae  ved  Udbredelsen  af  det 
tydske  Sprog,  og  ligesom  han  selv  derfor  aldrig  lod  sig  krone 
i  Prag,  saaledes  havde  han  endog  i  Sinde  at  omdanne  dets 
gamle  Slot  til  en  Kaserne  for  nogle  af  sine  Regimenter.  Til 
at  fremme  Centralisationen,  ved  hvis  Gjennemførelse  i  Bøhmen 
der  ei  engang  toges  Hensyn  til,  hvad  der  her  var  blevet 
fastsat  ved  den  iverneuerte  Landesordnungt  af  Aaret  1627, 
oprettedes  blandt  andre  Institutioner  den  øverste  »Studien- 
hofcommission«  i  Wien,  hvis  Indflydelse  paa  Underviisnings- 
anstalterne  snart  overgik  den,  der  tidligere  var  udgaaet  fra 
den  i  Aaret  1773  ophævede  Jesuiterorden.  Efter  at  et  Hof- 
dekret i  Aaret  1770  havde  bestemt,  at  Skolelærere  i  BøhmeD 
maatte  forstaae  Tydsk  og  i  modsat  Fald  ikke  vilde  kunne 
vente  Ansættelse,  befaledes  ved  et  andet  i  Aaret  1774,  at  der 
i  alle  Arveiandene,  altsaa  ogsaa  i  Bøhmen,  skulde  oprettes 
tydske  »Hauptschulen«  og  ■Trivialschulen«,  og  Hofdekretet  af 
5te  Mai  1777  udbreder  sig  derefter  vidtløftigen  over,  »paa 
hvilken  Maade  det  tydske  Sprog  kunde  udbredes  mere  i  Bøh- 
men«, saa  vidt  vides  den  første  Forordning,  hvori  det  med 
rene  Ord  aabent  udtales,  at  det  tydske  Sprog  skulde  befordres 
paa  det  éechiskes  Bekostning.  Hofdekretet  af  30te  December 
1780  forkynder  senere,  at  Ungdommen,  der  viste  Lyst  og 
Anlæg  til  at  gaae  over  i  Gymnasierne,  ikke  kunde  optages  i 
disse,  førend  den  maatte  være  bleven  det  tydske  Sprog  mægtig, 
og  endelig  forbyder  Hofdekretet  af  22dc  August  1787,  at  •! 
Haandværkslaugene  skulde  Landets  Børn  ikke  kunne  optages, 
førend  de  ere  i  Stand  til  at  fremvise  Vidnesbyrd  om,  at  de  i 


Bceve  fra  Prag.  103 

det  Mindste  i  to  Aar  have  besøgt  Normalskolen«,  det  vil  sige, 
havde  lært  Tydsk.  Dét  er  næsten  de  samme  Midler,  hvoraf 
man  under  Kong  Ferdinand  II  havde  benyttet  sig  for  at  bringe 
de  bøhmiske  Protestanter  over  til  den  katholske  Kirke.  Under 
denne  havde  det  bøhmiske  Universitet  en  Tid  lang  endog 
faktisk  været  heelt  ophævet  efter  Prags  Indtagelse  i  Aaret 
1S20,  men  senere  havde  det  dog  igjen,  ligesom  de  andre 
Universiteter  dengang,  kunnet  holde  sine  Forelæsninger  i  det 
latinske  Sprog,  indtil  ved  Midten  af  det  forrige  Aarhundrede 
bun  Latinitetens  store  Dalen  begyndte,  hvorunder  den  efter- 
iiaanden  har  maattet  slippe  det  ene  af  sine  Fortrin  efter  det 
andet  for  nu  tilsidst  kun  at  krympe  sig  om  den  latinske 
•Still.  Ogsaa  ved  Universitetet  i  Prag  tillod  enkelte  af  de 
ved  dette  ansatte  Tydskere  sig  at  følge  den  Retning,  hvor- 
med Tiden  dengang  gik  over  til  Forelæsninger  i  de  levende 
Sprog,  og  saaledes  holdt  navnlig  i  Aaret  1780  Professor  von 
Riegger  sine  Forelæsninger  over  den  tydske  Statsret  paa  Tydsk. 
En  bøhmisk  Patriot  indgav  dog  en  anonym  Klage  over  denne 
Nyhed,  der  var  i  Strid  med  Statuterne,  og  fik  virkelig  ogsaa 
Medhold,  idet  det  paalagdes  Professor  Riegger  at  holde  sine 
Forelæsninger  paa  Latin.  Men  hvad  der  nu  blev  forbudt  den 
tydske  Professor,  blev  kun  fire  Aar  efter,  i  Aaret  1784,  da 
ogsaa  i  Gymnasierne  Latinen  som  Underviisningssprog  blev 
afløst  af  det  tydske,  paalagt  sex  og  tyve  Professorer,  at  nemlig 
alle  det  juridiske,  medicinske  og  philosophiske  Fakultets  Fore- 
læsninger ved  Universitetet  i  Prag  herefter  skulde  være  tydske. 
Det  kunde  synes  paafaldende,  men  det  var  dog  Tilfældet, 
at  netop  den  østrigske  Regjerings  nu  aldeles  aabenbare  Be- 
stræbelser for  at  fremme  det  tydske  Underviisningsvæsen  og 
dens  tilsvarende,  hensynsløse  Indførelse  af  det  tydske  Sprog 
ved  Retterne  og  Administrationen  fremkaldte  de  første  Livs- 


104  Breve  fra  Prag. 

tegn  til  en  cechisk  Opposition.  Tildeels  maaskee  i  Ly  af  det 
katholske  Kieresies  Misfornøielse  med  Joseph  li's  rationalistiske 
Liberalisme,  en  Misfornøjelse,  der  senere  tiltog,  jo  mere  det 
tydske  Folks  Udvikling  tog  en  antikathoisk  Retning,  men 
hovedsagelig  dog  uden  nogen  saadan  Alliance  fremkom  første 
Gang  efter  Slaget  paa  det  hvide  Bjerg  nogle  forsigtige  Forsvar 
for  Modersmaalet.  Efter  at  Grev  Frants  Kinsky  allerede  i 
Aaret  1774  havde  udtalt  sig  mod  Skolernes  Germanisering  M) 
udgav  i  Aaret  1775  Frederik  Pelzel  en  »Apologi«  for  det 
bøhmiske  Sprog,  som  Bohuslav  Balbin,  Bøhmens  lærde  Historie- 
kjender,  havde  skrevet  under  det  tydske  Regimentes  Volds- 
forholdsregler  mod  den  éechiske  Nationalitet  efter  Slaget  paa 
det  hvide  Bjerg,  men  som  han  dengang  ikke  havde  turdet 
lade  trykke  ').  I  Aaret  1783  udgav  derpaa  Carl  Henrik  Tham 
sit  •  Forsvar  for  det  bøhmiske  Sprog«,  og  i  samme  Aar  Johan 
Aioys Hanke  sin  »Anbefaling  af  det  bøhmiske  Sprog«').  Alle- 
rede i  Slutningen  af  det  forrige  Aarhundrede  var  i  Bøhmen 
Joseph  Dobrovsky  fremtraadt  som  en  slavisk  Sproggransker, 
der  vandt  europæisk  Anseelse,  og  i  hans  Tid  skabtes  den 
nyere    éechiske   Litteratur,    der    senere    har    faaet    berømte 


^)  Erlnoeraagen  eines  B6hmeD  Qber  einen  wlchUgeD  Gegenstaod. 
Prag.  1774. 

')  DtssertaUo  apoIogeUca  pro  Hogua  SlaTonlea,  præclpne  Bohemica.  Prags. 
1775.  Balbias  store  bøhmiske  Historie  (Epitome  historica  Rerum  Bo- 
hemicamm,  aoctore  P.  Bobaslao  Balbino  S.  Jeso.  Pragæ.  1677.  fol.) 
standser  ved  Slaget  paa  det  hvide  Bjerg,  idet  han  i  Slutningen  af  sit 
Værk  (p.  630)  erklærer:  »Mihi  pluribus  gravibusque  de  causis,  qnum 
odiis  par  esse  non  possim,  ultra  hæc  tempora  historiam  maneam  et 
laceratam  deducere  non  Ilbuit«.  Det  var  aabenbart  ikke  de  ovenrundoe 
Fjender,  der  dengang  kunde  skrække  ham,  og  vi  tør  da  antage,  at  hao 
til  en  vis  Grad  overhoved  ikke  har  villet  dele  sit  ParUes  Fanatisme. 

*)  Tham,  Obrana  gaxyka  ceského.  V  Praxe.  1783.  Hanke,  Empfehlung 
der  bObmischen  Sprache.    Brdnn.  1783. 


Breve  fra  Prtg.  105 

Repræsentanter  i  Joseph  Jungmann,  Venceslav  Hanka,  Paul 
'^afarik,  Frants  Palackf  og  flere  Samtidige.  Den  første 
Digter  af  større  Betydning  var  Jan  Kollår,  hvis  •Sldvy 
Dreran  (d.  e.  Hæderens  Datter)  i  Aaret  1824  blev  udgivet  i 
Pest,  da  Skriftet  ikke  kunde  slippe  gjennem  den  ængsteligere 
Censur  i  Prag.  Dette  noget  voluminøse  Digt  havde  størst 
Betydning  ved  sin  nationale  Tendents,  det  fandt  sine  fleste 
Læsere  ved  den  Tanke,  som  især  opfyldte  Kollår,  hans  Be- 
gejstring for  en  Forbindelse  og  Samvirken  af  alle  den  sla- 
viske Stammes  Folk  eller  det,  der  nu  kaldes  Panslavisme. 
i/ Bøhmens  Aristokrati,  der  er  i  Besiddelse  af  kolossale 
Godser,  idet  disse  med  de  store  bøhmiske  Skove  omfatte  en 
Trediedeel  af  Landet,  tilhører  vel  nu  kun  en  forholdsviis  ringe 
Deel  de  gamle,  historiske  Familier  —  saaledes  Familierne 
Kaunic,  Kinsky,  Kolovrat,  Sternberg,  Cernin,  Lobkovic,  Wald- 
stein,  Vratislav  — ,  men  en  Fraktion  af  Adelen,  hvoriblandt 
man  ogsaa  finder  nogle  af  de  nyere  Familier,  som  Familien 
Schwarzenberg ,  begyndte  dog  nu  ogsaa  at  blive  patriotisk; 
<ieQ  lod  sine  Børn  lære  Landets  Sprog  og  understøttede  viden- 
skabelige og  kunstneriske  Bestræbelser  af  national  Betydning. 
Skjønt  det  i  Aaret  1818  oprettede  »fædrelandske  Museum ■  i 
Behmen  blev  omfattet  med  megen  Deeltagelse  af  alle  Stænder, 
havde  dog  Adelen  den  største  Fortjeneste  af  dette  Foretagen- 
des Gjennemførelse  og  fremfor  Alle  de  ved  storartet  Liberalitet 
udmærkede,  ædle  Brødre,  Greverne  Kaspar  og  Frants  Stem- 
berg ^).  Ved  Siden  af  dem  bør  dog  ogsaa  her  nævnes  den 
daværende  Overborggreve  i  Prag,  Grev  Frants  Kolovrat-Lieb- 
steinsky,  der  ved  Museets  Stiftelse  yttrede  nogle  senere  berømt 


*)  Palackt,  Die  Grafen  Kaspar  and  Franc  Sternberg  und  ihr  Wlrken  fur 
Wiaienschafi  und  Kunst  in  Bolimen.    Prag.  1843.    4®. 


106  Breve  fra  Prag. 

blevne  Ord:  •¥!  ere  endnu  en  Nation«,  og  især  Frants  Pa- 
lacky,  der  i  en  længere  Aarrække  som  Stiftelsens  aandelige 
Fader  forestod  Redaktionen  af  det  af  Museet  udgivne,  værdi- 
fulde  litterære  Tidsskrift  (Casopis  éeského  Mu8e^m),  indtil  han 
af  den  bøhmiske  Landdag  kaldtes  til  som  Landshistoriograph 
at  forfatte  Bøhmens  Historie,  i  ^det  fædrelandske  Museum«, 
der  kun  endnu  bestandig  savner  en  mere  passende,  mod 
Brandfare  sikker  Bygning,  kan  man  nu  see  Haandskrifter  af 
Hus  og  Ziska  —  deriblandt  den  Førstnævntes  egenhændige 
Opfordring  til  én  theologisk  Disputation  over  hans  fra  WicletT 
overtagne  Troessætninger  —  og  en  stor  Mængde  andre  dyre- 
bare Minder  fra  Rigets  Uafhængighedstid.  En  anden  tilsvarende 
Stiftelse,  der  i  Aaret  1831  traadte  i  Live  og  strax  i  For- 
bindelse med  det  fædrelandske  Museum,  var  den  saakaldte 
Matice  Veskd  (»åeu  éechiske  Bidronning«),  der  skulde  under- 
støtte Udgivelsen  af  gode  bøhmiske  Bøger;  ogsaa  den  havde 
i  sin  første  Kurator,  Fyrst  Rudolph  Kinsky,  en  stor  Ms- 
cenas,  og  det  er  dette  Fond,  som  man  bl.  A.  kan  takke  for 
Udgivelsen  af  de  to  uvurdeerlige  Værker,  Jungmanns  kritiske 
cechiske  Ordbog  (Slovnick  Cesko-Némeck^)  og  Safariks  slaviske 
Antikviteter  (Slovanské  SiaroUinosti).  Paa  Grund  af  det  poli- 
tiske Tryk,  som  under  det  metternich'ske  System  hvilede  paa 
Alt,  og  dobbelt  paa  alt  Bøhmisk,  vare  Bestyrerne  af  begge  de 
nævnte  Stiftelser  henviste  til  den  største  Forsigtighed;  det 
fædrelandske  Museum  —  mellem  hvis  første  Æresmedlemmer 
man  ved  Siden  af  Goethe  og  Guvier  ogsaa  træffer  Prinds 
Christian  af  Danmark  (senere  Kong  Christian  VHI)  —  fandt  ofte 
Vanskeligheder  hos  Censuren  for  Udgivelsen  af  sit  Tidsskrift, 
og  Navnet  Malice  Veskd^  der  nu  igjen  faktisk  er  kommet  i 
Brug,  vakte  endog  strax  saadant  Anstød  hos  Regjeringen,  at 
det  i  Førstningen  maatte  ombyttes  med  en  anden  Benævnelse« 


Breve  fra  Prag.  107 

Lige  over  for  denne  nyvakte  litterære  Interesse  havde 
Joseph  irs  Germanisering  af  Underviisningsvæsenet  ikke  heller 
koDDet  holde  sig  i  sin  oprindelige  Strenghed;  i  de  lavere 
Skoler  eller  de  saakaldte  »Triviaiskolert  veg  det  tydske  Sprog 
i  de  cechiske  Flækker  og  Landsbyer  for  den  naturlige  Brug 
af  Modersmaalet.  Samtidig  holdt  sig  derimod  en  Lærestol  for 
det  bøhmiske'  Sprog,  der  i  Aaret  1792  var  bleven  oprettet  af 
Eeiser  Leopold  —  efter  at  han  havde  ladet  den  bøhmiske 
Krone  bringe  tilbage  fra  Wien  til  Prag,  hvor  han  igjen  lod 
^ig  krone,  som  Sønnen,  Eeiser  Frants,  og  Sønnesønnen,  Keiser 
Ferdinand,  senere  efter  ham  ^)  — ,  og  for  Gymnasierne  i  Bøh- 
men anordnedes  endog  under  Keiser  Frants's  Regjering  ved 
Hofdekreter  i  Aarene  1816  og  1818,  at  der  i  nogle  Timer 
skulde  gives  Undervilsning  i  det  bøhmiske  Sprog,  en  Bestem- 
melse, der  dog  ved  en  lignende  Fremgangsmaade  som  den, 
KoDg  Frederik  den  Sjettes  Regjering  hos  os  skulde  prøve,  un- 
derfundigen  blev  tilsidesat  af  selve  den  tydske  Overautoritet, 
der  skulde  have  vaaget  over  dens  Gjennemførelse.  Men  derved 
bavde  man  dog  ikke  formaaet  at  svække  den  éechiske  Ungdoms 
interesse  for  Bøhmens  litterære  Gjenfødelse,  og  under  den 
for  alle  nationale  Bestræbelser  saa  gunstige  Periode,  der  var 
begyndt  efter  Julirevolutionen  i  Frankrig,  udviklede  der  sig 
saaledes  ogsaa  i  Bøhmen  langsomt,  men  sikkert  Elementer  for 
en  ny  Tid.  Ulykken  blev  kun  her  den  samme  som  paa  saa 
mange  Steder  i  Europa,  at  man  altfor  pludselig  af  de  spæde 
Spirer  forlangte  fuldmodne  Frugter,  og  at  Flere,  da  def^lige 
umulige  Fordringer  ikke  kunde  opfyldes,  med  Vægelsind  lode 
sig  henrive  af  andre  Strømninger. 


^)  Drorsky,  Bdhmens  koDfglicbe  Krone,  wie  auch  die  gebrauchlichen 
Peyerllchkeiten  bei  der  Hutdigang  und  KrooDDg  des  K5nig8  and  der 
KoDlgiDD.    Prag.  1836. 


108  Breve  fra  Prag. 


X. 


Aaret  1848  kom.  Det  parisiske  Demokraties  nye  Ideer, 
der  allevegne  iode  saa  Mange  tabe  det  sunde  Omdømme  og 
allevegne  skulde  medføre  saa  megen  Fordærvelse,  fremkaldte 
vel  ogsaa  i  Bøhmen,  hvor  de  saa  lidet  passede  til  Forholdene, 
i  enkelte  Gemytter  en  forbigaaende  Forvirring,  men  hos  Fleer- 
tallet  og  længere  end  paa  mange  andre  Steder  blev  dog  Be- 
sindigheden her  ei  fornægtet.  Ved  de  første  Efterretninger 
om  Februarrevoiutionen  kom  en  Deel  Medlemmer  af  de  bøh- 
miske Stænder  sammen  i  Prag  og  besluttede  at  bede  Keiseren 
om  at  sammenkalde  en  overordentlig  Landdag,  men  samtidig 
havde  nogle  Privatpersoner  kraftigere  taget  Sagen  i  Baand 
ved  et  Foretagende,  som  vel  ei  stemte  med  de  bestaaende 
Love,  idet  disse  strengt  forbøde  enhver  fælleds  Raadslagning 
eller  Petition  i  offentlige  Anliggender,  men  som  dog  fandt 
almindelig  Billigelse  i  Betragtning  af  de  overordentlige  Tids- 
omstændigheder. En  talrig  Folkeforsamling  i  det  saakaldte 
Venzelsbad  i  Prag  vedtog  den  Ilte  Marts  et  Andragende,  der 
opstillede  Qorten  Krav  til  Regjeringen,  af  hvilke  de  i  national 
Henseende  vigtigste  gjaldt  lige  Vilkaar  for  det  bøhmiske  Sprog 
med  det  tydske  og  en  Forening  af  den  bøhmiske  Krones  Lande, 
eller  af  Bøhmen,  Måhren  og  Schlesien,  i  en  fælleds  besluttende 
Landdag.  Inden  den  Deputation,  der  med  dette  Andragende  af- 
sendtes til  Wien,  her  den  22de  Marts  kunde  fremstille  sig  for 
Keiser  Ferdinand,  var  det  mettemichske  System  pludselig  styrtet 
sammen  som  truffet  af  en  usynlig  Haand ;  Mettemich  blev  afske- 
diget den  13de  Marts,  og  Keiseren  havde  den  15de  Marts  givet 
Løfte  om  en  fælleds  Repræsentativforfatning  for  hele  Staten. 
Keiseren  kunde  for  de  bøhmiske  Deputerede  bemærke,  at  nogle 
Punkter  i  deres  Andragende,  til  Eiempel  om  Afskaffelsen  af 


Breve  fra  Prag.  109 

Censuren,  allerede  havde  ftindet  deres  Afgjørelse  ved  det 
ieiserlige  Patent  om  den  lovede  Forfatning  for  hele  Staten, 
-  der  dengang  endnu  tænktes  tilveiebragt  ved  Overeenskomst 
med  Udvalgte  fra  alle  de  enkelte  Landdage  — ;  andre  Punkter 
maatte  forbeholdes  senere  Afgjørelse.  Da  Deputationen  den 
27de  Marts  vendte  tilbage  til  Prag  med  Svaret,  var  hele 
Stadens  Befolkning  paa  Benene  og  ledsagede  den  gjennem  de 
festlig  smykkede  Gader  til  den  største  Plads  i  Prag,  ■  Heste- 
torvet«, hvor  der  ved  den  her  staaende  Rytterstatue  af  den 
hellige  Venceslav  af  Erkebiskoppen  i  Prag  med  Geistligheden 
Uer  afsunget  et  Tedeum,  og  Deputationen  fra  en  foran  Sta- 
tuen opreist  Tribune  forkyndte  Indholdet  af  det  keiserlige 
Svar.  Men  imidlertid  vare  paa  den  ene  Side  under  den  be- 
vaegede  Tid  Fordringerne  stegne,  og  paa  den  anden  Side  fandt 
man  ogsaa  Afgjørelsen  altfor  ubestemt;  en  ny  Folkeforsamling 
i  Prag  vedtog  derfor  et  nyt  Andragende  til  Eelseren,  mellem 
bvis  Krav  nu  ogsaa  var  et  om  Oprettelsen  af  et  særligt 
Ministerium  for  de  bøhmiske  Anliggender,  medens  Andragen- 
<let  tillige  fordrede  en  tydeligere  Udtalelse  af  de  to  Nationali- 
teters Ligeberettigelse  og  en  saadan  fælleds  Landdag  for 
Behmen,  Måhren  og  Schlesien,  at  ikke  blot  de  hidtilværende 
SlSDder  sammentraadte ,  men  at  der  ogsaa  dertil  valgtes  Re- 
Pnesentanter  for  andre  hidtil  udelukkede  Folkeklasser.  Den 
^e  April  udvirkede  den  nye  Deputation,  der  med  dette  yder- 
'i^ere  Andragende  igjen  var  bleven  sendt  til  Wien,  den  nye 
^Sjørelse  —  eller,  som  man  i  Bøhmen  senere  har  sagt,  det 
iiye  »Majestætsbrev«  — ,  hvorefter  Spørgsmaalet  om  Måhrens 
og  Schlesiens  Forening  med  Bøhmen  vel  skulde  henstilles  til 
<len  forestaaende  Repræsentation  for  hele  Staten,  men  Lige- 
berettigelsen af  begge  Nationaliteter  blev  bestemt  tilsikkret, 
^%  en  bøhmisk  Landdag  bevilget  paa  det  i  Petitionen  fore- 


110  Breve  fra  Prag. 

slaaede  Grundlag,  saaledes  at  der  til  de  hidtilværende,  gamle 
Stænder  ogsaa  skulde  vælges  Deputerede  for  alle  større  Byer 
og  for  ethvert  af  »Vikariaterne«  i  Bøhmen.  Grev  Leo  Thun 
blev  af  Keiseren  udnævnt  til  Regjeringspræsident  (»Gubernial- 
Præsident«)  og  udskrev  nu  paa  eget  Ansvar  Valgene  til  eu 
saadan  besluttende  Landdag.  Samtidig  havde  ogsaa  Prag  faaet 
en  Nationalgarde,  hvoraf  iden  akademiske  Legion«  og  den  af 
^echiske  Kunstnere  og  Litterater  udelukkende  bestaaende 
»Svornosta  (d.e.  Enigheden)  snart  bleve  de  mest  fremtrædende 
Afdelinger.  Man  indførte  her  cechiske  Kommandoord,  der 
skulde  afløse  de  tydske,  og  af  den  store  Mængde  Flyveskrifter, 
hvori  hiin  Tids  Bevægelse  lagde  sig  for  Dagen,  er  der  et, 
der  allerede  dengang  ogsaa  foreslog  igjen  at  anlægge  den 
gamle  Nationaldragt 

At  Cecherne  vare  et  slavisk  Folk  og  ikke  blindt  vilde  gaae 
i  Tydskernes  Ledebaand,  kom  dengang  dog  paa  en  langt  mere 
betegnende  Maade  for  Dagen.  Da  det  saakaldte  »Vorparlament« 
i  Slutningen  af  Marts  Maaned  havde  forsamlet  sig  i  Frankfurt 
am  Main,  og  denne  Forsamling  den  1ste  April  valgte  sit 
•  Funfziger-Ausschussa  for  at  forberede  Sammentrædeisen  af 
en  konstituerende  Nationalforsamling  for  hele  Tydskland,  var 
ogsaa  den  berømte  Forfatter  af  Bøhmens  Historie  bleven  ind- 
budt til  at  møde  i  Frankfurt  for  at  deeltage  i  dets  Forband- 
linger.  Palacky  svarede  ved  et  aabent  Flyveblad,  som  han 
under  Titlen  af  »En  Stemme  om  Østrigs  Tilslutning  til  Tydsk- 
land« tilstillede  Præsidenten  for  »der  Funfziger-Ausschuss« 
i  Frankfurt,  Hr.  Soiron.  Han  skrev  her,  at  han  hverken  i 
egen  Person  eller  ved  i  Stedet  for  sig  at  sende  en  anden 
•paalidelig  Patriot«  kunde  rette  sig  efter  Indbydelsen,  og  ban 
forklarede  sine  Grunde. 


Breve  fra  Prag.  111 

■Jeg  er«,  skriver  han  saaledes,  •ingen  Tydsker,  føler  mig 
i  det  Mindste  ikke  som  en  Tydsker,  og  som  en  blot  menings- 
og  villieløs  Ja-Herre  have  De  dog  vistnok  ikke  villet  kalde 
mig;  følgelig  maatte  jeg  i  Frankfurt  enten  fornægte  mine 
Følelser  og  hykle  eller  og  ved  given  Leiiighed  tage  lydelig 
til  Gjenmæle.  Til  det  Første  er  jeg  for  aaben  og  fri ,  til  det 
Aodet  ikke  dristig  og  hensynsløs  nok;  jeg  kan  nemlig  ikke 
bringe  det  over  mit  Inerte  ved  Mislyd  at  forstyrre  nogen 
Harmoni,  som  jeg  ikke  blot  finder  ønskelig  og  glædelig  i  mit 
eget  Huus,  men  ogsaa  hos  min  Nabo«. 

»Jeg  er  en  Bøhmer  af  slavisk  Stamme  og  har  med  det 
lidet,  som  jeg  besidder  og  formaaer,  heelt  og  for  stedse  viet 
mig  til  mit  Folks  Tjeneste.  Dette  Folk  er  nu  vel  kun  lille, 
roen  det  var  altid  et  eiendommeligt  og  for  sig  bestaaende; 
dets  Herskere  have  i  Aarhundreder  taget  Deel  i  de  tydske 
Fyrsters  Forbund,  mefi  selv  har  det  aldrig  regnet  sig  til  det 
lydske  Folk  og  er  ikke  heller  af  Andre  gjennem  Aarhundre- 
ders  Løb  nogensinde  blevet  regnet  dertil.  Hele  Bøhmens 
Forbindelse  først  med  det  hellige  romerske  Rige,  derpaa  med 
det  tydske  Forbund,  var  altid  kun  et  reent  Regale,  hvorom 
det  bøhmiske  Folk,  de  bøhmiske  Stænder,  neppe  nogensinde 
>idste  Noget.  Denne  Kjendsgjerning  er  vel  alle  tydske  Historie- 
forskere lige  saa  godt  bekjendt  som  mig  selv,  og  skulde  den 
dog  endnu  af  Nogen  drages  i  Tvivl,  er  jeg  beredt  til  paa  rette 
l'id  og  Sted  at  gjøre  den  soleklar.  Selv  om  man  antager 
—  hvad  der  iøvrigt  stedse  er  blevet  bestridt  af  bøhmiske 
Publicister  — ,  at  den  bøhmiske  Krone  nogensinde  har  staaet 
i  et  Lehnsforhold  til  Tydskland,  kan  det  dog  ikke  falde  nogen 
Historiekyodig  ind  at  ville  drage  Bøhmens  tidligere  Souverænitet 
og  Autonomi  indad  til  i  Tvivl.  Hele  Verden  veed,  at  de 
tydske  Keisere  som  saadanne  aldrig  have   havt  det  Mindste 


112  Breve  fra  Prag. 

at  skaffe  med  det  bøhmiske  Folk,  at  hverken  den  dømmende 
eller  udøvende  Magt  tilkom  dem  i  og  over  Bøhmen,  at  de 
ikke  nogensinde  kunde  drage  Tropper  eller  andre  Regalier 
ud  af  Landet,  at  Bøhmen  med  dets  Kronlande  ikke  blev  regnet 
til  nogen  af  de  forhenværende  ti  tydske  Kredse,  at  Rigs- 
kammerrettens  Kompetence  aldrig  strakte  sig  over  dette  Land 
o.  8.  V.,  og  at  altsaa  hele  Bøhmens  hidtilværende  Forbindelse 
med  Tydskland  maa  opfattes  og  ansees  som  et  Forhold  ikke 
af  Folk  til  Folk,  men  af  Hersker  til  Hersker.  Naar  man  derfor 
nu  fordrer,  at  man  skal  gaae  ud  over  det  hidtilværende  Fyrste- 
forbund, og  at  Bøhmens  Folk  skal  forbinde  sig  med  det  tydske 
Folk,  saa  er  dette  et  i  det  Mindste  nyt  og  for  enhver  historisk 
Retsbasis  blottet  Krav,  som  jeg  for  min  Person  ikke  føler  mig 
berettiget  til  at  efterkomme,  saa  længe  jeg  ikke  dertil  erholder 
noget  udtrykkeligt  og  fuldgyldigt  Mandat«  *). 

Den  Maade,  hvorpaa  Palacky  saaledes,  da  han  for  første 
Gang  traadte  frem  paa  den  politiske  Skueplads,  havde  taget 
Ordet  for  det  elskede  Fædreland,  vandt  levende  Bifald  hos 
hans  Landsmænd,  og  fra  denne  Tid  især  blev  han  efter 
større  Maalestok  end  tidligere  ogsaa  en  Leder  for  sit  Folk  i 
politisk  Henseende  —  indsigtsfuld,  forsigtig,  udholdende,  ærlig, 
uegennyttig,  uden  en  Folketribuns  glimrende  Egenskaber,  roen 
ogsaa  uden  de  Skyggesider,  der  pleie  at  følge  med  en  saadan. 
Og  ligesom  hans  Landsmænds  Bifald  havde  fulgt  ham,  idet 


*)  Palackfs  Flyveøkrift,  der  er  dateret  Prag  den  Ilte  April  1848.  havea  no 
gjenoptrykt  i  hans:  Gedeokblåtter.  Auswahl  von  Denkschrifteo,  Aufsåtxeo 
oud  Briereo  aua  den  letxten  funfzig  Jahren.  Prag.  1874.  S.  149—155. 
En  nærmere,  med  Palack^a  anførte  Ord  stemmende  Fremstilling  og 
Regrilndelse  af  Kronen  Bøhmens  statsreUige  Forhold  til  Tydskland 
giver  Joseph  Kalousfk,  hlinige  Grundlagen  des  bohmischen  Staatsrechtes. 
Prag.  1871. 


Bre?e  fra  Prag.  113 

hao  gjorde  den  Naturret  gjældende,  at  intet  Folk  paa  Jorden 
er  berettiget  til  at  fordre ,  at  Naboen  skal  begaae  Selvmord 
til  Fordeel  for  det,  saaledes  fulgte  det  ham  ogsaa,  da  han 
tillige  med  sit  vægtige  Ord,  som  senere  Jellachich  med  Sværdet, 
optraadte  til  Fordeel  for  det  østrigske  Monarki.  Det  var  den- 
gaog,  at  han,  endnu  ei  fri  for  Illusioner  om  den  hos  Tydskerne 
i  den  nyere  Tid  herskende  Tænkemaade ,  fremsatte  som  sin 
Meuing,  at  »dersom  Østrig  ikke  existerede,  maatte  man  gjøre 
de  yderste  Anstrengelser  for  hurtigst  muligt  at  skabe  et  saa- 
daDti.  Han  ^ilde  kun,  at  i  det  østrigske  Monarki  skulde 
berefler  alle  anerkjendte  Nationaliteter  staae  som  ligeberet- 
tigede, dets  politiske  System  skulde  ikke  længer  søges  i  Cen- 
tralisationen, men  i  en  Foederation  eller  Dnion.  Metternich  var 
efter  hans  Mening  ikke  blot  falden  som  Frihedens  Fjende, 
men  ogsaa  fordi  han  havde  været  den  uforsonlige  Fjende  af  al 
slavisk  Nationalitet  i  Østrig.  Og  med  Undtagelse  af  nogle 
faa  og  lidet  betydende  Yngre,  der  allerede  troede  Tiden  moden 
for  en  fuldkommen  »Panslavisme« ,  bleve  Palackys  Ord  da 
tjgsaa  dengang  ligesom  et  Program  for  alle  de  østrigske 
Slaver  overhoved.  Hos  Tydskerne  fandt  hans  Færd  derimod 
%ort  Misbilligelse.  Tingene  vare  allerede  dengang  komne 
saa  vidt,  at  ikke  blot  Herredømmet  i  Italien  var  blevet  op- 
givet af  de  Fleste,  men  at  man  fra  det  tydsk-østrigske  og  det 
tnagyariske  Demokraties  Side  var  bleven  enig  om  at  dele 
Resten  af  Monarkiet.  I  Bøhmen  selv  fattedes  der  blandt  den 
lydske  Befolkning  ikke  ivrige  Ordførere  for  det  berammede 
Frankfurter-Parlament  og  det  paatænkte  tydske  Keiserrige,  og 
lier  dannede  Tydskerne  nu  i  Modsætning  til  Bøhmernes  »Na- 
tiooaludvalg«  en  egen  tydsk  »konstitutionel  Forening«.  Aller- 
sl*rkeBt  fremtraadte  dog  Vildtydskeriet  i  Wien,  hvor  en  foran 
den  keiserlige  Residents  sammenløben  Hob  af  Studenter  stak 

8 


114  Bre^e  fra  Prag. 

Keiseren  selv  den  nyopfundne  trefarvede  tydske  Fane  i  Haan- 
den,  og  det  østrigske  Ministerium,  i  hvis  Spidse  Friherre 
Pillersdorf  endnu  stod,  lagde  mere  Vægt  paa  de  wienske 
Studenters  Skrig  end  paa  Stemningen  i  de  andre  østrigske 
Lande.  Ogsaa  for  Bøhmens  Vedkommende  lod  Pillersdorf 
udskrive  Valg  til  Frankfurt,  men  ligesom  han  forgjæves  havde 
søgt  at  vinde  Palacky  ved  at  tilbyde  ham  —  Protestanten  — 
det  østrigske  Ministerium  for  Kirke-  og  Underviisningsvæsen, 
saaledes  blev  det  ligeledes  frugtesløst,  at  ogsaa  det  saakaldie 
Funfziger-Ausschuss  i  Frankfurt  sendte  tre  af  sine  Medlemmer 
til  Prag  for  her  at  bringe  det  bøhmiske  Nationaludvalg  paa 
andre  Tanker.  Da  en  tydsk  Doktor  Schilling,  der  havde  ledsaget 
de  tre  Deputerede,  i  denne  Anledning  fremkom  med  Trudsler, 
talte  om,  at  Bøhmerne,  naar  de  ikke  faldt  til  Føie,  skulde 
tvinges  med  det  skarpe  Sværd,  fremkaldte  denne  ugjæstlige 
Optræden  igjen  Opæggelse  paa  den  anden  Side;  de  éechiske 
Studenter  trængte  ind  i  den  tydske  konstitutionelle  Forening,  hvor 
de  frankfurtske  Deputerede  vare  tilstede,  og  fremkaldte  herved 
saa  stor  Forskrækkelse,  at  de  Forsamlede  løb  fra  hverandre, 
og  at  Foreningen  herefter  kun  vovede  hemmelig  at  holde 
Møde.  Da  Valget  til  Frankfurt  skulde  foregaae  i  Prag,  ind- 
stillede der  sig  her  kun  tre  Personer  som  Vælgere,  saa  at 
intet  virkeligt  Valg  kunde  flnde  Sted,  og  paa  samme  Maade 
gik  det  ogsaa  overhoved  til  i  de  forskjelUge  andre  Valgkredse 
i  Bøhmen,  kun  med  Undtagelse  af  de  af  Tydskerne  beboede 
Grændseegne. 

Den  30te  April  eller  Dagen  efter,  at  det  fremmede  Over- 
mod havde  fremkaldt  hiint  Optrin  i  den  tydske  konstitutio- 
nelle Forening,  sammentraadte  en  Deel  slaviske  Notabiliteter 
i  Pnig  og  vedtoge  som  en  Protest  mod  de  frankfurtske  Over- 
greb at  udstede  en  Indbydelse  til  alle  slaviske  Folk  i  Østrig 


Breve  fra  Prag.  X15 

om  at  lade  sig  repræsentere  paa  en  Kongres,  der  kunde 
raadslaae  om  deres  fælleds  Interesser.  Til  den  bestemte  Tid 
oplevede  da  ogsaa  den  gamle  bøhmiske  Kongestad  at  see 
Sammentrædelsen  af  et  Selskab,  der  ikke  var  mere  nyt  for 
(let  øvrige  Europa  end  for  Slaverne  selv.  Den  1ste  Juni  1848 
aaboedes  den  store  slaviske  Kongres  i  Prag  med  en  fælleds 
Gudstjeneste  i  Teynkirken,  i  den  hellige  GyriUus*s  og  den  hellige 
Methodius'^s  Kapel,  hvorpaa  Medlemmerne  i  Procession  begave 
sig  til  den  store  Sal  paa  den  saakaldte  Sophie-Ø  (Zofinsky 
»drav)  i  Moldau  og  her  begyndte  deres  Forhandlinger.  Det 
var  den  første  Gang  i  Historien,  at  Repræsentanter  for  en 
Folkestamme,  der  kunde  tælle  80  Millioner  Mennesker,  havde 
samlet  sig  fra  fjerne  Egne  for  at  pleie  Raad  om  fælleds  Interes- 
ser. Skjønt  nogle  enkelte  Repræsentanter  ikke  heller  manglede 
for  de  under  den  russiske  og  tyrkiske  Regjering  hørende 
slaviske  Folk,  dog  alene  som  indbudte  Gjæster  og  uden  gyldig 
Stemme  ved  Raadslagningerne ,  vare  imidlertid  de  fleste  af 
Forsamlingens  Medlemmer  kun  østrigske  Slaver.  I  Kongres- 
sen holdtes  daglige  Møder  af  tre  forskjeliige  Sektioner;  disse 
vare  en  bøbmisk-måhrisk-slovakisk,  en  polsk-ruthenisk  og  en 
kroatisk-serbisk ,  og  Forhandlingerne  dreiede  sig  væsentlig 
Un  om  de  østrigske  Slavers  sproglige  Tilnærmelse  indbyrdes 
og  om  deres  Ligeberettigelse  med  de  andre  Nationaliteter. 
Dog  finder  man  ogsaa  i  Forliandlingeme  en  Protest  fra  Kon- 
gressen mod  den  vilkaarlige  Sønderriveise  af  Storhertugdøm- 
met Posen,  som  den  preussiske  Regjering  dengang  vilde 
gjennemføre,  for  at  Tydskeme  ikke  der  skulde  komme  i  Mi- 
noritet, ligeledes  de  af  Forsamlingen  udtalte  Forventninger 
om,  at  den  preussiske  og  den  sachsiske  Regjering  dog  endelig 
nu  vilde  høre  op  med  deres  planmæssig  drevne  Denationaii- 
sering  af  de   i   Schlesien,    Lausitz,   Posen,    Øst-    og    Vest- 

8* 


116  Bre^e  fra  Prag. 

Preussen  levende  Slaver ,  Udtalelsen  af  det  Haab ,  at  en 
hjerteløs  Politik  ikke  længer  vilde  forhindre  de  i  Tyrkiet 
levende  Slaver  i  ogsaa  at  udvikle  deres  Nationalitet  og  at  gjere 
den  naturligen  gjældende,  endelig  endog  et  Forslag  om  »en 
almindelig  europæisk  Folkekongres  til  Udjevning  af  alle  inter- 
nationale Spørgsmaal«. 

Jeg  har  kjendt  Tydskere  nok,  der  for  ramme  Alvor  paa- 
staae,  at  Cecherne  paa  hiint  Tidspunkt  i  Aaret  1848  tænkte 
paa  at  foranstalte  en  siciliansk  Vesper  for  alle  Landets  ger- 
manske Indbyggere,  og  m^in  kan  endnu  i  Bøhmen  træffe  dem, 
som  forfægte  denne  Urimelighed,  der  alene  kan  forklares  som 
en  Følge  af,  at  Samvittigheden  talte  til  Herrerne  om,  hvor 
hovmodigen  de  saa  længe  havde  misbrugt  den  seivtagne  Magt 
til  at  undertrykke  et  fremmed  Folk.  Den  ældre  Ringeagt  og 
Haan  mod  Cecherne  var  en  kort  Stund  bleven  afløst  af  en 
Frygtens  Aand,  hvorunder  Tydskerne  selv  nu  gjentoge  de  Ord, 
som  Grev  Joseph  Mathias  Thun,  Faderen  til  Grev  Leo  Thun, 
faa  Aar  forud  uden  Frugt  havde  yttret  til  dem  i  en  Anbefaling 
af  Slavismen  i  Bøhmen:  »Lader  os  taale  hverandre  som  Brødre, 
lader  os  alle  være  Bøhmere«  ^).  Men  snart  indfandt  sig  dog 
atter  det  gamle  Hovmod,  og  man  higede  kun  efter,  at  Cecherne 
paa  en  eller  anden  Maade  kunde  give  Militærmagten  en  An- 
ledning  til  at  nedslaae  hele  det  nationale  Liv;  fra  C^echernes 
Side  paastaae  £nkelte  endog,  at  de  Stemmer,  der  den  anden 
Pintsedag  opfordrede  til  det  Tog  forbi  Generalkommando- 
bygningen,  som  endelig  lod  Soldaterne  skride  ind,  vare  i 
Tydskernes  Sold.  Ogsaa  her  kom  dog  Ulykken  vistnok  nær- 
mest fra  saadanne  overspændte  Hoveder  og  fordærvelige  Folke- 


M  Der  Slawismus  in  Bohmen.    Besprocheii  voo  Jos.  Malh.  Grafen  v.  Thun 
Prag.  1845.    S.  23. 


Breve  fra  Prag.  117 

ledere,  som  Februarrevolutionens  ulykkebringende  Aand  havde 
fremmanet,  og  for  hvilke  heller  ikke  Bøhmen  var  blevet  reent 
forskaanet,  der  nu  haanede  de  Klogskabshensyn,  som  Statens 
beUenkelige  Forhold  paalagde  Fædrelandsvennerne,  talte  til 
den  umodne  Ungdom  om,  at  man  burde  sætte  Friheden  over 
Nationaliteten,  og  ved  saadanne  Talemaader  gik  Tydskemes 
og  Magyarernes  Ærinde,  idet  disse  to  Nationer  netop  bestandig 
rørte  Friheden  og  Ligheden  i  Munden  for  ved  disse  smukke 
Stikord  at  bringe  Slaverne  under  Aaget.  Folkelederne  søgte 
at  vække  Mistro  til  den  forestaaende  bøhmiske  Landdag,  fordi 
dens  Sammensætning  ikke  var  dem  demokratisk  nok,  og  den 
kommanderende  General  i  Bøhmen,  Feltmarschal-Lieutenant, 
Fyrst  Windischgr&tz,  gav  dem  ved  nogle  ukloge  Foranstaltnin- 
ger en  let  Anledning  til  at  ophidse  Mængden.  Ligesom  det 
religiøse  og  nationale  Liv  var  smeltet  sammen  i  den  Periode 
af  Bøhmens  Historie,  der  strækker  sig  fra  Hussitismens  Be- 
gyndelse indtil  Slaget  paa  det  hvide  Bjerg,  saaledes  havde 
man  ogsaa  i  Prag  i  Foraaret  1848  seet  den  gamle  religiøse 
Opposition saand  reise  sig  ved  Siden  af  den  nationale  Be- 
vægelse. Den  bekjendte,  senere  i  Klagenfurth  som  Fange  levende 
cechiske  Præst  Kossuth,  en  Navnefælle,  men  ingen  Slægtning 
lil  den  magyariske  Folke  tribun,  holdt  i  »Jesuitergaden«  — 
eller,  som  den  herefter  er  bleven  kaldt,  »Carlsgaden«  —  Præ- 
dikener, hvori  en  fuldkomment  hussitisk  Aand  atter  udtalte 
^'^9  ^^  P<^^  »Hestetorvet«  —  eller  »Venzelpladsen«,  som  man 
nu  ogsaa  har  villet  omdøbe  det  —  holdtes  af  andre  katholske 
Geistlige  ligeledes  under  aaben  Himmel  Messer  i  Folkesproget, 
der  overværedes  af  Tusinder  af  Tilhørere.  Da  en  af  disse 
•slaviske  Messer«  var  til  Ende  om  Formiddagen  den  12te  Juni, 
anden  Pintsedag,  og  den  største  Deel  af  Tilhørerne  allerede 
havde  adspredt  sig,  var  det,  at  enkelte  Stemmer  lod  sig  høre. 


118  Brete  fra  Prag. 

der  foresloge  Resten  at  drage  i  samlet  Skare  gjennem  Staden 
og  navnlig  forbi  Generalkommandohuset,  nu  Sædet  for  Land- 
retten. Ved  dette  stødte  Hoben  sammen  med  en  Afdeling 
Soldater,  der  spærrede  den  Veien,  fordi  der  allerede  i  nogle 
Dage  havde  gaaet  Rygte  om,  at  Studenterne  vilde  bringe  Fyrst 
Windischgråtz  en  Kattemusik.  Da  Folkeskaren  ikke  vilde 
vende  om,  kom  det  her  til  en  Kamp,  medens  Windischgråtz 
endnu  selv  saa  til  fra  Vinduerne.  Et  af  de  første  Skud,  efter 
hvad  der  siges  af  en  Polytekniker  ved  Navn  Maux,  der  nu 
lever  landflygtig  i  Schweiz  eller  Amerika,  traf,  som  bekjendt,  i 
Stedet  for  Fyrsten,  hvem  det  var  tiltænkt,  hans  ved  Siden  af 
ham  i  en  Vinduesfordybning  staaende  og,  som  det  forsikkres, 
ham  kun  om  Mildhed  anraabende  Hustru.  Hun  var  en  Søster 
til  den  senere  ogsaa  i  Danmarks  Historie  tilstrækkelig  be- 
kjendte,  i  Aaret  1852  afdøde  Ministerpræsident  Fyrst  Felix 
Schwarzenberg  og  en  Datter  af  den  Fyrstinde  Schwarzenberg, 
der  omkom  ved  den  bekjendte  Brand  i  Aaret  1810,  som  for- 
styrrede den  af  hendes  Svoger,  Østrigs  daværende  Ambassadør 
i  Paris,  givne  Fest  i  Anledning  af  Napoleons  Formæling  mod 
Marie  Louise.  Fortællingerne  om,  hvad  der  var  skeet  ved 
Generalkommandohuset,  fremkaldte  stor  Ophidselse  i  Staden, 
ogsaa  i  Prag  hørte  man  nu  i  Aaret  1848  Raabene  »Barrikadtff 
Barrikady^,  Kampen  var  især  heftig  om  Hovedbarrikaderne, 
der  af  de  bøhmiske  Studenter  forsvaredes  ved  Taarnet,  som 
danner  Indgangen  fra  Staden  til  den  gamle  Bro,  ved  Univer- 
sitetet og  ved  det  fædrelandske  Museum,  og  efter  at  man 
havdt  stridt  indtil  den  14de  Juni,  rømmede  Fyrst  Windischgråtz 
Staden  og  lod  sine  Tropper  besætte  Hradschin  og  de  andre 
omkring  Staden  liggende,  senere  i  den  nyeste  Tid  omhyggelig 
befæstede  Høider.  Efter  hastigt  at  have  draget  Forstærknin- 
ger til  sig,  begyndte  han  herfVa  om  Aftenen  den  16de  Juni 


c 

! 

f  Brete  fra  Prag.  119 

I 

at  beskyde  Staden ,  hvis  Forsvarere  vel  vare  blevne  forøgede 
ved  nogen  Tilstrømning  fra  den  paa  sin  lovede  Emancipation 
Qtaalmodig  ventende  Landbefolkning  ^),  men  som  nu  forsvars- 
løse Uge  over  for  Kanonerne,  og  navnlig  efter  at  de  nærmest 
ved  den  gamle  Bro  liggende  Bygninger  vare  afbrændte,  snart 
ikke  fandt  nogen  anden  Udvei  levnet  end  ubetinget  Under- 
kastelse.  Nu  paafulgte  Beleiringstilstanden,  og  Windischgråtz 
blev  af  Tydskerne  baade  i  og  udenfor  Østrig  bestormet  med 
Adresser,  der  takkede  ham  som  en  Frelser,  der  havde  gjort 
eo  Ende  paa  Slavismen  ^).  Thi  som  en  Følge  af  Opstanden 
i  Pintseugen  var  ikke  blot  den  slaviske  Kongres  strax  bleven 
afbrudt,  inden  den  havde  fuldendt  sine  Årbeider,  men  ogsaa 
den  Indkaldelse  af  den  bøhmiske,  konstituerende  Landdag, 
som  den  fra  Wien  til  Innsbruck  flygtede  Keiser  Ferdinand 
her  imidlertid  allerede  havde  fastsat,  blev  nu  aldrig  kundgjort, 
og  den  bøhmiske  Regjeringspræsident  Grev  Thun  fik  sin  Af- 
sked  fra  dette  Embede.  Cecherne  opgave  vel  ikke  destomindre 
endnu  ikke  deres  Haab  om  den  nationale  Ligegjørelse ,  som 
de  vedblivende  tænkte  at  kjøbe  med  det  Blod,  der  af  slaviske 
og  navnlig  af  bøhmiske  Soldater,  baade  i  Italien  og  i  Ungarn, 
i  saa  stort  et  Maal  blev  udgydt  for  Opretholdelsen  af  Keiser- 
staten, til  hvis  Ihukommelse  man  nu  i  Prag,  paa  en  af  Ba- 


*)  Afskaffelsen  af  Hoverivæsenet  og  af  de  andre  nedarvede  Baand ,  der 
endnu  gjorde  Bondestanden  ufri,  blev  først  iværksat  efter  en  af  Kei- 
seren  den  7de  September  1848  saniLtioneret  Lov. 

^  I  Anledning  af  disse  Takadresser  fandt  imidlertid  Fyrst  Windischgråtz 
selv  sig  forpligtet  tU  i  en  Erklæring,  dateret  Prag  den  22  Jani  1848 
og  aftrykt  i  Prager  constituUonelle  Zeitong,  at  udtale,  »dass  ich  die 
Waffengewait  keinesioegs  zu  einem  Parteikampfe  der  NaxionalUåten, 
sondern  zar  Bekåmpfung  eines  offenen  Aufruhrs  bemussigt  war«. 
Nachtrag  za  dem  offenen  Schreiben  an  Herrn  Johann  Slawick  in  Be- 
treff  der  Ereignisse  in  der  Pflngstwoche  1848.  Von  Leo  Grafen  von 
Thao.    Mit  urkundlichen  Belegen.    Prag.  1849.    S.  24. 


120  Bre?e  fra  Prag. 

Btionerne,  seer  et  af  Grevinde  Schlick  bekostet  MoDument,  der 
forestiller  den  bøhmiske  Løve  med  Indskriften:  »Til  Erindring 
om  de  i  Aarene  1848  og  1849  faldne  keiserlig-kongelige 
Krigere  fra  Bøhmen«,  og  der  for  saa  vidt  ogsaa  kan  siges  at 
have  fundet  nogen  Anerkjendelse  hos  Regjeringen,  som  Kei- 
seren  har  skjænket  hundrede  af  de  Piemonteserne  fratagne  Ea- 
noner  til  det  store  Radetzky-Monument,  der  af  den  bøhmiske 
Kunstforening  bliver  opreist  paa  Opgangen  til  Hradschin  og 
skal  forestille  Marschallen  med  Fane  i  Haanden  paa  et  af 
hans  Soldater  baaret  Skjold  ^).  Men  i  national  Henseende  blev 
dog  Lønnen  ingen  anden,  end  at  den  Tydskhed,  som  Advo- 
katerne og  Professorerne  i  Frankfurt  havde  tiltænkt  BøhmeD, 
senere  i  næsten  lige  saa  fulde  Skaaler  bragtes  Landet  under 
den  fornyede  østrigske  Absolutisme,  der,  efter  at  en  Heelstats- 
forfatning  først  var  bleven  oktroyeret  den  4de  Marts  1849, 
senere,  endog  uden  at  denne  nogensinde  var  prøvet,  den  31te 
December  1849  ogsaa  erklærede  den  for  ophævet.  Thi  der 
kan  dog  neppe  tænkes  nogen  meget  større  Tydskhed  end  deD, 
der  efter  saa  stor  en  Maalestok  strax  tilbageførte  det  tydske 
Sprogs  Overherredømme,  der  regner  Cecherne  alt  det  til  For- 
brydelse, som  hos  Tydskerne  skal  gjælde  for  Dyd,  der  med  Uviliie 
seer  ned  paa  den  originale,  nationale  Litteratur,  som  vedbliver  at 
fremkomme  under  de  utaknemligste  Vilkaar,  medens  de  i  Bøh- 
men fødte  Tydskere  her  kun  pleie  at  leve  af  Udlandets  Produkter 
og  sjeldent  have  frembragt  noget  Selvstændigt,  —  der  paalægger 
Lærerne  at  indskærpe  deres  Disciple,  hvorledes  den  østrigske 


t 


)  Deo  uoTærende  grevelige  Familie  Radetcliy  (egeuUig  Radecky  a(Radec) 
er  en  ældgammel  bøhmisk  Slægt;  den  tappre  Fcllherre,  Grev  Joseph 
Wenzel  Radetzky,  der  Især  har  gjort  Navnet  berømt,  er  ogsaa  eo  af 
Røhmens  Sønner,  han  blev  1  Aaret  1766  født  i  Trebnic  ved  Selcan. 
Vlasak,  Der  allbohmische  Adel.    S.  100—101. 


Breve  fira  Prag.  121 

Statogsaa  i  f^eo^ra/)AM*  Henseende  danner  »et  naturligt  Eéie«, 
og  som  endog  har  bragt  det  til,  at  man  fra  Ministeriet  lader 
eo  Dr.  Wurzbach  udgive  en  periodisk  »Oversigt  over  den 
Bstrigske  Litteratur«. 

Det  tungsindige  Præg,  der  i  Almindelighed  karakteriserer 
Tecbernes  Væsen,  hviler  nu  i  ualmindelig  Grad  over  de  Mænd, 
der  især  have  repræsenteret  den  nyere  Tids  nationale  Stræben. 
Om  der  muligen  ogsaa  heri  blander  sig  nogen  Misfornøielse 
med  den^ei,  som  man  valgte  i  Krigsaarene,  og  som  dengang 
iod  Slaverne  bringe  saa  store  Ofifre  for  at  opretholde  Eeiser- 
staten,  drister  jeg  mig  ikke  til  at  afgjøre.  Det  er  ikke  blot 
af  Hensyn  til  den  Forsigtighed,  som  de  pinefulde  Forhold 
paabyde,  ikke  blot  fordi  Systemet  ei  taaler  Talefrihed,  at  man 
i  Bøhmen  i  Førstningen  ikke  gjerne  berører  den  nationale 
Sags  Stilling,  det  er  ogsaa  af  en  øiensynlig  Forstemning  og 
af  et  kun  altfor  hyppigt  Mismod,  der  paa  mange  Maader 
lægger  sig  for  Dagen:  Et  saadant  er  det,  naar  Palacky  nu 
har  opgivet  Tanken  om  at  ville  fuldføre  sin  Historie  lige  indtil 
Slaget  paa  det  hvide  Bjerg  og  i  Stedet  derfor  allerede  vil 
standse  ved  Kong  Ferdinand  Ts  Valg,  hvad  der  iøvrigt  vel 
for  saa  vidt  mindre  turde  beklages,  som  Manglen  paa  de 
levende  Farver,  man  maaskee  stundom  kan  savne  i  hans  ud- 
mærkede Tegning,  her  nødvendigviis  vilde  lade  sig  føle  langt 
mere.  Paa  en  anden  Maade  møder  den  samme  Forstemning, 
naar  man  i  Modsætning  til  den  Sympathi  for  den  østrigske 
Keiserfamilie,  der  under  Krigsaarene  var  den  herskende,  nu 
træffer  en  afgjort  Forkjærlighed  for  den  russiske  Regjering. 
Cecheme  staae  dog  ikke  Russerne  Qernere,  end  at  Kosak- 
kerne paa  deres  Tog  igjennem  Bøhmen  i  Aaret  18t3  kunde 
gjore  sig  forstaaelige  for  Landfolket,  og  de  fremragende  Mænd 
blandt  de  østrigske  Slaver,  af  hvilke  man  træffer  flere  deko- 


122  Brete  fra  Prag. 

rerede  med  russiske  Ordner,  uden  at  de  have  den  samme 
Ære  i  det  med  Ordensdekorationer  ellers  rigelig  forsynede 
Østrig,  have  overhoved  endelig  begyndt  mere  levende  at  ind- 
see,  at,  hvor  mangelfuldt  endog  Tydskemes  Forbund  altid  har 
været,  har  det  dog  hos  deres  østlige  Naboer  ligesom  i  de  skan- 
dinaviske Lande  for  en  meget  væsentlig  Deel  været  Savnet  af 
nogen  tilsvarende  politisk  Forbindelse,  som  den  tydske  Stam- 
me hidtil  kunde  takke  for  sin  overdrevne  Indblanding  i 
den  oprindelig  fremmede  og  uafhængige  Riger.  Medens 
Tydskerne  i  Bøhmen  ikke  lægge  Skjul  paa  deres  afgjorte 
Forkjærlighed  for  Preussen,  hvor  Kong  Frederik  II  allerede 
i- det  forrige  Aarhundrede  ikke  blot  havde  kastet  sine  Øine 
paa  Schlesien,  men  ogsaa  paa  Bøhmen,  og  det  kjendeligen 
er  en  medbestemmende  Grund  for  deres  Uvillie  mod  det 
^echiske  Væsen,  at  denne  Nationalitet  dog  altid  vilde  fore- 
trække Østrig  for  Preussen,  saa  man  omvendt  under  den 
sidste  Krig  i  Orienten  Cecherne  ikke  fordølge  deres  levende 
Deeltagelse  for  Russerne,  saa  at  enhver  for  Russerne  ugunstig 
Efterretning  fra  Krigsskuepladsen  vakte  almindelig  Bekymring 
og  Deeltagelse  i  det  éechiske  Prag.  Det  synes  derfor  vel 
muligt,  at  den  tydske,  germaniserende  Politik,  som  for  en 
saa  stor  Deel  har  havt  sin  Oprindelse  fra  det  egoistiske  Hen- 
syn til  Dynastiets  private  IVlagtinteresse ,  i  Længden  paa  den 
ene  eller  anden  Maade  ogsaa  vil  vise  sig  fordærvelig  for  den 
habsburgske  Æt. 

Johannes  v.  Mtiller,  Tydskernes  feirede  Historieskriver, 
pleier  gjerne  der,  hvor  han  omtaler  nogen  af  sine  Heltes 
Undergang,  at  udtrykke  sig  saaledes:  Han  tabte  Troen  til  sig 
selv  og'saa  faldt  han.  Sætningen  er  vistnok  mindre  nøiagti- 
gen  udtrykt,  for  saa  vidt  som  al  Tro  dog  tilsidst  kun  kan  grunde 
sig  paa  Naaden  ovenfra,  men  det  Samme,  som  han  har  til- 


Brete  fra  Prag.  123 

Mgtet,  tør  siges  om  Nationerne,  og  det  nationale  Mismod,  der 
DQ,  Ted  Siden  af  Uvillien  mod  de  tydske  Undertrykkere,  findes 
bos  Cecherne,  kan  derfor  vistnok  med  Grund  vække  Betæn- 
kelighed om  deres  Fremtid.  Paa  den  anden  Side  fremvise 
de  derimod  netop  nu  og  i  stedse  større  Grad  en ,  trods  det 
stedmoderlige  Tryk,  trods  de  ovenfra  for  al  national  Udvikling 
hermetisk  tillukkede  Porte,  dog  rigt  fremblomstrende  Littera- 
tur, som  den  tydske  Journal -Phraseologi  ikke  vil  kunne 
bortdemonstrere ,  ligesom  det  Ord,  som  man  har  tillagt  den 
afdøde  Fyrst  Felix  Schwarzenberg ,  at  man  vel  kan  støtte  sig 
paa  Bajonetter,  men  ikke  sætte  sig  paa  dem,  ogsaa  fremdeles 
vil  blive  gjældende  om  enhver  Tingenes  t Ordning«,  der  alene 
er  grundet  paa  fremmed  Indblanding  og  fremmed  Vold. 
Mig  har  det  forekommet,  som  om  Tydskheden  og  det  hele 
Regjeringssystem  især  tydeligen  røber  Svaghed  ved  den  for 
de  germaniske  Herrer  kun  lidet  hæderlige,  altfor  synlige  Frygt, 
der  stadig  nægter  Slaverne  at  kæmpe  med  Uge  Vaaben. 
Dersom  de  slaviske  Folk  i  Østrig  og  navnlig  Cecherne 
virkelig  vare  Nationaliteter,  som  af  naturlige,  nødvendige 
Aarsager  laae  for  Døden,  som  Himlen  selv  havde  opgivet, 
da  behøvede  de  tydske  Braminer  ikke  saaledes  som  nu  at 
nægte  disse  stakkels  nationale  Parias  Lys  og  Luft  i  de  Øie- 
blikke,  som  endnu  vare  dem  levnede,  de  behøvede  ikke  at 
komme  i  Affekt  ved  det  mindste  Tegn  paa,  at  Livet  endnu 
pulserer.  Ved  Koncerter  i  Prag  bruger  man,  ligesom  ved 
Musikforeningens  i  Kjøbenhavn,  gjerne  tydske  Texter,  men 
naar  stundom  en  bøhmisk  Sang  leilighedsviis  lyder,  og  Cecherne 
da  ikke  udeblive  med  deres  »fortræffelig,  fortræffelig«  (vybome, 
vyborn^)^  skjære  Tydskeme  let  Ansigter,  og  selv  har  jeg  ret 
levende  under  mit  Ophold  i  Prag  kunnet  sande  Rigtigheden 
af,  hvad  alierede  Balbin  for  saa  lang  Tid  siden  skrev  i  sin 


124  Braye  fra  Prag. 

Apologi  for  det  slaviske  Sprog,  at  Deinlig  »Tydskerne,  naar 
de  høre  Bøhmisk  tales  i  Bøhmen,  betragte  dette  som  en  For- 
nærmelse mod  sig  og  strax  ligne  de  kalkunske  Haner,  naar 
disse  reise  Kammen  og  feie  Jorden  med  Vingerne,  idet  de 
ikke  kunne  taale  at  høre  paa,  hvad  der  siges,  men  byde,  at 
man  skat  tie  stille  eller  pakke  sig  bort«  ^).  En  atienaarig, 
talentfuld  Hamburgerinde ,  en  Frøken  Frederikke  Gossmann 
fra  Burgtheatret  i  Wien,  optraadte  som  Gjæst  paa  det 
Mstændiske«  Theater  i  Prag,  hvor  hun  gjorde  stormende 
Lykke  i  »die  Grille«,  et  af  Charlotte  Birch-Pfeififer  efter  en 
Fortælling  af  Georges  Sand  bearbeidet  Skuespil.  Da  hun  efter 
den  underlige,  her  ogsaa  gængse  Skik  ved  sin  Afsked  fra 
Prag  blev  fremkaldt  ni  Gange,  tillod  hun  sig  tilsidst,  under 
Blomsterregnen,  paa  Bøhmisk  at  sige  Publikum  Godnat:  Dobrau 
noc  (udtalt  dobro  noz).  Da  var  det,  medens  Cechernes  Jubel 
frembrød,  som  om  det  fornemme  tydske  Selskab  med  det 
krigeriske  OfHceerspersonalc ,  hvis  Yndling  hun  havde  været, 
pludselig  var  blevet  stukket  af  en  Slange ;  man  maatte  næslen 
troe,  at  en  Udpibning  forestod,  og  den  næste  Dag  kunde  man 
i  Prag  allevegne  kun  høre  Tydskerne  tale  om  det  Forskræk- 
kelige, at  Demoiselle  Gossmann  havde  sagt:  Dobrau  noc. 
Men  der  synes  dog  i  Sandhed  at  være  noget  brøstfældigt  i 
den  hele  Status,  hvor  en  saadan  Rystelse  kan  afstedkommes, 
fordi  en  ung  Pige  i  et  uforsigtigt  Øieblik  og  under  saa  for- 
mildende Omstændigheder  begaaer  den  Feil  at  sige :  Dobrau  noc. 


*)  Ul  si  qucm  in  Ruhemia  bohemlce  loquentcm  audieriul  Theutoiitci,  Isdi 
exislimationem  siiam  puteiit,  crlstas  continuo  erigaut,  velut  mcleagrt- 
des  srii  galli  Indici,  alls  humum  verrant,  et  paUentiara  audieiido  prs- 
stare  noo  posslnt  jubeautque  siJere  aut  facessere.  Diasertatio  apoJo- 
geUca  pro  Jingua  Siavontca,  præcipue  Bohemica   p.  6. 


BreTe  fra  Prag.  125 

Dengang  disse  Breve,  der  stamme  £ra  et  Ophold  i  Behnien 
i  Aaret  1857,  fremkom  her,  bestod  endnu  i  hele  Østrig  ^det 
Bach 'ske  System^,  hvis  Absolutisme  paa  flere  Maader  kunde 
minde  om  det  terroristiske  Regjeringssystem  under  Keiser  Fer- 
dinand II.  Siden  kom  der  vistnok  Øieblikke,  der  gave  Haab 
om,  at  der  skulde  aabne  sig  en  bedre  Fremtid  for  Cecherne, 
meo  disse  Øieblikke  bleve  snart  kun  fulgte  af  grusomme  Skuf- 
felser. Efter  den  italienske  Krig  i  Aaret  1859,  der  Syd  for 
Alperne  gav  det  tydske  Herredemme  et  saa  alvorligt  Knæk  og 
allerede  syntes  at  skulle  medføre  Ostrigs  Opløsning,  blev  Minister 
Bach  afskediget  i  August  1859,  og  i  den  østrigske  Stat  begyndte 
atter  de  konstitutionelle  Forsøg.  Først  blev  det  østrigske  Rigs- 
raad,  der  hidtil  kun  havde  været  et  af  Erkehertugerne  og  af 
Personer  i  høie  Embedsstillinger  sammensat  Statsraad,  ved  en 
den  dte  Marts  1860  udstedt  Indkaldelse  af  nye  Medlemmer  af 
Keiseren  omskabt  til  det  forstærkede  Rigsraad,  der  paa  sin  Maade 
kom  til  at  svare  til  Rigsraadet,  som  i  Danmark  fremkaldtes  ved 
Forordningen  af  26de  Juli  1854.  Da  Magyarerne,  om  endog 
efter  deres  udtrykkelige  Udsagn  kun  som  Privatpersoner,  ogsaa 
deeltoge  i  dette  forstærkede  Rigsraad,  der  traadte  sammen  den 
31te  Mai,  og  hvis  Indvilligelse  herefter  skulde  kræves  til  Paalæg 
&f  nye  Skatter,  bleve  her  de  aristokratiske  og  foederalistiske 
Elementer  overveiende  over  det  tydske  Parties  Eenhedstendentser, 
og  som  Resultat  af  Raadets  Forhandlinger  udkom  det  keiserlige 
noigjenkaldelige'*  Diplom  af  20de  Oktober  1860,  der  væsentlig 
bvilede  paa  den  samme  foederalistiske  Grundtanke,  hvorfor  alle- 
rede Palacky  i  Aarene  1848  og  1849  var  optraadt,  idet  det 
g&v  Udsigt  til  en  Forfatning,  der  vilde  tage  Hensyn  til  de  en- 
kelte Landes  historiske  Ret,  uden  Tvang  forene  dem  til  et  Hele, 
give  aUe  Nationaliteter  Ligeberettigelse,  og  saa  vidt  muligt  lovede 
<le  enkelte  Lande  Selvregjering.  Diplomet  gjorde  ogsaa  i  det 
Hele  taget  et  gunstigt  Indtryk  blandt  Autonomisterne,  men  dette 
kunde  ikke  siges  om  den  Maade,  hvorpaa  det  blev  gjort  gjældende 
ved  Rigsforfatningen  eller  Patentet  af  26de  Februar  1861.  Den 
polske  Grev  Agenor  Goluchovski,  der  i  Aaret  1859  var  bleven  kaldt 
til  Wien  og  udnævnt  til  Indenrigsminister,  og  som  særdeles  havde 
bidraget  til  Oktoberdiplomet,  var  efter  dettes  Antagelse  bleven  ad  ost 
*fTydskeren,  Ridder  v. Schmerling.  Denne  blev  dot  overdraget  at 
gjennemføre  de  af  Keiser  Frants  Joseph  i  Diplomet  udtalte  Hen- 
sigter, og  ligesom  den  af  denne  Minister  udarbeidede  Grundlov 
fremkom  som  en  ny  oktroyeret  Forfatning,  uden  nogen  saa  dan 
foregaaende  Medvirkning  af  de  forskjellige  Lande,  som  ved  An- 
tagelsen af  Keiser  Carl  VI*s  pragmatiske  Sanktion  i  det  forrige 


126  hnye  fra  Prag. 

Aarhundrede,  saaledes  var  Forfatningen  ogsaa  atter  kun  bleven 
et  nyt  Udtryk  for  de  centralistiske  Ideer,  der  havde  ved  den 
kun  saare  lidet  været  Spørgsmaal  om  at  indrømme  nogen  vir- 
kelig Autonomi.  Men  for  alle  ikke -tydske  Folk  i  Østrig  er 
Centralisation  eensbetydende  med  Germanisation.  Baade  af  egen 
Tilskyndelse  og  for  at  vinde  Sympathier  i  Tydskland  havde 
Schmerling  i  heieste  Grad  begunstiget  det  tydske  Element  i 
Østrig  saavel  ved  Ordningen  af  Valgene  til  det  nye  Rigsraad, 
som  Februarforfatningen  indførte,  som  ved  de  andre  samtidige 
Stat n ter,  der  ordnede  Valgene  til  de  forslgellige  særskilte  Land- 
dage. Saaledes  havde  navnlig  ogsaa  den  sch  merlingske  Valglov 
for  Bøhmens  Landdag,  der  hverken  stemmede  med  den  ældre 
fra  Tiden  førend  1848  eller  med  den  i  dette  Aar  lovede,  ved 
Hjælp  af  en  kunstig  Indretning  af  Valgkredsene  og  af  det  saa- 
kaldte  Gruppesystem,  som  det  senere  har  viist  sig,  tendentiøst 
sørget  for,  at  Tydskeme  kunde  sende  de  fleste  Repræsentanter 
til  Landdagen,  skjant  de  i  Landet  selv,  endog  efter  deres  egne 
Angivelser,  kun  udgjøre  de  to  Femtedele  af  Befolkningen.  Ma- 
gyarerne  (med  Kroater,  Slovaker,  Serbere)  vilde  aldeles  ikke  an- 
erkjende  det  nye  Rigsraad,  men  Cecherne  lode  sig  dog,  om 
endog  ei  uden  Reservationer  af  Bøhmens  gode  Ret,  i  Haab  om 
en  bedre  Udvikling,  ligesom  Polakkerne  repræsentere  i  Wien, 
medens  Kciseren  fra  sin  Side  den  Idde  April  1861  lovede  en 
til  ham  sendt  Deputation  fra  den  bøhmiske  Landdag  at  lade  sig 
som  sine  Forgængere  krone  i  Prag.  Da  Februarforfatningen 
imidlertid  havde  maattet  standses  ved  Manifestet  af  20de  Sep- 
tember 1865,  indtraadte  en  restituHo  in  integrum. 

Den  nye  Krig  med  Preussen,  der,  inden  nogen  anden  Ordning 
endnu  var  bragt  i  Stand,  igjen  førte  Ostrig  til  Afgrundens  Rand. 
lod  dets  tydskc  Politikere  indsee,  at  det  tydske  Elements  Herre- 
domme ikke  lod  sig  sætte  igjennem  i  hele  Monarkiet,  og  at  de 
maatte  opgive  Magten  i  Østen  for  at  bevare  den  i  Vesten.  I  det 
samme  Aar  1867,  hvori  Magyareme  opnaaede  deres  nye  Forfatning, 
udkom  den  2  Ide  December  den  yngste  Forfatning,  der  skulde  gja'Ide 
for  „Hans  Majestæts  øvrige  Lande"*,  og  hvorved  al  betydnings- 
fuld Lovgivning  for  disse  paa  denne  Side  af  Leitha  fremdeles 
og  yderligere  skulde  være  koncentreret  i  Wien.  Det  undgik 
ikke  Cecherne,  at  hele  denne  Dualisme  kun  var  en  politi.«k 
Maskine,  beregnet  paa  at  undertrykke  Slaverne,  og  de  vilde  ikke 
finde  sig  i,  at  Kongeriget  Bøhmen  kun  blev  gjort  til  en  Pro- 
vinds af  dette  nyskabte  Cisleithanien ,  hvorved  det  kunde  vtere 
udsat  for  i  Tiden  med  dette  at  overføres  i  „det  store  Fædre- 
lands"*   Skjød.     Den  bøhmiske  Landdag,  hvori  Cecherne  dengang 


Brete  fra  Pug.  127 

odgjorde  Fleertallet,    vægrede   sig   nn   gjentagende   ved  at  lade 
%  repræsentere  i  den  cisleithanske  Fælledsrepræsentation  i  Wien, 
og  denne  Modstand   blev   fortsat  gjenneni   flere  Aar,   skjemt   de 
Bje  éechiske  Blade  stadigen  undertryktes,  deres  Udgivere  idemtes 
nuDgeaarige  Fængselsstraffe,  og  Prag  endog  iAaretl868  i  læn- 
gere Tid  var  erklæret  i  Beleiringstilstand.     Træt  af  Tjdskemes 
hidtil  frugtesløse  Bestræbelser  for  at  opføre  en  Konstitution  paa 
den  centraliserende  Basis  foretrak  Keiser  Frants  Joseph  da  tilsidst 
selv  at  gaae  i  den    modsatte,   foedoralistiske  Retning,   idet  han 
den  6te  Februar  1871   overdrog  Statholderen  i  Øvre-Østrig,  Grev 
Hohenwart,    at  danne   et   nyt  Ministerium,    der  vel   ikke   vilde 
give  Afkald    paa   Statseenhedens    uundværlige   Attributer,    men 
ved  Siden  af  disse  vilde  give  alle  berettigede  Eiendommeligheder 
deres  Raaderum  og.  saa  vidt  muligt  tilfredsstille  Kravene  paa  den 
nationale  Ligeberettigelse.      £t   Par   af  Ministeriet  iHohenwarts 
Medlemmer   var  Cecher;    som   Justitsminister  indtraadte  nemlig 
Professor  Habietinek   og  som  Minister  for  Kultus  og  Underviis- 
ning  Ministerialraad  Joseph  Jeriéek,  der  ovenfor  er  bleven  omtalt 
^m  den  af  den  yngre  Slægt,  der  allerede  i  Aaret  1857  lovede 
9aa  meget ;  af  Polakkerne  optoges  Grev  Grocholski  som  Minister 
uden  Portefeuille.      De    tydske   Delegerede   i   det    cisleithanake 
Higsraad  gjorde  det  nye  Ministerium  al  den  Modstand,   som  de 
formaaede,  de  opbragtes  over  det  af  Grev  Hohenwart  udviklede 
Program,   hvorefter  Landdagene  skulde  være   berettigede  til   at 
tage  Beslutninger   i  flere   af   de  Sager,   der   hidtil  havde    været 
forhandlede   i   Rigsraadet,    men    med   Hensyn    til   hvilke   dettes 
Myndighed  herefter  kun  skulde  bestaae  i  at  kunne  heelt  tiltræde 
eller  heelt  forkaste  Landdagenes  Afgjørelser.     Med  63  Stemmer 
mod  46  —    de  sidste  fra  Gab'cien,  Bukovina,  Dalmatien,  Istrien, 
Triest,  Gørz,  Krain  og  Vorarlberg  —  henvendte  de  Deputerede 
fra  de  i  Rigsraadets  andet  Huns  repræsenterede  Lande  sig  til  Kei- 
seren  med  en  Mistillidsadresse  mod  Ministeriet  Hohenwart,  men 
Keiseren  besvarede  Adressen  med  at  udtale  sin  Tillid  til,  at  netop 
dette   Ministerium    vilde    søge    paa  forfatningsmæssig   Maade  at 
bringe   den    langvarige    Forfatningsstrid   til   Afslutning    og    ved 
Foi  soning  bevare  Østrig  for  nye  Rystelser.     Derefter  ble  ve  den 
I  Ode  August  saavel  Rigsraadets  Deputeredes  Huns  som  alle  de 
Landdage,   der   til    dette   havde   sendt  de  ultratydske  Repræsen- 
tanter,   opløste    af    Regjeringen    og    nye    Valg    fastsatte.      Til 
Wien  kaldte  Tillidsmænd  fra  de  slaviske  Lande  —  for  Bøhmens 
Vedkommende  især  Palack^s  Svigersøn ,  Dr. .  Frants  Rieger,  der 
havde  en   tre  Timers  Samtale   med  Keiseren  —  vare  imidlertid 
med  Regjeringen   snart  blevne   enige   om   de  Betingelser,   hvor- 


128  Breve  fra  Prag. 

under  de  vilde  slutte  sig  til  Ministeriets  Program,   og  da  Mini- 
steriet Hohenwart  ogsaa  i  de  reent  tydske  Lande  havde  ikke  faa 
Tilhængere  blandt  Adelen  og  Geistligheden,  vandt  det  ved  Val- 
gene til  de  opløste  Landdage  en  stor  Seir,  saa  at  det  havde  al 
Udsigt  til  nu  at  faae  en  saadan  Delegation  til  Rigsraadets  Depu- 
teredes Huus,  at  det  her  med  et  Fleertal  af  to  Trediedele  (med 
157  mod  66  Stemmer)  vilde  kunne  see  sit  Program  gjennemfert. 
Det   var  især  Valgene   i  Øvre-Østrig   og   i  M&hren,   der   havde 
gjort  Udslaget.      Den  14de  September  aabnedes  samtlige  Land- 
da(][e,   ogsaa  Buhmens  nu  igjen  sammentraadte  Landdag,    for  at 
forhandle  -Regjeringens  Forslag  om   nye  Valglove  og  Landdags- 
statuter.      I  det  Reskript  af   12te  September,   som  i  Prag  blev 
oplæst  af  Behmens  nye  Statholder,   Grev  Choteck,   lovede  Eei- 
seren,    „ihukommende    Kronen    Behmens    statsretlige    Stilling*", 
snart  at  lade  sig  krone  i  Prag,  medens  han  samtidig  udtalte  sin 
Tillid  til  og  Glæde  over,   at  Landdagen  vilde  vise  sig  villig  til 
ut  bringe  Landets  Retskrav   i   Samklang  med   de   andre   Landes 
berettigede  Fordringer.      Cecheme   modtoge  den  keiserlige  Med- 
delelse med  tordnende  Slavaraab  og  nedsatte  eenstommig  et  stort 
Udvalg,    der    i    sin    Betænkning   i   alt  Væsentligt  tiltraadte   det 
forelagte  Udkast   til   en   ny  Valglov   og   et  Forslag   om   en  Lor 
til  Beskyttelse  af  begge  Nationaliteter,  hvorefter  Landdagen,  især 
af  Hensyn  til  den  af  Monarken  allerede  aflagte  Ed,  vedtog  den 
med  Magyarerne   trufne  Overeenskomst  og   nu  ligeledes  gik  ind 
paa,   at  ogsaa  Bøhmens  Landdag   herefter  skulde  sende  en  De- 
legation til  det  cisleithanske  Rigsraad.    Cecherne  gik  ind  paa,  at 
denne  Delegation,   i  Overeensstemmelse   med   Regjeringens  For- 
slag,  skulde  være  sammensat  saaledes,  at  i  det  Mindste  en  Tredie- 
deel  af  de  Valgte  maatte  tages  af  den  bøhmiske,  og  i  det  Mindste 
en  Fjerdedeel  af  den  tydske  Nationalitet,  men  forbeholdt  derhos 
bestemt  i  de  18  saakaldte  Fundamentalartikler,  som  de  opstillede, 
Landet  Afgjørelsen  af  alle  ikke-fælleds  Anliggender,  navnlig  den 
hele  Lovgivning  om  Undervi  isnings  væsenet  og  Justitsvæsenet,  og 
en  hertil  svarende  særskilt  Administration  med  en  bøhmisk  Hof- 
katitsler  i  Spidsen.      I  samme  Retriing   havde  allerede,   da  Om- 
slaget   kom,    nogle    af   de    andre   Landdage    ogsaa    udtalt  A^; 
Tydskerne  vare  i  Færd   med   at  miste  et  Herredømme  over  an- 
nekterede Befolkninger,   som   de   havde   udøvet  i  Aarhundreder, 
et  Supremati  over  fremmede  Lande,   som   de   havde  vænnet  .m 
til  at  betragte  som  deres  egne  Enemærker. 

Paa  mange  Maader  lagde  da  ogsaa  det  tydske  Parties  For- 
bittrelse  sig  for  Dagen.  I  Wien  angreb  den  tydske  Pre««e 
Regjeringen   i    en    revolutionær    Tone,    selv    Keiserens   Person 


Breve  fra  Prag.  129 

^ksanede  den  ikke,  den  henviste  til  Muligheden  af  en  forneden 
Abdikation.     Den   tilskyndede   Tydskerne   i   de  Landdage,   hvor 
de  havde  været  eller  vare  komne  i  Minoritet  og  ei  som  Fleertal 
kuode  forkaste    Lovforslagene,   til  at   udtræde,   og  Raadet   blev 
fulgt  saavel  i  Landdagen  i  Linz  som  i  Landdagene  i  Prag  og  BrOnn, 
tnedens  de  Udtrædende   derimod   samlede   sig   til  Protester  mod 
.det  nye  slaviske  Rigsraad^.    Da  den  nye  Underviisningsminister, 
Joseph  Jeri^ek,  indfandt  sig  ved  Universitetsfesten  i  Wien  (den 
9de  Oktober  1871)  i  Anledning  af  det  aarlige  Rektorskifte,  blev 
ban  modtagen  med  Mishagsyttringer,  og  da  den  fratrædende  Rektor 
blandi  de  i  Aurets  Løb  indtraadte  Forandringer  i  Universitetets 
Lererstand  ogsaa  nævnte,  at  to  af  Professorerne  vare  blevne  Med- 
lemmer af  Ministeriet  —   foruden  Habietinek  som  Justitsminister 
ogsaa  Schwaberen    Sch&ffle  som  Handelsminister  — ,  istemte  de 
tydske  Studenter  og  ivrigste  Agitatorer  saadanne  Pereatraab  ved 
di^e  Navne,    at  Jeriéek  fandt   det   passende    at  forlade   Salen. 
Disse  Demonstrationer  af  Hjemmetydskerne  vilde  dog  ikke  alene 
bave  standset  Ministeriet  Hohenwart,   men   det  gjaldt  om  denne 
Krisis,  hvad  Rieger,  der  med  en  anden  af  Cechernes  Førere,  Grev 
Henrik  Clam-Martinic ,   var  ilet  til  Wien   for  at  forebygge  Om- 
.^laget,  efter  dette  udtalte  for  Cechernes  paa  Banegaarden  i  Prag 
Ventende  Mængde:     „Kun   eet  Skridt  adskilte  os  endnu  fra  det 
tilstræbte  Maal;  da  traadte  fremmede,  ukaldte  Elementer  til,  og 
vi  dreves  tilbage"^.      Det  fremmede  Tryk  paa  Vægtskaalen  kom 
deels  fra  det  nye,  over  Frankrig  triumpherende  Tydskland  med 
Fjrst  Hismarck  i  Spidsen,  deels  fra  Magyarerne,  hvis  Premier- 
minister Grev  Julius  Andrassy  nu  blandede   sig  i  Cisleithaniens 
Anliggender.    I  Wien  fandt  disse  en  Støtte  i  Fællesmin isteren  for 
de  udenrigske   Anliggender,    Grev    Beust,    med   hvis    Billigelse 
Ministeriet  Hohenwart  var  blevet  dannet,   men  som  havde  viist 
9\g  for   svag  til   at   holde  Stand   mod   den   tydske  Agitation 
og  saaledes  under  hiin  Scene  i  den  wienske  Aula,  hvor  de  andre 
Ministre   haanedes,   svigtende   disse   havde   fundet  sig  i  at  blive 
Ojenstand  for  Studenternes  Leveraab.     Det  kostede  dog  Keiseren 
en  haard  Kamp,   inden  han  fandt  sig  nødt   til  at  give  efter  for 
den  tydsk-magyariske  Pression  og   at  forkaste  Cechernes  „ Fun- 
damentalartikler ^,   og  idet  han   antog   et  nyt  Ministerium,   traf 
hans  Unaade   for   saa   vidt   ogsaa  Grev    Beust,    som   denne   nu 
maatte  fratræde  sin  hidtilværende  Stilling  og  som  Gesandt  gaae 
I  il  London.      Til  Ære   for  det  fratrædende  Ministerium  Hohen- 
wart kunde  det  vidnes,   at   det   ikke  havde  kjendt  til  en  eneste 
af  de  Arrestationer,  Domfældelser  og  Fængselsstraffe  for  politi^^ke 

9 


130  Breye  fra  Prag. 

Forseelser,  hvorpaa  alle  de  forskjellige  centralistiske  Ministerier 
vare  saa  rige. 

Det  var  Fyrst  Adolph  Auersperg,  der,  medens  Grev  Andrassy 
blev  Beust's  Efterfelger  som  Monarkiets  fælleds  Udenrigsminister, 
dannede  det  nye  cisleithanske  Ministerium,  som  det  var  forbeholdt 
at  gjennemføre.  det  dualistiske  System.  Ved  nu  omvendt  at 
opløse  en  Række  af  de  Landdage,  hvortil  det  forrige  Ministerium 
havde  kunnet  støtte  sig,  opnaaede  man  i  en  ny  Samling  af  Rig8- 
raadets  andet  Huus  at  faae  det  fornødne  Fleertal  af  centralistisk 
sindede  Repræsentanter.  Dette  gjaldt  ogsaa  om  den  Delegation, 
som  na  indfandt  sig  fra  den  bøhmiske  Landdag,  der  var  blandt 
dem,  hvortil  man  havde  prøvet  paa  at  lade  foretage  nye  Valg. 
Det  tydske  Parti,  hvis  Seirsruus  viste,  hvor  stor  dets  Angst 
havde  været,  havde  ikke  forgjæves  indskærpet,  at  ^ Foden  skal 
sættes  paa  Nakken  af  Cecheme*^,  og  at  „Cecherne  skulle  regjeres 
med  en  Jernhaand**.  Den  6echiske  Presse  maatte  friste  en  haard 
Skjæbne,  idet  et  stort  Antal  af  éechiske  Bladudgivere  og  For- 
fattere, der  ikke  ydmygt  nok  imødegik  de  tydske  Provokationer, 
for  foregiven  Ophidselse  til  Had  mod  de  forskjellige  Nationali- 
teter idømtes  FængselsstrafiTe ,  medens  der  for  de  daglige  Bag- 
talelser og  Forhaanelser  af  Cecherne  i  tydske  Journaler  ikke 
blev  gjort  noget  eneste  Ansvar  gjældende.  Da  Valgenes  Udfald 
beroede  paa  at  faae  Fleertallet  for  sig  i  de  store  Grundbend- 
deres  Gruppe,  og  éechiske  Massedeputationer  i  denne  Anledning 
henvendte  sig  til  disse,  betænkte  den  kommanderende  General  i 
Bøhmen,  Feltmarschallieutenant,  Baron  von  Koller,  der  nu  ogsaa 
var  bleven  udnævnt  til  Statholder  i  Bøhmen,  sig  ikke  paa  at 
straffe  de  ivrigste  Ledere  ved  at  hjemsøge  dem  med  stærk  Mi- 
litærindkvartering. Cecherne  klagede  ogsaa  over  de  største 
Vilkaarligheder  ved  Valglisternes  Affattelse  og  holdt  sig,  efter 
at  Modpartiets  Seir  var  bleven  afgjort,  nu  for  deres  Vedkom- 
mende tilbage  fra  Landdagen,  der  ved  de  store  Grundbesidderes 
Valg  havde  faaet  et  tydsk  Fleertal  og  saaledes  kunde  sende  40 
Tydskere  som  Bøhmens  Repræsentanter  til  Rigsraadets  nye  Sam- 
ling. I  Aaret  1878  kunde  det  cisleithanske  Rigsraad  da  endelig 
ogsaa  vedtage  en  ny  Valglov ,  der  i  Stedet .  for  de  tidligere 
Delegationer  fra  Landdagene  indførte  direkte  Valg  til  de  Depn- 
teredes  Huus,  og  saaledes,  at  der  f.  Ex.  for  80  Pladser,  som 
den  éechiske  Befolkning  i  Bøhmen  kan  besætte,  er  tildeelt  Tydsk- 
bøhmerne  50.  Dualismen  var  bleven  gjennemført  i  sine  Kon- 
sekventser,  den  slaviske  Folkestamme  paa  begge  Sider  af  Leitha 
stillet  som  en  underordnet  Race  lige  over  for  de  to  „KaUurfolk"*. 


Breye  fra  Prag.  131 

Hvad   der   vistnok   ikke   mindst   bidrog   til   den   Heftighed, 
brormed  Tjdskerne  i  Å.aret  1870  atter  optraadte  imod  Cecherne, 
rar  den  Omstændighed,  at  man  netop  dengang  var  bleven  gjort 
opmærksom  paa,   at  det  Cechiske  gjorde  Fremskridt  paa  Sprog- 
^ændseo.      Saaledes   gav  dengang  en  i  Bøhmen  bosat  Tydsker 
i  et  Brev  til  ^Kdlnische  Zeitung''  (oversat  i  ,, Fædrelandet«"  1870. 
Nr.  135)   denne    Oplysning:     ,,Hvo    der   i    25   Aar   har   kjendt 
Bøhmen  og   reist  omkring  i  Landet,   vil   med  Rette   blive   for- 
baoaet  over   den   stedse   voxende  Formindskelse   af  den    tydske 
Befolkning  og  dens  Fortrængelse  af  Cecherne.    Det  er  ikke  alene 
i  Prag,    at    man   hvert   Aar   hører    mindre   Tydsk   og   derimod 
jeToligere  Cechisk,   men  ogsaa  i  Kredsene  Leitmeritz,   Reichen- 
^^  og  Saaz  og  langs-  den  hele  bøhmisk-sachsiske  og  bøhmisk- 
sciilesisko  Grændse,   hvor  der  tidligere  udelukkende  boede  Tyd- 
skere,  seer  man,   at  disse  ere  i  stærk  Aftagende   og  fortrænges 
af  Cecherne**.     Denne  Sprogets  Fremgang  maatte  være  saa  meget 
mere  paafaldende,  som  den  ingenlunde  kunde  hidrøre  fra  nogen 
større  Gunst,    der   oven  fra   var   bleven  det  Cechiske    til  Deel. 
Medens  det  Bach'ske  System  endnu  stod  ved  Magt,   havde  man 
ikke  sjeldent  kunnet  høre  den  Mening  udtales  af  Cecher,  at  den 
herskende  Absolutisme  var  den  nationale  Sags  største  Hindring, 
men  de  skulde  snart  erfare,  at  trods  de  konstitutionelle  Former 
kan  en  fremmed,   Qendtlig  Stammes  Vælde  vise  nok  saa  megen 
Hensynsløshed   mod  nationale  Krav   som   nogen  enkelt  Herskers 
absolate  Regjering.      De   éechiske  Studenter  have,   efter   at  den 
bach'ske    Reaktionstid   ophørte,   kunnet  gjenoptage   den   i  Aaret 
1848  anbefalede  Nationaldragt  —  med  „den  slaviske  Hat^  fslo- 
vansky  klobauk)^  den  med  Snorer  besatte  Frakke  og  de  til  halvt 
op  paa  Læggen  naaende  Støvler   — ,  de   have   med    deres   store 
Stokke   med  Zizkahovedet  til  Haandtag  kunnet  valfarte  til  Con- 
stanz  for  her  i  større  Skare  paa  den  Dag,  da  Hus  blev  brændt^ 
at  staae  skimlede  om  den  saakaldte  „Hussenstein^,  der  siden  Aaret 
1862  betegner  Baalets  Sted,  og  man  har  ligeledes  i  Bøhmen  kunnet 
feire  Femhundredaarsdagen  for  Hus's  Fødsel  i  Hussinec,  i  Prag 
kunnet  give  en  Plads  Navn  af  Zizkapladsen  og  kunnet  omdøbe 
Dominikanergaden,    ved   hvilken    det   nedrevne   Bethlehemskapel 
fordum  laa,   til  Husgaden,   men  i  det  Væsentlige  har  man  ikke 
formaaet  at  forandre  Forholdene   mellem   de   to   Nationaliteter. 
1  de  afgjort  åechiske  Egne  kunde  der  vel  nu  i  de  høiere  Skoler 
tages  noget  større  Hensyn  til  Modersmaalet,  og  i  September  1868 
blev    det   af  det    østrigske   Handelsministerium    tilladt   Bøhmen 
ogsaa  at  telegraphere  i  det  éechiske  Sprog  —  hvad  der  saa  længe 
havde  været  nægtet  — ,  men  da  Landdagen  i  Prag,  hvor  Cecherne 

9« 


132  Breve  fra  Prag. 

endnn  dengang  adgjorde  Fleertallet,  i  Aaret  1865  havde  ved- 
taget en  almindelig  Bestemmelse,  hvorefter  der,  ligesom  Cecherne 
lære  Tydsk,  ogsaa  skulde  gives  nogle  Timers  Underviisning  i 
Cecliisk  i  de  tydske  Skoler,  og  da  denne  Bestemmelse  under 
Titel  af  „Lov  om  Gj  en  nemførelsen  af  Ligeberettigelsen  af  begge 
Landssprog  ved  Skoleunderviisningen^^  den  18de  Januar  1866 
ogsaa  havde  faaet  den  keiserlige  Sanktion,  saa  man  Tydi^keroe 
i  Bøhmen,  der  paa  nogen  Maade  havde  Raad  dertil,  sende  dere.< 
Sønner  til  Sachsen  ^for  at  fritage  dem  for  hver  Uge  at  spilde 
nogle  Timer  med  at  lære  det  i  deres  senere  Liv  aldeles  unyttige 
éechiske  Sprogø,  og  Raabet  i  Tydsklands  Blade  over  „denne 
skrækkelige  Lov",  „denne  Sprogtvangslov"  blev  tilsidst  saa  stærkt, 
at  Loven  i  Aaret  1868  blev  tagen  tilbage.  Allerede  i  Aaret 
1866  havde  den  bøhmiske  Landdag  ogsaa  forhandlet  et  af  Rieger 
indbragt  Forslag,  der  sigtede  til  ^Gjennem førelse  af  begge  Na- 
tionaliteters Ligeberettigelse  vod  dit  pragske  Universitet",  roen 
da  der,  efter  at  Ministeriet  Hohenwart  var  kommet  til  Roret. 
blev  større  Fare  for  en  Reform  i  denne  Retning,  der,  ^^om 
Tydskerne  ikke  uden  Grund  forud.saae,  snart  kunde  lede  til  Uni- 
versitetets fuldstændige  Cechisering,  erklærede  „der  Verfassung^- 
verein  der  Deutschcn  in  BOhmen^^  en  saadan  Sam  virk cu  af 
tydske  og  éechiske  Professorer  for  en  Umulighed;  „Gjeunem- 
férelsen  af  Dualismen  med  Hensyn  til  Forelæsninger",  6aHled<'!> 
hed  det  i  deres  Henvendelse  af  27de  Marts  1871  til  de  tydske 
Deputerede  i  det  cisleithanske  Rigsraad,  „kan  ikke  acceptere.^ 
af  Tydskcrne,  deri  ligger  det  tydske  Universitets  Ruin  som 
uundgaaelig  Konsekvents".  Fremdeles  blev  det  mod  det  af  Mi- 
nisteriet Hohenwart  fremlagte,  af  Cecherne  anbefalede  Lovfor^Ia«: 
„til  Beskyttelse  af  den  lige  Ret  for  den  bøhmiske  og  den  tydske 
Nationalitet  i  Kongeriget  Bøhmen",  hvorefter  alle  Embedsmænd. 
8om  kom  i  Samkvem  med  Befolkningen,  skulde  forstaae  begge 
Sprog,  fra  tydsk  Side  paastaaet,  at  „Tydskerne  krænkes  paa  den 
raaesto  Maade,  naar  det  6echiske  Sprog  skal  paatvinges  for 
overhoved  at  kunne  opnaae  en  Stilling  som  Embedsmand  i  B<)li« 
men",  medens  Cecherne  gjorde  gjældende,  at  deres  naturligt' 
Forslag  ingenlunde  kunde  kaldes  Sprogtvang,  eftersom  det  jo  er 
en  fri  Sag  at  søge  Embede,  og  man  lige  saa  gjerne  kunde  kalde 
det  Sprogtvang  at  kræve  af  en  philologisk  Kandidat,  at  han 
skal  forstaae  Latin.  Da,  efter  Ministeriet  Hohenwarts  Fald,  i 
Aaret  1872  det  nye  tydske  Universitet  blev  aabnet  i  Strassburg. 
()*,'.  blandt  de  andre  Nationaliteter,  ogsaa  Professor  Helfert,  led- 
saget af  fire  tydske  Studenter,  indfandt  sig  her  som  Repræ.«cn- 
tation  for  Bøhmens  Universitet,   fremkom  de  éechiske  Studenter 


BréTe  fra  Prag.  133 

med  en  Protest,  hvori  de  anførte,  at  de  udgjorde  de  tre  Fjerde- 
dele af  den  studerende  Ungdom  i  Prag,  men  denne  og  lignende 
Protester  have  ikke  standset  den  nye  Regjering,  der  strax  havde 
begyndt  sin  Virksomhed  med  at  foretage  en  ny  tydsk  ^ Revision*^ 
af  Skoleforholdene    i    Bøhmen.      Med  klar  Bevidsthed   om,    at 
national  Dannelse   er  national  Magt,   er  hos   de   østrigske  Tyd- 
skere  paa  denne  Side   af  Leitha  Tanken   om   en  national  Høi- 
skole  for  Cecherne   eller  Slovenerne  Gjenstand   for   en  lignende 
Ugunst  som  den,  hvormed  de  „liberale^  Magyarer  paa  den  anden 
Side  af    Leitha    saa    vandalsk    hos    Slovaker    og    hos    Serbere 
Inkke   de    Gymnasier,    der    skulde    havt    det    slaviske    Moders- 
maal  til   Underviisningssprog,    og   hemme    de    Foreninger,    der 
Aulåe  fremme   den   nationale  Litteratur.     Naar   man   fra  tydsk 
$ide  i   de  sidste  Aar  kjendelig  har   fattet  forøget  Haab  om  en 
Tid,  hvori  ogsaa  i  Bøhmen  kun  Stedsnavnene  skulle  vidne  om, 
at  Landet    engang    har    tilhørt    en    slavisk    Befolkning,    maae 
Cecherne  for  saa  vidt  ogsaa  siges  selv  at  have   ydet  det  en  ny 
Støtte,    som   der  i  deres  hidtil  saa  enige  Rækker  indtraadte  en 
Spaltning  derved,  at  7  Deputerede  af  de  saakaldte  unge  Techer, 
der    omtrent    svare    til    Yderligheds -Partierne    i    andre    Lande, 
allerede  i  Aaret  1874  fandt  sig  i  at  tage  Sæde  i  den  bøhmiske 
Landdag  —  skjønt  hér  hidtil  kim  til  Staffage  for  deres  tydske  Magt- 
havere — ,  hvorimod  de  saakaldte  Gammelcecher  eller  det  egentlige 
Nationalparti  henge  vedbleve  al  betegne   en   saadan  Fremgangs- 
maade   som   eenstydigt  med   at   spænde   sig  selv   for  Triumpha- 
toremes  Vogn    og  først   nyHgen   have   overtalt  sig   til   at  gjøre 
det  samme  Skridt      I  den  Erklæring   af  24de  September  1878, 
hvormed  81  Medlemmer  af  dette  Parti  nu   anmeldte  deres  Ind- 
trasdelse  i  den  bøhmiske  Landdag,    fastholde  de  dog  Cechernes 
tidligere  Protester  mod   den   gjældende  Valglov   og  lægge  ikke 
Skjul  paa,  at  de   endnu   betragte  de  nuværende  Tilstande  i  det 
østrigske    Monarki    paa  den    samme   Maade,    hvorpaa    Palacky, 
denne  erfarne  Forkæmper  for  den  slaviske  Sag,  betragtede  dem 
i  det  politiske  Testament  og  de  Afskedsord,   som  han  offentlig- 
gjorde faa  Aar   forend   sin   Død  (den   26de  April   1876).     De 
mindede  ham   om   den  hellige  Augnstins  Ord:    y^Remota  justitia^ 
qmd  sunt  regna  uiai  magna  latrocinia^    (De  civitate  Dei.    IV,  4.). 


Ved  Nedre -Donau. 

(1857.) 


I. 


lyrki 


.ernes  Kultur  viser  sig  fra  et  europæisk  Standpunkt  kun 
som  Afmagt.  Tager  man  ikke  Hensyn  til  Historiens  og  Sag- 
nets Minder,  finder  man  i  Ungarn  nu  kun  faa  Spor  af  deres 
Herredømme,  skjønt  dette  fordum  her  saa  længe  hvilede  over 
Beboerne  paa  væsenlig  den  samme  Maade,  hvorpaa  det  tii- 
deels  endnu  hviler  over  Nederdonaulandene.  Med  rask  Haand 
har  Tiden  tilintetgjort  Mindesmærkerne  om  hine  Dage,  da 
Barbarerne  optraadte  triumpherende  1  hele  det  sydøstlige 
Europa,  truende  Paven  med  Besøg  i  Rom  eller  nærmende  sig 
med  Fordærvelse  til  Hovedstaden  i  det  tydske  Rige,  da  endog 
Ungarns  østrigske  Konger  fandt  sig  i,  som  hidtil  Valakkiet 
og  Moldau,  for  de  under  det  habsburgske  Herredømme  for- 
blevne nordlige  Komitater  at  betale  Porten  den  Tribut,  der 
først  i  Aaret  1606  —  ved  Traktaten  til  Zsitvatorok  —  blev 
afskaffet  eller,  rettere  sagt,  afløst  ved  en  engang  for  alle  ydet 
Betaling.  Naar  man  en  lys  Aften  fra  Vinduerne  i  et  af  Ho- 
tellerne paa  Quaien  ved  Pest  seer  over  Donau  til  Buda, 
Tydskernes  Ofen,  klinger  det  næsten  som  et  Eventyr,  at  denne 
høie  Fæstning,  hvorover  Maaneskinnet  nu  kan  vise  det  øst- 
rigske Flag  vaiende  fra  Slottet,  engang  har  været  en  tyrkisk 


Ved  Nedre-DoDau.  135 

Fæstning,   at  Soldaterne  derovre  engang  vare  Mpslemin,  at 
der  her,  som  Islams  Forpost  imod  Occidenten,  næsten  i  halv- 
andet Aarhundrede  laa  en  Garnison  af  Janitscharer,  —  siden 
Aaret  1541,   da  Sultan   Soliman  II  besatte  Buda  og  gjorde 
det  til  Sæde  for  en  Yezir,  der  havde  flere  Paschaer  under 
m  Befaling ,  og  indtil  Aaret  1686 ,  da  efter  Ophævelsen  af 
Tyrkernes  anden  Beleiring  af  Wien  Befrielsens  Time   ogsaa 
slog  for  Ungarns  Hovedstad.    Da  dette  Islams  Grændsebolværk 
dengang  blev  tilbageerobret  ved  Storm,  maatte  Moskeerne  med 
deres  Halvmaane  her  igjen  synke  i  Ruiner  for  at  give  Plads 
for  Kirker  og  Klostre   med   det   kristne  Eors^),  men  endnu 
staaer  éog  i  et  Par  Minuters  Afstand  fra  Buda  midt  imellem 
Viinbjerge    paa  den  Hoi,   som   Tyrkerne  i  deres  Tid  kaldte 
Mioet  Depeschi,   det  saakaldte  tyrkiske  Kapel,  en   lille  otte- 
kantet Moskee  med  en  spæd,  af  Halvmaanen  ziret  Minaret, 
opført  over  Graven  over  Scheiken  Hadji  Gyl-Baba,  der,  alle- 
rede i  levende  Live  høit  æret,  efter  sin  Død,  som  indtraf  faa 
Aar  efter  den  tyrkiske  Indtagelse  af  Buda,  blev  dyrket  som  en 
af  Islams  Helgener ;  til  denne  Moskees  Bevarelse  har  den  øst- 
rigsk-ungarske  Regjering  ved  en  særegen  Artikel  i  den  med 
Tyrkerne  i  Aaret  1699  afsluttede  Fred  i  Garlovitz  udtrykkelig 
forpligtet    sig,    og    endnu   vandre   aarligen   enkelte   tyrkiske 
PUegrime  fra  Konstantinopel  eller  Asien  fra  Station  til  Station, 
langs  med  Donau  til  Buda,  for  i  Gyl-Babas  Helligdom  især  at 
;de  deres  Ærefrygt  til  en  lille,  her  i  en  Snor  hængende  Steen 
med  tyrkisk,  af  Joseph  von  Hammer  forklaret  Reliefskrifte). 
Men  til  dette  Gravmæle  og  de  mange  gamle  tyrkiske  Yaaben, 


' )  Scheube,  Ofen  zar  Zelt  der  Turkenherrschaft  und  desseD  RuckeroberuDg 
uoter  Kaiser  Leopold  I  im  Jah  re  1686.    Ofen.  1855  S.  15. 

')  Fire  saadaone  muhaminedanske  PUegrime  eller  Hadjis  —  Hadji  Muham- 
med, Hadji  Halib,  Hadji  Abdul  Hamid,  Hadji  Muhammed  Reflik,  der  i 


136  ^®d  Nedre-Donau. 

som  Museerne  kunne  fremvise  for  dem,  der  interessere  sig  for 
saadanne,  indskrænke  sig  ogsaa  væsenlig  de  i  Ungarn  bevarede 
Minder  fra  Tyrkerne. 

Føres  man  paa  Donau  til  Tyrkiet,  og  er  man  naaet  til 
de  Strækninger|  omkring  Floden,  der  fremdeles  høre  til  Os- 
manernes  Rige,  møder  her  endnu  den  samme  Mangel  paa 
tyrkiske  Monumenter.  De  tyrkiske  Fæstninger  ved  den  nedre 
Deel  af  Donau  danne  i  det  Høieste  kun  ubetydelige^  Enklaver, 
og  Moskeernes  Minareter,  hvorfra  Muezzin*erne  ved  Bede- 
timerne kalde  Muhammedanerne  til  Andagt,  afgive  ogsaa 
alene  det  tyrkiske  Præg  til  Ny-Orsova,  Viddin,  Rustschuk 
eller  de  Fremmedes  følgende  Fæstninger  paa  den  slaviske 
Bred  af  Floden.  Som  Osmanerne  forlængst  forjoges  fra 
Ungarn  og  Transsilvanien ,  fra  Podolien  og  Ukraine,  som  de 
have  maattet  vige  bort  fra  Krim  og  Bessarabien,  som  de  ere 
uddrevne  fra  det  græske  Kongerige,  som  de  allerede  nu  væ- 
senligen  ere  borte  ikke  blot  fra  Valakkiet  og  Moldau,  men 
ogsaa  fra  Serbien,  saaledes  behøver  man  ingen  astrologiske 
Kundskaber  for  ogsaa  at  stille  et  lignende  Horoskop  for  Resten 
af  deres  Herredømme  i  vor  Verdensdeel,  for  at  imødcsee  de 
Dage,  da  deres  Herredømme  ligeledes  vil  have  ophørt  i  Bul- 
gariet,  Albanien  og  Rumelien,  og  den  Tids  Komme,  da  ogsaa 


Aaret  1862  besøgte  Gyl-Babus  Helligdom,  vare  fra  Delhi  i  liniieo  os 
havde  I  Forveleo  vaifarlet  lll  Mekka  (Die  Presse.  24.  August  1862. 
Under  den  natiouale  FanaUsme.  der  i  Efteraarel  1876  brugte  de  iLa- 
gyariske  Studenter  i  Bada-Pest  og  de  tyrkiske  Sofiaer  med  Elever  af 
den  militære  og  den  medicinske  Skole  i  Konslantinupei  Ul  at  udvexie 
Adresser,  hvori  •  broderfolkene*  gjensidig  udtalte  deies  Syropaihier 
for  hinanden,  kunde  mao  ogsaa  see  den  magyariske  akademiskr  Ung- 
dom, der  senere  oversendte  Æressablen  til  Abdul  Kerim  Pascha.  i  stort 
Antal  (den  2den  November  1876)  valfarte  til  Gyl-Babas  Mo.«kee  ne 
bedække  Graven  med  Krandse. 


Ved  Nedre-Dooau.  137 

Konstantinopel  vel  t]lsidst|alene  fremviser  sine  minaretbærende 
Moskeer  som  de  eneste  karakteristiske  Mindesmærker  om, 
hrorledes  Europa  blev  gjæstet  af  den  fremmede  Horde,  og 
om  hvor  ufrugtbar  dens  Kulturudvikling  altid  forblev. 

Ikkun  sjeldent  møder  man  allerede  nu  et  tyrkisk  Physio- 
gDomi  paa  Donau,  naar  en   enkelt  Pascha  eller  OfBceer  fra 
de  uanseligt  liggende  Fæstninger  ved  Floden  kommer  ombord 
paa  Dampskibene    for  at  føres  fra  den  ene  af  dem  til  den 
aodeo,  og  da  siddende  i  den  ofQcielle  Stilling,   med  tilbage- 
støttet  Hoved,  med  korslagte  Been  og  rygende  sin  Tschibuk 
eller  tyrkiske  Pibe,    trods    sit  lurvede    Følge,    hvorved    Lan 
minder  om  de  Tjenere,    som  man  hos  os  kan  see  ved  en 
fattig  Trup  af  Linedandsere  eller  Kunstberidere,    endnu  trocr 
paa,  at  et  Aristokrati  i  I^alter    kan   fængsle    Verdens   Op- 
mærksomhed.     Dette    sjeldne    Syn    af  Herrerne    bliver   paa 
Floden  saa  meget  mere  iøinefaldende  ved  den  Modsætning, 
som  herved  dannes   til  den  Maade,    hvorpaa  de  kristne  Be- 
folkninger  der  nu  benytte  Dampskibene;   man  kan  ved  den 
nedre  Donau  kun  sige  om  Tyrkerne,  at  de  glimre  ved  deres 
Fraværelse.    Thi  Farten  paa  Floden  udvider  sig  ellers  stedse 
mere,  Donau  er  ifærd  med  at  blive  det  europæiske  Kontinents 
Mississippi.     Udspringende  paa  Schwarzwald  oven  for  Donau- 
scbingen  i  Baden,  over  to  tusind  Fod  over  Havet,  fører  den  Han- 
delslivet fra  Wtirtemberg,  Baiern,  Østrig  og  Ungarn  til  Serbiens, 
Bosniens,  Bulgariens,  Valakkiets  og  Moldaus  rige  Provindser,  den 
danner  det  indre  £uropas  store  Flodvei,  og  vistnok  var  det  der- 
for en  Begivenhed  af  den  største  Betydning,  at  Pariserfreden 
afgjorde,    at   alle  Mariner  paa  fuldkommen  lige  Fod  skulde 
have  Adgang   til   dens  Vande,    idet  den  tillige  overdrog  en 
international  Kommission  at  udfinde  de   bedste  Midler  til  at 
forbedre  Flodens  Seiibarbed  for  Fremtiden.   Hidtil  var  nemlig, 


138  Ved  Nedre-Dooau. 

som  bekjendt,  den  hele  Handelsbevægelse ,  der  foregaaer  paa 
Donau  og  dens  fra  Karpaterne  og  Balkanbjergene  kommende 
Bifloder,  alene  koncentreret  i  et  østrigsk  Kompagnies  Hænder, 
som  endnu,  trods  det  ved  Parisertraktaten  opstillede  Friheds- 
princip, vedbliver  at  nævne  sig  selv  som  et  privilegeret. 
Ogsaa  er  det  bekjendt,  at  den  astrigske  Regjering  for  nu  at 
give  det  en  Erstatning  for  dets  hidtilværende  Privilegium  ikke 
har  taget  i  Betænkning  indtil  Aaret  1880  at  sikkre  det  en 
Rentegaranti  af  8  pCt.  Thi  dette  Kompagni,  der  blev  stiftet 
i  Aaret  1830,  har  næst  efter  den  Triester  Lloyd  været  den 
første  Handelsinstitution  i  den  keiserlig-kongelige  Regjerings 
Lande,  og  det  er  endnu  alene  dette  Kompagnies  Skibe,  soin 
føre  Varerne  fra  Wiens,  Leipzigs,  Berlins  eller  Frankfurts 
Fabriker  til  Markederne  i  Belgrad,  Bukurescht,  Braiia  og  Galatz, 
og  som  omvendt  til  de  tyrkiske  Lande  og  ad  Save  lige  til 
Kystlandet  ved  Triest  tilbagefører  Kornet,  Kvæget,  Tømret  og 
Saltet  fra  Nederdonaulandene  og  især  fra  de  romænske,  der 
trods  Agerdyrkningens  forældede  Standpunkt,  og  uagtet  de  to 
Trediedele  a^  Jorderne  her  endnu  savne  Arbeidere,  fremvise 
en  saa  sjelden  Frugtbarhed.  For  at  give  en  Forestilling  om 
dette  østrigske  Kompagnies  Vigtighed  vil  det  være  nok  at 
minde  om,  at  Kompagniet  foruden  113  Dampskibe,  der  an- 
vendes til  Befordringen  af  Reisende  og  mindre  Pakker,  eier 
359  store,  over  hele  Floden  fordeelte  Bugseerdampskibe,  be- 
stemte til  Transporten  af  de  grovere  Varer,  hvortil  endnu 
komme  ikke  mindre  end  140  andre,  under  Bygning  staaende 
Dampskibe,  hvad  der  tilsammen  giver  en  Flaade  af  over  600 
Dampskibe,  der  repræsentere  en  Aktiekapital  af  32^  Millioner 
Gylden.  I  Aaret  1856  befordrede  Kompagniets  Skibe  1,300,000 
Reisende,  i  Aaret  1854  endog  1,432,000. 

Hvor  hyppig  Dampskibene  endog  mødes  paa  Donau,  maa 


Ved  Nedre-Donau.  139 

dog  Ingen,    der  blot  vil  søge  Adspredelse,    lade  sig  forlede 

tfl  fra  Pest  af  at  tiltræde  den  lange  Fart  til  det  sorte  Hav. 

Den,  der    ledes    hid    af  ethnographisk   Interesse,   fængsler 

Parten  ved  de  mange  Folkestammer,  hvormed  den  giver  Lei- 

lighed  til  at  stifte  personligt  Bekjendtskab ;  for  den,  der  blot 

fil  forlystes,  bliver  den  derimod  trættende.   Donau  eller  Duna, 

som  Slaverne,  Magyarerne  og  Tyrkerne  sige,  vækker  ved  sin 

Indtrædelse  fra   Østrig  til  Ungarn  kun  Forhaabninger ,    som 

senere  ei  holdes.     Den  har  forladt  Tydskland  igjennem  den 

Bjergport,    hvori  Floden   gjennemskjærer  Karpaternes    sydlige 

og  Alpernes  nordligste  Udløbere ;  her  laa  fordum  det  berømte 

Camuntum,  som  Marcus  Aurelius  havde  gjort  til  et  Bolværk 

mod  Barbarerne ;  gjennem  dette  Folkepas  rede  Hunnerne  med 

Attila  i   Spidsen    og  Arpaderne    med   deres   Magyarer  ind  i 

Germanien;   gjennem   det    fremdroge    senere   de    osmaniske 

Tyrker  til  Beleiringen  af  det  keiserlige,  indtil  ind  i  Orienten 

navnkundige  »Betsch«^);  herigjennem  udbrede  sig  nu  omvendt 

Tydskerne  over  Ungarn,  og  med  Historiens  Minder  forene  sig 

paa  dette  Strøg  Naturens  Skjønheder  for  at  gjøre  Reisen  fra 

Wien  til  Pest  til  en  af  de  interessanteste  Flodfarter  i  Europa. 

Men  fra  Pest  bliver  Alt  anderledes.     Fra  nu  og  lige  indtil 

Udløbet  i  det  sorte  Hav  blive  Bredderne  af  Floden  i  det  Hele 

og  Store   taget   kun   flade  og  lidet  tiltrækkende.     Stepperne 

omkring   Donau    føre   hos   Magyarerne   og   Slaverne   Navnet 

Pusta,  et  slavisk  Ord,   der  betegner,    hvad  der  er  øde  som 

en  Ørken,    og   ørkenagtig    vise    sig   i    Virkeligheden    ogsaa 

Pustaens  vide  Græsstrækninger,  hvoraf  kun  den  mindste  Deel 

er  dyrket,  men  som  for  den   største  Deel  bestaae  af  Enge 


')  Af  Magyarerne  kaldes  Wien  Bécs,  en  Wiener  Béai,  Wiener- Neustadt 
Bedt'  IjvdroM, 


140  Ved  Nedre-Dooao. 

eller  Sumpe  uden  Veie,  uden  Byer  og  uden  Træer.  Ed  og 
anden  Brønd,  hvorom  Hjorderne  samles,  eller  en  philoso- 
pherende  Stork  afgive  som  oftest  Landskabets  eneste  Staffage ; 
her  leve  kun  Dag  og  Nat,  hele  Aarel  igjennem,  de  magyariske 
flyrder  endnu  paa  Stammens  gamle  Maade,  »Gulyås^'en  med 
sine  Hjorder  af  sorte  Oxer  og  Nationens  Yndling,  den  vilde 
og  stolte,  men  ridderlige  og  ædelmodige  »Csikés*  (udt. 
Gzikésj)  med  sine  Flokke  af  Heste.  Disse  smaa,  udholdende 
Dyr  bære  et  umiskjendeligt  Stempel  af  deres  fremmede  Op- 
rindelse, og  Csikés^en,  Pustaens  brune  Søn,  er  selv  en  ufor- 
falsket Efterkommer  af  Arpads  dristige  Vaabenbrødre.  Han 
har,  som  Magyarerne  overhoved,  ikke  længer  de  ft*emstaaende 
Kindbeen  og  de  skjævtllggende  Øine,  der  ogsaa  for  den 
altaiske  Race  have  været  de  karakteristiske  Ejendetegn,  men 
det  sorte  Haar  og  den  brune,  mørke  Hudfarve  har  han  be- 
holdt, og  endnu  er  hans  Liv  nomadisk,  som  hele  det  magy- 
ariske Folks  var  det,  inden  Stephan  den  Hellige  grundlagde  den 
ungarske  Stat.  I  den  Dygtighed,  hvormed  en  Csikés  veed  at 
tumle  sin  Ganger,  staaer  han  neppe  langt  tilbage  for  Jordens 
bedste  Rytterfolk,  for  Nordamerikas  Rødhuder  elier  for 
Gauchoen  paa  Sydamerikas  Sletter.  Dristig  bestiger  han  den 
nylig  indfangede  Fole,  og  hvormeget  den  ogsaa  bestræber  sig 
for  at  afkaste  den  uvante  Byrde,  hjælper  al  dens  Steilen, 
Slaaen  ud  og  Nedkasten  til  Intet,  ethvert  nyt  Øieblik  lærer  Dyret, 
at  det  maa  underkaste  sig  sin  Herres  Villie.  Selv  har  Csikés'en 
Alt,  hvad  Hjertet  begjærer,  naar  hans  med  Vox  og  Læder 
overtrukne  Græskarflaske  kun  er  fyldt  med  Viin,  og  han  paa 
sit  Yndlingsdyr  med  blanke,  klirrende  Sporer  galopperer  over 
Steppen  efter  sine  Heste;  svingende  den  kortskaftede,  lang- 
snærtede  Remmepidsk  i  susende  Kredse  over  sine  Poder, 
blæsende  tykke  Røgskyer  af  den  korte  Pibestump,  føler  han 


Ved  Nedre-Dooau.  141 

sig   som   Verdens   Herre,    som    hine    frygtelige    magyariske 
Rytterskarer,    der  med  deres  blodige  Sabler  fordum  rede  fra 
rogarn  dybt  ind  i  Tydskland  til  Sydfrankrig,  fra  Sydfrankrig 
fil  Italien  og  fra  Italien  atter  tilbage.     Kommer  Natten,  stiger 
bao  af  Hesten,  gjør  Ild  og  udbreder  sin  »Bunda*,  der  er  ham 
Tell,  Seng  og  Tæppe  paa  eengang.     Træffe  flere   Gsikés'er 
sammen  ved  Ilden  paa   Steppen  eller  maaskee  i  en  eensom 
Kro,    som    en    Jøde    eller    en    vindskibelig    Indvandrer    fra 
Schwaben   et  eller  andet  Sted  har  vovet  at  bygge  og  beboe, 
da  gaaer  Flasken  flittig  rundt,  medens  magyariske  Folkesange 
Uinge,  eller  Underholdningen  foregaaer  med  Fortællingen  af 
Sagn  og  Røverhistorier.     Thi  ogsaa  deri  viser  Csikés'en  sig 
som  en  ægte  Søn  af  Forfædrene,  at  hans  Begreber  om  Mit 
og  Dit  afvige  noget  fra  de  sædvanlige  Theorier.    £fter  hans 
primitive  Anskuelser  stjæler  kun  den,  som  uærligen  tilegner 
sig  Gjenstande,    der   dannedes   eller   frededes  af  Menneske- 
hænder.   Men  Alt,  hvad  Naturen  frembringer,  er  efter  hans 
Porstand  fælleds  for  alle  Mennesker,    og   vanskelig  kan  han 
indsee,  at  en  Busk  fuld  af  Frugt,  en  Skov  fuld  af  Vildt  eller 
en  Pusta  fuld  af  Heste  kan  tilhøre  et  eneste  Menneske  alene. 
Endnu  i  disse  Aar  lever  han  i  Hjertet  af  Politistaten  i  denne 
Tilstand  af  halvvild  Frihed,  hvori  hans  Heste  levede,  førend 
<le  lærte   at   kjende  Bidsel  og  Sporer;    kun  et  Kjærligheds- 
eventyr,  som  han  har  indledet  paa  Grændsen  af  de  civiliserede 
Strækninger,  kan  muligen  friste  den  stærke  Følelse  til  at  for- 
lade Pustaen,  ellers  bytter  han  ikke  dens  Fattigdom   og  sin 
Uafhængighed  for  alle  Pests  og  Budas  Herligheder  tilsammen. 
Saaledes  fremstilledes  Karakteren  paa  Nationaltheatret  i  Pest, 
og    saaledes    kan    man    oine    ham   fra   den    de    eensformige 
Bredder  forbiseilende  Damper,   naar  han  paa  Pustaen  jager 
frem  med  sine  Heste. 


142  Ved  Nedre-Dooan. 

Floden   selv   kan  med  de  talrige,   ofte  mødende  Vand- 
møller, der  ligge  paa  fasttøirede  Flodskibe,   med  sine  Skove 
af  Rør  og  Siv  eller  de  lange  Sandbanker,  hvorpaa  Skarer  af 
hvide  Pelikaner  og  Skeegæs   sole  sig,  ikke  i  Længden  bøde 
paa  Savnet   af  Afvexling   paa   dens  Bredder,    og  Øiet  bliver 
ogsaa  paa  Militærgrændsen  snart  trættet  af  bestandigen  kuD 
at  faae  det  selvsamme  Syn  af  Tschardakerne,  det  er  Granit- 
sjaneines  eller  Grændseposternes   eensomme,   af  Hensyn  til 
Oversvømmelserne  paa  høie  Pæle  byggede  Vagthuse.    Efter  at 
man  ved  Belgrad  har  begyndt  at  faae  de  til  Tyrkernes  Rige 
henregnede  Lande   paa  den  ene  Side  af  Skibet,   oplives  vel 
Farten   noget  ved  Serbiens  Egeskove,   men   deels   fortsættes 
disse  senere  ikke  langt  ind  i  Bulgariet,  deels  kunne  dog  el 
heller  de  erstatte  Mangelen  af  Bjerge.     Disse,  der  oplivede 
Donaus  Indgang  til  Ungarn,  mødes  først  atter  med  Floden,  hvor 
den  forlader  Ungarn,  for  siden  paa  begge  Bredder  at  omgives 
af  den  tyrkiske  Magts  Omraade,  nemlig  der,  hvor  paa  Grænd- 
sen  af  Ungarn  og  Valakkiet  de  sydøstlige  Karpater  ikke  blot  atter 
naae  frem  til  Donau,  men  endog  paa  den  høire  Side  af  samme 
forgrene  sig  ind  i  Serbien.    Her  er  atter  et  vigtigt  Folkepas, 
den  saakaldte  »Jernport«,  i  arkæologisk  Henseende  berømt soo) 
Udgangspunktet  for  Keiser  Trsyans  Erobringstog  mod  Dakeroe 
og  som  et  af  de  vigtigste  Findesteder  for  thrakisk- græske, 
makedoniske,  romerske  og  byzantinske  Mønter  —  kun  ikke 
for  arabiske,  da  Arabernes  Handel  ikke  gik  ad  denne  Vei  — 
og  i  naturhistorisk  Henseende  udmærket  ved  de  mest  roman- 
tiske Bjergformationer,  som  Donau  overhoved  frembyder.    Del 
er  Donaus    Schweiz.       Som    Passets    Begyndelsespunkter  i 
Vesten  vise  sig  Uj-Palanka  (den  nye  Fæstning),  der  pludselig 
paa   Donaus    venstre    Bred    reiser    sig   op  af  Sumpene,  og 


Ved  Nedre-DoDau.  143 

det  forfaldne  tyrkiske  Fort  Rama,  der  hæver  sig  lige  over  for 
FæstniDgen  paa  et  andet  Forbjerg  paa  den  høire  Side;  som 
Endepunkterne  i  Østen  kan  man  anføre  den  valakkiske 
Station  Tumu  Severinu  og  den  lige  over  for  liggende  serbiske 
Landsby  Kladova. 

Ved  Jernporten  eller  Clissura  (latinsk  clau8ura)y  som  den 
ogsaa  kaldes,  ydes  ikke  Floden  noget  blødt  Leie,  Strømmen  bliver 
Qu  fuld  af  Hvirvler,  som  Ulve  i  Faareskind  skjule  sig  under  Bøl- 
gernes smukke  Skum  mange  farlige  Skjær.  Derfor  blev  det  ogsaa, 
da  det  allerede  kvældede  mod  Aften,  efter  at  vi  med  vort  Skib 
vare  komne  noget  ind  i  Passet,  ved  Drencova  bestemt,  at  vi 
her  skulde  tilbringe  Natten.  Stationen  Drencova  bestaaer  kun 
af  et  paa  den  venstre  Donaubred,  omtrent  fem  Mile  neden  for 
Moldova  liggende  Huus  og  Magazin,  som  her  i  det  øde  Pas 
ved  Foden  af  de  grønne  Bjerge  er  blevet  opført  af  Administra- 
tionen for  Dampskibene.  En  Deel  af  Passagererne  spadserede 
om  Aftenen  paa  Flodbredden,  og  den  øde  Scene  oplivedes 
ved  et  uventet  og  lovende  Møde.  Magyarerne  søge  gjerne  at 
skaffe  deres  Gjæstevenner  Adgang  til  at  høre  Zigeuner-Musik, 
hvorom  de  i  Almindelighed  paastaae,  at  den  egentlig  er  deres 
eget  Folks  gamle  Musik,  medens  de  tilføie,  at  det  dog  nu  kun 
er  Zigeunerne  som  fødte  Musikere  givet  at  danne  gode 
Orchestre  uden  at  kjende  en  Node  og,  naar  de  blot  et  Par 
tiange  have  hørt  en  Ouverture,  strax  selv  med  forbauseude 
Præcision  at  kunne  spille  den.  Saaledes  var  jeg  i  Pest  af  et 
af  de  mange  ulykkelige  Ofifre  for  den  sidste  magyariske  Kamp 
bleven  ført  til  den  hopfnerske  Have  for  her  at  høre  en  berømt 
Bande  af  Zigeunere,  hvis  Musik  vel  ikke  i  Længden  var  uden 
den  Eensformighed,  der  overhoved  synes  at  betegne  al  national 
Musik,  men  som  tillige  havde  noget  saa  Melankolsk  eller 
Fortvivlet,  noget  ^ertet  saa  gjennemtrængende  Klagende,  at 


144  ^6d  Nedre-Dooao. 

jeg  forstod,  hvorfor  Magyarerne  ere  formelig  forelskede  i  disse 
endog  Vestens  Komponister  og  Virtuoser  stundom  henrivende 
Folkemusikanters  Præstationer  og  saa  gjerne  have  villet  gjøre 
deres  Musik  til  en  nedarvet  Nalionaleiendom,  saa  nødig  ville 
anerkjende  dens  Oprindelse  fra  Zigeunerne  selvM-  H^r  var 
en  brændende  Aand,  der  ret  mindede  om  den  glødende  Poesi 
i  Carl  Becks,  den  ungarske  Digters,  »Janko«,  og  vistnok  sav- 
nede derfor  el  heller  den  østrigske  Regjering  sine  Grunde, 
da  den  allerede  for  flere  Aar  siden  forbød  Ungarns  Zigeunere 
deres  Yndlingsstykke,  Råkéczi-Marschen ,  der  var  ligesom  en 
JVlarseillaise  imod  Tydskerne.  I  Drencova  traf  vi  nu  sammen 
med  et  nomadisk  Selskab  af  andre  valakkiske  Zigeunere  eller 
Tziganere,  som  de  her  kaldes,  der  havde  antændt  deres  Baal 
mellem  Donau  og  Fjeldene  og  denne  Aften  lode  os  blive 
Vidne  til  Zigeunernes  Dands,  der  ledsagedes  af  en  idelig 
Klappen  i  Hænderne,  men  paa  mig  imidlertid  var  langt  fra  at 
kunne  gjøre  noget  Indtryk,  svarende  til  de  Forventninger,  som 
Zigeunermusiken  vel  kunde  opvække.  Uden  Interesse  var  det 
dog  ikke  her  i  Drencovas  Eensomhed  at  iagttage  Kontrasten 
mellem  Dampskibets  tilskuende  Damer  i  deres  Parisertoiletter 
og  Indiens  halvnøgne,  flintbyggede  Døttre  med  de  lynende 
sorte  Øine,  der  under  Dandsen  stirrede  modJJorden,  med  den 
olivenfarvede  Teint  og  med  de  raae  Ørenringe  som  eneste 
Prydelse.  Foruden  deres  eget  Sprog,  som  man  har  villet 
udlede  af  Sanskrit,  forstode  disse  Zigeunere  ogsaa  Valakkernes 
Sprog,  og  mon  ikke  jSom- Navnet,  hvormed  Zigeunerne 
selv  betegne  deres  Stamme  og  Sprog,  snarest  kunde  hænge 
sammen  med  limba  romåna,  som  Valakkerne  bruge  om  deres 


)  Hvad  dog  Prunx  Liszt  (Die  Zigeuner  und  Ihre  Musik  in  Uogarn. 
Deulscti  bearbeiiet  von  Peler  Cornelius.  Pest  1861.  S.  189.)  paa  det 
bestemteste  har  gjort  gjældende« 


Ved  Nedre 'Donau.  146 

e^et?  Vist  er  det,  at  som  de  til  Europa  indvandrede  Jøder  i 
^or  Verdensdeel  især  synes  at  have  udkaaret  sig  de  slaviske 
Unde  og  fornemmelig  Polen  til  deres  nye  Boliger,  saaledes 
Oodes  fra  gammel  Tid  Zigeunerne  i  Europa  fortrinsviis  koncen- 
(rerede  i  de  af  Valakkerne  eller  Romæneme  beboede  Egne, 
det  vil  sige  i  Transsilvanien,  i  det  østlige  Ungarn ,  Valakkiet, 
Moldau,  Bukovina  og  Bessarabien  ^).     De  have  her  i  Aarhnn- 
dreder  levet  som   Slaver,  indtil  deres  Emancipation  i  Aaret 
1837  i  Valakkiet  begyndte  paa  Domænerne,  i  Aaret  1844  i 
Moldau    paa    Elostergodseme.     En    Deel    af    dem    ere    nu 
bosiddende    paa   Landet,    i    lave,    af  flettede   Hækker    om- 
givne   og     kun     med    Straa    eller    Rør    dækkede    Hytter, 
mn   den    største    og    aktiveste    Deel    med    de    meest   ud- 
trjlisfulde    Ansigtstræk    fører    endnu    et    nomadisk   Liv,    og 
saaledes  hørte  hine  Parias,   hvormed  vort  Tog  imod  Østen 
havde  bragt   os    sammen,    og  som  oplivede   Natsceneh   ved 
Donau,  til  de  af  Valakkerne  saakaldte  Aurari,  der  drage  om- 
l^ring  ved  Nedre-Donau  og  dennes  Bifloder  for  ved  Bredderne 
af  Vandet  eller  i  Nærheden  af  samme  i  de  ældre  Flodleier  at 
grave  efter  Guldkorn  og  ved  Hjælp  af  de  simpleste  Redskaber 
at  udskille  dem  fra  Sandet. 

Til  Drencova  vare  vi  lige  fra  Pest  af  blevne  førte  paa  et 
stort  og  smukt  Dampskib,  som  bar  Navnet  »Grev  Széchenyi» 
efter  Ungarns  store  Patriot  Istvån  (o:  Stephan)  Széchenyi,  der 
i  sin  Ungdom  satte  det  første  Dampskib  paa  Donau.  Széchenyi 
havde  hørt  til  de  patriotiske  Magyarer,  der  ikke  blot  af  almin- 
delig Iver  for  det  Godes  Fremgang,  men  ogsaa  især  af  Hensyn 


')!  Vilakkfet  kanne  Zigeunerne  eftervises  ved  Aaret  1370 »  men  allerede 
1322  paa  Kreta  og  førend  1346  paa  Korfu.  Miklosich,  Ueber  die 
Mundarten  und  die  Wandernngen  der  Zigeuner  Europas.  VVio.n. 
1872-1876.    4°.    III,  7. 

10 


146  ^^^  Nedre-Donau. 

til  Nationaliteten  havde  været  meget  indtagne  af  Dampsikibs- 
farten  i  Haabet  om,  at  disse  mange  rygende  »Zriny-»*er, 
»ErOs«'er  o.  s.  v.  kunde  bidrage  til  atter  at  begrunde  og 
støtte  det  magyariske  Riges  Uafhængighed.  Det  var  ligelede? 
Széchenyi,  der  har  forestaaet  Anlæggelsen  af  den  paa  Nord- 
siden af  Jernporten  med  romersk  Kjækhed  udhuggede  Bjergvei, 
hvem  man  ogsaa  fortrinsviis  har  at  takke  for  den  herlige  Bro 
over  Donau  mellem  Pest  og  Buda,  og  som  derhos  blev  Hoved- 
stifteren  af  det  nationale  Casino,  Midtpunktet  og  Drivhuset 
for  Magyarismen,  af  det  magyariske  Nationaltheater  og  af  det 
magyariske  Videnskabernes  Selskab,  men  som  senere  er  bleven 
sindssyg  af  Smerte  over  den  ulyksalige  Vending ,  som  Bruta- 
litet og  umaadelig  Blindhed  skulde  give  den  nationale  SagM. 
For  de  forskjellige  Nationaliteter  i  Landet  havde,  som  bekjendt, 
det  latinske  Sprog  længe  været  det  officielle  Sprog,  der  ogsaa 
blev  talt  af  Monarken  selv,  naar  han  i  egen  Person  aabnede 
Landdagen '^).  Først  i  Aaret  1830  kom  man  paa  den  Tanke 
at  tale  Magyarisk  paa  Landdagene  og  i  Komitatsforsamiingerne, 
og  i  Aaret  1843  blev  det  latinske  Sprog  afskaffet  ved  en  Lov- 
bestemmelse ,  der  anordnede ,  at  det  magyariske  Sprog  i  Stedet 
for  det  for  Fremtiden  skulde  være  det  ene  brugelige  paa  hines 
Omraade.  Paa  Landdagen  i  Aaret  1847  fremkom  et  nyt  Lov- 
forslag, der  gik  endnu  videre,  idet  det  gjorde  det  magy- 
ariske   Sprog    til   Underviisningssproget  i  Kongerigets  Skoler, 


>)Han  gjoide  selv  i  D6bling  ved  Wien  (den  8de  August  1860)  ved  el 
Pistolskud  Ende  pau  s'mt  Dage. 

')  I  Aaret  1820  henvendte  saaledes  Keiser  Frants  i  Pest  disse  Ord  til  en 
Deputation  af  magyariske  Magnater:  »Totus  mundus  stultisat  et,  relidi^ 
antiquls  suis  legibus,  constitutlones  imaginarias  qusrit  Vos  constf- 
lutionem,  a  majoribus  acceptam,  tilæsam  habetis;  amatis  iliam,  e: 
Ego  amo  illam  et  conservabo  et  ad  heredes  transmittam«. 


Ved  Nedre-Donao.  147 

^elv  i  de  slaviske  Landskabers.  Blandt  de  faa  Magyarer, 
der  i  hine  Aar  indsaae,  at  dette  var  et  uhyre  Misgreb, 
fandtes  Széchenyi;  »Magyareme«,  sagde  han  dengang,  >mis- 
kjende  Slaverne  og  deres  nationale  Stræben.«  Hans  hæder- 
lige Optræden  ved  denne  Leilighed  paaskjønnedes  af  Slaverne, 
der  priste  ham  som  »en  Fredens  EngeU  ^),  men  hos  hans 
egne  Landsmænd  fandt  hans  vise  Raad  i  denne  Henseende 
kun  deve  Øren.  Den  roagyariske  Kamp  i  Aarene  1848 — 1849 
blev  en  Kamp  mellem  Folkestammerne;  endnu  i  den  elfte 
Time  modtog  Kossuth  en  slavisk  Deputation,  som  bad  ham 
om  at  skaane  den  slaviske  Nationalitet,  med  den  Erklæring: 
•Staten  kjender  kun  een  Nationalitet,  det  er  den  roagyariske; 
aile  andre  saakaldte  nationale  Bestræbelser  maae  knuses  med 
Sværdet«. 

Den  næste  Morgen  bleve  vi  tidlig  vækkede  og  maatte  nu 
fra  »Grev  Széchenyi«  gaae  ombord  i  to  smaa  Dampskibe,  der 
fra  Orsova  vare  komne  op  efter  os.  Thi  for  ikke  heelt  at 
afbryde  Person-  og  Godstransporten  gjennem  hele  det  lange 
Pas,  har  det  østrigske  Donaukompagni  her  organiseret  en  sær- 
egen •Jernportflotille«,  bestaaende  af  smaa,  lavtgaaende  Damp- 
baade.  Det  ene  af  de  smaa  Dampskibe  tog  tillige  en  Pram 
med  Bagagen  paa  Slæbetoug,  og  rask  gik  nu  Farten  gjennem 
Flodens  Hvirvler,  der  maatte  gjennemskjæres  af  Kjølene  som 
af  skarpe  Knive;  Donaus  Strøm  lignede  Livets,  hvor  ogsaa 
den  Frygtsomme  og  Vaklende  gaaer  under  i  Skjæbnens 
Hvirvler,  medens  den  Kjække  baner  sig  Udvei  og  bestaaer. 
Vi  standsede  kun  nogle  Øieblikke  ved  den  sidste  østrigske 
Station,  Gammel -Orsova,  hvor  vi  anvendte  Tiden,  som  den 
keiserlig  -  kongelige   Major   behøvede    til   at   visere  Passerne, 


M^pologie  des  uDgarUcbeo  Slavismus.    Leipzig.    1843.    S.  128. 

10* 


148  ^^  Nedre-Donaa. 

hvorefter  Ingen  spurgte  i  Tyrkiet,  til  at  kjøbe  Viindruerne, 
Bom  den  livlige  By  falbød.  Strax  efter  passeredes  den  paa 
en  0  oprørte  tyrkiske  Fæstning  Ny-Orsova,  i  sine  Ruiner  et 
Billede  af  Islams  nuværende  Tilstand,  og  snart  befandt  de  to 
smaa  Skibe  sig  paa  den  stærkt  sammentrykkede  Flod  ved  det 
meest  maleriske  Strøg  langs  med  hele  Løbet  af  Donau.  Qer 
er  den  vildeste  Eensomhed,  intet  Spor  af  Mennesker,  ikke  en 
eneste  Hytte.  De  stelle,  ofte  lodret  opstigende  Fjelde  med 
den  tætte  Egeskov  og  det  mellem  taarnhøie  Stene  indtil 
Toppene  opkravlende  Krat,  de  indblaqdede  Valnøddetræer, 
Linde  og  Popler,  som  give  Scenen  dens  Afvexling,  Naturens 
majestætiske  Stilhed,  der  kun  oplivedes  ved  Lyden  fra  Flodens 
Brændinger,  og  den  friske  Bjergluft,  som  kom  ned  til  de  i 
dyb  Taushed  beundrende  Tilskuere,  efterlade  hos  den  forbi- 
farende Fremmede  et  længe  blivende  Indtryk. 

Porta  ferrea  eller,  som  Valakkerne  nu  sige,  poria  de  ferru 
er  den  almindelige  Benævnelse  for  denne  Snevring,  og  Navnet 
er  fra  Romernes  Tid  i  Oversættelser  gaaet  over  i  alle  de  nu 
ved  Donau  talte  Sprog.  Den  hele  Snevring  har  fra  Uj- 
Palanka  til  Turnu  Severinu  en  Længde  sif  sexten  Mile, 
men  deler  sig  dog  i  tre,  ved  to  klippefrie  Vandbækkener 
(Milanovatz  og  Orsova)  adskilte  Partier,  hvor  det  Fjeldplateau, 
hvorfra  den  hidrører,  med  tandformig  over  Vandspeilet  frem- 
stikkende  Spidser  stryger  skraat  over  Strømmen  og  hæmmer 
Farten  ^).  Man  møder  her  ingen  Vandfald  som  ved  Schafbausen 
eller  ved  Trollhattan,  men  Forholdene  paa  Donau  ligne  her 
dem  ved  Nilens  saakaldte  »første  Katarakt*  ved  Assuan, 
hvor  der  ikke  heller  findes  nogen  brat  Nedstyrten  af  Vandet, 


>)  barrierens  enkelte  Partler  nævnes  i  en  lille  Meddelelse  i  Mittheilansen 
der  geographlschen  GeselUchaft  in  Wien.  XVII.  H.,  (Wien.  1874.)  S 
49—58  (*Da8  eiserne  Ttior,  Vortrag  von  F.  Kanlts*.). 


Ved  Ned  re-Don  an.  149 

men  hvor  Floden,  hæmmet  1  sit  Løb  af  Granitblokke  i  Grunden, 
bli?er  fuld  af  Hvirvler  og  gjør  Gjennemfarten  umulig  for  større 
Skibe,  hvis  Varer  og  Passagerer,  som  skulle  længere  op  ad 
Nilen,  maae  til  Lands  omgaae  Katarakten.     Ogsaa  vore  smaa 
Dampskibe   vare  tilsidst  tvungne  til  at  udskibe  Passagererne, 
der  nu  paa  Vogne  ad  Széchenyi*s  Vei  befordredes  videre  forbi 
flindringen    til   Tumu  Severinu,    hvor   igjcn    et   af   de    store 
Floddampskibé ,    »Erkehertug  Albrecht«,    ventede,    men  hvor 
tillige  Donaus  romantiske  Karakteer  aldeles  ophører.   Betænker 
man,  at  Carl  den  Stores  Tanke  er  gaaet  i  Opfyldelse  siden 
Aaret  1845,  da  Aabningen  af  Ludvigskanalen ,   som  forbandt 
den  i  Donau  faldende  Altmuhl  med  den   i  Rhinen  flydende 
Main,  skabte  en  umiddelbar  Forbindelse  mellem  Nordsøen  og 
det  sorte  Hav,  og  at  »Jernporten »  er  det  eneste  Punkt,  hvor  paa 
et  Løb  af  over  tre  hundrede  Mile  Farten  paa  Donau  bliver 
standset,  maa  man  vel  forbauses  over,  at  man  her  endnu  efter 
Midten  af  det  nittende  Aarh  undrede  maa  taale,  hvad  der  for- 
længst som  utaaleligt  vilde  være  bortryddet  fra  Englands  eller 
Frankrigs  Floder.    At  Kunsten  her  ved  Sprængninger  maatte 
komme  Naturen   til  Hjælp,   vil  neppe  nægtes  af  Nogen,   der 
bar  taget  i  tilbørlig  Betragtning,  hvorledes  Jernportens  Klippe- 
revler dog  i  Midten  og  paa  begge  Sider  aabne  tre  Gjennem- 
gange  for  Pramme,  de  her  saakaldte  ■Tschamso'er  og  »Kir- 
latzo'er,  der  da  rigtignok,  naar  de  skulle  op  ad  Floden,  kun 
kunne  komme  frem  ved,  at  man  foran  dem  spænder  50  eller  60 
Par  Oxer.    Der  gives  ogsaa  eet  Dampskib,   der  allerede  har 
passeret  Jernporten,  og  denne  Odyssee  er  saa  lidet  kjendt,  at 
den  vel  her  kan  fortjene  et  Par  Ord.    I  de  første  Maaneder 
af  Aaret  1856  seilede  den  franske  Kapitain  Magnan ,  fuld  af 
Iver  for.  at  bevise  Muligheden  og  Fordelene  ved  en  direkte 
Forbindelse   med   Donau,   med   Dampskibet  le  LyonnaU   fra 


150  ^^^  Nedre-Donau. 

Marseille,  og  efter  at  Pariserkongressea  havde  erklæret,  at 
Adgangen  til  Floden  skulde  være  fri,  førte  han  Skibet  op  ad 
denne.  Man  fik  et  nyt  Exempel  paa,  hvad  der  kan  lykkes 
Tro  og  udholdende  Villie;  thi  ved  et  eller  andet  mirakuløst 
Laxespring  opnaaede  le  Lyonnais  at  komme  forbi  Jernporten, 
hvorpaa  Dampskibet  gik  lige  til  Belgrad,  ja  endog  gik  et  godt 
Stykke  op  ad  Save,  ligesom  det  tidligere  havde  undersøgt 
Seiladsen  paa  Pruth  og  Sereth.  Overalt  blev  Kapitain  Mag- 
nans  Hixpedition  hilset  med  en  uafbrudt  Hyldest,  allevegne 
kappedes  de  valakkiske  og  slaviske  Befolkninger  om  at  vise 
deres  Glæde  ved  dette  uventede  Syn  af  det  trefarvede  Fiag. 
Kun  det  østrigske  Donaukompagni  kunde  ikke  skjule  sit  Mis- 
hag, og  le  Lyonnais's  Tog  skal  saaledes  ved  Siden  af  Pariser- 
k9ngressens  Bestemmelser  have  foranlediget,  at  den  østrigske 
Regjering  i  al  Stilhed  opgav  Arbeider,  hvorved  den  selv  for- 
hen allerede  havde  tænkt  paa  sin  Bekostning  at  forberede  en 
Passage  gjennem  Jernporten.  At  den  tyrkiske  Regjering  og- 
saa  til  alle  Tider  kun  med  Kulde  har  optaget  enhver  Plan 
til  at  bortrydde  Donaus  Barrikade,  forstaaer  sig  af  sig  selv. 

II. 

Paa  Rhinen  forenes  de  Reisende  kun  sjeldcnt  til  et  sel- 
skabeligt Liv,  thi  der  forlades  Skibet  paa  enhver  Station  om- 
trent af  lige  saa  mange,  som  der  stige  ind.  Paa  Donau  er 
derimod  Af-  og  Tilgangen  paa  de  mindre  Stationer  kun  liden, 
ikkun  de  faa  Hovedpladser  ere  vigtige,  og  paa  den  lange  Fart 
imod  Østen  slutter  man  sig  derfor  gjerne  lettere  og  nærmere 
sammen.  Samlivet  begunstiges  ved  de  store  Fiodskibes  glim- 
rende, ved  Siden  af  flere  mindre  Hytter  paa  Dækket  staaende, 
offentlige   Saloner,   og  Theesoireerne  paa  den  nedre  Donau 


Ved  Nedre-Donau.  151 

fortsatte  endog  gjerue  Konversationen  langt  ud  i  de  skjønne 
Elteraarsnætter.     Ved  Siden  af  de  til  Dampskibene,  som  for- 
Me  Galatz  med  Odessa,   tilbagevendende  Familier  fra  Syd- 
rusland   udgjorde    Valakker   Hovedelementet   i    den    seilende 
Karavane.    De  vare  deels  Adelige  af  alle  Klasser  eller  Bojarer, 
som  de  med  det  af  Ruslands  Historie  bekjendte  Navn  kalde 
^i^  selv,  deels  repræsenterede  de  den  tredie  Stand,  som  vel 
allerede   har    sin  Begyndelse   fra  det   sextende  Aarhundrede, 
men  som  dog  først  i  den  nyeste  Tid  har  begyndt  efter  noget 
større  Maalestok  at  afløse  Jøderne,  for  saa  vidt  disse  ogsaa  i 
DonaQfyrstendømmerne  hidtil  næsten  alene  dannede  et  Mellem- 
led mellem  den  talrige  Adel  og  den  forkuede.  Robotvæsenets 
Misbrug  underkastede  Bondestand.    Her  vare  Ældre  og  Yngre, 
hele  Familier  og  enkelte  Personer,    der  nu  droge  l^jem  efter 
at  have  gjæstet  Vesten  eller,  som  man  ved  den  nedre  Donau 
ikke  mindre   end  i  Konstantinopel    og   Athen    udtrykker   sig, 
efler  at  have  »besøgt  Europa » ;  man  vendte  tilbage  fra  lange 
eller  korte  Ophold  i  Paris,  fra  Tydsklands  Badesteder  eller  — 
uodtagelsesviis  —  fra  dets  Underviisningsanstalter.     Nogle  af 
Ægteparrene  maatte  forekomme  en  Vestlænder  paafaldende  unge, 
<la  de  fleste  «Giftermaal  iodgaaes  næsten  lige  saa  tidlig  som  i 
Tyrkiet,  saa  tidlig,  at  endog  Ægtemænd  paa  sytten  og  Hustruer 
paa  fjorten  Aar  ikke  skulle  høre  til  Sjeldenhederne ,  men  det 
hele  Folkefærd  var  skjønt,  Romænerne  have  kun  Grund  til  at 
være  erkjen(^tlige  for  den  Maade,  hvorpaa  Naturen  i  legemlig 
Henseende  udstyrede  dem.     Fagert,  sort  Haar,  store,  ildfulde 
og  venlige  Øine,  buede  Øienbryn,  fine  Ansigtstræk,  veldannet 
Bryst  og  en  smuk  Skulderbygning  ere  gjennemgaaende  karak- 
teristiske, og  dertil  kommer  en  vis  naturlig  Fornemhed  og  en 
vis  gracieus  Anstand  —  frumuseta  (formosftas);  som  de  selv  sige 
--,  der  overhoved  synes  at  udmærke  alle  Folkene  af  den  italiske 


X52  ^^^  Nedre-Dooau. 

Stamme.  Et  saadant  ædlere  Præg  findes  ogsaa  oftere  hos 
Romænernes  Almue;  seer  man  paa  Yiinbjergene  Norden  for 
Donau  de  valakkiske  Kvinder  gaae  op  ad  Høiene,  idet  de  med 
en  sjelden  Ynde  bære  deres  Vaser  af  etruskisk  Form,  kommer 
man  let  til  at  mindes  om  Statuer  fra  Oldtiden,  hvis  kun  ikke 
det  broderede  Skjørt,  Peltsværket  og  de  røde  eller  gule 
Støvler  tillige  meddeelte  disse  Romænerinder  et  særeget 
orientalsk  Anstrøg.  Bøndernes  Dragt,  der  især  udmærker  sig 
ved  den  karakteristiske  Hovedbedækning,  stemmer  i  flere  Egne 
endnu  mærkværdigen  overeens  med  den  ældre,  hvori  Dakerne 
allerede  fremtræde  paa  Trajanssøilen  i  Rom  og  i  hine  Statuer 
af  dakiske  Høvdinger,  der  efter  at  have  prydet  forum  Traianum 
senere  bleve  anbragte  paa  Konstantin  den  Stores  Triumphbue 
ved  Colossæum^).  Hos  Damerne  paa  Skibet  fandt  man  kun 
en  Rest  af  Nationalkostumet  i  de  Halsbaand  af  røde  Koraller, 
der  høre  til  alle  valakkiske  Kvinders  Yndlingssmykker ;  de  valak- 
kiske Damer  have  ikke  længer  nogen  Nationaldragt  som  den, 
der  udmærker  Serberinderne,  hvis  karakteris.tiske,  foran  aabne, 
ganske  snevre  Trøie  med  de  vide  Ærmer  eller  den  saakaldte 
•Libade*  og  den  lille  røde  Fez  paa  Hovedet  gjør  deres  Udseende 
saa  malerisk,  i  Valakkernes  høiere  Klasser  have*baade  Mænd 
og  Kvinder  antaget  Parisermoderne,  og  den  Luxus,  hvorfor  de 
elegante  valakkiske  Damer  i  denne  Henseende  have  faaet  Navn, 
fornægtedes  ikke  heller  ved  de  mange  nye  og  rige  Toiletter, 
hvormed  man  nu  vendte  hjem  med  »Erkehertuf  Albrechtt. 
At  de  fornemme  Stænder  hos  Romænerne  i  deres  Skikke  ellers 
endnu  ogsaa  røbe  enkelte  Spor  af,  hvorledes  det  tidligere  var 
deres  barbariske  Herrer,  som  angave  dem  Moderne,  kan 
ikke  forundre,  naar  man  betænker,  hvor  forholdsviis  kort  Tid 


Frochner,  La  Golona  Trajanc.    Paris.    1865.    p.  46»  86—87. 


Ved  Nedre-Donau.  153 

der  er  hengaaet,  siden  Fanarioternes  Herredømme  her  afspei- 
lede  en  Blanding  af  gammelt  byzantinsk  Væsen  og  tyrkiske 
lodretninger,  og  den  rigeste  Storbojar  i  Donaufyrstendømmerne 
fandt  sig  i  at  kysse  Haanden  paa  den  sidst  ankomne  Embeds- 
maDd  fra  Konstantinopel.     Det  første  Spor  af  Orienten  fandt 
jeg  saaledes   i   den   overdrevne  Mængde  af  Guldsmykker  og 
især  af  Ringe,   som  alle   vore  valakkiske  Medreisende  bare, 
og  jeg  troer,  at  der  mellem  Bojarinderne  ogsaa  findes  dem, 
som  endnu   ikke    have    frigjort  sig  for  den  tyrkiske  Sminke. 
Dette  gjaldt  i  det  Mindste  om  den,  der  nu  som  den  skjøn- 
neste  af  alle  med  en  Herskerindes  Bevidsthed  drog  ned  ad 
Donau,  en  Datter  af  den  sidste  Hospodar  i  Moldau,  Fyrst- 
inde  Natalia  Ghika.     Skjønhed  synes  overhoved  at  være  et 
Arvegods  i  hele  denne  Slægt,  dersom  man  ellers  tør  slutte 
af  den  Berømmelse,  hvormed  en  dansk  Landsmand,  afdøde 
Legationsraad  Clauswitz,  skildrende  sit  Ophold  i  Bukurest  i 
Aaret  1824,  i  denne  ^Henseende  ogsaa  har  omtalt  saavel  Fyrst 
Gregory  Ghika,  der  dengang  var  Hospodar  i  Yalakkiet,  som 
begge  dennes  yngre  Brødre  og  især  hans  Søster,  den  unge 
Fyrstinde   Pulcheria^).     Fyrstinde  Natalia  Ghika  havde   været 
gift  med  et  Medlem  af  den  ansete  Bojarfamilie  Baltsch,  en  ung 
Mand,  der  af  Yalakkerne  prisfes  høit  for  den  Energi,  hvormed 
han  som  Aga  eller  Politimester  havde  søgt  at  omskabe  Buku- 
rescht  til  en  reent  europæisk  Stad*),  men  som  under  Donau- 


0  Skildringer  og  ReUe-Optrio  fra  Tyrkiet  og  Constantinopel,  i  Nordisk 
Tidsskrift  for  Historie,  Lltteratar  og  Kunst.  Udgivet  af  C.  Molbech. 
Kjøbenhavn.    1827-1836.    Il,  112,  113. 

')  SkrivemaadeD  Bukareit ,  der  findes  i  de  alniiudelige  geograptilskc  Haand- 
bøger  og  Ordbøger,  er  uoøiagtig.  Paa  Romænsk  skrives  Navnet  med 
en  i  Romæniens  Egne  hyppig  Stedsenddse  Bucwretci,  men  udtales  der- 
imod Bukaregeht,  da  Slulningsvokalen  t  her  er  stum,  som  u  1  omu  (ud- 
talt om,  homo),  i  totu  (udtalt  tot,  totui),  capu  (udtalt  cap,  eaput)  o.  s.  v. 


154  V^  Nedre-Donau. 

fyrstendømmernes  Occupation  af  Østrigerne  under  Feltmarschal- 
lieutenant,  Grev  Coronini  og  den  ham  medgivne  Civiikommissær, 
l)r.  Eduard  Bach,  en  Broder  til  Ministeren,  var  bleven  skudt 
af  en  keiserlig-kongelig  Uhlanmajor,  Grev  Gfinther  Stolberg  — 
en    Sønnesøn    af    den    bekjendte    danske    Rammerherre    og 
katholske  Konvertit,  Digtergreven  Leopold  Stolberg  —  i  en 
Duel,    hvorfor   den  unge  Fyrstinde  havde  Skylden.    Hun  var 
derefter  af  sin  Familie  bleven  sendt  til  et  af  de  mange  valak- 
kiske  Nonneklostre  eller,  rettere  sagt,  til  en  af  de  Eottager, 
som  af  de  store  Slægter  bygges  omkring   ethvert  af  Hoved- 
klostrene, og  hvor  den  fornemme  Eneboerske  vel  for  Anstands 
Skyld  maa  tage  en  af  de  fattige  Nonner  til  sig  som  Selskaber- 
inde  i  sin  Andagt,  men  hvor  der  ellers  snarere  er  Spørgs- 
maal  om  alt  Andet  end  Klausur  og  Klostertugt.    Senere  havde 
man  ladet  den  sjeldne  Skjønhed  gifte  sig  med  en  Hr.  Millo, 
en  yngre  Rigmand,  der  kun  tog  sig  ud  som  en  Handelsreisende 
ved  Siden  af  en  Gemalinde,  hvis  naturlige  Væsen  var  fyrste- 
ligere end  de  fleste  Arvingers  til  en  Throne.    Fra  Paris,  hvor 
Faderen,  Fyrst  Gregory  Ghika,  som  det  vil  erindres,  i  Løbet 
af  Sommeren  saa  tragisk  havde  berøvet  sig  selv  Livet,  vendte 
den   unge  Dame  nu  tilbage,   klædt  i  den  dybeste  Sorg,  men 
derhos,  som  sagt,  kjendeligen  sminket  efter  orientalsk  Skik. 
Fyrstinde  Natalia  Ghika  gav  Tydskerne,    der  havde  gjort 
længere  Ophold  i  Bukurest,  Anledning  til  overhoved  med  de 
grelleste  Farver  at  skildre  det  æventyrlige  Liv,  der  her  fra  de 
forskjellige   Verdenskanter   forener   skjærende   Modsætninger. 
Medens  det  i  Donaufyrstendømmerne,  der  i  Spidsen  for  Geistlig- 
heden have  Metropoliterne  i  Bukurescht  og  Jassy,  som  nu  mere 


Navnet  pleier  at  udledes  af  hucuria^  Glæde,  aaa  at  Bukurescht  betyder 
GladBheimr,  Glædens  lljeoi. 


Ved  Nedre-DoDftO.  155 

i  Navnet  end  i  Virkeligheden  ere  bundne  til  Patriarken  i  Kon- 
stantinopel, til   Exempel   ansees   for   aldeles    utilladeligt ,]  at 
Søskendebørn  gifte  sig  med  hinanden,  hvorfor  man    i    saa- 
daDoe  Tilfælde  ofte  enten  gaaer  over  Grændsen  til  Rusland, 
hvor  dette  er  tilladt,   eller  til  en  af  de  græske  Kirker  i  den 
østrigske  Stat,  hvor  der  igjen  gjælder  andre  Love,  skal  det  i 
Bukurest  eller  Jassy   endnu  høre  til  Dagens  Orden  at  træffe 
paa  Damer,  der  i  et  Selskab  mødes  med  deres  første  to  eller 
tre  Mænd ,  have  den  Qerde  under  Armen  og  tage  imod  Cour 
af  den  tilkommende  femte.    Det  skal  snart  bemærkes,  hvorfor 
Tydskerne  mindst  af  Alle  kunne  ansees  for  paalidelige  Vidner, 
bvor  der  er  Tale  om  Romænemes  Sæder,  men  naar  dog  ogsaa 
en  Bojar  troede  at  maatte  anke  over,  at  man  har  tilladt  Det, 
som  skulde  være   en  Støtte  for  Samfundet,  at  blive  lige  saa 
iøst   og    bevægeligt    som    Stemningerne   i  det  menneskelige 
Hjerte,  vil  man  med  Sainl-Marc  Girardin  ei  heller^betvivle,  at 
baade  Stat.  og  Kirke  her  altfor  villig  glemte,  at  om  ogsaa  Livet 
kan  have   flere  Romaner,    skal  dets  Historie  dog  være  een. 
De  mange  politiske  Brochurer,  som  Valakkerne  i  de   sidste 
Decennier  have  udgivet  gjennem  den  franske  Presse,  stemme 
ogsaa  overeens   i   ved  Siden  af  den  overdrevne  Nydelsessyge 
at  afsløre  en  saadan  Masse  af  Bestikkelser  og  ynkelige  Intri- 
guer  hos  Storbojarerne,  at  man  mindes  om  de  taciteiske  Ord, 
hvorefter  corrutnpere  et  corrumpi  sæctdum  vocatiir.   Men  selv 
om  hine    yppige   Storbojarer,    der  hidtil   alene    kunde    stige 
op  til  de  høieste  Værdigheder,  i  disse  og  andre  Henseender 
have  kunnet  stilles  Ned  Siden   af  eller  vel  endog  have  over- 
gaaet  Polens  Adel  førend  Rigets  Delinger,  er  man  dog,  for  ci 
at  tale  om  Landboerne,  ikke  engang  berettiget  til  heraf  at  gjøre 
nogen  ligefrem  Anvendelse  paa  de  lavere  Adelsklasser,  de  sær- 
skilt saakaldte  »Neamurern  og  »Massilerii ,   med  hvilke  sidste 


156  Ved  Nedre-Donao. 

Storbojaerne  kun  nødig  indlade  sig  i  noget  selskabeligt  Sam- 
kvem, medens  de  ere  let  tilgængelige  for  den  første,  den 
bedste  Fremmede.  Ogsaa  Bojarerne  selv  have  især  efter 
den  fanariotiske  Tids  Ophør  røbet  en  noget  strengere 
Aand  og  viist  større  Omhu  for  Opdragelsen  af  den  yngre 
Slægt,  end  da  denne  voxede  op  under  de  zigeuneriske  Slavers 
Hænder  og  senere  fik  den  tarveligste  græske  Dannelse,  og 
en  fuldkommen  Uretfærdighed  er  det  ogsaa,  naar  Tydskeme 
stundom  glemme  at  tage  Hensyn  til,  hvor  mageløs  ulykkelig 
og  lidelsesfuld  Romænernes  Historie  gjennem  Aarhundreder 
har  været,  og  hvor  fortvivlet  hele  den  unaturlige  politiske 
Organisation  endnu  nedtrykker,  mod  hvis  grundige  Reforme- 
ring  netop  Tydsklands  Stormagt  nylig  saa  eensidig  tog  Ordet 
De  lavere  Klasser  prises  for  Redelighed  i  Handel  og  Vandel, 
og  hele  Folkekarakteren  fremviser  en  sjelden  Mildhed  og  Ven- 
lighed, saa  sjelden,  at  den  stundom  derved  kan  antage  et 
umandigt  Anstrøg. 

Det  behagelige  Indtryk,  som  den  frie  Omgangstone  gjerne 
vækker,  bliver  kun  forøget,  naar  man  hører  Valakkerne  sam- 
tale   i   deres  Modersmaal,  der  maaskee  af  alle  de  romanske 
Sprog  er  det  paa  eengang  meest  bløde  og  sonore.    Tiltaler 
man   paa  Italiensk   en    valakkisk  Bonde,  der  aldrig  har  hørt 
om  noget  italiensk  Sprog,  spidser  han  Øren  og  sporer  be- 
kjendte  Toner,    og   naar   man   blot  i  den  første,  den  bedste 
Ordvexling  mellem  Valakker  hører  Spørgsmaalet:  cum  se  chietm? 
eller  Hilsener  og  Ønsker  som  seara  bund,  noapte  bund,  sanetattj 
eller  Yttringer  som  auscuUa  me,  respunde,  e  caJdu,  e  frigu, 
behøver   man   ikke   mere  for  at  vide,   at  man  atter  har  den 
italiske  Stamme  for  sig.    De  sex  første  Ugedage  kaldes  Do- 
minica, Luni,  Marti,  Mercuri,  Gioi,  Vinen,  ogflereaf  Aarets 
Maaneder  have  hos  Valakkerne  særegne  Navne,  som  minde  om  de 


Ved  Nedre-Dooao.  157 

• 
antiktdannede  Betegnelser,    der  optoges  i  Frankrigs  republi- 

^8ke  Kalender;  Mai  nævnes  saaledeshos  Valakkerne  florialj 
Oktober  brumareUu    og   November  brumaru^).     Scii  quand 
mm  lacremi  —  saaledes  hedder  det  i  en  af  deres  Folkesange, 
kf  overhoved   mindede    om    de   neapolitanske;    skulde   man 
ikke  troe  her  at  høre  Toner  fra  Dantes  Sprog,  hvor  nær  lig- 
ger Verset   ikke    her   ved   Italienernes:    Sai  quante   versavi 
hgrime?  Enkelte   Overgange    lade   sig   hurtigen  lære    —    til 
Exempel  den  aknindelige  Brug  af  p  i   Stedet  for  det  i  det 
Italienske    ofte   assimilerede    latinske  q  og  c,  som  i  apa  for 
agua,  epa  for  equa,   lapte  for  lac,   opt  for  octo,  patru  for 
quaUuor,  peptu  for  pectus,  pepten  for  pecten^  eller  Forandringen 
af  I  til  r,  som  såre  for  sal,  italiensk  sale^  sore  for  soly  italiensk  sole, 
ceru  for  cælum,  italiensk  cielo  — ,  og  jeg  ertilbøielig  til  at  antage, 
at  en  Italiener   og  Romæner  uden  altfor  stor  Vanskelighed 
maatte  kunne  gjøre  sig  forstaaelige  for  hinanden,  naar  ikke  saa 
talrige  slaviske  Ord  og  Former,   som  man  først  i  den  nyere 
Tid  søger  at  trænge  mere  tilbage,  tillige  havde  opnaaet  Ind- 
gang i  det  Romænske.    Det  Anførte  gjælder  blandt  Andet  om 
Brugen  af  de  mange  slaviske  Titler  for  Æres-  og  Embeds- 
stillinger ,  som  naar  der  ogsaa  hos  Valakkerne  findes  Bojarer, 
olier  naar  man  nævner  Dommerne  som  Starost,  Amtmanden  som 
Ispravniky  Fyrsten  som  Hospodar^  i  Stedet  for  hvilket  Ord  de  Na- 
tionale dog  nu  atter  have  gjenindført  den  ældre  Benævnelse  Domnu 
(Dominus).   Ved  Siden  af  de  mange  Navne  af  romersk  Oprindelse, 


*)  Om  at  der  i  Oldtiden  paa  den  24de  November  faldt  en  Fest,  der  blev 
feiret  i  Rom  og  førte  Natnet  Bruma,  haves  et  Vidnesbyrd  i  et  gam- 
melt romersk  Kalendarium,  der  er  blevet  forfattet  under  Keiser  Cun- 
øtantlos  II  omtrent  ved  Aaret  354,  —  og  som  med  stor  Fuldstændighed 
angiver  de  dengang  fejrede  hedenske  Fester.  Kalendarium  Romanum 
i  Thesaurus  AnUqoilatum  Romanarum  congestus  a  J.  G.  Gracvio. 
Trajecti  ad  Rhen.  et  Lugd.  Batavor.  1694—1699.    fol.  VIII,  102. 


158  ^«d  Nedre-DoDaa. 

som  Trajanu,  CortnnUy  Geliu  (Julius),  FUmca^  lyde  ogsaa  gjerne 
slaviske;    en   af  Damerne   paa  Dampskibet   havde  Fornavnel 
Dragomira,  og  i  denne  Form  er  Dronning  Dargmars  slaviske 
Navn  (Dragomir)  —  der  hos  os  tilsidst  blev  til  Dagmar,  som 
hendes  andet  Navn  Margareta  jo  ogsaa  fordreies  til  Magrete  ^  i 
—    blevet    vidt    udbredt,    siden    den    moldauske   Metropolit 
Athanasius  Kimker   fordum  havde  stiftet  det  orthodoxe  Klo- 
ster Dragomirna.     Selv  tilbagevise  Yalakkerne  imidlertid   ikke 
uden     nogen    Indignation    de    slaviske    Oldgranskeres    For- 
søg   paa   at  stemple  dem  som  romaniserede    Slaver,    og  for 
saa    vidt   ikke    uden    Grund,    som   det   vistnok    endnu   ikke 
er  lykkedes   Lelevel,  Bielowski,    Mickiewicz  eller  saa  mange 
andre  slaviske  Forfattere  at  godtgjøre  den  Theori,   hvorefter 
Thrakerne,  til  hvis  Lande  Trajan  førte  sin  Koloni,  saavel  som 
Illyrierne   oprindelig   vare  slaviske  Folk,  en  Theori,  som  dog 
er  bleven  forfægtet  med  en  saadan  Iver,  som  om  dens  Gjen- 
drivelse    vilde  medføre  Tilintetgjørelse    af   Sydslavemes   hele 
Tilværelse  og  Folkerettigheder. 

Thrakerne  og  Illyrierne  vare  beslægtede  Stammer,  der  begge 
tilhørte  den  indo  -  europæiske  Race  og  formodentlig  fordum 
stode  i  et  lignende  Forhold  til  hinanden,  som   Slaverne  til 


*)  Eller  som  Stedsnavnet  Valdemarse  i  Sverrig  blev  til  Fadmoisa  (Nordisk 
Tidsskrift  for  Politik.  Ekonomi  octi  Litteratur.  Andra  Argingen.  Lun«! 
1867.  S.  687.).  Med  Hensyn  til.  hvad  jeg  paa  et  andet  Sted  (HMto- 
risko  Studier  II,  260—261)  i  Anlpdniiig  af  Forklaringen  af  Dargimr^ 
Nnvn  har  maattet  gjvre  gjældende  mod  en  Meddelelse  af  afdøde  Rafn  i 
Anilquarisk  Tidsskrift,  bør  det  maaskee  her  anmærkes,  at  denoe  sriv 
—  efter  i  et  Brev  af  3Ue  December  1857  at  have  ytlrct;  »Skulde  jfg 
have  forvexlet  Dem  med  en  andeu  Gransker,  vil  jeg  senere  i  Bimi^^ 
meddele  Forklaring  derom*  —  virkelig  senere  har  tilstaaet  stn  Vild- 
farelse, om  endog  kun  paa  el  lidet  løinefaldende  Sted,  nemlig  dm 
sidste  Side  (ludholdslortcgnelsen)  af  Antiquarisk  Tidsskrift  for  Asieoc 
1856-1857. 


V«d  Nedre-Oonaa.  159 

Litauerne  eller  som  Tydskerne  til  Skandinaverne.     Den  høie 
Bjergfcjæde,  som  løber  parallel  med  den  adriatiske  Kyst  og 
deler  Hæmushalvøen  i  to  Dele  —  den  generaliserende  Geographi 
kalder  den  Pindus,  men  den  har  talrige  Lokalnavne  — ,  er  den 
gamle  Stammegrændse ;  Vest  for  den  var  illyrisk,  Øst  for  den 
tbrakisk  Omraade.    Baade  lllyrlerne  og  Thrakerne  havde,  længe 
førend  den  store  slaviske  Folkevandring  mod   Syden   senere 
tog  sin  Begyndelse,  maattet  bøie  sig  for  den  italiske  Folke- 
stamme, og  i  de  romerske  Legioners  Fodspor  var  ogsaa  en 
Romanisering  bleven  gjennemført  efter  stor  Maalestok.     Den 
gamle  illyriske  Folkestamme    repræsenteres   dog   endnu   ved 
Albaneserne,   hvis  Antal  beløber  sig  til  omtrent  1,600,000, 
i^fterkommerne  af  hine  krigeriske  Skarer,  i  Spidsen  for  hvilke 
Alexander  af  Macedonien  erobrede  Perserriget  og  Pyrrhus  af 
Epirus  stred  med  Romerne  om  Herredømmet  i  Italien,  med  Kar- 
thageme  om  Magten  paa  Sicilien.    Men  af  den  thrakiske  Folke- 
stamme forefandt  allerede  den  slaviske  Folkevandring  endnu  kun 
faa  Rester,  der  saa  længe  havde  bevaret  den  gamle  Nationalitet, 
og  absorberede    snart   disse;    den   allerstørste   Deel   af  den 
thrakiske  Folkestamme  var  dengang  forlængst  bleven  romani- 
seret.    1  Aaret  29  f.  Ghr.  var  under  Keiser  Augustus  Landet 
mellem  Hæmus  og  Donau,  efter  at  M.  Licinius  Crassus,  en  Søn 
af  den  rige  Triumvir,  havde  betvunget  dets  thrakiske  Befolk- 
ning, under  Navn  af  »Moesien«  bleven  en  romersk  Provinds; 
Landet  Syd  for  Hæmus  var  under  Keiser  Glaudius  i  Aaret  45 
efter  foregaaende  indre  Uroligheder  ligeledes  blevet  organi- 
seret som  romersk  Provinds,  og  Landet  Nord  for  Donau  eller 
Dacien   blev   endelig    i  Aaret  106  ogsaa   inkorporeret   i  det 
romerske  Rige,  efter  at  Keiser  Trajan  havde  ladet  sin  store 
Arkitekt  Apollodorus  fra  Damascus  bygge  den  faste  Bro  over 
Floden,  mellem  de  herlige,  skovbevoxede  Høider  og  gjennem 


160  Ved  Nedre-Donau. 

de  maleriske  Snevringer,  hvor  Floden  Olto  (Oldtidens  Aluta^  har 
sit  Løb,  havde  ladet  de  romerske  Legioner  trænge  ind  i  Landet 
og  her  havde  overvundet  Kong  Decebalus.  Romaniseringen 
gik  her  for  sig  med  en  paafaldende  Hurtighed^),  om  endog 
trods  den  store  Tilstrømning  af  romerske  Kolonister  enkelte 
Egenheder  beholdtes  fra  det  gamle  Folkesprog,  saaledes 
navnlig  den  for  Latinen  fremmede^  bag  Ordet  stedfindende 
Tilføielse  af  Artiklen,  som  det  valakkiske  Sprog  nu  deler  med 
Albanesisk,  og  som  afgiver  et  af  Vidnesbyrdene  om  et  nærmere 
Slægtshab  mellem  de  to  Norden  for  Halernes  og  Grækernes 
fordum  udstrakte  Folkestammer. 

Daciens  egentlige  Blomstringstid  falder  i  det  andet  og  tredie 
Aarhundrede,  men  det  romerske  Herredømme  blev  dog  Nord  for 
Donau  bestandig  truet;  allerede  Hadrian  lod  af  Frygt  for  Barba- 
rerne en  Deel  af  Trajans  Steenbro  afbryde,  og  da  Keiser  Aurelian 
senere  fandt,  at  det  var  en  umulig  Opgave  for  Romerne  al 
fortsætte  Forsvaret  af  den  saa  vidt  fremskudte  Provinds  mod 
Barbarernes  Angreb,  lod  han  i  Aaret  271  de  romerske  Trop- 
per, som  havde  været  stationerede  i  Provindsen,  gaae  til- 
bage over  Donau  og  overlod  tillige  de  samtidig  fra  Dacien 
udvandrende  Provindsbeboere  nye  Boliger  i  en  Deel  af 
Moesien,  der  fra  nu  af  fik  Navn  af  det  aurelianske  Dacien. 
Skjønt  Landets  Opgivelse  vistnok  bliver  berørt  som  en  fuld- 
stændig Rømning  i  de  faa  Linier,  der  alene  have  opbevaret 
Mindet  om  den  store  Begivenhed'),  antage  Valakkerne  imid- 


^)  Trajanus,  vlcta  Dacia,  ex  toto  orbe  Romano  inflnitas  eo  coplas  bomi- 
Dum  transtulerat  ad  agros  et  urbes  colendas;  Dacla  enlm  dtatorno 
bello  Deceball  viris  fuerat  exhauata.    Eutrop.   1.  VIII,  c.  6. 

*)  Provinciam  trans  Danubium  Daciam,  a  Traiano  constitutam,  sublato 
exercitu  et  provincialibuB,  reliquit,  desperans  eam  posse  retineri,  abdnc- 
tosque  ex  ea  populos  in  Moesia  collccaTlt  appellavilqne  novam  Dacito, 


Ved  Nedre-Donau.  Xgl 

lertid,  og  ikke  uden  Grund,  at  der  ikke  er  blevet  gjort  fuld- 
stændig tabula  rosa  Norden  for  Donau,  men  at  en  stor  Deel 
af  de  romaniserede  Dacier  dog  ved  denne  Leilighed  ere  blevne 
tilbage  i  deres  gamle  Hjem;  de  antage  en  Kontinuitet  mellem 
dem  og  den  i  Middelalderen  tilsidst  her  opdukkende  valakkiske 
Befolkning.    Valakkerne  vilde  ved  deres  hele  Existents  afgive 
eo  cthoographisk  Gaade,  saafremt  man  ikke  i  Overeensstemmelse 
med  deres  historiske  Sagn  antog,  at  de  under  Folkevandringens 
Storme  især  fandt  Tilflugt  paa  Karpaternes  Klippeborg,   hvis 
stærke  og  dristige,  men  godmodige  Bjerghyrder  endnu  have 
et  særeget  antikt  Præg,   og  senere  igjen  udbredte  sig  herfra, 
tiibagetagende  deres  ældre  Strækninger  ^).  Ved  denne  Leilighed 
er  formodentlig  allerede  ikke  faa  i  Mellemtiden  bosatte  Slaver 
blevne  absorberede-).    Dette  stemmer  ogsaa  med  Forholdene  i 


quæ  naiic  duas  Moesias  dividit.  Flavlus  Vopiscos  c.  39.  Flavlus 
Vopiscus  har  tydelig  ook  yæret  Kilden  for  Eutropius  (1.  IX,  c.  15): 
■Provinciam  Daciam,  qiiani  Trajanas  ultra  Danubium  fecerat,  fnter- 
misit,  desperans  eam  posse  retloeri,  abductosque  Romanos  ex  urbibus 
et  agris  Daciæ  In  media  Moesia  coUocavlt,  appellavitque  eam  Daciam, 
quæ  nnnc  duas  Moesias  dWidIt  et  est  in  dextra  Danubio  in  mare 
fluenti,  quom  antea  fuerit  In  læva*. 

')  I  den  nyere  Tid  har  især  en  østrigsli  Historicgransker,  den  for  faa 
Aar  siden  afdøde  Robert  Roesler;  1  Modsæining  til  Romænernes  Be- 
tractnlngsmaade,  villet  gjøre  gjældende,  at  det  var  fra  det  aurelianske 
Dacien  eller  fra  Sydsiden  af  Donau,  at  en  Tilbagevandring  af  Valak- 
kerne til  Valakkiet,  Moldau  og  Transsilvanlen  fandt  Sted  i  Middelalderen 
At  denne  Opfattelse  ogsaa  let  har  vundet  Bifald  hos  en  magyarlsk  Forfatter 
(Paul  Hunfalvy,  Ethnographie  von  Ungarn.  Mit  Zustimmune  des  Ver- 
fassers  Ins  Deutsch  ubertragen  von  I.  H.  Schnicker.  Budapest.  1877- 
S.  342—346.),  falder  det  el  vanskeligt  at  forstaae. 

')  Mikloslch,  Die  slavischen  Elemente  im  Rumunisciien.  Wien.  1J^61. 
Gibbons  ubetingede  Paastand  om  den  valakkiske  Befolknings  nedarvede 
Reenhed  kan  ikke  underskrives:  »The  Wallachians  are  surrounded  by. 
but  not  mixed  i^ith  the  Barbarians.«  (History  of  the  decllne  and  iall 
of  the  roman  Empire.    London.     1782—1788.    4^    I.  357). 

11 


162  Ved  Nedre-Donan, 

Nutiden,  for  saa  vidt  Yalakkerne,  i  Modsætning  til  andre  Fore- 
stillinger herom,  der  stundom  have  lagt  sig  for  Dagen  i  Vest- 
landene, gjerne  gjøre  gjældende,  at  den  romænske  Bonde  har 
en  saadan  Assimilationsevne,  at  naar  talrige  Udvandringer  nu 
føre  hele  Landsbyers  Befolkning  til  Bulgariet  €ller  Serbien, 
bevare  disse  adspredte  Grupper  med  stærk  Troskab  Nationa- 
liteten, hvorimod  det  bliver  Bulgarerne  og  Serberne,  der  for 
at  træde  i  Forbindelse  med  de  Nysankomne  maae  lære  Ro- 
mænsk,  medens  man  paa  den  anden  Side  omvendt,  naar  store 
Kolonier  af  Bulgarer  nedsætte  sig  i  Donaufyrstendømmeme, 
seer  disse  slaviske  Nybyggere  forglemme  deres  Sprog  og  Tra- 
ditioner og  endnu  hurtigere,  end  dette  nu  ogsaa  er  Tilfældet 
med  de  faa  i  Moldau  bosatte  Magyarer,  gaae  op  i  den 
romænske  Befolkning,  saa  at  allerede  den  anden  Slægt  bliver 
fuldstændig  valakkisk. 

Det  valakkiske  Navn,  hvormed  ogsaa  Slaverne  og  Grækerne 
betegne  den  itaiiske  Folkestammes  Østafdeling,  ved  en  An- 
vendelse af  det  samme,  oprindelig  germanske  Ord,  hvormed 
Stammens  vestiigere  Strækninger  af  Tydskerne  og  Skandina- 
verne fordum  pleiede  at  nævnes  som  Velskland  eller  Valland, 
er  ikke  hos  Folket  selv  i  Brug  i  denne  almindelige  Betyd- 
ning. Valakkerne  sige  selv  aldrig  »det  valakkiske  Sprog", 
men  stedse  »det  romænske  Sprog«,  litrU)a  romåna  eller //fnia 
romåfiesca^  og  naar  de  ville  tale  om  deres  Land  og  Folk  i 
Almindelighed,  sige  de  »Bomænien«  (Romånia)  og  »Romff- 
nerne*  (Eomånii).  Kun  naar  der  bestemtere  er  Spørgsmaai 
om,  i  hvilken  Landsdeel  den  Ene  eller  den  Anden  har  hjemme, 
kan  man  høre  dem  nævne  MunieniiiTe( Munteni)  eller  Valakkeri 
indskrænket  Forstand,  Transsilvaniere  (Transsilvanijj  Moldauere 
(Moldoveni),  ellers  vil  paa  Spørgsmaalet :  De  ce  natsie  esti. 


Ved  Nedre-Donaa.  163 

Domntde?  Svaret  lyde:  Sint  Somdnu^).    Forkjæriigheden  for 
det  nationale  Navn,  som  overhoved  for  Traditionerne  fra  den 
gamle  Romertid,  fandt  i  et  af  de  rumænske  Lande  Leilighed  til 
ret  karakteristisk  at  lægge  sig  for  Dagen,  dengang  Magyarerne, 
oden  Hensyn  til  Széchenyis  eller  enkelte  andre  Besindigeres  Ad- 
varsler, ikke  havde  vidst  at  finde  den  rette  politiske  Begrændsning, 
bag  hvilken  deres  Nationalitet  med  Føle  kunde  fordre  at  være  den 
herskende.     Da  det  store  magyariske  Statseenhedsparti  havde 
ladet  den  attende  Artikel  af  Konstitutionen  fastsætte  en  Straf 
af  fire  Aars  Fængsel  for  Enhver,  der  vovede  at  tage  til  Gjen- 
mæie    «imod   den   ungarske   Nations    fuldstændige   Eenhed«, 
og  derimod    som   ufravigelige   Betingelser   opstillede    de   tre 
Grundsætninger,  som  Casimir  Batthyanys  Rundskrivelse  endnu 
lige  ved  Russernes  Jndmarsch  atter  gjentog:  »Statens  Eenhed, 
Integriteten    af  Statens   Territorium,  saaledes  som  dette  har 
bestaaet  i  Aarhundreder,  og  det  magyariske  Elements  tusind- 
aarige  Supremati«,  da  reiste  sig  ikke  blot  Kroaterne  imod  de 
magyariske  Paastande,  men  ogsaa  Yalakkerne  i  Transsilvanien 
og  Banatet.     Ligesom  Jellachich  for  den   Kamp,  hvortil  han 
førte  Kroaterne,    kunde  finde  en  Støtte  i  den  Retning   mod 
Selvstændighed  hos  Sydslaveme,  som  Ludvig  Gaj's  nationale 


'}  betegoelsen  Munteni  og  Muntenia  for  Valakkerne  og  Valakkiet  i  Ind- 
ikrænket  Forstand  kommer  af  det  romæoske  Ord  murUe  (laltnsk  inona). 
og  Navnet  Moldoveni  og  Moldova  udiedea  af  Moldava,  en  af  Screthi 
Btfloder.  Det  kunde  aynes,  at  noan  havde  det  samme  Ord  I  den  nu- 
▼æreode  polske  Betegnelse  for  Moldau:  MuUany.  Men  i  Virkeligheden 
er  denne  Betegnelse  kun  en  Omskrivning  af  det  romanske  iiunteni 
eller  latinske  Montani  og  betegnede  oprindelig  ogsaa  hele  det  romænske 
Omraade  overhuved.  som  det  sees  af  Sarnickis  Annaler  (trykte  i  andet 
Bind  af  DIogossi  Historia  Polonica.  Lipsiæ  1711-1712.  fol.).  SeW 
giver  Sarnleki  her  (II,  919)  en  sær  Forklaring  af  den  polske  Benæv- 
nelse: a  multitiuiine  gentium,  quæ  eo  confluxerant  temporihus 
Roounla«. 

Il* 


164  ^cd  Nedre-Donaa. 

Bestræbelser  i  Agram  havde  grundlagt  i  det  foregaaende  Tids- 
rum, og  som  DU  lod  Bevægelsen  forplante  sig  fra  Grændsen 
af  de  tyrolske  Alper  til  Kysterne  af  Bosporus,  fra  Kroaterne 
til  Montenegrinere,  Bosniaker,  Serbere  og  Bulgarer,  saaledes 
var  Valakkernes  mærkelige  Kamp  i  Østen  under  Janko  »Bjer- 
genes Konge*,  der  gav  Bem  saa  Meget  at  bestille,  bleven 
forberedet  ved  den  romænske  Litteraturs  Frembryden  hos 
Transsilvanierne  siden  Slutningen  af  det  attende  Aarhundrede, 
medens  Modersmaalet  i  Donaufyrstendømmerne  endnu  kvaltes 
i  Fanarioternes  græske  Skoler,  og  især  i  den  nyere  Tid  ved 
Simeon  Barnutz's  Lærervirksomhed,  der  var  en  fortsat  Protest 
imod  Nationalitetens  Ringeagtelse.  Paa  de  navnkundige  Folke- 
forsamlinger i  Bisyu ,  der  i  Mai  >faaned  1848  gave  Stødet  til 
Krigen,  hvorunder  Jankos  »Genturioner«  og  »Decurioner* 
førte  Transsilvaniens  Skarer  imod  Magyarerne,  saa  man  da 
ogsaa  Yalakkerne  her  give  den  i  Karpaterne  atter  løftede 
Nationalfane  Indskriften:  Virtus  Romana  rediviva.  Virkelig 
bruges  ogsaa  Navnet  romænsk  endnu  saavel  af  Folket  sooi 
af  de  høiere  Klasser  ikke  mindre  i  Betydningen  af  det  gamle 
romerske  Navn  end  af  det  nyere  valakkiske,  ligesom  Yalakkerne 
overhoved  ogsaa  deri  ligne  de  andre  vestligere  romanske  Folk, 
at  de  ikke  paa  Nordboernes  sædvanlige  Maade  kjende  nogen 
særdeles  skarp  Adskillelse  mellem  Oldtid  og  Middelalder.  Da 
nogle  Valakker,  der  roede  en  Baad  paa  Donau,  skulde  give 
Svar  paa  Spørgsmaalet  om,  hvem  Trajan  havde  været,  lød  det 
strax:  Imperator  Romånescu.  Opfattelsen  var  her  væsenlig 
den  samme,  som  naar  Aristias,  der  især  har  vundet  Navn  ved 
en  Oversættelse  af  Illaden,  1  et  af  sine  originale  Digte 
ligefrem  betegner  den  romerske  Centurion,  der  befalede  Strids- 
mændene paa  Golgatha,  som  en  Romæner,  idet  han  nemlig 
fremsætter   den  Tanke,   at   den  Første,   der  troede  paa  den 


Ved  Nedre-Donan.  Ig5 

korsfæstede   Frelser   som    Guds    Søn,    var    »af  Romænernes 
Folkt.    Naar  jeg  omtaite  Cogalniceano,  —  der  endnu  virker 
afortrødent   til    Oplysning   af  Romænernes   Fortid,    om    han 
endog  hidtil  ikke  har  været  i  Stand  til  at  ftildende  den  va- 
lakkiske  Historie,  paa  hvis  Udgivelse  han  allerede  begyndte 
under  sit  Ophold  i  Berlin^)  — ,  kan  jeg  just  ikke  sige,  at  jeg 
hos  de  Yalakker,    med  hvilke  jeg  har  været  i  Berøring,   har 
sporet  nogen  meget  nøiagtig  Kundskab  til  Romænernes  Skjæbne 
i  Middelalderen,  men  de  af  dem,  der  have  gjort  Studier,  ere 
derimod  gjerne   fortrolige  med  de   Steder  hos  den  romerske 
Oldtids  Forfattere,    som  for   dem   kunne    være    af  Interesse. 
Jeg  erindrer  saaledes,  at  en  ung  Valak,  Eugenio  Minco,  der 
studerede  i  Berlin,  endog  forfægtede,    at  et  bekjendt  Vers  i 
Æneiden'-)  særdeles  skulde  sigte  til  den  Maade  at  ride  paa, 
kaldet  in  btiestru,  som  den  valakkiske  Nationalskik  foretrækker. 
Saaledes  fremhæve  de  ogsaa  gjerne  de  romerske  Keisere,  der  vare 
fødte  hos  dem   —  Keiserne  Galerius  Armentarius,    Galerius 
Maximinus  og  Licinius  vare  kun  Daker,  som  der  gives  franske 
Canadiere  eller  spanske  Mexikanere  — ,  og  alle  de,  med  hvem 
jeg  traf  sammen  ved  Nedre-Donau,  kjendte  paa  Fingrene  Mindes- 
mærkerne  om  deres  store  Keiser,    Nationens    Stifter,    forbi 
hvilke  Farten  førte.     Snart  efterviste  de  Sporene  af  » Trajana- 


')  KogalDitschan,  Histoire  de  la  Valachie,  de  la  MoldaTie  et  des  Valaqaea 
transdanublens.  Berlin.  1837.  Fra  hans  Haaod  haves  senere  Oplys- 
DiDger  om  Carl  XII's  Ophold  i  Moldau  i  •Fragmenls  Ures  desChroniqaea 
moldavea  et  valaques  pour  servir  å  Thisloire  de  Pierte  le  grand,  Charles 
XII,  Stanlslaa  Lesscijfoski ,  Démétre  Cantemlr.  Constantln  Brancoyan 
(Par  Cogalnicean.  P.  1—11.  Jassi.  1845.),  Aktstykker  Ul  Romsnernes 
Historie  i  cArchiva  Romånesca«  (Subt  redaclia  lui  Mich.  Cogalnicean. 
Vol.  I-Il.  Jassi.  1860—62.)  og  I  -Chronicele  Romåniei*  (Toroa  I. 
BucuresGl.    1872.)* 

')  Quadrupedante  putrem  sonllu  quatit  ungula  campum«  Virgil«  Æn* 
VIII.,  T.  596. 


Igg  Ved  Nedre-Donau. 

veien*^  den  af  Keiser  Tibérius  i  Aaret  34  ved  den  4de  og 
5te  Legion  begyndte  og  i  Aaret  100  af  Keiser  Trtyan  fortsatte 
og  nu  fuldendte  Militærvei  paa  den  sydlige,  serbiske  Side, 
lige  over  for  Széchenyis  VeiM;  snart  paaviste  de  paa  samme 
Side  nTrajanstavlen^  med  dens  berømte,  nu  næsten  ulæse- 
lige Indskrift  paa  en  Klippevæg  lige  over  for  Øgradina  *) ;  snart 
paapegede  de  —  ved  Turnu  Severinu  —  med  en  egen  Glædes- 
følelse,  næsten  som  deres  Vugge,  Resterne  af  hiin  nTrajans- 
bro»j  med  hvis  sidste  Bue  over  Donau  Daciens  Romani- 
sering fordum  kunde  begynde  ^).  Ja  Romænernes  Erindring 
af  Keiser  Trajan  afgiver  endog  et  Exempel  paa,  hvorledes 
Himlen  selv  har  maattet  tjene  til  Stordaads  Eftermæle.  Eo 
Aften,  da  vi  spadserede  paa  Dækket  under  Glandsen  af  de 
zittrende  Stjerner,  betegnede  Valakkerne  Mælkeveien  som 
•  Trajansstien*^  Drumu  lui  Traian,  og  hos  Folket,  der  i  den 
seer  Trajan  stige  til  Himlen,  fulgt  af  sine  Myriader,  er  dette 
Navn  af  ældgammel  Oprindelse  endnu  udelukkende  i  Live. 

Hl. 

Da  vi  vare  i  Færd  med  at  forlade  Turnu  Severinu,  stand- 
sede »Erkehertug  Albrechts  for  at  modtage  en  ny  sig  meldende 
Gjæst.     Med  en  Støvsky  som  Forløber  og  omgivet  af  en  Af- 


*)  Navnet  Ttajarwmen,  der  for  saa  vidt  ogsaa  kan  figen  ai  være  beretti- 
get i\\  at  betegne  det  bele  Anlæg ,  som  deo  ulige  vaDskellgsle  Deel  af 
Arbeidet  er  udftfrl  uoder  Trajan,  nævne  B>iantinerne  tidlig:  Tfaiayov 
rov  avToxparopog  r^v  Xeyofievtfv  tolfiov.  Theopbylactl  Slmofoll«  Bi- 
storiarum  libri  oeto.  Rec.  J.  Bekkerus.  Bonnæ.  1834.  p.  320  Trv 
oSov  Tpaiavov  rov  fiadiXscpg,  Tbeophanis  Cbronograpbiat  Ei  Rcc. 
Classenii.  Bonnæ.  1839-  1841.    i.  436. 

')  Arnetb,  Die  Trajan Inschrift  Jn  der  Nåhe  des  eisernen  Tbores.  WieD< 
1856. 

')  Aschbach,  Ueber  Trajans  steinerne  Donaubrucke.    Wien.  1858.  4^ 


Ved  Nedre-Donau.  167 

deling  af  de  valakkiske  Landsenerer ,   der   ere   uniformerede 
som  de  russiske,  kom  et  Par  Vogne  jagende  ned  til  Flod- 
bredden.    De  i¥iedbragte  Englands  Repræsentant   ved  Kom- 
missionen for  Donaufyrstendømmernes  Ordning,  som  kom  ft*a 
et  Besøg  til  de  berømte,  i  den  romerske  Oldtid  Herkules  og 
Æskulap  helligede  Bade  i  Mehadia  (ad  mediam).     Sir  Henry 
Bulwer  Lytton  —  Forfatteren  af  Skriftet  nFrance  social,  Ute^ 
rary,  polUicaU,  en  Broder  til  Forfatteren  af  t>Pelhanf   og 
selv  en  ældre  Pelham  —  blev,  foruden  af  en  ung  Neveu  og 
en  væbnet  Tscherkesser  som  Tjener,  ledsaget  af  nogle  gala- 
klsdte,  valakkiske  Embedsmænd,  der  fulgte  ham,  da  han  gik 
ombord,  idet  de  med  blottede,  bøiede  Hoveder  modtoge  hans 
Afskedsord,   som  om  han  havde  været  en  Souveræn;  som  en 
Souveræn  blev  han  ogsaa  hilset  af  vort  svømmende  Stykke 
Østrig,  hvis  store  Flag  heisedes  for  at  feire  Repræsentanten 
for  dets  vigtige  Allierede.    Med  Undtagelse  af  den  unge  F^rst 
Cantacuzenos,  saa  vidt  jeg  veed,  den  samme,  som  Ganesco  for 
et  Par  Aar  siden  fremfor  nogen  fremmed  Prinds  troede  at 
kunne  foreslaae  til  Konge  over  Donaufyrstendømmeme^),  holdt 
derimod   de   valakkiske  Bojarer  sig  langt  borte  fra  den  nye 
Gjæst,  der  maatte  tage  til  Takke  med  Resten  af  Selskabet. 
Valakkerne  betragtede  ham  nemlig  som  deres  Fædrelands  onde 
Aand,  de  betragtede  hans  Opfattelser  og  Indberetninger  om 
de  romænske  Forhold,  som  man  i  Danmark  har  betragtet  den 
engelske  Konsul  Wards  med  Hensyn  til  de  slesvigske.    De 
klagede  over,  at  alle  Deputationer  og  Enkeltmænd,  der  i  Bu- 
kurescht  havde  henvendt  sig  til  ham,  for  at  belære  ham  bedre, 
kun  havde  gjort  frugtesløse  Skridt,  og  nogle  af  dem  spøgte 

*)  Ganesco,  La  Valachie  depuls  1830.    Bruxelles.  1855.  p.  232—235. 


168  Ved  Nedre-Donau. 

endog  en  af  Nætterne,  om  det  maaskee  ikke  kunde  være  bedst, 
om  man  nu  i  al  Stilhed  kastede  den  forhadte  Englænder  i  Donau. 
Hvor  afgjort  Sir  Henry  endog  var  stemt  imod  enhver 
Tanke  om  Oprettelsen  af  »et  orientalsk  Belgien«,  var  det 
imidlertid  dog  vistnok  langt  mindre  over  hans  torystiske  Per- 
sonlighed end  over  Englands  hele  Politik  i  Almindelighed, 
at  Valakkerne  have  Grund  til  at  beklage  sig.  Der  gives  ikke 
noget  Tyrki  uden  i  de  diplomatiske  Fiktioner,  men  England, 
der  stedse  taler  for  »den  tyrkiske  Statseenhed«  eller  ^del 
ottomanske  Riges  Integritet«,  ønskede  vistnok  gjerne  trods 
de  forskjellige  Nationaliteter,  som  forbyde  det,  at  kunne  gjøre 
disse  Phrascr  til  Virkelighed.  Dette  kan  man  aabenlyst  høre 
udtalt  af  Englændere,  og  af  Ingen  er  det  maaskee  offentlig 
skeet  paa  en  mere  uforbeholden  Maade  end  af  Oberst  Charles 
White,  der  efter  under  Wellington  i  sin  Tid  at  have  deeltaget 
i  Krigen  paa  den  pyrenæiske  Halvø  og  i  Frankrig  senere  er 
optraadt  som  Forfatter  og  blandt  andre  Skrifter  har  udgivet 
en  udførlig  Skildring  af  Tyrkernes  Huusliv  og  Sæder  ^).  Dette 
Skrift  skal  ellers  ikke  beskjæftige  sig  med  de  politiske  For- 
hold, og  netop  derfor  forbener  den  Forklaring  saa  meget 
større  Opmærksomhed,  hvorved  Forfatteren  dog  er  kommen  til 
at  udtale  sig  mod  ethvert  Nivelleringssystem ,  der  vilde  stille 
de  underkastede  Rajaer  paa  samme  Fod  som  Tyrkerne. 
»Naar  en  saadan  Lighed«  —  saaledes  lyde  hans  Ord  — 
•  skulde,  overføres  paa  det  osmaniske  Rige,  vilde  det  være 
eensbetydende  med  den  herskende  Klasses  Ruin  og  med  Tabet 
af  den  bedste  Sikkerhed  for  Bevarelsen  af  Freden  i  Levanten. 
Den  osmaniske  Race  har  kun  holdt  sig  ved  afgjort  Herre- 


*)  Charles  White,  Three  Year  in  ConstanUDopel  or  domestic  manners  of 
the  Turkfl.    Loadoo.  1845.    Vol.  1—111. 


Ved  Nedre-Donau.  169 

dømme,  og  naar  Bosporus  og  Dardancllerne  kom  i  Hænderne 
paa  hvUkensomhelst  anden  Magt,  vilde  de  blive  Gjenstand  for 
aldrig  endende  Strid  i  Europa.  Med  Storbrittaniens  Interesser 
vilde  det  gaae  allerværst.  Ikke  blot  vor  Handel  vilde  lide 
derved,  men  ogsaa  vor  politiske  Indflydelse  vilde  undergraves, 
Omkostningerne  til  vor  Marine  vilde  forøges  uendeligt,  idet 
vi  vilde  trænge  til  en  saadan  Forstærkelse  af  vor  Sømagt,  at 
den  kunde  svare  til  den,  der  kom  til  at  ligge  i  det  nu  neutrale 
gyldne  Horn.  Man  vil  maaskee  sige:  Traktater  i  denne  Hen- 
seende kunde  afsluttes.  Indskrænkninger  foreskrives.  Men 
bvad  betyde  Traktater  lige  over  for  store  Begivenheder?  Hvo 
der  besidder  Bosporus,  Propontis,  Archipelagus,  maa  blive 
Sømagt,  selv  om  alle  Traktater  vare  derimod.  Den  Nation, 
der  besidder  Konstantinopel,  maa  blive  en  handelsdrivende  og 
industriel  trods  al  Konkurrence.  Her  er  nok  af  Korn,  Bomuld, 
Silke,  Olie,  Steenkui,  Kobber  og  overhoved  af  raae  Produkter 
af  alle  Slags,  her  mangle  kun  Kapitaler,  men  Kapitalerne 
vilde  snart  finde  Yei  til  Landet,  og  i  Løbet  af  faa  Decennier 
vilde  da  de  maleriske  Villaer,  de  slanke  Minareter,  de  høie 
Cypresser  ved  Bredderne  af  den  blaa  Bosporus  fordrives  af 
Fabriker  og  Dampmaskiners  Skorstene,  som  vilde  blive  lige  saa 
mange  Medbeilere  for  Etablissementerne  i  England.  Man  vil 
sige,  at  jeg  dømmer  som  Englænder.  Jeg  indrømmer  ogsaa 
villig,  at  min  Hjemstavns  materielle  Interesser  hos  mig  have 
Overhaand  over  politiske  Philantropers  Theorier«  ^). 


*)  Fra  et  senere  Tidspaukt  bar  man  en  tilsvarende  Udtaleise  af  Layard. 
Den  osmanislie  BaniL,  der  i  Aaret  1857  blev  stiftet  af  et  engelsk  Sel- 
skab og  i  Aaret  1863  pmdaniiedes  til  en  Rigsbank  under  Navn  af  -den 
keiserlig  ottomanske  Bank«,  afholdt  1  Aaret  1867  sin  Generalforsamling 
i  Loodoo,  og  yed  denne  Leillghed  yttrede  Layard,  der  førte  Forsædet: 
•Af  hvad  Grand  skulle  vi  fordrive  8  til  4  Millioner  Menuesker  fra  Uuus 


170  Ved  Nedra-Donau. 

Ved  Donau  ledes  Englands  Politik  nu  især  af  Iver  for 
at  opfylde  alle  Ønsker  fra  det  allierede  Østrigs  Side,  og  Østrig 
er  netop,  som  man  kunde  vente  det,  i  den  nyeste  Tid  oplraadt 
som  den  bittreste  Fjende  af  Donaufyrstendømmerne  og  af 
Tanken  om  deres  Forening.  Grunden  til  denne  Boldning  lige 
over  for  de  nyere  Bestræbelser  i  Donaufyrstendømmeme  er 
ikke  nogen  sand  Omsorg  for  Tyrkiet,  det  er  ikke  den,  at 
Østrig,  ved  sit  eget  Herredømme  over  saa  mange  forkuede 
Nationer  udgjørende  et  Slags  kristent  Tyrki,  principmæssig 
vil  understøtte  den  paa  en  lignende  Grundvold  staaende  Nabo. 
Tverlimod.  Enhver,  der  med  Hukommelse  nogenlunde  fulgte 
den  periodiske  Presses  Retninger  i  de  sidste  Decennier,  vil 
vistnok  mindes  de  talløse  Artikler  i  tydske  Tidsskrifter  og 
Blade,  der  forlængst  med  høie  Ord  fremstillede  Donau  som 
en  tydsk  Arv  fra  Goternes  Ophold  her  under  Folkevandringen, 
som  en  gammel  germansk  Flodguddom,  saa  at  den  store 
tydske  Nation  alene  var  kaldet  til  at  herske  langs  med  Flodens 
Løb,  nemlig  efter  den  samme  guddommelige  Ret,  som  man 


off  Hjem?  lied  samme  Ret  kunde  man  forlange,  at  alle  Englændere 
skulde  forjages  fra  Irland;  Tiirældet  er  analogt,  for  saa  vidt  Tyrkerne 
netop  ere  Erobrere  i  Tyrkiet  som  vi  I  Irland«  (»Dagbladett  3die  Juli  1867.)* 
Naar  Layard  her  aosaUe  Tyrkerne  i  Europa  til  3  eller  4  MlllioDer.  Tar 
dette  ogsaa  vildledende.  Selv  om  man  tør  ansætte  det  bele  AoUi  af 
den  muhammedanske  eller  mubammedaniserede  (albaneslake,  bnlgarlike, 
bosniske)  Befolkning  i  det  europæiske  Tyrki  til  omtrent  3  MillloDer. 
udgjorde  det  stadig  afugende  Herskerfolk,  de  egenUige  Tyrker  eller 
Osmaner,  allerede  dengang  kun  et  Antal  af  700,000  Mennesker.  Af 
dem  oversUger  Tallet  i  Konstantinopel,  der  efter  sin  Befolkning  ncr- 
roest  er  en  græsk-armenisk  Stad,  neppe  200,000,  I  Adrianopel  med 
tilhørende  Distrikt  kan  det  ikke  beller  sættes  høiere,  1  det  østlige  Bul- 
garien maa  200,000  ligeledes  ansees  for  den  rigtige  Angivelse,  og  I  de 
øvrige  Dele  af  det  europæiske  Tyrki  lever  der  kun  omtrent  100,000. 
(Goehlert,  Die  Bevdlkerung  der  europåiscben  Turkei.  Mittheilangen  der 
kaiseriich-kdnigiich  geograpbischen  Gesellschaft  IXr  Jahrgang.  WléD. 
1866.  S.  67— 7&). 


Ved  Nedre-Donau.  171 

i  Norden  tillige  fordrede  anerkjendt  først  af  Holland  og  senere, 
da  dette  syntes  vanskeligere,  med  stedse  større  Harme  af  det 
lille,  forladte  Danmark  ^).     Ligesom  den  hamburgske  Professor 
Wurm   raadede  Tydskerne   til  i  fornødent  Fald   at  møde   de 
Danskes  Paastand,  hvoreAer  Nordens  Historie  saa  længe  har 
kjendt  et  Danmark  indtil  Eideren,  med  Løsenet  »Deutschland 
bis  an    den    Skagent,    saaledes    forfægtede   hans   Troesfælle 
Schuselka  allerede  i  Aaret  1849  —  i  FlyveskriAet  »Deutsch 
oder  Russisch,  die  Lebcnsfrage  Oesterreichs«  — ,  at  for  den 
østrigske  Politik  gaves  der  herefter  kun  eet  Valgsprog:  »Oester- 
reich  bis   an   den  Balkan«.     I  Særdeleshed  henlededes  dog 
Opmærksomheden  paa  Donaufyrstendømmerne,  og  skjønt  man 
endou  ikke   havde   fordøiet  Bøhmen   og  først  nyligen   havde 
bidt  sig  ret  fast  i  Ungarn,  lob  Tænderne  dog  allerede  i  Vand 
ved  Tanken  om  den  endnu  større  Herlighed,  der  ventede  den 
tydske   Stamme  ved  den  nu  ogsaa  imødesete  Germaniscring 
af  Romænernes,  af  Naturen  rigt  udstyrede  Omraade.     Dette 
skulde  for  den  germanske  Stamme  blive  Forgaarden  til  Balkan- 
halvøen.    Den   hele   Forskjel   mellem   Østrigs   og   Ruslands 
Udvidelseslyst  ved  den  nedre  Donau  har  bestaaet  deri,  at  man 
fra  russisk  Side  allerede  havde  anseet  Øieblikket  for  kommet, 
medens  den  østrigske  Regjering  maa  ansee  det  for  hensigts- 


M  I  en  Aomeldelse  af  Droysens  •Geschichte  des  Heflenismus«,  meddeelt 
1  et  Par  af  Bilagene  (il  Augsburger  AUgemeine  Zeitung  for  Aaret  1844 
^Nr.2M,  S.  2025  og  Nr.256.  S.  2042)  bed  det  saaledes:  •Deutschlaud, 
mit  Oesterreirb  ao  der  Spltze,  hat  in  den  uiitern  Donaulandern ,  dem 
olien  Wohnritxe  ieiner  edlen  Gothen,  noch  nicht  das  politiscbe  Gewiclit, 
welebe«  Ihm  der  Natur  und  den  hlstorischen  Verhåltnisseii  nnch  gc- 
bdbrt«.  Ug  saa  kommer  Slutningen:  •Von  Wien  aus  musa  dasSchlcli- 
sal  dea  Orients  besUmmt  werden.  Von  der  Oonan  und  Triest  aus 
kdnoen  wir  Asien  sehr  bequem  erfassen.  Von  Triest  und  Venedig  ans 
hat  der  Kaiser  aacb  eln  Wort  Aber  Aegypten  mitiureden«. 


172  Ved  Nedre-Donau. 

mæssigere,  at  det  først  kommer,  naar  den  har  kunnet  drive 
Amalgamationen  af  de  ungarske,  Germaniseringen  modstræbende 
Lande  noget  videre,  end  den  hidtil  formaaede.  Om  Maalct 
var  man  temmelig  enig.  Ved  Siden  af  de  i  de  romænske 
Lande  saa  talrige,  oftest  tydsktalende  Jøder,  som  ogsaa  her 
selv  ikke  blot  vilde  være  en  Menighed,  men  en  Nation  i  Na- 
tionen, der,  langt  fra  at  tjene  som  et  Bindemiddel  mellem 
Almuen  og  Bojarernes  Klasse,  ikkun  bidrage  til  at  skille  dem 
endnu  mere,  og  som  for  en  stor  Deel  ere  vante  til  at  see 
op  til  Wien  paa  lignende  Maade,  hvorpaa  Jøderne  Norden 
for  Tydskland  længe  pleiede  at  see  hen  til  Hamburg,  findes 
der  allerede  nu  i  Hovedstæderne  flere  Tusinder  af  tydske 
Ilaandværkere,  der  fra  Hjemmet  medbringe  dettes  sædvanlige 
Forestillinger  om  Tydskernes  medfødte  Overlegenhed  og  Ufor- 
ligncligheden  af  »Kultursproget«.  Den  fornemste  Gade  i  Bu- 
kurest  hedder  Podumogoschoia,  man  kan  bruge  en  Time  lii 
at  gaae  igjennem  den  i  dens  hele  Længde,  og  ved  Siden  af 
de  rigeste  Bojarers  Hoteller  træffer  man  her  oven  over  de 
eleganteste  Boutiker  næsten  lutter  tydske  Navne.  Som  en 
Konsekvents  af  det  Princip,  som  Erobreren  Muhammed  11 
indførte  lige  over  for  sine  ikke-muhammedanske  Undersaatter 
eller  de  saakaldle  Rajaer  —  for  hvilke  den  muhammedanske 
civile  Lovgivning  med  sin  religiøse  Oprindelse  ikke  passede 
—  blev  det  ogsaa  Tilfældet,  saasnart  de  europæiske  Magter 
holdt  Agenter  i  det  osmaniske  Rige,  at  disse  beholdt  Juris- 
diktionen over  deres  her  tilstede^værende  Landsmænd,  og  de 
tydske  Indvandrede  i  Donaufyrstendømmerne  indtage  da  ogsaa 
i  borgerlig  Henseende  en  aldeles  exceptionel  Stilhng.  Den 
østrigske  »Agenzie«  i  Bukurescht  eller  Generalkonsulatet  for 
Donaufyrstendømmerne  har  et  halvt  hundrede  tusinde  Under- 
saatter under  sin  Jurisdiktion,  og  her  havde  man  saaledes  en 


Ved  Nedre-Donao.  173 

A?aDtgarde    for   Tydskheden ,    Elementer,    hvorom    det   turde 
baabes,  at  de  i  Fremtiden  vilde  kunne  overtage  den  samme 
Roile,   som   de  tydske   Kolonier   i   Bøhmen    og  Ungarn,    og 
navnlig  i  Prag  og  Pest,  allerede  have  spillet  under  disse  Ri- 
gers Dalen  eller  Undergang.     Den  tydske  Professor  Stein,  der 
ogsaa  har  gjort  sig  bekjendt  for  os  Danske,  har  fra  et  saa- 
daot  Standpunkt  i  en  Række  Artikler,  som  Wiener-Bladene 
Sjeroe  optoge,  opfordret  til  at  lade   Konsularjurisdiklionen  i 
Donaufyrstendømmerne  faae  den  størst  mulige  Udstrækning, 
og  hvorledes  Tanken  fra  den  tydske  Presse  —  der  i  Donau- 
fyrstendømmerne    endog    skabte    sig    et    eget   Organ    i    »Die 
deutsche  Bukurester  Zeitung«  — .  gik  over  til  Regjeringerne 
i  Tydskland,  og  hvor  ugeneert  ogsaa  disse  tllsidst  vcdkjendte 
sig  den,  viser  det  mærkelige  Forslag,  som  man  i  Åaret  1856 
havde  overladt  Baiern  at  fremsætte  for  Forbundsdagen,    og 
som  ligefrem  gaaer  ud  paa,  at  naar  de  tydske  Regjeringer, 
som  man  tllraadede,  selv  overtoge  Styrelsen  af  Udvandringerne 
fra  Tydskland,  burde  disse  fortrinsviis  ledes  til  Donaufyrsten- 
dømmerne, hvor  Tydskerne  nemlig  kunde  bevare  deres  Natio- 
nalitet og  Forbindelsen  med  Moderlandet  usvækket.     Det  var 
uoder  disse  Forhold  forklarligt  nok,  at  da  Vestmagternes  Krig 
mod  Rusland  og  Fredstraktaten  i  Paris  havde  givet  Udsigt  lil 
Ojennemførclse  af  en  Union  mellem  Valakkiet  og  Moldau,  der 
Qødvendigviis  maatte  forøge  Midlerne  for  den  romænske  Na- 
tionalitet   og    kunde    aabne    den    en    lysere    Fremtid,    kom 
denne  Mulighed  Tydskerne  meget  ubeleilig,  og  Preussen  bar 
neppe  heller  i  Norden  med  større  Udholdenhed  standset  Kon- 
sekventserne  af  Inkorporationen,    der  i  Aaret  1721   forenede 
Slesvig  med  Danmarks  øvrige  Provindser,  end  Østrig  i  Syden 
nu  modsatte  sig  Valakkiets  paatænkte  Sammensmeltning  mod 
Moldau. 


174  ^^  Nedfe-DonaiL 

Opfordringen  Ul  at  gjøre  en  saadan  Forening  Modstand 
lagdes  Tydskeme  endnu  nærmere  Ted  den  endnu  ofte  enten 
oversete  eller  ikke  tilstrækkelig  i  Betragtning  tagne  Omstæn- 
dighed, at  den  østrigske  Regjering  selv  har  saa  stor  en  Deel 
af  Romæneme  under  sit  Berredømme.  Af  Romænemes  eller 
Yalakkemes  Folk,  der  i  det  sydøstlige  Europa  udbreder  sig 
over  et  Rum  af  mere  ecd  4,900  Kvadratmile,  altsaa  over  et 
Omraade,  som  overgaaer  Italiens,  naar  dettes  Øer  fraregnes, 
findes  der  omtrent  en  halv  Million  adspredte  Syd  for  Donau 
i  det  gamle  Epirus,  Thessalieu  og  Macedonien,  hvor  denne 
sporadiske  Befolkning  meest  fører  et  Hyrdeliv  og  af  Slaverne 
nævnes  som  Zinzarer,  af  Grækerne  som  Kutzo-Valakker  og  af 
nyere  etbnographiske  Forfattere  som  Macedovalakker.  Nord 
for  Donau  gives  der  foruden  den  Million  Romæner,  der  beboer 
Bessarabien  (romænskBasarabia),og  omtrent  fem  andre  Millioner, 
som  udgjøre  Donaufyrstendømmemes  Befolkning,  henved  tre 
Millioner  til  Brødrene  i  Valakkiet  og  Moldau  umiddelbart  op- 
grændsende  Romæner,  der  forlængst  allerede  ere  blevne  Onder- 
saatter  af  den  østrigske  Regjering.  Freden  i  Carlovitz,  hvoned 
Tyrkiet  i  Aaret  1699  til  det  østrigske  Euus  afstod  sin  Hoihed  over 
det  endnu  bestandigen  saa  overveiende  romænske  TranssiWa- 
nien  —  Tydskernes  Siebenburgen  M  —  betragtes  afValakkeme 
som  den  første,  dybere  gaaende  Adskillelse  i  deres  Folks  nyere 
Eistorie ;  siden  Slaget  ved  Mohåcz  og  Johan  Zåpolyas  Forbund 


*)  I  Alinindelighed  er  Navnet  Siebenburgen  blevet  forklaret  saaledes,  at 
det  skulde  sigte  til  •sy?  Borge«,  sitben  Burgen,  hos  den  hertil  komne 
sachsiske  Koloni.  Roesler  har  for  nogle  Aar  siden  (Die  ADfange 
des  walachischen  Furstenihums.  Wien.  1867.  S.  32.)  foretruUet  at 
udlede  Navnet  af  Flodnavnet  Sibin  ved  Hermannstadt,  som  ban  sam- 
menstiller med  den  lille  Flod  Seeve  ved  Harburg.  Klosler  Zeven  nå 
Stade,  Siebenbergen  i  H  ols  (een,  Siebengeburge  \ed  Bonn  og  lignende 
Stedsnavne. 


Ved  Nedre-Donaa.  175 

med  Soliman  II  havde  Fyrsterne  i  Transsilvanien  ikke  mindre 
end  Fyrsterne  i  Valakkiet  og  Moldau  staaet  i  et  fælleds  For- 
bold til   den  tyrkiske  Skytsmagt,    og  i  dette  Tidsrum  møder 
man  endnu    i   Michael    den   Tappre,    Romsenernes   folkelige 
Hero8,    hvis   Minde   bevares   allevegne,    en    stor   og    kraftig 
Hersker,  der,  efter  at  en  siciliansk  Vesper  med  Tyrkerne  i 
Bukurescht  og  Jassy  den  13de  November  1594  havde  gjort  Be- 
gyndelsen, stillede  sig  i  Spidsen  for  en  Nationalkamp  mod  de 
Vantroe  Norden  for  Donau,  der  altid  havde  det  Valgsprog  i 
m  Tanke:   Crescunt  parvæ  res  concordia,   som  uafladeligen 
stræbte  at  gjøre  Sandheden  deraf  indlysende  for  sine  Lands- 
mænd og  efter  at  have  forenet  alle  Delene  af  det  gamle  tra- 
janske  Dacien  i  det  samme  Omfang,  som  Ptolemæus  tillægger 
dette,  virkelig  opnaaede  at  kunne  kalde  sig  »Michael,  af  Guds 
Naade  Fyrste  af  Valakkiet,  Moldau  og  Transsilvanien«,  men 
med  hvis  Liv  —  han  endte  sine  Dage  i  sin  Leir  ved  Thorda 
i  Transsilvanien,  omtrent  som  Wallenstein  overfaldet  og  dræbt  af 
leiede  Mordere  i  Aaret  1601  —  Unionstanken  ogsaa  udaandede. 
Adskillelsen  ved  Freden  iCarlovitz  fulgtes  af  nye  Delinger,  i  Aaret 
1718  af  Freden  i  Passarovitz,  hvorved  Tyrkerne  afstode  det  ro- 
mænske  »Aurarien«  eller  Banatet  Temesvår  til  Østrig,  og  i  Aaret 
1775  af  den  østrigske  Usurpation  afBukovina.  Bukovina,  det  nord- 
ligste Stykke  af  Moldau  —  med  dettes  gamle  Hovedstad  Suczava 
og  hvor  de  ældre  moldauiske  Fyrster  Stephan  den  Store  og 
Sønnen  Bogdan,  med  hvem  Dragoschidernes  Æt  uddøde,  ligge 
begravne  i  Munkeklostret  Putna  —  var  blevet  besat  af  Rus- 
serne under  Krigen,  dér  i  Aaret  1774  endte  ved  Freden  i  Kutschuk 
Kainardschi,  men  da  Russerne  rømmede  Moldau,  lod  den  øst- 
rigske Regjering,   der  allerede  dengang  havde  sat  sig  i  Be- 
siddelse af  Galicien,  den  nordligste  Deel  af  Fyrstendømmet 
Moldau  besætte  af  General,   Friherre  Gabriel  Splény.     Man 


176  ^<d  Nedre-Donan. 

vilde  derved  af  strategiske  Gruude  opnaae  en  direkte,  ikke 
ved  fremmed  Omraade  afbrudt  Forbindelse  mellem  Trans- 
silvanien  og  Galicien,  og  uagtet  Hospodaren,  en  ældre  Gre- 
gory Ghika,  vovede  høitidelig  at  protestere  mod  denne  Usur- 
pation og  paa  en  saadan  Maade  at  frakjende  Sultanen  selv 

Ret  til  at  afstaae  det  romænske  Land,  at  lian  senere  derfor 

• 

maatte  bøde  med  sit  Hoved,  stadfæstedes  Usurpationen  dog 
ved  en  Traktat^  afsluttet  den  7de  Mai  1775  i  Konstantinopel, 
hvorved  Porten,  som  det  hedder,  vilde  give  Østrig  »et  utvivU 
somt  Beviis  paa  Venskab,  Hengivenhed  og  godt  Naboskabi. 
Bukovina,  som  den  nyvundne  Strækning  kaldtes,  fik  indtil 
Aaret  1787  en  særegen,  militær. Bestyrelse,  men  fra  denne 
Tid  blev  det  af  Keiser  Joseph  H  henlagt  som  en  Kreds  tU  det 
tidligere  fra  Polen  afrevne  Galicien,  og  denne  administrative 
Forbindelse  med  Galicien  forblev  bestaaende  lige  indtil  Aaret 
1850,  da  Bukovina  i  Henhold  til  den  østrigske  Rigsforfatning 
af  4de  Marts  1849  meid  Prædikat  af  »Hertugdømme«  blev 
indrettet  til  et  eget  Kronland.  I  Bukovina  findes  over  200,000 
romænske  Indbyggere,  i  Banatet  Temesvår  1,300,000  og  i 
Transsilvanien  lige  saa  mange;  de  magyariske  og  tydske  Di- 
strikter, der  findes  indesluttede  paa  dette  Valakkernes  Terri- 
torium, tage  sig  kun  ud  som  Sprogøer.  Hos  hele  denoe 
valakkiske  Befolkning,  hvis  Uvillie  imod  Magyarerne  fordum 
havde  været  en  Støtte  for  Tyrkernes  Indfald  og  endnu  i  Aaret 
1784  havde  sin  Andeel  i  den  store  Bondeopstand  under  An- 
førsel af  Hora  og  Clasca,  der  atter  tænkte  paa  Gjenforeningen 
af  den  romænske  Nation,  har  der  nu  paa  en  den  østrigske 
Regjering  ubehagelig  Maade  viist  sig  megen  Interesse  for  de 
nyere  nationale  Bestræbelser  hos  deres  under  Portens  Høihed 
forblevne  Naboer  og  Brødre;  det  meest  ansete  romænske 
Blad,  den  i  Brasso  (Kronstadt)  udkommende,  af  Baricz  redi 


Ved  Nedre-Donau.  177 

gerede  GazeUa  de  Tru^nssUvana,  har,  for  saa  vidt  ellers  noget 
Saadant  under  det  fremmede  Regimente  var  muligt,  søgt  at 
arbeide  i  national  Retning,  og  hvor  meget  det  offentlige  Un- 
derviisningsvæsen  endog  lader  det  være  sig  magtpaaliggende 
til  Fordeel  for  »Kultursproget«  ogsaa  at  holde  det  romænskes 
høiere  Udvikling  behørigen  tilbage,  har  dog  dette  i  den  senere 
Tid  udviklet  saa  megen  Kraft,  at  det  ved  den  sidste  Revision 
af  Iredsinddelingen  i  Transsilvanien  viste  sig,  at  ikke  mindre 
eod  to  og  tyve  af  de  tydske  (sachsiske)  Kolonisters  Sogne  i 
i^bei  af  den  nyere  Tid  vare  blevne  romæniserede.     Trods 
den  gamle  Bestemmelse,  hvorefter  paa  det  sachsiske  Terri- 
torium ingen  anden  Nation  end  den  tydske,  selv  ikke  den 
magyariske,  maatte  vinde  Grundbesiddelse,  have  saaledes  hele 
Landsbyer,  der  fordum  byggedes  af  de  sachsiske  Kolonister, 
nu  en  valakkisktalende  Befolkning.    Den  sachsiske  Befolkning, 
der  fordum  har  været  dobbelt  saa  stor,  beløber  sig  nu  ikke 
engang  til  et  Antal  af  fulde  250,000  Mennesker,  ligesom  de 
tidligere  Indvandrere  i  Transsilvanien,  Szeklerne  og  Magyareme, 
hver  for  sig  kun  lidet  overgaae  dette  Antal.     At  denne  de 
fremmede  Populationselementers  Stagnation  og  Formindskelse 
ikke  blot  har  sin  Grund  i  den  physiologiske  Lov,    som  de 
gamle  Aristokratiers   Aftagelse  især  har  godtgjort,    hvorefter 
Frugtbarheden  aftager,   naar  ægteskabelige  Forbindelser  be- 
standig vedblive  at  sluttes  inden  for  den  samme  Kreds,  men 
ogsaa  er  en  Følge  af  den  stærke  Assimilationskraft,  som  den 
gamle  Nationalitet    trods   Aarhundreders   Tilsidesættelser   og 
Undertrykkelser   har  vidst  at  bevare  og  især  i  den  nyere  Tid 
stedse  mere  at  udvikle,  blev  allerede  i  Begyndelsen  af  Aaret 
1848,  førend  Februarrevolutionens  Rystelse,  endog  anerkjendt 
af  en  tydsk  Forfatter,  hvis  Skildring  af,  hvad  Magyarerne  den- 
gang betegnede   som    »den   sachsiske  Fraktion^,   afgiver   til- 

12 


178  Ved  Nedre-Donau. 

slrækkeligt  Vidnesbyrd  om,  at  det  vistnok  ikke  fattedes  ham 
paa    nogen    billig    Sympathi   for   Transsilvaniens   germanske 
Element.     Ernst  Quitzmann  troede  dengang  at  kunne  skriye 
saaiedes:    »Allerede  nu  lader  det  Tidspunkt  sig  mathematisk 
forudberegne,    da   der  vil  opstaae  en  saakaldt  siebenbQrgisk 
Nation,  dog  ikke  ved  nogen  Sammensmeltning  af  de  nuvæ- 
rende Nationaliteter,  men  tvertimod  saaiedes,  at  de  tre  andre 
Folkestammer  ville  være  fuldstændig  gaaede  op  i  det  romsnske 
Element^).     Faa   Maaneder  efter  saa  man  i  Aaret  1848  ved 
de    transsilvaniske    Folkemøder    ved   Blasju,    trods   alle   Be- 
stræbelser   af    Hospodarerne    for    at    forhindre    det,    baade 
Gjæster  fra  Moldau  og  Valakkiet,   og  navnlig  Professorerne 
Augusto   Lauriano    og    Maioresco,  begge  af  Fødsel  Transsil- 
vaniere,  af  hvilke  Magyarerne  lode  den  førstnævnte  fængsle 
efter   hans    Tale    til   Fordeel  for  den  romænske  Kirkes  Uaf- 
hængighed   og    de    transsilvaniske   Nationaliteters  fremtidige 
Repræsentation    efter    Folkemængden.      Af    Resolutionerne, 
som    Valakkerne    vedtoge    paa    Mødet    ved    Blasju,    gaaer 
den    tredie    i    Modsætning  til  den  hos  Magyarerne  dengang 
herskende    Retning    vistnok   udtrykkelig  ud  paa,  at  »den  ro- 
mænske Nation  erklærer  at  ville  forblive  trofast  modKeiseren 
af  Østrig,    Storfyrsten   af  Transsilvanien ,    og    mod    det  bøie 
østrigske  Huus«,  men  den  østrigske  Regjering  har  dog  senere 
kjendeligen  ladet  sig  lede  af  et  fortrinligere  Hensyn  til  hiin 
den  tydske  Politik  modstridende  Retning,  der  røber  sig  ved  den 
umiddelbart  derefter  følgende  ijerde,  at  »den  romænske  Nation 
erklærer  og  proklamerer  at  være  en  uafhængig  Nation,  inte- 
grerende Deel  af  Transsilvanien,  med  de  Rettigheder,  som 


M  Quitzmann,    Dculsche    Rriorc    dbor   den    Orient.      Stuttgart.      \SiS. 


Ved  Nedre-Donnii.  I79 

Ligheden  og  Friheden  give«.  Palacky  udtalte  sig  i  sin  Tid 
fra  sit  slaviske  Standpunkt  for  det  Billige  i,  at  under  den 
foederative  Ordning  af  det  østrigske  Monarki ,  hvorfor  han 
hayde  taget  Ordef,  burde  Transsilvanien,  Bukovina  og  Temesvår 
virkelig  som  romænske  Landsdele  danne  en  egen  Gruppe, 
men  fra  det  tydske  Standpunkt  har  man  imidlertid  heller  aldrig 
kunnet  taale  nogen  saadan  Tanke.  Som  man,  efter  at  Østrig 
1  Åaret  1849  ved  russisk  Hjælp  havde  overvundet  Magyarerne, 
%  over  for  disse  kunde  lade  Erobrerens  Ret  indtræde,  saa- 
iedas  maatte  Romæneme  nu  o^saa  snart  kun  see  Magyarismen 
afløst  af  en  Germanisering,  der  ved  kraftigere  Regjerings- 
forholdsregler  gjerne  forsøger  paa  at  berede  Tydskheden  en 
Fremtid  ogsaa  i  disse  Egne ' ). 

At  det  virkelig  ogsaa  er  det  nu  soa  eensidigen  tydske 
Ostrig,  der  har  været  den  egentlige  Modstander  af  Tanken  om 
en  Union  af  Donaufyrstendømmerne,  og  at  England  og  dets 
Repræsentant   i   den  Kommission,    der   skulde   forberede   en 


')0g  saaledea  na  nyllgen  ved  at  feire  Huiidredaaret  efter  Bukovinaft 
AonexioD  Ted  her  (den  4de  Oktober  1875)  at  grande  et  nyt  tvdsk  Univer- 
sitet i  Cernovitx,  der  skal  afgive  et  nyt  Støttepunkt  for  den  tydske 
KultQr.  Ved  Bakovloas  Annexion  iAaret  1775  fandtes  der  kun  nogle 
ganske  enkelte  tydske  Kolonister  1  Landet,  og  først  i  Aaret  1781  blev 
en  tydsk  Almueskole  oprettet  1  Bukovina  (i  Suczava),  men  i  Aaret 
1871  fandtes  her  30  tydake  Folkeskoler  med  tydsk  Undervlisnlngs- 
sprog  foruden  forskjellige  hølere  tydske  Læreanstalter,  saaledes 
et  SemiDarlum  til  Uddannelse  af  Lærere,  en  lignende  Anstalt  for 
Lærerinder,  tre  Gymnasier  og  to  Realskoler.  I  det  samme  Tidsrom 
vare  de  sex  romænske  Almueskoler,  der  forefandtes  ved  Annexionen, 
knn  stegne  til  24  saadanne  Skoler  med  romænsk  Undervilsningssprog, 
skjønt  dog  Romæneme  og  efter  dem  de  Især  i  dette  Aarhnndrede  1 
stort  Antal  Indvandrede  Lillerussere  udgjøre  den  aldeles  overveiende 
Deel  af  Befolkningen.  1  45  Almueskoler  var  UnderviisnIngssproget  I 
Aaret  1871  blandet.  (Biedermann,  die  Bukowina  unter  oeøterreichl- 
schen  Verwaltung.  1775—1875.  Zweite  verbesserte  Auflage.  Lem> 
berg      1876     S.  44—67,  74-79. 

12* 


180  Ved  Nedre-Donau. 

Reorganisation  af  disses  Forhold,  kun  ere  blevne  Tjenere  og 
Haandlangere  for  Østrig,  derom  vil  der  ikke  kunne  levnes  den 
mindste  Tvivl  for  Enhver,  der  ikke  skyer  Umagen  at  gjøresig 
bekjendt  med  de  Parisertraktaten  foregaaendeTrotokoUer.  Det 
var  efter  den  sjette  af  disse  Protokoller  i  Mødet  den  8de 
Marts  1856,  at  Grev  Walewsky  fremkom  med  Forslaget  om 
Fyrstendømmernes  Forening.  »Den  første  Befuldmægtigede 
for  Frankrig »,  saaledes  hedder  det,  »er  af  den  Mening,  at  da 
en  Forening  af  de  to  Provindser  vil  svare  til  det  Krav,  der 
fremgaaer  af  en  opmærksom  Undersøgelse  af  deres  sande 
Interesser,  bør  Kongressen  anerkjende  og  proklamere  den«, 
og  strax  derpaa  anføres  det  udtrykkeligen  om  et  Foredrag  af 
Lord  Clarendon:  »Den  første  Befuldmægtigede  for  Storbritta- 
nien  deler  og  understøtter  den  samme  Mening,  idet  han  i 
Særdeleshed  støtter  sig  paa  det  Nyttige  og  Passende  i  at  tage 
i  alvorlig  Betragtning  Befolkningernes  egne  Ønsker,  hvortil 
det  altid  er  godt  at  tageHensyn».  Derimod  bestrides  Tanken 
af  den  fornemste  Repræsentant  for  Tyrkiet,  der  paastaaer,  »at 
Adskillelsen  er  en  naturlig  Følge  af  Sæder  og  Skikke,  der  ere 
forskjellige  i  den  ene  og  den  anden  af  disse  Provindser,  at 
enkelte  Individer  under  Paavirkning  af  personlige  Hensyn 
vistnok  have  kunnet  fremsætte  en  modsat  Anskuelse  om  den 
nærværende  Tilstand,  men  at  denne  Anskuelse  visseligen  ikke 
svarer  til  Befolkningernes  Mening* ,  og  for  at  man  ikke  skulde 
nære  Tvivl  om,  hvem  der  ved  denne  Leilighed  havde  frem- 
skudt den  for  disse  Kristnes  Ønsker  pludseligen  saa  ømme 
Ali  Pascha,  tager  Grev  Buol-Schauenstein  umiddelbart  efter 
Storviziren  selv  Ordet:  »Uagtet  han  ikke  var  bemyndiget  til 
at  diskutere  et  Spørgsmaal,  som  hans  Instruktioner  ikke  havde 
forudsect,  mener  han  dog,  ligesom  den  første  Befuldmægtigede 
for  Tyrkiet,   at  Intet  kunde  retfærdiggjøre  en  Forening  af  de 


Ved  Nedre-Donau.  Igl 

to  ProviDdser.     Befolkningerne  ere  ikke  blevne  raadspurgte, 
og  naar  man  tager  i  Betragtning,  hvilken  Priis  enhver  Agglo- 
meration  sætter  paa  sin  egen  Autonomi,  kan  man  a  priori 
være    overbeviist    om,    at   Moldouerne    ligesom    Valakkerne 
fremfor  Alt  ønske  at  bevare  deres  Institutioner  lokale  og  ad- 
skille.    Han  mener  fremdeles,  at  da  den  første  Befuldmægti- 
gede for  Tyrkiet  mere  end  noget  andet  Medlem  af  Kongressen  ( 1 ) 
er  i  Stand  til  at  vurdere    Befolkningernes  sande   Trang   og 
ØDsker,  maa  hans  Mening  komme  i  særegen  Betragtning,  at 
paa  den  anden  Side  Magterne  fremfor  Alt  vare  forpligtede  til 
at  opretholde  Fyrstendømmernes  Privilegier,  og  at  det  vilde 
være  at  tilføie  disse  en  grov  Krænkelse,  hvis  man  vilde  nøde 
de  to   Provindser   til   at   opløse  sig,    den   ene  i  den  anden, 
eftersom  der  iblandt  disse  Privilegier  fremfor  Alt  findes  et  til 
at  administreres  særskilt.   Han  tilføier,  at  senere,  naar  man  i 
Fyrstendømmerne  maatte  have  konstitueret  en  Institution,  der 
med  Rette  kunde  betragtes  som   et  legitimt  Organ  for  Lan- 
dets Ønsker,  kunde  man  altid,  hvis  der  fandtes  Grund  dertil, 
skride  til  en  Forening  af  de  to  Provindser  med  en  fuldkom- 
men Sagkundskab«.     Uagtet  Baron  Bourqueney  indvendte  mod 
ham,  al  der  ikke  var  forekommet  det  Allermindste,  der  kunde 
tjene  til  at  svække  Betydningen  af  alle  de  Efterretninger,  der 
^00  gik  ud  paa,  at  Muldau- Valakkerne  ønskede  en  Forening  af 
Landene   til   eet  Fyrstendømme,    og  derhos  maatte  drage  til 
Minde,  at  det  een  Gang  for  alle  var  blevet  gjort  til  Basis  for 
Underhandlingen,    at  Sultanen  i  Forening  med  sine  Allierede 
skulde  give  Fyrstendømmerne  en  indre  Organisation,  svarende 
til  Befolkningens  Krav  og  Ønske,  —  endskjønt  Grev  Orlov  lige- 
ledes  erklærede,    at   Ruslands   Befuldmægtigede,    der   ogsaa 
havde  havt  nogen  Leilighed  til  at  kunne   vurdere  de  tvende 
Fyrstendømmers  Krav  og  Ønsker,  maatte  understøtte  Unions- 


18:^  Ved  Nedre-Donau. 

forslaget  som  et  Middel  til  at  fremme  disse  Provindsers  Op- 
komst, og  skjøDt  den  første  Befuldmægtigede  for  Sardi- 
nien, Grev  Cavour,  for  at  godtgjøre,  at  Rumænernes  Ønske  i 
denne  Retning  var  ældre  end  de  nuværende  Omstændigheder, 
kaldte  i  Erindring,  at  en  Artikel  i  deres  organiske  Reglement 
allerede  havde  præjudiceret  Spørgsmaalet  ved  i  Principet  at 
anerkjende  en  eventuel  Forening  af  Fyrstendømmerne,  — 
kunde  Sagen  dog  i  dette  Møde  ikke  føres  til  Ende  paa  Grand 
af  den  af  de  tyrkiske  og  østrigske  Medlemmer  paaberaabte 
Mangel  paa  Fuldmagt  til  at  følge  Diskussionen  ind  paa  dette  Oin- 
raade.  De  følgende  Protokoller  vise,  hvorledes  Grev  Walewsky 
og  Baron  Bourqueney,  for  at  Freden  dog  kunde  undertegnes 
uden  videre  Ophold,  og  Europa  ikke  længere  holdes  i  Spæn- 
ding, i  Betragtning  af  den  fra  Østrig  reiste  Opposition,  nu 
fremkom  med  Forslaget  om,  at  en  diplomatisk  Konvention  an- 
gaaende  Donaufyrstendømmernes  fremtidige  Ordning  kunde 
afsluttes  ved  en  Konferents  efter  Freden,  og  et  Hatti-Scherif, 
der  konstituerede  den  endelige  Organisation,  derpaa  udgives 
af  Sultanen.  Extraordinære  repræsentative  Forsamlinger  for 
Fyrstendømmerne  eller,  som  man  kaldte  dem,  sDivanerne 
ad  hoc*  skulde  i  Overeensstenunelse  med  det  vedtagne  For- 
slag træde  sammen  i  Bukurescht  og  Jassy,  og  til  den  først- 
nævnte Stad  skulde  en  Kommission  af  Delegerede  fra  Mag- 
terne afsendes  for,  »tagende  i  Betragtning  de  gjennem  Diva- 
neme  tolkede  Ønsker«,  at  revidere  de  gjældende  Statuter  og 
Reglementer  og  saa  at  sende  sine  Forslag  til  Paris,  Konfe- 
rentsens  Sæde.  Ved  Hjælp  af  den  tyrkiske  Styrelse  gjorde 
Østrig  nu  Alt  for,  at  Valgene  for  del  fortrinsviis  aristokratiske 
Moldaus  Vedkommende  —  det  forholdsviis  borgerligere  Va- 
lakkies  havde  man  opgivet  —  kunde  faae  et  anti  -  unionistisk 
Ldfald.     Da  de  Misbrug,  som  havde  fundet  Sted  ved  Valgene 


Ved  Nedre-Donau.  183 

i  >1oldau  (den  19de  Juli),  vare  aldeles  skrigende,  uagtet  det 
i   Pariserfreden    netop     udtrykkelig    var    blevet    udtalt,    at 
Divanerne  skulde  sammensættes  paa  en  saadan  Maade,  at  de 
kunde  yde  »den  nøiagtigste  Repræsentation  af  alle  Samfunds- 
klassers Interesser«  som  en  sand  og  alvorlig  Folkerepræsenta- 
tion, fik    de    Romæneme    endnu  gunstige   Magter  dem  dog 
kasserede,    og   Tyrkernes    Kaimakam    (Statholder)    i   Moldau, 
den  yngre  Fyrst  Vogorides,   der  er  af  en  fanariotisk  Slægt, 
hk\   nødt    til    at    lade    et    almindeligt    Omvalg    foretage    i 
dette  Fyrstendømme.     Ved  denne  Leiligbed  blottede  den  tydske 
og  især  den  wienske  Presse   sig  endelig  fuldkomment,  dens 
Hylen  kjendte  ingen  Grændser,   og  endnu  større  end  Misfor- 
nøielsen  over  den  østrigske  Regjerings  Politik  var  ogsaa  hos 
Valakkerne  Uvillien  over  hine  tydske  Blade,  der  med  den  kei- 
tede  Uypokrisi,  Danske  ogsaa  lærte  at  kjcnde  hos  dem,yttrede 
en  saa  bestandig  Medfølelse  for,  at  ved  en  Union  af  Donau- 
Tyrstendømmerne  kunde  Jassy,   som  nu  har  80,000  Indbyg- 
gere,  komme    tit  at  tabe  altfor  meget  i  Sammenligning  med 
Bukurest,  som  allerede  har  120,000,  der  ikke  engang  kunde 
slaae  sig  til  Ro  ved  den  fremhævede  Udvei,  at  Fælledsforsam- 
tingerne  i  alt  Fald  kunde  holdes  i  Fokschani  —  der  ligger  paa 
begge  Sider  af  Floden  iMilkov,  som  med  Sereth  danner  Grændsen 
mellem  Valakkiet  og  Moldau,  og  i  det  syttende  Aarhundrede, 
til  Forsoningstegn   efter  en  Strid,  opførtes  af  de  tvende  Do- 
^podarer  i  Forening,  saaledes    at  det  paa  høire  Bred  hører 
til  det  ene,  paa  den  venstre  til  det  andet  Fyrstendømme  — ,  og 
overhoved  som  ufornuftig  og  unødvendig  bekæmpede  en  For- 
toning af  de  romænske  Lande  med  den  samme  Iver,  hvormed 
de  faa  Linier  senere  efter  Sædvane  kun  havde  Ord  for  Be- 
varelsen og  Udviklingen  af  Tydskernes   eget  Forbund.     Med 
hvor  liden  Grund  disse  bekymrede  Riddere  havde  løftet  deres 


184  Ved  Nedre>DoDau. 

Landser  for  det  stakkels,  i  sine  Rettigheder  krænkede  Moldau, 
blev  det  mig  senere  givet  selv  at  opleve,  da  jeg  under  mit 
Ophold  i  Galatz  blev  Vidne  til  Glæden  over  den  netop  indløbende 
Efterretning  om,  at  det  med  Frihed  foretagne  Omvalg  var  ble- 
vet et  Udtryk  af  Folkets  virkelige,  unionistiske  Stemning^). 


IV. 

Skjønt  Østrig  nu  af  Valakkeme  betragtes  som  den  far- 
ligste og  uvenligste  Nabo,  viste  sig  dog  ogsaa  Stemningen  for 
Rusland;  paa  enkelte  Undtagelser  nær,  ikke  længer  saa  gunstig 
som  tidligere.  Om  maaskee  den  noget  forandrede  Vending, 
som  den  russiske  Politik  med  Hensyn  tU  Donaufyrstendøm- 


^)  Den  ODionUUske  Stemoiog  lagde  sig,  som  bekjendt,  senere  —  eto 
at  den  bebudede  Konvention  af  Magternea  Puldinsgtige  var  bleTen 
nndertegnet  1  Paria  den  19de  Anguat  1858  —  endnn  atærkere  for 
Dagen,  da  baade  Valgforaamlingen  I  Moldan  (den  17de  Janoar 
1859)  og  ValgforsamliDgen  i  Valakkiet  (den  5te  Febrnar  1859). 
1  Henhold  til  Konventionens  Beatemmelae,  som  herved  paa  en 
opfindsom  Maade  blev  omgaaet,  eenstemmig  valgte  den  moidauske 
Oberst  Alexander  Cuaa,  der  aUerede  i  Aaret  1848  havde  hørt  Ul  det 
nationale  Parti  og  dengang  var  bleven  en  af  de  LandflygUge,  til  livs- 
varig Hoapodar.  Det  var  ogaaa  nu  især  Østrig  og  England,  der  i  læn- 
gere Tid  havde  Betankelighed  ved  at  anerkjende  /lette  Dobbeltvalg, 
men  efter  at  Sultanen  dog  tilsidat  havde  ladet  sig  bevøge  III  at  aner- 
kjende det,  opnaaede  Gusa  i  Aaret  1861,  efter  Ønske  af  de  to  Landes 
repræsentative  Poraamlinger,  Tilladelse  til  at  forene  disse  Ul  een  og  til 
at  oprette  et  følleda  Ministerinm,  ligesom  senere  i  Aaret  1864  Ul  at 
maatte  bruge  Navnet  •Romænien*  som  betegnelse  for  de  forenede 
Lande.  Ogsaa  efter  at  Gusa  senere  var  bleven  styrtet  ved  den  Sam- 
mensværgelse, hvorved  han  (Natten  Ul  den  22de  Februar  1866)  blev 
overrumplet  i  sit  Slot  og  nødt  Ul  at  abdicere  —  han  døde  den  15de 
Mai  1873  i  Heidelberg  — ,  har  der  under  hans  ved  en  FoikeafstemolDg 
kaarede  Efterfølger,  Gari  af  Hoheniollern,  trods  alle  andre  Stridigbeder, 
ikke  viist  sig  nogen  IWlllie  mod  (Jnkonen. 


Ved  Nedre-Donau.  185 

merne  har  taget  efter  Krigen,  idet  Rusland,  især  vel  ikke 
mindst  af  Frygt  for  Østrigs  øiensynlige  Fremtidsplaner,  og  da 
dets  eget  exklusive  Protektorat  nu  skulde  afløses  af  Europas 
kollektive,  bestemte  sig  til  at  understøtte  Frankrigs  Bestræ- 
belser i  den  unionelle  Retning,  muligen  igjen  kan  skabe  nye 
russiske  Sympathier  i  Moldau  og  Valakkiet,  maa  Fremtiden 
lære.  1  Efteraaret  1857  udtalte  baade  mundtlig  og  paa  Tryk 
den  almindelige  Stemning  imod  Rusland  sig  paa  en  Maade, 
der  dannede  en  paafaldende  Modsætning  til  det  ældre 
Forhold. 

Det  er  Safafiks  Fortjeneste  ret  at  have  gjort  det  klart, 
hvorledes  de  nordlige  Slaver  nu  ere  adskilte  fra  de  sydlige. 
De  Fleste,  der  tage  hans  slaviske  Sprogkort  for  sig,  ville  over- 
raskes ved  den  paafaldende  Maade,  hvorpaa  denne  ofte  over- 
sete, sjeldent  paaagtede  ethnographiske  Skilsmisse  strækker  sig 
uafbrudt  lige  fra  Grændsen  af  Tydsklands  Erkehertugdømme 
Østrig  og  indtil  de  Kyster  af  Europa,  der  beskylles  af  det 
sorte  Havs  vestlige  Bølger.  Beltet  dannes  i  Vesten  af  Ma- 
gyaremes,  i  Østen  af  Valakkernes  umiddelbart  til  hinanden 
stødende,  forholdsviis  kun  med  ubetydelige  fremmede  Enklaver 
bebyrdede  Stammer.  I  begge  har  Rusland  for  saa  vidt,  lige 
fra  Begyndelsen  af  sin  store  Udvidelsestendents ,  mødt  na- 
turlige Hindringer,  som  her  vare  fremmede  Folk,  der  ei  med 
Lethed  kunde  assimileres ;  her  kunde  man  ikke  som  hos  Ser- 
berne, Bulgarerne  og  Sydslaverne  overhoved  paakalde  Stamme- 
slægtskabet  til  Fordeel  for  sig,  og  det  var  for  saa  vidt  mere 
end  en  Phrase,  naar  Georg  Maghiero,  en  af  Anførerne  for 
den  mislykkede  valakkiske  Revolution  i  1848,  i  et  Brev, 
han  Åaret  efter  som  Landflygtig  stilede  til  Kossuth,  Iroede 
at  kunne  forestille  denne  »et  Forbund  imellem  den  magy- 
ariske  Nation  og  de  ni  Millioner  Romæner,  der  ere  dens  Na- 


Igg  Ved  Nedre- Donau. 

boer,  som  et  Mani ,  der  lige  saa  meget  maatte  være  i  Magy- 
årernes  som  i  Romænernes  Interesse«^).     Men  den  store  For- 
skjel  var  der  dog  altid,  at  medens  Massen  af  Magyarerne,  der 
i  Vesten  som  en  Kile  afbryde  Sammenhængen  af  den  slaviske 
Stammes  Omraade,  fordum  ombyttede  den  græske  Kirkeform, 
som  nogle  af  deres  hedenske  Fyrster  —  Vultsu  og  Devix  — 
havde  antaget  under  Besøg  i  Konstantinopel,  med  den  sej- 
rende    romerske,     som    Tydskerne    bragte    dem,     forbieve 
Valakkerne    ikke    mindre    end    Russerne   selv   Tilhængere  af 
den  græske;    som  hos  Russerne  forblev  ogsaa  hos  dem  den 
nationale   Tilværelse    nøie    knyttet    til   Kirken,    og   ved   del 
cyrilliske    Aiphabet,    som   Præsterne    af    den    græske   Kirke 
indførte,    og     som    først   i   den   nyere   Tid   er    blevet    for- 
trængt   af  de    latinske    Bogstaver,    blev    endog    d«t    valak- 
kiske    Sprogs    romanske   Karakteer   i   Aarhundreder   ligesom 
skjult.     Følgen  har  været,  at  under  det  attende  og  nittende 
Aarhundredes    Kamp    mellem    Tyrkerne    og    Russerne    bleve 
disses  Faner,  lige  fra  Peter  Czars  Indmarsch  i  Donaufyrsten- 
dømmerne  og   til  Keiser  Nikolaus's  første  Krig  med  Tyrkiet, 
af  Valakkerne  bestandigen  hilsede  med  Jubel.     Peter  Czars  ojr 
Mfinnichs,  Rumanzovs  og  Potemkins,  Michelsons  og  Wittgen- 
steins Kolonner   modtoges    som  Troesfæller,    med  hvilke  de 
valakkiske  Friskarer    eller   saakaldte    »Pandurer*    gjerne  for- 
enede sig.     Og  medens  Østrig  aldrig  gjorde  Noget  for  Valak- 
kerne,  men  tverlimod  endog  tildeels  ved  Tvang  nødte  dem, 
som  vare  blevne   dets   egne  Undersaatter ,    til  at  træde  i  den 
forhadte  Union  med  den  katholske  Kirke,  kom  paa  den  anden 
Side  Alt,  hvad  der  blev  opnaaet  til  en  Forbedring  af-Donaufyrslen- 

*)  Uicvet,  der  er  dateret  Baden  den  20de  Marts  1899,  linden  raecdeHt 
hos  hlias  Regnault  Hisloire  des  Principaulés  Danubicnnes.  P"^i^■ 
18o5.    p   496-497. 


Ved  Nedre-Donau.  187 

dømmernes  Stilling,  alene  fra  Rusland.    Vidnesbyrderne  derom 
ere  Fredstraktaten  i  Kutschuk  Kainardschi  i  Aaret  1774,  Freds- 
traktaten i  Jassy  i  Aaret  1792,  Fredstraktaten  i  Bukurescht  i 
Aaret  1812,  Konventionen  i  Akerman  —  Romænernes  Cetatea 
Alba  —  i  Aaret  1826  og  Fredstraktaten  i  Adrianopel  i  Aaret  1829. 
Man  vænnede  sig  til  i  Rusland  at  see  den  Ven,  der  af  kristelig 
^jsrlighed  havde  Omsorg  for  Ulykkelige,    linder  den  nationale 
Følelses  dybe  Forkuelse  og  Sløvhed    og  under  det  kirkelige 
fleosyns  næsten  absolute  Herredømme  fandt  man  sig  i  Aaret 
1812  endog  roligen  i,  at  Tyrkerne  til  Rusland  afstode  det 
østligste  Stykke  af  Romænernes  Land,  nemlig  den  Halvdeel 
afMoldau,  der  laa  mellem  Pruth  og  Dniesler  —  eller  Bes- 
sarabien,  som  denne  mesopotamiske  Strækning  efter  den  gamle 
Fyrsteslægt  Bassarabas  Navn  endnu  hedder  — ,   og  endnu  i 
Aaret   1829   var  den  almindelige   Stemning  ikke  anderledes, 
fnd  at   man   uden  Uvillie   var   belavet  paa  den  fuldstændige 
Forening  af  Fyrstendømmerne  med  Rusland,  hvortil  Nupoleon 
i  sin  Tid,    ved  Sammenkomsten  i  Krfurt,    allerede  af  Keiser 
Alexander  havde  ladet  sig  bevæge  til  at  give  sit  Minde,    og 
hvortil  der  nu  virkelig  under  heelt  andre  Forhold  syntes  at 
vise  sig  nær  Udsigt,  dengang  Tyrkerne  nemlig  ved  Forhand- 
iiagerne  førend  Fredsslutningen  i  Adrianopel  ikke  strax  for- 
kastede et  af  de  russiske  Underhandlere  tilsidst  fremsat  For^ 
slag    om,    at  man  vilde  gjøre  et  stort  Afslag  i  Fordringen  af 
Krigsomkostningerne   imod  at  beholde  Fyrstendømmerne  for 
stedse   i  Stedet  for  midlertidigen  kun  at  skulle    have  dem  i 
Depositum  til  Gjældens  Afbetaling.    Men  fra  denne  Fredsslut- 
ning, hvorefter  det  blev  overladt  den  russiske  General,  Grev 
Paul    Kisseleff    at    styre    Donaufyrstendømmerne    under   den 
russiske     Occupation,    indtil    en    Kommission     under    hans 
indflydelse   og   Veiledning  havde  udarbeidet  deres   fremtidige 


188  Ved  Nedre-Donau. 

»organiske    Reglement«    (le   reglement   organique) ,   stammer 
ogsaa  den  nye  Vending  i  Valakkernes  Forhold  til  Rusland. 

Den  russiske  General,  der  var  bleven  kaldet  til  det  van- 
skelige Hverv,  havde  viist  sig  som  en  Statsmand,  der  ikke 
blot  naaede  sin  Opgave  at  vinde  Valakkerne,  men  selv  per- 
sonlig fattede  megen  Godhed  for  dem.  Paa  samme  Tid,  som 
den  udmærkede  Administrator  organiserede  Domstole  og  Skoler, 
grundede  Havne,  skabte  en  lille  Hær  og  fremmede  Agerdyrk- 
ningen, havde  han  tillige  gjort  Alt,  hvad  der  stod  i  hans  Magt, 
ja  endnu  Mere,  end  den  russiske  Regjerings  Instruktioner 
egenlig  tillode  ham,  for  at  »det  organiske  Reglement«  af  Aaret 
1831,  der  endelig  stadfæstedes  af  Porten  ved  Traktaten  i  St. 
Petersburg  af  29de  Januar  1834,  og  med  hvis  Ikrafttræden  hans 
Mission  og  de  russiske  Troppers  Ophold  var  til  Ende,  skulde 
blive  en  Forfatning,  som  for  Donaufyrstendømmerne  kunde 
aabne  en  ny  Fremgangens  Tid.  Ved  Konventionen  i  Aker- 
man  havde  Rusland  allerede  sat  igjennem,  at  Hospodarerne 
skulde  udnævnes  for  syv  Aar,  at  de  efter  dette  Tidsrum  igjen 
kunde  udnævnes,  og  at  Valget  af  dem  i  Fremtiden  skulde  over- 
lades til  Landenes  egne  repræsentative  Forsamlinger,  der  vare 
bortfaldne  under  det  fremmede  Herredømme,  men  nu  igjen 
skulde  kaldes  til  Live;  ved  Freden  i  Adrianopel  og  det  or- 
ganiske Reglement  maatte  Porten  finde  sig  i,  at  Hospodarerne 
skulde  udnævnes  paa  Livstid,  at  de  extraordinære  og  ordinære 
Forsamlingers  Valgret  og  Andeel  i  Lovgivningen  dog  i  nogie 
Henseender  ordnedes  bedre  end  før,  og  at  ingen  Muhammedaner 
herefter  skulde  kunne, tage  blivende  Ophold  i  Fyrstendømmerne. 
Men  Aaret  efter  l-Yeden  i  Adrianopel  havde  Julirevolutionen 
vundet  Seir  i  Frankrig,  og  hine  konstitutionelle  Ideer,  som 
nu  fra  Frankrig  ogsaa  naaede  til  den  nedre  Donaus  Bredder, 
kunde  dog  Reglementet  i  Længden  ikke  gjøre  Fyldest.    Da 


Ved  Nedre- Donaa.  Ig9 

Donaafyrsteadøminerne  først  vare  blevne  indviede  i  de  euro- 
pæiske Ideers  Udviklingsgang ,  grebes  ogsaa  de  af  de  natio- 
nale Bestræbelsers  Gjæringsproces ,  og  Foreningen  af  alle 
Romæniens  adskilte  Sønner  blev  Fremskridtsmændenes  Løsen, 
f  Tidsrummet  mellem  Julirevolutionen  og  Februarrevolutionen 
dannede  sig  saaledes  tvende  kjendeligen  modsatte  Partier,  de 
^kaldte  »gamle  Romænere*  og  det  saakaldte  »unge  Romæ- 
&ien»,  og  Europa,  der  i  Aarhundreder  næsten  syntes  at  have 
glemt  Tilværelsen  af  Romænernes  Folk,  bevægedes  atter  til  at 
hmenåe  en  Deel  af  sin  Opmærksomhed  paa  Forholdene  ved 
Nedre-Donau. 

»Det  unge  Romænien*  var  det  nationale  Parti;    medens 
Storbojarerne  kun  saae  op  til  Petersburg,  paastode  hiint,  at  den 
hele  Tale  om  Ruslands  befriende  Mission  skjulte  en  Illusion. 
Efter  det   organiske  Reglement   var   der   i  Valakkiet,    under 
Overbefalingen  af  en  »Spathar*,  blevet  dannet  en  lille  Hær 
af  tre   Regimenter   Fodfolk,    et   Landseneerregiment    og   et 
Batteri  Artilleri,  og  i  Moldau  under  en  »Hetman«  den  endnu 
mindre  af  en  Bataillon  Fodfolk  og  en  Eskadron  Landsenerer, 
hvorimod  den  besværlige  Bevogtning  af  Grændserne  mod  Østrig, 
mod  Rusland  og  paa  Posterne  ved  Donau  hidtil  fremdeles  for 
det  Meste  bestrides  af  en  Militsbevæbning.   Det  unge  Romænien 
mindede  om  store  Hære,  som  Donaufyrstendømmerne  i  deres 
krigeriske    Fortidsdage    havde    kunnet    opstille    under   deres 
Kampe  mod  Magyarer,  Polakker  og  Tyrker,  og  paastod,  at 
man  fra  russisk  Side  med  Forsæt  havde  lagt  an  paa,  at  den 
nye  Hær   —    der   endog   først  fik  sine  faa  Kanoner  i  Aaret 
1843,  efter  at  Fyrst  Bibesco  under  sit  Ophold  i  Konstantinopel 
havde  forestillet  Sultanen,  hvorledes  Røverbander  eller  Flygt- 
ninger fra  Nabolandene  kunde  kaste  sig  ind  i  en  Kirke  og 
holde  sig  der  mod  hans  Fodfolk  og  Ryttere  —  ikke  saa  meget 


190  ^^  Nedre-Donau. 

skulde  blive  i  Stand  til  engang  at  tjene  til  Værn  for  Romæ- 
neme    selv  som  til  at  kunne  tjene  en  ny  Occupationshær  til 
Understøtteise,    idet   man    navnlig   i  Modsætning   til  Hærens 
reglementerede  Lidenhed  fremhævede,  at  det  var  blevet  an- 
ordnet,   at  i    de    frugtbare  Landes  Kornmagasiner  skulde  en 
Tyvendedeel   af  Afgrøden    opbevares   i  tre  Aar  for  at  kunne 
tjene  til  Forsyning  i  Krigsaar.     Den  litterære  Bevægelse,  der 
allerede  var  begyndt  førend  Aaret  1830,  tog  en  Retning,  der 
snart  mishagede  den   russiske  Regjering.     Til  alle  Tider  ere 
Valakkerne,    for  saa  vidt  de  vendte  sig  imod  Vesten,    blevoe 
dragne  til  de  andre  romanske  Lande  og  da  navnlig  til  Frank- 
rig;  skjønt  lige  tæt  ved    Østrig,    have    de   dog  ikke  begivet 
sig    derhen    for  at  gjøre  deres  Studier;  noget  Vist  i  Blodet, 
et  naturligt  Instinkt  har  ledet  dem  til  at  drage  gjennem  Tydsk- 
land,  uden  at  standse  der,  for  i  Frankrig  at  søge  Gjæstevenskab 
og  Underviisning.    Men  denne  Retning  hen  imod  fransk  Dan- 
nelse gik  nu  fra  Storbojarerne,  hos  hvem  den  dog  altid  meest 
havde  indskrænket  sig  til  den  ydre  Fernisering,  som  en  Læs- 
ning af  franske  Romaner  og   en   fransk  Parieren  kan  afgive, 
saaledes  over  til  de  andre  uden  for  Almuen  staaende  Klasser,  at 
det  hører  tilSjeldenhederne  at  støde  paa  en  mere  dannet  Romæner 
eller  Romæuerinde  fra  Donaufyrstendømmerne,  der  ikke  taler 
Fransk  med  flydende  Lethed.     Medens  i  Fyrstendømmerne  saa 
godt  som   ingen  tydske  Skrifter  afsættes  uden  for  de  tydske 
Gjæsters  egen,  afsluttede  Kreds,  blev  derimod  Efterspørgslen 
efter  franske  Skrifter  i  dette  Tidsrum  stærkere,  og  man  troede 
i  Boghandelen    ogsaa   at   kunne   gjøre   den  Bemærkning,  at 
Publikums  Smag  forbedrede  sig,   idet  de  hidtil  gængse  Ro- 
maner  nu   kjøbtes  mindre,    videnskabelige  Arbeider  derimod 
mere.     Samtidigen  blev  det  romænske  Modersmaai  trods  ældre 
Skolemænds   Fordomme   hævet  til  en  hidttl  ukjcudt  Betydning 


Ved  Nedre-Donau.  191 

i  Underviisningen,  især  ved  Joviano  Heliades  Radulescos  Bestræ- 
belser, der  i  sin  Parallelisme  mellem  det  rumænske  og  det  italien- 
ske Sprog  søgte  at  godtgjøre,  at  der  findes  større  Fo^skjel  mellem 
de  hellenske  Dialekter,  der  læres  ved  een  og  samme  Grap- 
matik,    end  mellem  det  Italienske,    Romænske,    Franske   og 
Spanske;    »disse  fire   Sprog«,    skrev  han,  »erc  kun  fire  Dia- 
lekter af  det  latinske  Sprog  og  kunne  med  større  Lethed  og 
Fuldkommenhed  læres  ved  Hjælp  af  een  eneste  Grammatik«.    I 
Forbindelse  hermed  udviklede   sig  en   ikke  ringe  Iver  for  at 
i)efrie  Sproget  for  mange  af  dets  talrige  slaviske  Ord  og  Vendin- 
ger og  for  at  fortrænge  de  græsk-slaviske  eller  cyrilliske  og 
indføre  de  latinske  Bogstaver,  hvormed  nu  de  fleste  Bøger 
trykkes.     Dette    var    ogsaa   en    unionel   Tilnærmelse    til   de 
transsilvaniske  Brødre,    for   hvem    Fælledssproget   var   blevet 
det   samme,    men    som    allerede    vare    gaaede    forud    med 
at  indføre    den   latinske  Skrift^).     Et  Theater  i  Bukurescht 


')  lføJ($e  Gogalniceano  (Histoire  de  la  Valachle,  de  la  Molda?ie  et  des 
Vallaques  traasdanublens  I,  111—113)  skulle  RomænerDe  tidligere  have 
benjrUet  de  latinske  Bogstaver  lige  indtil  Mislykkelsen  af  det  paa  Kon- 
ciliet i  Plorents  1439  gjorte  Forsøg  paa  en  Union  mellem  den  romer- 
ske og  græske  Kirke,  der  gav  Fjenderne  af  Unionen  Anledning  til  at 
faae  dem  afskaffede,  alle  ældre  Skrifter  med  de  latinske  Bogstaver 
brændte,  og  den  cyrilliske  Skrift  indført.  Fra  Cogalnlceano  er  denne 
^lening  gaaet  over  til  Valllant  (La  Romanle.  Paris.  1844.  I.  201— 
203.  III},  og  Ubiclnl  (Grammaire  de  la  langae  Roumaine  par  V. 
Mireesco.  Précedée  d'un  aperca  historique  sur  ia  langue  Roumaine. 
par  A.  Ubicioi.  Paris.  1863.  p.  XIII.),  der  Igjen  følges  af  andre 
franske  Forfattere.  Gogalniceano  paaberaaber  sig  imidlertid  her  som 
sin  Kilde  kun  den  ældre  romænske  Historieskriver  Petru  Major,  og 
dfnne  (Istorla  pentrn  Inceputul  Romånllor  In  Dacia.  Bnda.  1812.  4^ 
p.  828.)  har  kun  sin  Angivelse  fra  en  af  Fyrst  Demetrlus  Gantemir 
efterladt  latinsk  Beskrivelse  af  Moldau.  Denne  er  aldrig  bleven  trykt, 
men  en  tydsk  Oversættelse  af  denne  Beskrivelse  kan  man  flnde  med- 
deeit  af  Bflsching  (Magazin  fur  die  nencre  Historie  und  Geogrnphie. 
Hambiir«.     17«7-1793.     4'\     III.   542—574.     IV,    1-120),  og   her 


192  ^^^  Nedre-Donau. 

grundlagdes  endelig  af  Oberst  Joviano  Gampiniano,  en  af 
Hovedmændene  og  senere  et  af  Offrene  for  den  nationale 
Bevægelse  i  Valakkiet,  og  den  nationale  Skueplads  begyndte 
sine  Forestillinger  med  Heliades's  romænske  Oversættelse  af 
Voltaires  Mabomet. 

For  de  russiske  Generalkonsuler  i  Bukurescbt,  der  fra  deres 
første  Ansættelse  i  Aaret  1782  have  hørt  til  Ruslands  meest 
skarpsynede  Diplomater,  kunde  det  lige  saa  lidt  skjules,  hvad 
denne  nye  Tid  førte  i  sit  Skjold,  som  de  kunde  sympathisere 
med  dens  Retning.  Den  Opposition,  hvori  de  nu  snart  op- 
traadte  imod  Tidsaanden,  var  bleven  dem  lettet  og  forberedet 
ved  det  organiske  Reglement  selv.  I  enhver  Forfatning  maa 
der  findes  en  Magt,  der  afgjør,  men  i  den  moldou-valakkiske 
Forfatning  var  den  endelige  Afgjørelse  bleven  lagt  uden  for 
Landet.  Saaledes  havde  til  Exempel  den  50de  Artikel  fastsat, 
at  der  »ikke  kunde  gjøres  nogensomhelst  Modifikation  i  Regle- 


gjenflodes  ogsaa  i  det  sidste  Kapitel,  der  handler  »om  de  moldauiske 
Bogstat er«  (III,  118),  den  anførte  Portalling  om  hiint  Skriftskifte,  hvori 
Cantemlr  finder  »den  første  Aarsag  til  det  Barbari,  hvori  Moldau  do 
befinder  sig*.  Men  hele  denne  Mening  er  dog  vistnok  uholdbar.  Mod 
den  knnde  blandt  Andet  maaskee  anføres,  at  efter  Asanidernes  GJeo- 
oprettelse  af  det  bnlgariske  Bige,  der  Ikke  blot  omfattede  Bulgarerne 
men  ogsaa  Bomænerne  Syd  for  Donau,  seer  man  en  af  dem,  Gxareo 
Kalojohannes ,  der  I  det  samme  Aar  (1204),  hvori  de  frankiske  Kors- 
farere indtoge  KonstanUnopel,  indgik  en  kortvarig,  kirkelig  Union  med 
Bom,  i  denne  Anledning  tilskrive  Pa^e  Innoeents  IV  saaledes:  »Mlti 
antem  ad  tuam  magnam  sancUtatem  pueros  duos,  ul  additeant  in  ådioUs 
liUeras  LaUnoi,  quoniam  hie  grammaUeoi  non  habemut,  qfUpomiU  lUterat, 
qwu  miitis,  nobis  tramferre:  et  postquam  ipsi  addiscerint,  remittantnr 
ad  imperium  meum*  (Tneiner,  Vetera  Monumenta  Slavornm  meridioos- 
Hum.  Bomæ.  1868.  fol.  I,  39).  Fiere  andre  Grunde  mod  AnU- 
gelsen  af  en  saadan  radikal  BevoluUon,  hvonred  alle  mulige  Ikke  blot 
offentlige,  men  ogsaa  pri? ate  Optegnelser  med  laUnske  Bogstaver  skulde 
▼ære  blevne  tilintetgjorte,  findes  iios  UrechIa,  Patria  Bomftns.  Boeo- 
rescl.    t868.    p.  17—20. 


Ved  Nedre- Donau.  193 

mentel  uden  foregaaende  Samtykke  af  dt;  tvende  Magter«,  og 
den  52de  Artikel  bestemte,  at  »enhver  Handling  eller  Bestem- 
melse af  Repræsentativforsamlingerne  eller  Hospodarerne,  der 
maatle  være  i  Strid  med  Fyrstendømmernes  Privilegier  og  de 
til  Fordeel  for  dem  stipulerede  Traktater  eller  Hatti-ScherifiTer 
eller  med  de  Rettigheder,  som  flyde  af  dem,  skulde  betragtes 
som  ugyldig   og   ikke   Indtraadt*.     Paa  denne  Maade  kunde 
loaafra  russisk  Side  ikke  savne  Vaaben,  og  tidligen  bekæm- 
pede man   da   Indflydelsen   af  de   franske   Lærere,    der  ved 
%D8  nye  Retning  vare  blevne  kaldede  til  at  virke  mellem 
Dooaus  Romæner.    I  Aaret  1834  satte  den  russiske  General- 
konsul,  Baron    Ruckmann    igjennem,    at  I.  A.  Vaillant,  den 
^  de    franske   Gjæster,    der   har   virket   meest   for  Romæ- 
Dien  i  litterær  Henseende,    men   hvis   nationale  og  liberale 
Tbeorier  snart  maatte  gjøre  ham  til  en  Modstander  af  Rus- 
luid,  blev  afskediget  som  Forstander  for  Kollegiet  St.  Sava  i 
Bukurescht,  og  efter  at  senere  Repræsentantforsamlingen  for 
Valakkiet  i  Aaret  1839  som  en  Belønning  for  de  Opoffrelser, 
hvormed  Vaillant  derefter  paa  egen  Bekostning  havde  begyndt 
Indgivelsen  af  en  stor   romænsk  -  fransk   Ordbog,   ved   en  af 
sine  Afstemninger  havde  voteret  en  Understøttelse  af  Værket 
ved  en  Subskription  af  det  Offentlige  paa  fem  hundrede  Exem- 
plarer,  forbød  Ruckmann  endog  den   svage   Hospodar   Alex- 
ander (Alekko)  Ghika  at  stadfæste  denne  Beslutning.    Efter  at 
Georg  Demetrius  Bibesco  i  Aaret  1843   var   bleven   valgt  til 
Hospodar  i  Valakkiet,  henledte  en  Skrivelse  fra  Nesselrode  den 
hospodariske  Regjerings   særlige  Opmærksomhed  paa   »Faren 
ved  en  i  Frankrig  modtagen  Opdragelse« ,  og  den  nye  russiske 
Generalkonsul,  Fyrst  Daschkoff  tog  i  Overeensstemmelse  her- 
n)ed  af  en  Præmieuddeling  i  Kollegiet  St.  Sava  Anledning  til 
offentlig  at  fremhæve  alle  Inkonvenienlserne,  der  skulde  være 

13 


194  Ved  Nedre-Donau. 

en  Følge  af  det  franske  Sprogs  Rolle  ved  Valakkernes  Dnder- 
viisning.    Især  viste  sig  dog  Ruslands  forandrede  Forhold  til 
Donaufyrstendømmerne  ved  den  nye  Holdning,  som  den  rus- 
siske Politik  begyndte  at  indtage  lige  over  for  den  Tanke  om 
en  Union  af  Fyrstendømmerne,   som  den  tidligere  selv  havde 
yndet  og  fremelsket.     Tanken  var  bleven  begunstiget  ved  det 
organiske  Reglement,  ikke  blot  for  saa  vidt  dette  anerkjendte 
Beboernes  fælleds  Ret  til  at  erhverve  Grundeiendom  i  Fyrsten- 
dømmerne og  at  opnaae  Embeder  i  dem,  eller  for  saa  vidt 
enhver  Moldauer  kunde  reise,  hvorhen  han  vilde,  i  Valakkiet  og 
omvendt,  men  ogsaa  ved  at  fastsætte  den  samme  Møntfod  for 
de  tvende  Fyrstendømmer  og  bebude  en  fælleds  KommissioD 
til   at    sammensmelte   begge  Fyrstendømmernes  Lovbøger  til 
een.    Ja   den   Kommission,   der   efter  Freden    i    Adrianopel 
under  General  Kisseleffs  Veiledning  skulde  udarbcide  det  orga- 
niske Reglement,  havde  man  endog  underhaanden  overdraget 
deri  at  fremkomme  med  et  ligefremt  Unionsforslag.    Kommis- 
sionen rettede  sig  dengang  gjerne  efter  Opfordringen;  kim 
havde  den  tilladt  sig  at  have  en  ikke  uden  fra  indgiven  Idee, 
idet  den,  i  Efterligning  af  hvad  der  var  skeet  i  Grækenland, 
fra  den  eventuelle  Fælledsthrone  udelukkede  de  Prindser,  som 
tilhørte   de  i  Konstantinopel^  Wien  og  Petersburg  herskende 
Huse,    hvorhos  den  dog,   ligesom  for  at  bede  om  Tilgivelse 
for  denne  Dristighed,  tillige  foreslog  en  Prinds  af  det  med 
den  russiske  Keiserslægt  saa  nøie  forenede  oldenburgske  fimis 
til  Fyrste   under  Portens  Overhøihed.     I   Keiser   Nikolaus's 
Øine   skal  Hensynsløsheden   i  den   første  Betingelse  have  til- 
intetgjort For^enesten  ved  den  anden ;  et  saadant  Uafhængig- 
heds Exempel   syntes  ikke  at  burde  taales,  og  Czaren  forka- 
stede,  hvad  der  var  tilbudt,  af  Misfornøielse  over  hvad  der 
var  nægtet.     Kun  som  en  Eventualitet  for  Fremtiden  berøres 


Ved  Nfdre-Donau.  195 

derfor  Cnionsprincipet  i  Reglementet.     Men,  hvorom  Alt  er, 
i  Donaufyrstendømmeme    selv    slog    Foreningstanken    stedse 
stærkere  Rødder,  medens  den  ei  længer  fandt  Støtte  i  Rusland. 
Bruddet  mellem  »det  unge  Romænien»  og  Rusland  indtraadte 
endelig  i  Aaret  1848.     Til  de  mange  revolutionære  Revægelser, 
som   den    franske  FebruarrevoluUon   i   dette  Aar   fremkaldte, 
herer  ogsaa  en  Revolution  ved  Nedre- Donau,  hvortil  dengang 
^og  kun    de  Færreste   fandt  Tid    til   at  lægge  Mærke.    Den 
revolutionære  Hydra  blev  først   i  Jassy  undertrykt  af  Hospo- 
daren  Michael  (Michalaki)  Sturdza,  men  seirede  derpaa,  efter 
ved  Islaz  ved  Donau  at  have  løftet  Fanen,  i  Bukurescht  over 
Hospodaren  Georg  Bibesco.     Bevægelsen   var  i  Virkeligheden 
mindre  stilet  mod  Porten,  som  man  i  Vesten  har  antaget,  end 
imod  det  russiske  Formynderskab.     I  en  Toast,  som  dengang 
udbragtes  af  Basiliades,  et  af  Medlemmerne  af  den  Deputa- 
tion, der  skulde  bringe  den  nye  Konstitution  til  Konstantinopel 
og  anmode  Sultanen  om  dens  Stadfæstelse,  forekom  endog  disse 
orientalsk  allegoriske  Ord:  »Nordens  Riimfrost  havde  lagt  sig 
paa  vor  Have,  en  streng  og  siberisk  Vinter  skjulte  enhver  Urt  og 
ethvert  Træ  ligesom  med  Dødens  Liigklæde,  ingensteds  fandtes 
der  det  mindste  Tegn  til  Liv  eller  Blomstring.   Men  en  ny  Sol 
hæver  sig,  hvis  Straaler  smelte  Sneen  og  Isen,  Jorden  mod- 
tager  dens   velgjørende  Varme,    og  enhver  Plante  smiler  og 
udfolder  sig  ved  Synet  af  Gartner  en  n^).    Konstitutionen  eller, 
om  man  saa  vil,  Konstitutionsudkastet,  der  var  blevet  opslaaet 
paa  Gadehjørnerne  i  Bukurescht,  var  imidlertid  ogsaa  her  væ- 
senlig kun  et  hovedkulds  gjort  Plagiat  af  den  franske  Forfat- 
ning; unge,  i  Paris  dannede  Romæner,  som  der  vare  blevne 


')  J.    Héiiade    Radulesco,    Mémoires    sur    lliistoirA    de    la    régKoeralion 
RfiumalDe.     Paris.     1851.    p.  *2T}1. 

1'6* 


196  Ved  Nedre-Donau. 

opdragne  i  de  nyeste  demokratiske  Ideer,  og  som  nylig  vare 
blevne  Vidner  til  en  Seir  af  de  Skarer,  der  i  Løbet  af  nogle 
faa  Timer  gjorde  Ende  paa  et  Monarki,  vilde  ogsaa  i  Donau- 
fyrstendømmerne   grundlægge    den    nye    franske    Stemmeret, 
hvorom  Ingen  der  forhen  havde  havt  Tanke.    Heller  ikke  her 
skulde  Staten  mere  bygges  paa  mindre  Samfund,   der  gjen- 
sidig  antoges  at  kunne  sikkre  hverandres  Tarv  og  Ret,  ogsaa 
her  skulde   den  alene  bestaae  af  Individer.     Uagtet   Boms- 
nernes  ydre  Forhold  mere  end  noget  andet  Folks  vare  saa- 
danne,  at  man  ved  en  Grundlovs  Indførelse  fremfor  Alt  maatte 
tage  Hensyn  til  at  sikkre  og  fremme  den  indre  Enighed,  havde 
de  umodne  Statsmænd  dog  næsten  aldeles  ikke  villet  tage  Hensyn 
til  Bojarerne,  Alt  skulde  kun  skee  for  »Folket«,  det  vil  her  sige 
for    Bønderne    og  navnlig  for  de  hoverigjørende    eller   saa- 
kaldte  clacachi^  paa  hvilke  Revolutionen  især  vilde  støtte  sig, 
endskjønt  disse  dog   kun   havde   Tanker  for   deres    Stands- 
byrders  Lettelse  og  endnu  vare  langt  fra  at  kunne  hæve  sig 
til   nogen  Stræben    for   almindelige   politiske  Formaal.     Deo 
store  Mængde  var  endnu  i  politisk  Henseende  som  et  lille 
Barn,  den  trængte  til  en  Omsorg,  der  baade  kunde  tage  Hensyn 
til  dens  Fornødenheder  og  var  i  Stand  til  at  overskue  Forhol- 
dene ;  som  de  Fødemidler,  der  gives  et  Barn,  maae  passe  sig  for 
dettes  physiske  Kræfter  og  først  senere  kunne  blive  mere  substan- 
tielle, saaledes  burde  ogsaa  de  Institutioner,  der  her  skulde  gives 
Folket,  have  egnet  sig  for  dettes  aandellge  Kræfter.    De  mislige 
Følger  af  Forhastelsen  udebleve  ikke  heller  her.    Rusland  behø- 
vede ikke  at  optræde  ligefrem  mod  de  samtidige,  hede  Drømme 
om  Romæniens  forestaaende  Forherligelse,  om  en  Forening  af 
hele  den   romænske  Befolkning  inden  for  Grændserne  af  del 
gamle  Daciim,  men   efter  at  man  ved  en  ofFentlig  Auto-da-fé 
i  Bukurest  havde  brændt  det  organiske  Reglement  tillige  med 


Ved  Nedre- l>onau.  197 

den  saakaldte  Archontologie  eller  Guldbogen,  hvori  Bojarernes 
Navoe  findes  skrevne,  fandt  det  Grund  nok  til  Indblanding  i 
disses  Misfornøielse ,    for  hvem  den  radikale   Stemmeret  var 
bleven  eenstydig  med  Kommunismen,  og  hvoraf  Enkelte  næsten 
frygtede  for  i  Hjemmet  at  kunne  komme  til  at  opleve  lignende 
Scener  som  dem,    hvorfor  Galicien  i  Aaret  1846  havde  været 
Skuepladsen.     Keiser  Nikolaus   bevægede  Porten  til  at  lade 
Orner  Pascha  gaae  over  Donau  mod  Bukurescht  og  tog  derpaa 
af  Tyrkernes  Voldsomheder  Anledning   til   ogsaa  at  lade  rus- 
siske  Tropper,    som   han    allerede   i   Forveien   havde    sendt 
ind  i  Moldau,   under  General  LQders  rykke  ind  i  Valakkiet. 
£n  ny  Konvention  blev  fra  tyrkisk  og  russisk  Side  indgaaet  i 
Balta-Liman,  en  af  Landsbyerne  ved  Bosporus,  hvor  Reschid 
Pascha,  den  daværende  Storvizir,  havde  sin  Sommerbolig,  og 
undertegnet  den   1ste  Mai  1849  —  paa  en  Tid,  da  Europa 
endnu  havde  Andet  at  tænke  paa  end  Forholdene  ved  Nedre- 
Donau.     Nye  Hospodarer  bleve  udnævnte  for  begge  Fyrsten- 
dømmerne, og  derefter  skulde  Landenes  repræsentative  Forsara- 
tinger  indtil  videre  være  suspenderede ;  baade  i  Bukuresct  og  i 
Jassy  skulde  en  Revisionskommission  træde  sammen  for  først 
at  bringe  det  organiske  Reglement  i  bedre  Overeensstemmelse 
med  Tidens  Krav.      Ogsaa  i  Donaufyrstendømmerne   var   den 
nationale  Retning  bleven  tilbagetrængt  som  et  Offer  for  Radi- 
kalismens kortvarige  Triumph;  de  fornemste  Repræsentanter  for 
L'nionsideen  vare,  hvor  ringe  Sammenhæng  der  endog  i  Virke- 
ligheden fandtes  mellem  den  nationale  Stræben  og  Demokra- 
tiets Tankegang,  nu  blevne  landflygtige. 

Da  Keiser  Nikolaus  i  Aaret  1853  begyndte  sin  sidste  Krig 
mod  Tyrkiet,  fandt  de  tvende,  efter  Konventionen  i  Balta- 
Liman  udnævnte  nye  Hospodarer,  Barbo  Stirbey  i  Valakkiet 
og  Gregory  Ghika  i  Moldau,  sig  foranledigede  til  at  forlade 


198  Ved  Nedre-Donaa. 

Donaiifyrstendømmerne  —  der  senere  fra  tyrkisk  Side  kim 
bleve  bestyrede  ved  »Kaimakamern  —  for  at  begive  sig 
til  Wien.  Og  i  det  følgende  Aar,  dengang  Russerne 
under  Krigen  med  Vestmagterne,  efter  forgjæves  at  være 
gaaede  over  Donau  og  at  have  angrebet  Silistria,  røm- 
mede de  paany  occuperede  Fyrstendømmer,  for  at  Divi- 
sionerne Liprandi,  Engelhart  og  Dannenberg  fra  Donau 
kunde  naae  til  Krim  og  levere  Slaget  ved  Inkerman,  saa 
man  de  valakkiske  Flygtninger  allevegnefra  ile  til  Konstanti- 
nopel med  Tilbud  til  Sultanen  om  at  ville  danne  en  romænsk 
Hærafdeling,  der  kunde  deeltage  i  Kampen  mod  Rusland. 
Men  imidlertid  var  deres  nye  Fjende  og  den  grundigste  Mod- 
stander af  enhver  national  Bevægelse  ved  Donau  optraadt  paa 
Skuepladsen.  Østrig,  der  efter  en  med  Porten  indgaaet  Traktat 
af  l4de  Juni  1854  havde  ladet  Feltmarschallieutenant ,  Grev 
Coronini  rykke  ind  i  Valakkiet  og  Moldan,  og  til  hvis  Stem- 
ning Vestmagterne  paa  denne  Tid  endnu  beilede,  fik  PorteD 
til  at  sige  Nei.  Men  førend  de  østrigske  Tropper  endnu 
havde  besat  Donaufyrstendømmerne,  og  førend  Østrigs  Mellem- 
komst havde  ført  Hospodarerne  tilbage,  havde  Russerne 
ved  deres  Tilbagetog  over  Pruth  fundet  sig  opfordrede  til  at 
afvæbne  det  af  de  valakkiske  Regimenter,  som  havde  Kvarteer 
i  Buzeo,  —  vistnok  en  mærkelig  Forskjel  fra  de  forrige  Krige 
mod  Tyrkiet,  i  hvilke  Russerne  neppe  betraadte  Moldau  og 
Valakkiet,  førend  de  romænske  «Pandureri»  flokkede  sig 
om  deml 

V. 

Romænernes  forandrede  Forhold  til  Rusland  er  blevet 
ledsaget  af  eller  forberedet  ved  en  tilsvarende  Forandring  i 
Forholdet   til  dettes   ældre  Korbundsvenner  i  Syden.     Herved 


Ved  Nedre-Donau.  199 

sigtes  dog  ikke  til  Romænernes  svage  bulgariske  Gjenboer, 
meo  til  Grækerne,  der  tidligere  under  Tyrkernes  Navn  længe 
vare  de  egentlige  Herrer  i  Donaufyrstendøromerne. 

Det  græske  Herredømme  i  Donaufyrstendømmerne   skrev 
sig  fra   Begyndelsen    af   det    attende   Aarhundrede.     Porten 
havde  ikke  overholdt  de  Konventioner,  hvorved  Fyrstendøm- 
merne, under  Tyrkernes  store  Udbredelse  i  det  femtende  og 
seitende  Aarhundrede,  tilsidst  havde  underkastet  sig  dets  Over- 
Med').     Efter  disse  Konventioner  havde  Fyrstendømmernes 
Forpligtelse  oprindelig  kun  bestaaet  i  Erlæggelsen  af  en  ubc- 
tydelig   Tribut   som  Tegn  paa  Portens  Overhøihed;   den  blev 
eflerhaanden  vilkaarligen  forøget.    Imod  hine  Overeenskomster 
reiste    sig    tyrkiske   Fæstninger   i   begge   Landene,   Georgeo 
og  Braila  ved   Donau,   Bender  og   Choczim   ved    Dnlester; 
imod    dem    byggede    Tyrkerne     sig    Huse    i    Fyrstendøm- 
merne; imod  dem  tiltoge  de  sig  stedse  mere,  med  Tilside- 
sættelse  af  Romænernes  anerkjendte  Ret  til  at  vælge  deres 
livsvarige  Fyrster,  selv  at  udnævne  disse  efter  Sultanens  Valg. 
Donaufyrstendømmeme  kunde  dog  selv  aldrig  reent  forglemme 
deres  Uafhængighed  i  den  foregaaende  Tid,  de  mindedes  sta- 
digen  om  de  Dage,  hvori  Romænerne  ved  Siden  af  Magyarer 
og  Polakker   havde    været   Kristenhedens    Forkæmpere    imod 
islam,   og  da  Slaget  ved  Poltava  havde  grundlagt  Ruslands 
overe  Magt  i  Europa  og  vendt  Romænernes  Blikke  mod  Norden^ 
indledede   Fyrsterne  i   begge   Landene,    Konstantin  Branco- 
vano    i   Valakkiet  Og  Demetrius  Cantemir  i  Moldau,    skjønt 
indbyrdes  Fjender,  Forbindelser  med  Peter  Czar  for  at  befries 
fra  det  tyrkiske  Herredømme.    Men  Russernes  Indfald  i  Donau- 


')J.  ▼  Hammer.  Gesehichte  des   osmannUchen  Reiches      Pest.     1827 
~ao.    I,  224.  II,  27.  382.    IH.  49. 


200  ^^  Nedre-Donau. 

fyrstendømmerne  mislykkedes,  og  da  Peter  Czar  for  at  slippe 
bort  fra  den  caudinske  Stilling  ved  Pruth,  hvori  hans  Hær 
truedes  med  Undergang,  havde  fundet  sig  i  ved  Fredsslutningen 
med  Tyrkerne  i  Aaret  1711  at  opgive  Donaufyrstendømmemes 
Sag,  fulgte  Demetrius  Cantemir  ham  med  sin  Gemalinde 
Kassandra  og  en  Deel  af  Moldauerne,  da  han  ved  Stephanesti 
gik  tilbage  over  Pruth.  Peter  Czar  vægrede  sig  ogsaa  i  den 
følgende  Tid  standhaftig  ved  at  udlevere  Tyrkerne  den  mol- 
daulske  Fyrste,  der  af  Czaren  modtog  store  Godser  i 
Ukraine  og  som  Historieskriver  har  vundet  sig  et  euro- 
pæisk Navn^);  af  Efterkommerne  af  hans  moldaiuiske  Led- 
sagere, der  nedsatte  sig  i  Ukraine,  rekrutteres  det  nuvæ- 
rende russiske  Landseneerregiment  Charkov,  og  endnu  tale 
de  deres  Forfædres  Sprog.  Konstantin  Brancovano  undgilL 
derimod  ikke  senere  at  blive  kaldet  til  Konstantinopel,  hvor 
han  kastedes  i  de  syv  Taarnes  Fængsel  for  derefter  tilligemed 
sine  fire  Sønner  at  halshugges  for  Sultan  Achmed  His 
Øine.  De  Henrettedes  Hoveder  bleve  fæstede  paa  Spyd  og 
ombaarne  i  Konstantinopel  under  Raabet:  »Saaledes  er  For- 
ræderes Løn » ;  Kroppene  bleve  kastede  i  Havet,  men  afkristne 
Fiskere  bragte  til  en  af  Prindseøerne  i  Marmorahavet,  det  med 
'  Grupper  af  Cypresser,  Pinier  og  Terebinther  smykkede,  skjønoe 
Chalki,  hvor  de  jordedes  i  et  af  Klostrene.  Den  valakkiske 
Fyrstes  Sønnesøn,  et  lille  Barn,  havde  under  Rædselsscenen 
grædende  og  forfærdet  klynget  sig  til  Bedstefaderen  og  bedet 
om  Naade;  den  tyrkiske  Bostandschi-Baschi,  der  førte  Befa- 
lingen   ved  Henrettelsen,  løftede  Drengen  op  mod  Sultanen, 


M  Histoire  de  l'Kmpire  OUomane  par  S.  A.  S.  Demetrius  Cantemir. 
Traduite  en  Fran^ois  par  M.  de  Jonquiéres.  Purrs.  1743-  Tuine 
1-11.    4°. 


Ved  Nedre-Donao.  201 

som  skaanede  hans  Liv,  og  fra  ham  nedstamme  de  nuværende 
Brancovanoer  i  Donaufyrstendømmerne. 

Efter    Frafaldet    af   Romænernes    indfødte    Fyrster    saa 
Porten  tvende  Muligheder  for  sig,    enten  nu  ogsaa  at  gjøre 
Donaulandene    til    tyrkiske  Paschaliker  eller  for  Fremtiden  at 
beherske   Fyrstendømmerne  gjennem  andre  Rsgaer,    der  ved 
deres  Fødsel  vare  fremmede  for  dem.     Man  troede  at  maatte 
gaae  den  sidste  Vei,  og  i  over  hundrede  Aar  valgte  Porten  nu 
Romænernes  Fyrster  mellem  hine  græske,  af  deres  Landsmænd 
OU  gjerne  selv  fordømte,  sidste  Bærere  af  det  gamle  byzan- 
tinske-Hofs  Traditioner,    som   efter  deres  Boliger  i  det  saa- 
kaldte  Fanar,  det  fornemste  græske  Kvarteer  i  Konstantinopel, 
havde  faaet  Navn  af  Fanarioteme.    Naar  i  det  forrige  Aar- 
hundrede    en    Dreng    saa   Lyset   i   det   konstantinopolitanske 
Fanar,  kunde  Jordmødrene  hilse  den  Nyfødte  med  deres  første 
og  høieste  Ønske  om,  at  han  »engang  maatte  blive  Fyrste  af 
Valakkiet«.    Fyrstendømmernes  Stilling  blev  desuden  herefter 
ikke  blot  krænket  derved,  at  Porten  ved  Udnævnelsen  af  Hospo- 
darerne,  som  disse  fremmede  Gjæster  fortrinsviis  bleve  kaldte, 
fra  nu   af  ikkun   kaarede    Mænd,    som    ikke   vare    Indfødte, 
men   ogsaa   yderligere  derved,    at  Fyrstendømmerne  i  korte 
Mellemrum,    hvert    tredie    Aar,    ligesom    paany   bortauktio- 
neredes.    Følgen  blev,   at  disse  nye  græske  Fyrster  paa  faa 
Undtagelser   nær   bleve    et   Slags   fermiers- genér aux   af  den 
værste  Art,  der  kun  vare  opfyldte  af  Tanken  om  paa  Valak- 
iiets  og  Moldaus  Bekostning   snarest  muligt  at  grunde  deres 
egen  Lykke    tillige   med   de    græske   Landsmænds,   der  vare 
fulgte   med  dem  fra  Konstantinopel  for  som  en  RovfugiefloV 
at   skyde  ned  paa  Fyrstendømmernes  Embeder.     Det  græske 
Sprog   fik   Herredømme    ved   lletterne,    og  for  saa  vidt  der 
overhoved   i  Fyrstendømmerne    kunde    være    Spørgsmaal    om 


202  Ved  Nedre- Donau. 

Noget,  der  kunde  kaldes  høiere  Dnderviisning ,  blev  denne 
givet  paa  Græsk').  At  plukke  Hønen  uden  at  faae  den  til  at 
skrige  var  Fanarioternes  Mundheld  og  høieste  Statsviisdom, 
og  med  stærke  Farver  skildre  Romænernes  Traditioner  endnu 
den  Blanding  af  tyrkisk  og  gammelt  byzantinsk  Væsen,  af 
•Turkomani«  og  »Fanariotisme«,  som  Bukureschts  og  Jassys 
hospodariske  Paladser  i  det  forrige  Aarhundrede  kunde 
fremvise.  Reiste  Hospodaren  sig  for  at  gaae  igjennem  Hal- 
lerne, hvor  ikke  længer  Krigere  af  nogen  indfødt  Hær,  men 
kun  albanesiske  Leleknægte  dannede  Fyrsternes  Livvagt,  grebe 
nogle  af  Hoffolkene  ham  ved  Armene  og  løftede  ham  op,  saa 
at  han  neppe  rørte  ved  Jorden  med  Spidsen  af  Fødderne, 
medens  andre  med  Ærefrygt  bare  Slæbet  af  hans  Kappe;  saa- 
ledes  bevægedes  han  fremad  uden  selv  at  behøve  at  bevæge 
en  Muskel,  man  havde  kunnet  betragte  ham  som  lammet, 
dersom  ikke  Fingrene  dog  til  samme  Tid  havde  rullet  det 
endnu  stedse  for  Konstantinopels  Grækere  ikke  mindre  end 
for  Tyrkerne  selv  uundværlige  Legetøi,  Rosenkrandsen  eller 
den  saakaldte  Thesbih.  Ved  Bordet  serveredes  Hospodaren 
alle  Retterne  skaarne  i  smaa  Stykker,  Mundskjenken  vogtede 
paa  det  mindste  Vink  for  at  væde  hans  Læber,  i  en  Kop, 
prydet  med  Diamanter,  rakte  man  ham  knælende  Kaffen,  og 
med  skrigende  Røst  udraabtes  fra  Paladsets  Vinduer,  naar 
hans  Hølhed  derpaa  behagede  at  tage  sin  Middagssøvn; 
Bukurest  maatte  holde  Aanden,  indtil  Kirkernes  talrige  Klokker 
igjen  anmeldte,  at  Hospodaren  var  vaagnet.    Da  en  ny  Lov 


')  Roesler,  Die  griechlschen  und  turkischen  BesUndtheile  im  Romåol* 
schen.  Wien.  1865  Romænernes  Historie  blev  du  ogsaa  skreTet  paa 
Grssk:  'léro^ia  r^  ndÅai  Aaxiagf  m.  vvv  TpavdiXfiavlag,  Bla^ia^> 
xai  MoXSaviag  ttapd  Atovvdiov  ømnivov»  'Ev  .Bwwy.  1818— ISW« 
Vol.  I-III. 


Ved  Nedre-DoDaa.  203 

havde  bestemt,  at  Ægteskab  mellem  en  indfødt  Bojars  Datter 
og  en  fanariotisk  Græker  gav  Ægtemanden  Titel  og  Naturali- 
sation som  indfødt  Bojar,  fanariotiseredes  ogsaa  mange  af 
Bojarslægterne ,  saa  at  Mændene  gjerne  bare  Konstantinopels 
Dragter,  og  Kvinderne  hyppig  sminkede  og  malede  sig,  og  i 
denne  unaturlige  Forfatning,  hvorunder  Romænemes  Folk  af 
yppige,  af  deres  egne  Landsmænd  fordømte  Repræsentanter 
for  en  fremmed,  forvansket  Nationalitet  regjeredes  i  en  tredie 
barbarisk  Stammes  Navn,  finder  det  nationale  Parti  nu  en 
Hovedrod  ikke  blot  til  hine  fornemme  Slægters,  men  ogsaa  til 
Folkekarakterens  almindeligere  Nedværdigelse  ved  en  letsindig 
Luius,  en  overdreven  Nydelsessyge,  en  umandig  Lyst  til 
intriguer  og  andre  orientalske  Uvaner,  der  dog  nu  allerede 
for  en  Deel  gik  bort  med  den  ældre  Slægt. 

Da  Grækernes  Opstand  i  Åaret  1821  havde  taget  sin 
Begyndelse  i  Donaufyrstendømmerne,  hvor  Hetairien  i  sine 
Planer  ogsaa  havde  indviet  de  sidste  fanariotiske  Hospodarer, 
Alexander  Soutzos  og  Michael  Soutzos  —  den  samme,  der 
endnu  i  Åaret  1854,  trofast  mod  sin  Ungdoms  Haab,  var 
Anfører  for  Hetairisterne  i  Athen  og  deriVa  ledede  den  græske 
Bevægelse  i  Epirus  — ,  kunde  det  endnu  for  saa  mange  Til- 
skuere i  de  Qernere  europæiske  Lande  have  Udseende  af,  at 
Donaufyrstendømmeme  vare  græske  Lande,  som  jo  ogsaa 
Hetairien  oprindelig  som  Maalet  for  Opstanden  tænkte  sig  en 
Stat  af  alle  Tyrkiets  kristne  Folkeslag  med  Grækerne  i  Spid- 
sen. Men  den  ulykkelige  Bojar  Theodor  (Tudoro)  Viadi- 
mirescos  samtidige  Optræden,  der  lige  saa  vel  var  rettet 
imod  Fanarioteme  og  de  græske  Gjæster,  som  imod  Tyrkerne, 
var  allerede  en  Protest  til  Fordeel  for  den  romænske  Nationa- 
nalitet  og  i  den  store  indfødte  Befolknings  Interesse;  Yladi- 
miresco,  hvem  de  Fremmede  have  stemplet  som  en  Forræder, 


204  Ved  Nedre-Doiiau. 

bliver  af  Romænerne  hædret  som  en  Helt  og  Martyr,  og  med 
det  fanariotiske  Herredømmes  Ophør  er  ogsaa  Skinnet  stedse 
mere  svundet.  Ved  Overvindelsen  af  Opstanden  i  Moldau  og 
Valakkiet  synes  Janitscharerne ,  der  allerede  havde  antændt 
Jassy  og  Bukurescht,  vel  paany  at  have  tænkt  sig  disse  Landes 
Fremtid  som  tyrkiske  Paschaliker,  men  i  det  nittende  Aar- 
hundrede  var  dette  dog  en  endnu  større  Umulighed  end  i  det 
forrige.  Sultan  Mahmud  II  troede  sig  nødt  til  atter  at  sætte 
Indfødte  til  Hospodarer  over  Fyrstendømmerne,  i  Moldau  Stor- 
bojaren  Joviano  Sturdza,  i  Valakkiet  Storbojaren  Gregory  Gbika, 
og  med  disse  Fyrsters  Regjering  frembryder,  endnu  førend 
Antipathierne  mod  Rusland,  den  aabenbare  Opposition  mod 
det  græske  Væsen. 

Det  blev  saaledes  deres  første  Opgave  at  søge  at  tilbage- 
bringe Donaufyrstendømmerne  en  Deel  af  de  Eiendomme,  som 
Fanarioterne  havde  berøvet  dem.  Ved  disses  Ankomst  i  Be- 
gyndelsen af  det  attende  Aarhundrede  havde  de  forefundet  en 
talrig  Mængde  af  de  indfødte  Fyrster  og  Bojarer  stiftede  Klo- 
stre, hvis  store  Jordeiendomme  vare  blevne  givne  dem,  imod 
at  de  skulde  anvende  en  Deel  af  Indtægten  til  almeennyttige 
Foretagender  eller  Kjærlighedsgjerninger,  saasom  til  at  grunde 
Skoler  eller  Hospitaler,  til  at  ernære  et  vist  Antal  fattige 
Familier  i  Landet,  til  aarligen  at  udstyre  et  Antal  forældreløse 
Døttre  og  saa  fremdeles.  De  fanariotiske  Fyrster  forstode  at 
lade  en  stor  Deel  af  de  oprindelige  Fundaiser  forsvinde  og 
erstattede  dem  ved  saakaldte  Chrysobuller,  der  gik  ud  paa  at 
»hellige«  (romænsk  inchinare,  det  latinske  inclinare\  en  Deel 
af  Landets  Klostre  til  den  hellige  Gravs,  Bjerget  Sinai's  eller 
Bjerget  Athos's  græske  Munkesamfund.  Antallet  af  disse  saa- 
ledes helligede  Klostre  beløber  sig  til  59  for  Valakkiets  Ved- 
kommende   og  til  43  for  Moldaus.     1    Principet   var  denno 


Ved  Nedre- Donau.  205 

Helligelse,  som  Navnet  antyder,  kun  en  simpel  Hylding  af  den 
græske  Stammes  Supremati  over  den  indfødte,  men  den  for- 
anledigede de  romænske  Klostre  til  af  deres  aarlige  Overskud 
at  8kikke  en  større  eller  mindre  Gave  til  Jerusalem,  Sinui  eller 
Åthos.     Og   efter  at  de  græske  Munkesarofund  af  de  fanario- 
tiske  Hospodarer  ogsaa  havde  opnaaet  i  Fyrstendømmerne  at 
maatte  holde   »Higoumener«,  der  som  deres  Repræsentanter 
skulde   veilede   og    styre  Donaulandenes    •  helligede«   Klostre, 
udartede  Hyldingen  snart  til  Trældom,  til  en  fuldkommen  Eien- 
dom  til  Fordeel  for  Grækerne.     Efler  at  derimod  Regjeringen 
over  Valakkiet  og  Moldau  var  bleven  gjengiven  til  Fyrster,  der 
vare  fødte  i  Landene,  gik  Porten,  for  ogsaa  saaledes  at  revse 
Fanarioterne ,  i  Aaret  1822  gjerne  ind  paa  ved  et  Firman  at 
fratage  de  græske  Abbeder  deres  Usurpationer  og  tilbagegive 
Klostrene  og  deres  Godser  til  de  lovlige  Eiere,  men  da  Rus- 
serne,   Fanarioternes    Beskyttere    og    Venner,    under   Keiser 
Nikolaus^s  første  Krig  mod  Tyrkiet  i  Aaret  1828  havde  besat 
Fyrstendømmerne,  førte  de  atter  de  græske  Munke  med  sig, 
satte  dem  paany  i  Besiddelse  af  Klostrene  og  lode  denne  nye 
Begunstigelse  af  de  græske  Mnnkesamfund  bekræfte  ved  det 
organiske  Reglement.     Konstitutionen  i  Aaret   1848  dekrete- 
rede anden  Gang  de  græske  Higoumeners  Fordrivelse  og  Klo- 
strenes Gjengivelse  til  den  nationale  KIcrus,   men  med  den 
provisoriske  Regjerings  Fald  vendte  ogsaa  i  denne  Henseende 
Tingene  anden  Gang  tilbage  til  deres  forhenværende  Skikkelse. 
£d  Trediedeel  af  Grundeiendommene  i  Fyrstendømmerne  til- 
herer   paa   denne  Maade    endnu  Fremmede,  og  den  samlede 
Tribut,  som  Valakkiet  og  Moldau  i  Forening  aarligen  betale 
til  de  uden  for  Landene  liggende  græske  Klostre,  overskrider 
el  Beløb  af  tre  Millioner  Ridsdaler.     Dette  hører  til  de  meest 


206  Ved  Nedre-Donau. 

kildne  Punkter  ved  Spørgsmaalet  om  Fyrstendømmernes  Reor- 
ganisation. 

Naar   Fanarioternes    Fald    og   Tab   af  Fyrstendømmerne 
endnu  ikke  førte  til  nogen  definitiv  Afskaffelse  af  den  urime- 
lige Tribut  til  de  fremmede  græske  Klostre  M,  var  det  derimod 
med    de   indfødte  Fyrsters  Fornyelse    i  Valakkiet   og  Moldau 
snart  forbi  med  det  græske  Sprogs   Herredømme.     Lov-  og 
Retssproget,   der   indtil  Hetairisternes  Opstand    havde  været 
græsk,  blev  nu  ikke  længer  forskjelligt  fra  Modersmaalet,  og 
denne  Følge  af  den  fanariotiske  Tids  Ophør  forplantede  sig 
endog  til  Bessarabien,  der  under  det  fremmede  Scepter  holdt 
fast  ved  sin  Nationalitet,  for  saa   vidt   nemlig   den  russiske 
Lovsamling    siden    Aaret    1823    her   i  Kisinev    (Kisinovum) 
ogsaa  er  bleven  trykt  i  det  romænske  Sprog.    De  første  indfødte 
Hospodarer  begunstigede  derhos  ikke  blot  atter  detromænsie 
MoJersmaal,  men  ligesom  den  Kyndighed  i  det  Franske,  som 
man  kan  finde  hos  en  Deel  af  de  nuværende  Tyrker,  skriver 
sig  fra  den  græske  Opstand,  der,  i  Stedet  for  at  de  tidligere 
kun  som  stumme  Tilskuere  havde  overladt  Underhandlingerne 
med  Udlandet   til    de   græske  Dragomaner,    henviste  dem  Ul 
deres   egne  Kræfter,    saaledes   begyndte   man  ligeledes  nu  i 
Donaufyrstendømmerne  at  lade  det  fremmede  Sprogs  Rolle  ved 
Underviisningen  gaae  over  til  det  franske,  der  derpaa  i  Tids- 
rummet efter  Aaret  1830,  som  oven  for  erindret,  stedse  mere 
og  mere  forøgede  sin  Betydning.    Man  finder  her  et  nyt  Vid- 
nesbyrd for,  at  det  som  oftest  kun  er  et  Selvbedrag,  naar  man 
vil   undskylde  den  overdrevne  Vægt,  som  man  ved  Underviis- 


' )  Detto  skete  først,  efter  at  de  forenede  Fyrstendømmers  Repræfleotanter 
ved  rn  eeoslemmig  Volering  den  25de  December  1863  opbarede 
KioBtervæsenet. 


Ved  Nedre-Donau.  207 

DJDgen  har  tillagt  et  eller  andet  fremmed  Sprog,  med  dettes 
formeentligen  eiendommelige  Værd  i  grammatikalsk  Hense- 
ende, i  Stedet  for  ligefrem  at  anerkjende,  at  det  ene  frem- 
mede Sprogs  eensidige  Begunstigelse  fremfor  de  andre  er 
(len  naturlige  Følge  af  Eftergivenhed  mod  andre  Hensyn. 
Inder  Nationalfølelsens  nyere  Udvikllug  i  Donaufyrstendøm- 
nieroe  have  endog  de  fornemste  af  de  derværende  græske 
Familier,  som  Maurokordatoerne ,  Maurojenerne,  Morusierne, 
Vpsilantierne ,  Ghikaeme,  villigen  ladet  sig  romænisere,  og 
i^elv  betegne  de  sig  nu  gjerne  som  Romæner.  Endnu  bestaaer 
dog  mellem  Grækerne  og  Folket  i  Donaufyrstendømmerne  en 
•"^tor  Mængde  Familieforbindelser,  og  det  er  ikke  blot  en  Følge 
af  den  i  det  sydøstlige  Europa  temmelig  udbredte,  i  Vesten  især 
af  Cyprien  Robert  repræsenterede  Tanke  om,  at  Tyrkiet  kunde 
omskabes  i  Form  af  en  Foederation  mellem  den  græske  Kirkes 
forskjellige  Folkeslag^),  men  ikke  mindre  en  Levning  fra  den 
ældre  Tids  Forhold,  at  græske  Reisende,  der  have  »besøgt 
Europa* ,  endnu  gjerne  pleie  at  lægge  Veien  over  Donau- 
fyrstendømmerne ,  naar  de  vende  tilbage  til  Hjemmet.  For 
gunstige  Forhold,  hvorunder  jeg  senere  kom  til  at  stifte  Be- 
kjendtskab  med  det  nyere  Athen,  kan  jeg  især  takke  et  hel- 
digt Sammentræf  med  en  paa  Grund  af  saadanne  Slægtskabs- 
baand  ad  denne  Omvei  tilbagevendende  Græker  fra  Kongeriget, 
et  tidligere  Medlem  af  Ministeriet  Maurokordato,  Professor 
ved  Universitetet  i  Athen,  Perikles  Argyropoulo,  der  hos 
ftomænerne  især  havde  Navn  som  Forfatter  af  en  i  Aaret  1852 
udgiven  Biographi  af  Alexander  Maurokordato*).    Denne  Stifter 


')  Cyprien  Robert,  Les  Slaves  de  la  Torqule.    Paris.     1844.    I,  19-30. 

II,  39«,  414 
')  Perikles  Argvropouio  var  fedt  i  Konstantinopel  i  Aaret   1809  og   liøde 

i  Athen  den  28  Decemiier  18G0. 


208  Ved  Nedre- Donaa. 

iif  en  berømt  Slægt  havde  været  en  blandt  de  af  Fanars  Græ- 
kere, der  i  den  anden  Halvdeel  af  det  syttende  Aarhundrede 
især  grundlagde  Fanarioternes  Anseelse  hos  Porten.  Han  har 
efterladt  Skrifter  i  næsten  alle  videnskabelige  Retninger,  en 
Afhandling  om  Blodets  Cirkulation,  den  paa  hiin  Tid  nye 
Opdagelse,  som  endnu  bestredes  i  Europa,  en  Jødernes 
Historie  og  en  Samling  Breve  med  Oplysninger  Dm  Sam- 
tidens politiske  Forhold;  thi  som  Diplomat  havde  han  ogsaa 
deeltaget  i  alle  sin  Tids  vigtigste  Forhandlinger,  han  var  Sjælen 
i  Fredsunderhandlingerne  i  Carlovitz  og  redigerede  fra  den 
tyrkiske  Side  Traktaten,  hvorfor  han  blandt  andre  Hæders- 
beviisninger  af  Keiser  Leopold  I  til  Foræring  modtog  Sam- 
lingen af  Historiæ  Byzantinæ  Scriptores.  Hans  Sønner 
Nikolaos  og  Joannes  Maurokordato  bleve  de  første  fanariotiske 
Hospodarer  i  Yalakkiet. 


VI. 

I  nogle  Indbydelsesord  til  de  Forelæsninger  over  den 
fædrelandske  Historie,  som  Cogalniceano  i  Aaret  1844  vilde 
holde  ved  Michaels-Akademiet  i  Jassy,  udtrykte  han  sig  saa- 
ledes:  «Naar  Grækerne  først  hjemfaldt  til  det  makedoniske  og 
senere  til  det  romerske  Aag,  skete  det  kun ,  fordi  de  vilde  være 
Thebanere,  Atheniensere,  Spartanere  og  ikke  HeUenere;  paa 
samme  Maade  feilede  vore  Forfædre,  der  vilde  være  Ardealiere, 
Banatiere,  Munteniere,  Moldauere  og  ikke  Romænere  ^ ).  Kun  sjel- 


')  Til  Foi klaring  arden  her  af  Cogalniceano  bragte  Betegnelse  Ardealiere 
(Ardealieni)  anmærkes,  at  Ardealu  lios  Romæuerne  er  d  ældre  Navn 
Tor  Trunssiivaiiien.  Mau  liar  pieici  nt  udlede  Navnet  af  deal,  der  I"* 
tyder  el  Bjerg,  en  lløi.  roen  Ikke  hlot  efter  Roealer  (DIc  Anfånge  des 


Ved  Nedre-Donaa.  209 

dent  have  de  betragtet  sig  som  en  eneste  Nation;  derfor  maae  vi  i 
deres  Uenighed  see  en  Kilde  til  al  den  indtrufne  Ulykke,  hvis 
Følger  endnu  ere  følelige  i  vort  Land.  Jeg  betragter  som  mit 
Fædreland  hele  det  Omraade,  hvori  det  romænske  Sprog  bliver 
talt,  og  som  fædrelandsk  Historie  Historien  af  det  hele  Moldau, 
som  det  var  førend  dets  Udstykkelse,  Mnnteniernes  og  vore 
transsilvaniske  Brødres.  Denne  Historie  er  det,  som  skal 
være  Gjenstand  for  mit  Foredrag;  idet  jeg,  som  det  forstaaer 
sig  af  sig  selv,  vil  dvæle  længst  ved  de  moldauske  Begiven- 
heder, vil  jeg  ikke  forbigaae  de  mærkværdige  Bedrifter  i  de 
øvrige  Dele  af  Dacien  og  i  Særdeleshed  hos  de  munteniske 
Romæner,  der  ved  Religion,  Blod,  Sprog  og  Love  ere  vore 
Brødre«. 

Disse  Ord  ere  et  Udtryk  af  de  Stemninger,  der  vandt 
Udbredelse  og  Indflydelse  i  Tidsrummet  fra  Åaret  1830  til 
1848,  og  som  dengang  lode  den  opvoxende  Slægt,  der  endnu 
havde  Ungdommens  Modtagelighed  for  høimodigere  Ideer, 
drømme  om  en  tilkommende  Forening  i  eet  Rige  af  alle  Ro- 
mænerne  fra  Dniester  til  Theisz,  fra  Grændsen  af  Galicien 
til  Bredderne  af  Donau,  omfattende  Bessarabien,  Moldau, 
Valakkiet,  Transsilvanien ,  Banatet  Temesvår  og  Bukovina. 
Men  uagtet  et  saadant  Rige  vistnok  ogsaa  bedre  end  Donau- 
fyrstendømmerne  alene  kunde  undvære  det  kollektive  Protek- 
torat, hvis  Misligheder  kun  ere  lidet  mindre  end  det  enkeltes, 
Qagtet  kun  det  vilde  svare  til  hiint  naturlige  Forhold,  der 
trods  Aarhundredcrs  Skilsmisse  endnu    lader  Bønderne  i  alle 


walachischen  Furstenthiims.  Wien.  1807.  S.  31),  men  ogsaa  Ifølge 
Haedeo  (Istoria  critica  a  Romånilorii.  Volumulu  1  —  Bucurpsci. 
1875.  4**.  — ,  p.  60.),  er  Ardeala  ikke  noget  oprindelig  romænsk  Ord, 
men  stammer  fra  det  magyariske  Navn  for  Transsilvanien:  Erdély, 
Skovlandet,  af  Erdo,  en  Skov. 

U 


210  Ved  Nedre-Donau. 

hine  Lande  hilse  hverandre  som  en  Broder,  som  fraie  Roman, 
og  uagtet  Romænerne  virkelig  kom  til  at  opleve  det  Særsyn, 
at  Rusland  selv  maatte  tilbagegive  dem  en  Deel  af  sin  bessarabi- 
ske  Erobring,  idet  nemlig  den  21de  Artikel  af  Pariserfreden 
herom  bestemte,  at  »det  af  Rusland  afstaaede  Territorium  skal 
føies  til  Fyrstendømmet  Moldau«,  have  dog  den  følgende  Tids 
Trængsler  tilstrækkelig  mindet  Valakkerne  om  i  alt  Fald  fore- 
løbigen  at  nedstemme  deres  Tragten  > ).  Paa  den  anden  Side 
har  man  saa  meget  stærkere  holdt  fast  ved  Tanken  om  Mol- 
daus  og  Valakkiets  Forening,  og  de  meest  Skarpsynede  blandt 
Valakkerne,  der  i  Efteraaret  1857  ikke  nærede  den  Tillidsfuldhed, 
hvormed  man  endnu  dengang  i  Konstantinopel  kunde  høre 
Medlemmer  af  den  franske  Legation  forsikkre:  „Pourtant, 
Vunion  se  fera,  car  a  Paris  on  la  vetit" ,  omtalte  kun  raed 
Sorg,  ja  næsten  med  Fortvivlelse  den  mulige  Stranding  ogsaa 
af  dette  Haab.  Jeg  har  ikke  kunnet  glemme,  hvor  gri- 
bende en  af  disse  Romænere  udviklede,  hvorledes  man  i  Vesten 
aldrig  synes  at  kunne  lære,   hvad  det  vil  sige    at  skulle  paa 


' )  Al  den  ikke  reent  er  bleven  opgiven ,  har  man  senere  ved  fonkjeUige 
Leiligheder  baade  fra  tydsk  og  magyarisk  Side  troet  at  kunne  (Tem- 
hæve.  Saaledes  meddeelte  et  af  Bilagene  Ul  Augsburger  Allgemeio^ 
Zcitung  for  Aaret  1869  (Nr  .57,  S.  874—875)  som  et  saadant  Tidem 
Tegn  følgende:  •Ungarische  Blåtter  berlchten  von  der  Einfuhrun; 
neuer  SchulaUasse  in  den  ramåoischen  Schnlen,  die  ein  vollitiodigcs 
grossrumånisches  Reich  mit  den  Proviofen  Donaufurstentbumer,  Bes- 
aarabieo,  Bukowlna,  Slebenburgen,  Marmaroaulu,  Crlaiana  und  Timisiana 
fertig  construirt  haben.  Der  groasere  AUaa  iat  nach  Ausweiu  dtt 
Tilelblåttes  auf  Anordn  ung  Carl  /,  •Beherrscher  aller  (?)  Roinåoen» 
(domnu  lut  RomdnUoru)  heransgegebep  und  anm  Gebraucb  fur  die 
rumåniacben  Schulen  eingerichtet>>  Nu  har  ogsaa  General  Klapka  i 
sin  Tale  paa  Folkeforsamlingen  i  Presburg  den  12te  August  1877 
klaget  over,  at  t  Romænerne  drømme  desto  værre  endnu  Ul  deres  egeo 
og  vor  Skade  om  et  Dako-Romænieni  (Allgemeine  Zeitung  for  Aarci 
1877.    Nr.  228,  S.  3430 ). 


Ved  Nedre-Donau.  211 

den  hidtilværende  Maade  vedblive  at  være  et  Slags  tyrkisk 
Undersaat,  især  for  den,  der  var  Fader  og  ønskede  at  give  sine 
Børn  en  occidentalsk  Opdragelse,  eller  hvor  bittert  han  be- 
klagede sig  over,  at  den  ene  kristne  Slægt  efter  den  anden 
DU  i  Aarhundreder  var  stegen  i  Graven  i  Tyrkiet  under  For- 
TeDtning  om  den  Frelse  fra  Europa,  der  hver  Gang  udeblev. 
Denne  Uvished  var  Fyrstendømmernes  stadige  Lidelse;  urolige 
for  Fremtiden  ere  de  det  saa  meget  mere ,  som  de  vide ,  at 
denne  Fremtid  ikke  beroer  paa  deres  Ønsker  eller  deres  An- 
strengelser. 

Forholdet  til  Porten  vilde  Romænérne  have  tilbageført  til, 
hvad  det  oprindelig  var  efter  de  med  Sultanerne  i  det  fem- 
tende og  sextende  Aarhundrede  indgaaede  Konventioner. 
Disse  Konventioner  anerkjendte  Portens  Protektorat  mod  ydre 
Fjender  og  forpligtede  Fyrstendømmerne  til  derfor  at  erlægge 
en  Tribut,  medens  de  garanterede  Bojaremes  Privilegier, 
Fyrstendømmernes  Autonomi  og  Retten  til  selv  at  kaare  Fyr- 
sterne. De  anerkjende  ikke  Portens  Herredømme,  men  kun 
dens  Overhøihed  over  Fyrstendømmerne,  eller,  for  her  at 
gjentage  de  i  disse  Aar  saa  ofte  nævnte  folkeretlige  Be- 
tegnelser, de  indrømme  ikke  la  souveraineté^  men  kun  la 
suzeralneté  de  la  Porte.  Ikke  heller  ansees  en  saadan  Ord- 
ning for  stridende  mod  den  dalende  tyrkiske  Magts  virkelige 
Tarv.  Den  eneste  sande  Fordeel,  som  Porten  hidtil  har 
liraget  af  Fyrstendømmerne,  var  nemlig  væsenligen  kun  disses 
tidredelse  af  den  Tribut,  som  man  endnu  ikke  vægrer  sig  for, 
naar  denne  Ydelse  kun  bliver  reguleret  paa  en  for  Nationen 
passende  Maade,  og  om  den  intermediære  Stat,  der  vilde 
dannes  ved  en  Forening  af  Valakkiet  og  Moldau,  gjør  man 
Kiældende,  at  den  vilde  blive  for  lille  til  at  kunne  være  farlig 
for  Tyrkernes  Magt,  men  dog  stor  nok  til  at  forhindre  den  umid- 

14* 


212  Ved  Nedre-Oonaa. 

delbare  Berøring  med  deres  farligste  Fjender  og  saaledes  i  Vir- 
keligheden maaskee  blive  et  fremtidigt  Middel  til  at  fremme  hlin 
politiske  Ligevægt,  der  hidtil  kun  var  en  Fiktion  1  Earopa. 
Unionen  antoges  ikke  heller  at  ville  kunne  komme  i  Strid  med 
den  Art  af  Magt,  den  tyrkiske  Regjering  dog  aabenbart  nok 
alene  har  nogen  Udsigt  til  endnu  virkeligen  at  kunne  hævde, 
naar  en  ny  Fælledsthrone ,  der  skulde  forene  Moldau  og 
Valakkiet,.  ligesom  Ægyptens  blev  gjort  arvelig  til  Fordeel 
for  en  ny  fyrstelig  Slægt.  Man  har  her,  oplyst  af  Erfaring, 
for  længe  siden  lært  at  indsee ,  hvad  det  vil  sige  idelig  at 
faae  smaa  Sættekonger  beskikkede  til  at  regjere  over  sig,  og 
baade  i  Ønsket  om  en  Forening  af  Donaufyrstendømmeme  og 
i  Ønsket  om  den  nye  Fælledsthrones  Arveliggjørelse  have  alle 
de  Valakker,  med  hvem  jeg  noget  Sted  er  kommen  i  Berøring, 
været  enige.  I  disse  Henseender  fandtes  ingen  Forskjel  mel- 
lem Valakkerne  i  indskrænket  Forstand  og  Moldaueme»  ingen 
Forskjel  mellem  det  yngre,  nationale  Parti  og  de  Ældre,  hvis 
politiske  Stemninger  i  andre  Henseender,  deriblandt  da  ogsaa 
med  Hensyn  til  Rusland,  neppe  lige  saa  hurtig  have  fulgt 
Skridt  med  Tiden  ^). 


*)  Naar  uDdtages,  at  Romænernes  Øoske  om  en  fælleds  Fyrste  af  A 
europæisk  Fyrstehuus  endnu  ikke  blev  opfyldt,  bleve  Forholdene  ellers 
ved  den  i  Pariserfredsn  bebudede  Konvention  ordnede  i  den  af  dem 
Ulsigtede  Retning.  Konventionen,  der  af  de  vedkommende  Magien 
Fuldmægtige  blev  undertegnet  1  Paris  den  19de  August  la^,  fastsatte 
Moldaus  Tribut  til  Porten  til  halvanden  og  Valakkiets  Ul  halvtredie 
Million  Plastre  og  bestemte,  at  Donaufyrstendemmerne ,  der  berefler 
skulde  nævnes  som  > Moldaus  og  Valakkiets  forenede  Fyrstendømmer«, 
skulde  have  baade  en  fælleds  i  C  en  tral  kommission*  I  Fokschani  — 
af  hvis  sexten  Medlemmer  de  otte  skulde  være  Moldauere  og  de  otte 
Valakker,  og  som  skulde  udarbeide  fælleds  Love  »af  almindelig 
Interesse  for  begge  Fyrstendømmer«  —  og  en  fælleds  Hølesteret.  der 
ligeledes  skulde  have  sit  Sæde  i  Fokschani. 


Ved  Nedre-Donau.  213 

Moldauerne  ftilgte  Donau  lige  indtil  Endestationen  for 
Floddampskibene,  Staden  Galatz,  hvis  Navn  af  Romænerne 
bliver  skrevet  Galatzi,  og  som  svarer  til  det  gamle  græske 
Navn  Kallatia  paa  den  samme  Maade,  hvorpaa  Dardanellernes 
Gallipoli  nu  svarer  til  det  gamle  Kallipolis.  De  fleste  af  Va- 
lakkeme  foriode  allerede  Floden  ved  Staden  Georgeo  eller 
Giurgevo,  hvorfra  man  kun  har  sex  Mile  til  Bukurescht.  Georgeo 
nr  ligesom  Turnu  og  Braila  tidligere  en  tyrkisk  Fæstning, 
som  først  sløifedes,  da  Freden  i  Adrianopel  saaledes  havde 
fastsat  Donau  som  en  Grændse,  at  de  tyrkiske  Byer  paa  den 
venstre  Flodbred  skulde  tilbagegives  Valakkiet^  og  at  ingen 
Mahammedanere  længer  maatte  være  bosatte  i  Donaufyrsten- 
dømmerne, men,  hvis  de  besad  Grundeiendomme  der,  inden 
atten  Maaneder  skulde  sælge  dem  til  Indfødte.  Staden,  som 
nyere  geographiske  Kaart  og  Ordbøger  kun  med  en  uheldig  For- 
bedring pleie  at  anføre  som  Dschurdscho  eller  Djurdjevo,  efterdi 
Navnet  kommer  af  en  Kirke,  helliget  Romænernes  Skytshelgen 
St,  Georgeo,  ligger  i  nogen  Afstand  fra  Donau.  Tæt  ved  An- 
løbsstedet holdt  ved  Siden  af  den  Ekvipage  og  den  Rytter- 
fiskorte,  der  flux  atter  bortførte  Sir  Henry  som  en  Sonve- 
ræn,  en  Mængde,  med  et  Slags  teltagtige  Omhæng  forsynede 
Vogne,  der  vare  forspændte  med  et  heelt  usædvanligt  Antal 
Heste.  Om  den  Reisendes  Vogn  ogsaa  er  nok  saa  let, 
bliver  der  i  Moldau  dog  ikke  forspændt  mindre  end  fire  IJeste, 
og  i  Valakkiet  ikke  under  sex;  er  Vognen  noget  tungere, 
forspændes  tolv  og,  naar  Veien  er  slet,  sexten  Heste,  for  en 
Landauer  endog  fra  sexten  indtil  to  og  tredive.  Men  saa 
hurtig  man  end  kan  kjøre  med  denne  Postbefordring  eller 
saakaldte  Camza,  saa  megen  Tid  taber  man  dog  ofte,  ikke 
blot  fordi  Hjulene,  der  ofte  snarere  kunne  kaldes  polygoniske 
end  runde   og  undertiden    kun   ved  Farten  hænge  fast  ved 


214  ^®^  Nedre-Oonan. 

Axlen,  løbe  af,  men  ogsaa  derved,  at  Seleteiet,  der  er  meget 
slet,  rives  itu;  Hestene  faae  nemlig  kun  en  Slynge  af  en 
Strikke  overkors  om  Halsen;  deri  befæstes  Selerne,  og  paa 
denne  Maade  spændes  den  ene  Hest  foran  den  anden.  Denne 
eiendommeiige  Befordring  gav  Leilighed  til  at  bemærke,  at 
man  kan  være  en  Ven  baade  af  Unionen  og  den  arvelige 
Throne  og  dog  endnu  tilbøre  de  russisksindede  eller  ældre 
Valakker.  £n  af  Valakkerne  blev  nemlig  kjendelig  undselig 
over  det  umaadelig  anarkiske  Skuespil,  hvori  Vogne  og  Heste 
her  kappedes  med  Menneskene,  med  Kjøresvendene  og  Be- 
tjentene ved  det  valakkiske  Toldvæsen,  og  han  gav  sin  Fø- 
lelse Luft  for  de  af  Vestlændeme,  der  nu  ogsaa  vare  i  Færd 
med  at  benytte  en  Caruza  til  en  Udfilug  ttil  Bukurescht  eller  paa 
Flodbredden  betragtede  det  eiendommeiige  Ejøretøi.  Han 
pegede  over  Donau  til  den  lige  over  for  liggende  Fæstning 
Rustschuk,  udbrydende:  ;,J?^  d^ah  nous  vient  tout ce désardre'^ 
Mais,  du  gouvemement  de  ces  maudits  Tures,  que  nous  avons 
la  has*^.  Vi  vidste  kun  at  minde  den  Bortdragende  om  William 
Pitts  Valgsprog:  „Magni  ammi  est  semper  sperare".  Han 
steg  op  i  den  ventende  Vogn,  trykkede  Haanden  til  Afsked  og 
foer  bort  i  Galop  med  Afskedshilsenen:  „Nicolas  sera  un 
jour  répuié  saint". 

Fra  Georgeo,  men  endnu  mere  fra  Rassova,  hvor  den 
Valakkiet  omfavnende  Strøm  i  rask  Vending  bøier  sig  nordlig, 
har  den  bulgariske  Side  Intet  at  gjøre  sig  til  af  i  Modsætning 
til  den  valakkiske.  Løvtræerne,  der  hidtil  udgjorde  Landskabs- 
forskjellen,  forsvinde  tilsidst  ogsaa  aldeles  paa  Flodens  bul- 
gariske Bredder,  og  Farten  gik  kun  forbi  de  nøgne  Marker, 
hvor  Solen  regjerede  som  absolut  Hersker.  Det  monotone 
Skue  maa  tilsidst  ogsaa  paa  den  Livsgladeste  virke  nedstem- 
mende, og  det  forholder  sig  upaatvivleligt  saa,  at  naar  nogen 


Ved  Nedre-Donaa.  215 

vidtfarende  Vandrer,  der  ogsaa  gjæstede  disse  Egne,  skulde 
anføre,  hvilket  Sted  der  havde  givet  ham  det  sørgmodigste 
Indtpyk,  havde  efterladt  den  største  Nedslagenhed  i  Sindet, 
maatte  han  ubetinget  først  nævne  det  saakaldte  Dobrudscha 
ved  Nedre-Donau.  Saa  vidt  Øiet  naaer,  opdager  det  intet  Træ, 
og  slapt  opløser  sig  nu,  som  om  den  var  bleven  gammel  og 
trst  efter  sit  lange  Løb,  Strømmen  selv  for  jævnt  og  stille 
at  glide  frem  imellem  de  neppe  over  Vandspeilet  stigende, 
med  Rør  og  Siv  heelt  bevoxede,  sørgelige  Slamøer.  Jeg  be- 
høvede ikke  en  Forsikkring  af  en  her  bosat  Englænder  for  at 
vsre  overtydet  om,  at  det  maa  være  etjammerligt  Liv  at  skulle 
have  Hjemstavn  i  disse  Egne,  og  Stuelærde  ere  vistnok  de 
Eneste,  der  have  kunnet  tillægge  Tristia'a  Sanger  Umandighed, 
fordi  han  foretrak  Italiens  Skjønhed  og  Livet  i  den  gamle 
Verdens  Hovedstad  og  ved  Cæsar  Augustus's  Hof  for  Elen- 
digheden ved  Donaumundingerne.  Hans  klagende  Vers  give, 
især  da  ved  Havet  ogsaa  Donaus  grønne  Siv  ere  borte,  en 
geographisk  Skildring  af  den  saa  trøstesløse  Eensomhed  >). 
Sex  Mile  Øst  for  Rassova,  ved  den  pontiske  Kyst,  som  man 
passerer  mellem  Sulinamundingen  og  Varna  —  de  gamle 
Milesieres  Koloni  Odessos  — ,  ligger  Byen  Kustendsche,  der, 
som  Constanz  ved  Bodensøen  eller  Couiance  i  Normandiet 
bevare  Constantius  Chlorus's  Minde,  her  er  en  tyrkisk  Korrup- 
tion af  Navnet  Constantiana ,  og  at  dette  kun  var  det  nyere 
Navn  for  Tomi,  Ovids  Forviisningssted,  blev  nyligen  hævet 
til  Vished.  Ligesom  i  Oldtiden  syv  Stæder  gjorde  hinan- 
den den  Ære  stridig  at  have  været  Homers  Fødested,  saaledes 
have  nyere  Lærde  tildeelt  syv  forskjellige  Byer  den  Ære  at 


M  Adsplceres  nudos  sine  fronde,  sine  arbore,  campos, 

Heu  ioca  felici  non  adennda  viro. 

Ovid.  TrisUaxn  lib.  Hl,  eleg.  9,  t.  75—76. 


216  "^ed  Nedre-Donaa. 

have  været  Ovids  Gravsted,  og  endnu  i  Slutningen  af  det 
forrige  Aarhundrede  troede  Keiserinde  Katharina  II  at  kunne 
opkalde  den  Fæstning  (Ovidiopol),  som  hun  lod  opføre  ved 
Dniesterflodens  iMunding,  efter  Digterens  Navn  i  Betragtning 
af  en  Indsø  i  Nærheden  —  beliggende  1  den  Deel  af  Bes- 
sarabien,  der  nyligen  blev  tilbagegiven  Moldau  — ,  som  Romæ- 
nernes  Traditioner  nemlig  fra  ældre  Tid  have  pieiet  at  be- 
tegne som  Ovids  (Lacul  Omdtdui).  Men  i  de  sidste  Decen- 
nier, i  hvilke  den  osmaniske  Magts  Forfald  gjentagne 
Gange  har  bragt  fremmede  Krigsskarer,  som  Fjender  eller 
Venner,  til  at  dvæle  længere  i  disse  Egne,  bieve  ogsaa  Old- 
tidens Ruiner  paa  denne  Kyststrækning  gjorte  til  Gjenstand 
for  større  Opmærksomhed,  og  man  fandt  da  ved  Kustendsche 
adskillige  Indskrifter,  hvoraf  nogle  netop  bare  Navnet  Tami^)\ 
en  af  dem,  til  Ære  fof  Marcus  Aurelius  Verus,  blev  indskibet 
og  bragt  til  Marseille  for  senere  at  føres  til  Paris  og  opstilles 
i  Louvre's  Museum.  Medens  den  nuværende  By  kun  bestaaer 
af  et  halvt  hundrede  elendige  Huse  omkring  et  Par  Vindmøller, 
frembyder  Kustendsche  overhoved  et  sandt  Museum  i  fri  Luft,  og 
den  store  Mængde  af  antike  Monumenter  vidner  her  om  den 
Vigtighed  y  Romerne  tillagde  denne  Koloni  som  det  østlige 
Udgangspunkt  for  de  i  deres  Levninger  endnu  synlige,  indtil 
det  nuværende  Cernavoda  ved  Donau  niende  Befæstnings- 
linier,  der  skulde  sikkre  Donaudeltaet  mod  Anfald  af  Barba- 
rerne i  Norden. 


)'0  otxog  rax'  iv  Tousi  vavxX^pov.  Mercklln,  Inschriften  aus  Moesieo, 
i  Archåologische  Zeilung,  herausgegeben  von  E.  Gerhard.  Achter 
Jahrgaog  (Berlin.  1850.),  S.  140.  Senat.  PopfUusque  TomikinoruvL 
InscripUoDum  LaUnarum  aelectarum  amplisslma  CoUecUo.  EdOrellliu 
éc  Herien.    Turlci.    Ib28~1856.    fol.  Ul,  41. 


Ved  Nedre-Donaa.  217 

Ved  de  ikke  langt  fra  hinanden  liggende,  om  Orientens 
og  Occidentens  Berøring  erindrende  og  1  det  Hele  taget  endnu 
elendigt  udseende  Stæder  Braila  og  Galatz,  der  fortjene  Navnet 
af  »Europas  Eornladern,  kunde  det  synes,  som  om  Flodfarten 
skulde  ende.  Braila  er  nemlig  Yalakkiets  egentlige  Havn, 
som  Galatz  er  Moldaus,  og  ved  disse  Søsterstæder,  Nedre- 
donaus Altona  og  Hamburg,  mellem  hvilke  Floden  Sereth  ud- 
mander  i  Donau,  kan  man  allerede  møde  Skibe  i  Mængde 
Doder  de  forskjellige  Nationers  Flag,  i  saadan  Mængde,  at 
man  angav  Antallet  af  de  hertil  alene  i  Aaret  1854  ankomne 
Skibe  til  4,500.  Men  endnu  gisper  man  dog  forgjæves  efter 
Oavet,  endnu  er  man  langt  inde  i  Landet,  og  Seiladsen,  der 
fra  Galatz  overtages  af  de  paa  det  sorte  Hav  eller  Marea-negra 
gaaende,  dybere  stikkende  Dampskibe,  bliver  endog  for  saa 
vidl  endnu  utrøsteligere,  som  ogsaa  disse  ofte  nødes  til  at 
lade  Ankeret  falde  i  det  lave,  vanskelige  Farvand  gjennem  Donau- 
deltaet. Dette  begynder  neden  for  den  tyrkiske  By  Isaktschi. 
Af  de  Arme,  hvori  Donau  deler  sig,  afsætter  den  først  den 
nordligste,  som  ved  Flækken  Eilia,  hvorefter  den  har  Navn  af 
Kiliamundingen ,  opløst  i  flere  mindre  Arme  falder  ud  i  dc^t 
sorte  Hav;  ved  Tultscha  afsætter  Floden  sin  sydlige  Arm  eller 
den  saakaldte  St.  Georgsmunding,  og  mellem  begge  den  efter 
Byen  Sulina  opkaldte  Sulinamunding. 

Sulinamundingen  —  eller  la  gura  Stdinaleij  som  den 
kaldes  af  Romænerne,  der  ogsaa  boe  i  Dobrudscha,  og  som 
sige  gura  i  Stedet  for  det  latinske  gtda  —  er  den  store 
Flods  hidtil  eneste  seiibare  og  efterhaanden  sig  udbre- 
dende Munding,  men  volder,  som  bekjendt.  Skibsfarten 
overordentlig  Vanskelighed.  Hindringen  fremkaldes  derved, 
at  Flodsengens  Udvidelse  og  Modstanden  af  Havvandet  svække 
Strømningens    Kraft    og    her    lade    Floden    afsætte    meget 


218  ^®d  Nedre-Donau. 

Dynd.     Seer  man  de  mange  Master  af  sunkne  Skibe,  der  her 
rage  frem  over  Vandspeilet,  skulde  man  snarere  troe,  at  man 
befandt   sig   ved   Kysterne   af  Vesterhavet,  end  at  man  nær- 
mede  sig  det  »gjæstevenligev  Pontus.     Da  Kysten  her  er  al- 
deles flad,  fattes  der  Skibene  ude  i  Havet  et  ophøiet  Mærke, 
hvorefter  de  kunne  bestemme  deres  Retning ;  de  eneste  nogen- 
lunde  høie  Punkter   afgives   her   af  de   tidligere   for  Anker 
gaaede   Skibe    eller   af  de   smaa,    lave   Huse  i  den  lille  By 
Sulina.    Dertil  kommer,  at  Farvandet,  der  betegnes  ved  et  Far 
Tønder,  som  i  Midten  af  December  Maaned  blive   borttagne 
og  efter  Drivisens  Ophør  paa  Donau  atter  udlægges,   gjerne 
pleier  at  forandre  sig,    og  at  det  kun  er  en  Øst  -  Sydøstvind, 
som  kan  drive  Skibene  ind.     Som  en  Følge  heraf  kan  man 
paa  begge  Sider  af  Sulinamundingen    see    en  Mængde   Skibe 
i  lange  Rækker,  liggende  som  i  en  Havn  og  ventende  paa  det 
gunstige  Øieblik  for  at  passere   Sandbankerne.      De  miodre 
Skibe  kunne  dog,  naar  Vinden  er  dem  imod,  lade  sig  trække; 
de  Skibe,  der  ere  over  en  vis  Størrelse,  kunne  derimod  over- 
hoved ikke  tænke  paa  at  seile  op  ad  Floden,  men  maae  Jade 
det  beroe  ved  at  losse  eller  lade  ved  Hjælp  af  de  paa  saa- 
dannes  Omladninger  beregnede  Lægtere,  et  Slags  smaa  Kut- 
tere,  hvoraf  Byen  Sulina  tæller  flere  hundrede.     Opkommer 
der  haardt  Veir  under  Losningen  eller  Ladningen,  maae  disse 
ophøre,  og  de  store  Skibe  søge  rum  Sø.     For  at  undgaae  de 
hyppige  Vanskeligheder  ved  Farten  igjennem  Sulinamundiogeo 
er  det,  at  mange  Reisende  i  den  nyere  Tid  have  foretrukket 
at  forlade  Flodskibene  ved  ('ernavoda  og  over  Land  at  reisc 
til   Kustendsche   for  først  der  at  indskibe  sig  paa  det  sorte 
Hav,   og  da  der  paa  denne  Vel  findes  flere  Indsøer,  er  man 
endog  i  sin  Tid  fremkommen  med  Forslag  om  at  grave  en 
Kanal  fra  Cernavoda  til  Kustendsche,  hvorved  Sulinamundingen 


Ved  Nedre-Donau.  219 

skulde  miste  sin  hele  Betydning^).  Da  de  vedkommende 
Regjeringer,  den  russiske  og  den  tyrkiske,  Intet  foretogc  sig 
til  Seiladsens  Forbedring,  dannede,  der  sig  ogsaa  allerede  for 
nogle  Aar  siden  i  Donaufyrstendømmerne  et  Aktieselskab,  der 
ved  Hjælp  af  en  Dampmuddermaskine  paatænkte  at  ville  for- 
bedre Farvandet  over  Sandbankerne,  der  nu  som  oftest  kun 
bolder  otte  Fod,  til  en  Dybde  af  femten  Fod.  Renterne  af 
Kapitalen  og  Omkostningerne  skulde  indvindes  ved  en  fast 
ifgift,  lagt  paa  alle  de  Sulinamundingen  passerende,  over  otte 
Fod  stikkende  Skibe,  der  antoges  gjerne  at  ville  foretrække  en 
saadan  Afgift  for  den  vilkaarlige  Maade,  hvorpaa  Lægternes 
Eiere  hidtil  pleiede  at  lade  sig  betale ;  de  Skibe,  der  ikke  stak 
dybere  end  Mundingens  hidtilværende  Dybde,  skulde  være  frie 
for  enhver  Afgift.  Men  ogsaa  denne  Plan  kunde  ikke  opnaae 
at  udføres,  og  ved  Stormene,  der  paa  det  sorte  Hav  ikke  høre 
til  Sjeldenhederne,  svæver  ethvert  Skib,  der  vil  løbe  ind  i 
Donau,  endnu  i  Fare  for  at  gaae  under').     Der  fattes  blandt 


^)  Det  er  paa  deUe  Strøg,  hvor  franske  Ingeniører  allerede  under  Krim- 
krigen anlagde  en  ny  Vei,  at  et  engelsk  Aktieselskab  senere  har  an- 
lagt en  i  Aaret  1860  aabnet  Jernvei. 

')  Forholdene  ved  Sulinamundingen  bleve  først  grundigen  forandrede  ved 
den  efter  Pariserfreden  af  30te  Marts  1856  nedsatte  internationale 
Kommission,  der  fik  sit  Sæde  i  Galatz  og  den  Opgave  at  lette  Skibs- 
fartea paa  Nedre -Donau.  Paa  Vestkysten  af  det  sorte  Hav  findes  en 
temmelig  stærk,  fra  Nord  til  Syd  gaaende  Strømning,  der  bevirkes  ved 
VandtUløbet,  som  de  store  russiske  Floder  give  det  sorte  Hav.  Den 
Tanke  anbefaledes  da  ved  Hjælp  af  to  vældige,  parallele  Moloer  at 
inddæmme  Sulinamundingen  saaledes,  at  Flodløbet  kunde  beholde  sin 
Kraft  saa  længe,  at  Afsætningen  af  Dyndet  blev  rykket  ud  Ul  et  Sted, 
hvor  den  nævnte  Havstrøm  kunde  gribe  den  og  føre  den  videre  mod 
Syd.  irbeidet,  der  begyndte  i  Foraaret  1858  og  fuldførtes  i  Efter- 
aai^t  1861,  foregik  under  Ledelse  af  den  engelske  Ingeniør  Charles 
Hartley.  London  lllustrated  News.  19de  Oktober  1861.  LMllustration 
19de  OkL  1861.  ZeiUcbrift  fur  aUg.  Erdkunde.  Herausgegeben  von 
A.  W.  Koner.   Neue  Foige.     Xlr.  Band  (Berlin.    1861.),  S.  297—298. 


220  Ved  Nedre-Donau. 

Valakkerne  ikke  dem,  der  have  været  tilbøielige  til  at  give 
Rusland  en  Hovedskyld  for  Sulinamundingens  forsømte  Til- 
stand, idet  de  have  villet  .forklare  dets  Uvillie  i  denne  Ben- 
seende af  den  Abundantia  Daciæ,  der.  allerede  i  den  ro- 
merske Keisertid  sattes  som  Indskrift  paa  en  Medaille,  hvor 
man  seer  Ceres  med  et  Overflødighedshorn  i  Haanden,  med 
andre  Ord  deraf,  at  Odessas  og  Fyrstendømmernes  Handel 
har  samme  Udførselsartikler,  Kornet,  Ulden  og  Huderne,  og  at 
disse  Varer  sælges  billigere  paa  Markederne  i  Braila  og  Galatz 
end  i  Odessa.  Men  en  anden,  ikke  kommerciel  Betragtning 
var  dog  i  alt  Fald  vistnok  forenet  hermed.  De  tvende  Stor- 
magter Østrig  og  Rusland,  der  begge  allerede  have  inkor- 
poreret Afdelinger  af  Romænerne,  lignede  vistnok  lige- 
ledes hinanden  deri,  at  de  ogsaa  af  reent  politiske  Hensjn 
kun  nødigen  vilde  lette  Adgangen  til  Donau  for  de  fremmede 
Flag.  Saa  længe  Rusland,  endnu  opfyldt  af  sit  Fremtidsbaab, 
selv  naaede  frem  til  Donau,  kunde  det  fristes  til  ved  Sulina- 
mundingen  at  spille  den  samme  Rolle,  som  Østrig  røbede 
Lyst  til  at  overtage  ved  Jernporten.  Forskjellen  er  den,  at 
Ruslands  Tilbøielighcd  til  at  udstænge  fremmede  Flag  tilhører 
Tiden  førend  Kampen  med  Vestmagterne,  den  tilsvarende  Lyst 
hos  Østrig  viste  sig  derimod  efter  Krigen. 


221 


Kong  Carl  Albert  af  Sardinien. 

(1858). 


Idet  den  Holdning,  som  den  franske  Republik  i  Aaret  1848 
indtog  lige  over  for  Sardinien,  i  Udlandet  har  været  gjort  til 
Gjenstand  for  forskjellig  Bedømmelse,  af  Grev  Camilio  Cavour, 
den  sardinske  Konseilspræsident,  paa  den  ene  Side  og  paa 
den  anden  af  Jules  Bastide,  der  under  Cavaignacs  Styrelse  var 
Frankrigs  Udenrigsminister,  ere  disses  Udtalelser,  ved  deres 
Gjengivelse  hos  os,  her  blevne  ledsagede  af  Yttringer,  der 
fremstille  Kong  Carl  Alberts  Karakteer  og  hele  Liv  paa  en 
meget  ugunstig  Maade.  »Bastide »,  hedder  det  i  denne  Ben- 
seende, »er  desuden  i  Stand  til  at  fælde  den  rette  Dom  over 
Carl  Albert,  da  de  begge  have  spillet  en  Hovedrolle  under  de 
Sammensværgelser,  som  fra  1815  til  1830  vare  forgrenede 
over  Frankrig  og  Italien;  Carl  Albert  søgte  som  mangen 
anden  Prinds  at  lefle  med  de  Misfornøiede,  men  han  blev 
lige  fuldt  en  Despot,  da  han  havde  besteget  Thronen,  og  under 
en  stormfuld  Tid  kastede  han  sig  pludselig  i  Armene  paa  det 
liberale  Parti,  da  han  derved  paa  een  Gang  kunde  haabe  at 
faae  Bugt  med  Demokraterne  og  udvide  sine  Besiddelser«. 
Carl  Albert  bliver  nævnt  som  »en  forhenværende  Carbonaro«, 
der  siges  om  ham,  at  han  »var  ikke  blot  en  flygtig  Beundrer 


222  Kong  Carl  Albert  af  Sardinien. 

af  det  unge  Italien,  han  var  dets  Medsammensvorne«^).  Som 
man  vil  see,  svarer  denne  Opfattelse  aldeles  til  den  ugunstige 
Maade,  hvorpaa  Carl  Alberts  Navn  saa  ofte  har  været  forfulgt 
i  den  mazzinistiske  Presse  og,  i  dennes  Fodspor,  fra  den  øst- 
rigske eller  tydske  Side;  selv  Radetzky  undlod  jo  ikke  i  den 
Proklamation,  hvormed  han  indledede  Felttoget  qpod  Sardinien 
i  Aaret  1849,  med  en  usædvanlig  Hensynsløshed  at  tale  om 
Carl  Alberts  »Forræderi  i  Aaret  1821  og  hans  Despotisme  i 
sytten  Aar«. 

Der  gives  imidlertid  i  Modsætning  til  denne  Fremstilling 
af  Kong  Carl  Albert  en  anden,  som,  hvilke  Udsættelser  der 
endog  maatte  kunne  gjøres  mod  hiin  ulykkelige  Konge,  upaa- 
tvivlelig  er  retfærdigere,  en  Opfattelse,  der  siden  hans  tragiske 
Død  i  Landflygtigheden  mere  og  mere  har  vidst  at  gjøre  sig 
gjældende,  og  som  nu  stedse  lader  hans  Navn  tiltage  i 
Popularitet  bos  det  nationale  Parti  i  Italien. 

Carl  Albert  tilhørte  ved  sin  Fødsel  en  Linie  af  Huset 
Savoyen,  som  hvis  fælleds  Stammefader  man  i  Begyndelsen 
af  det  elfte  Aarhundrede  seer  Grev  Humbert  »den  Hvidhaandede» 
(Blanche'Main)  fremtræde  i  Hjertet  af  de  cottiske  Alper. 
Grev  Humbert,  efter  hvem  den  nuværende  Thronfølger  er  bleven 
opkaldt,  viser  sig  kun  i  Besiddelse  af  et  meget  lille  Herre- 
dømme, men  dette  Herredømme  eller  Savoyen  havde,  om 
man  skal  troe  Italiens  gamle  Historieskrivere,  allerede  dette 
sit  Navn  af  Salva  via  eller  af  den  relative  Sikkerhed,  som 
Vcienc  her  frembøde  i  Modsætning  til  de  andre  Overgange 
over  Alperne,  der  dengang  gjordes  usikkre  af  talløse  Røver- 
bander. Længe  vedbliver  hans  Families  Udbredelse  at  have, 
efter    Oldtidens    Udtryksmaade,    en    mere    transalpinsk  end 


*)  Dagbladet,  1858     Nr.  dS,  103.  111. 


KoDg  Carl  Albert  af  SardiDlen.  223 

cisalpinsk  Retning;  Nizza  gav  sig  i  Aaret  1388  frivillig  under 
dens  Herredømme^).  Senere  udbredes  dette  fortrinsviis  paa 
deo  anden  Side  af  Alperne,  og  Dynastiet  viser  sig  nu  italiensk, 
i  alt  Fald  siden  Emanuel  Philibert  af  Savoyen,  der  som 
Keiser  Carl  V's  Feltherre  havde  vundet  Slaget  ved  St. 
^uintin,  gjorde  Turin  i  Stedet  for  Chambery  til  Hovedstaden. 
IPiemonteserne,  »Italiens  Macedoniere«,  havde  Dynastiet  ftindet 
eo krigerisk  Befolkning,  der  var  vel  skikket  til  at  understøtte 
dets  Planer,  og  efter  at  Greverne  af  Savoyen  allerede  for  lang 
Tid  siden  vare  blevne  Hertuger,  opnaaede  de  da  ogsaa  i  Be- 
gyndelsen af  det  attende  Aarhundrede  Kongenavnet,  som  de 
knyttede  til  deres  Besiddelsestagen  af  Øen  Sardinien,  da 
de  havde  faaet  denne  0  i  Bytte  for  det  Huset  Savoyen  ved 
l'trechterfredcn  først  tilsikkrede  Sicilien.  Paa  Fastlandet  havde 
Genua  og  især  Mailand  eller  Lombardiet  allerede  dengang  længe 
været  Maalct  for  Dynastiets  Stræben,  og  om  endog  de  Trak- 
tater, hvorved  det  i  det  syttende  Aarhundrede  havde  søgt  ved 
Hjælp  af  Frankrig  at  vinde  hele  Lombardiet'),  ikke  havde 
ført  det  saa  vidt,  kom  det  dog  i  det  attende  Aarhundrede 
stykkeviis  Mailand  stedse  nærmere;  ved  sin  Deeltagelse  i  den 
spanske  Sukcessionskrig  havde  det  af  Lombardiet  vundet  sig 
MoDtferrat,  Alessandria,  Lomellina,  Valenza  og  ValSesia;  ved 
at  deeltage  i  den  polske  Sukcessionskrig  vandt  det  Novara  og 
Tortona,  og  ved  at  deeltage  i  den  østrigske  Sukcessionskrig 
Angliera,  Arona,  Val  d'Ossola,  Vigevano  og  Oltrepe  Pavese. 


*)  11  carattere  della  aua  poiitica  era  pid  Krancese  od  ElveUco  che  Italiano. 

—  Una  dinastia  che,  semi-siraniera  in  origine,  divenne  di  piii  in  p\h 

inUmamente  italiana.    Glaseppo   Fontaae,   La   Tradlxlone   Unitaria  in 

lulia.    Bologna.    1868.    p.  153,  167. 
')  Allianeetralitaterne  med  Kong  Henrili  den  Fjerde  i  Bruzolo  1610f  onder 

Sulijs   Ministerium,   med   Kong  Ludvig  den  Trettende  i  Rivoli  1636, 

under  Riebelieus  Ministerium. 


224  Kong  Carl  Albert  af  Sardinien. 

Men  i  Slutningen  af  det  attende  Aarhundrede,  da  den  franske 
Revolution  ogsaa  fremstormede  imod  Italien,  syntes  det  for 
stedse  at  skulle  være  forbi  med  enhver  saadan  Udvidelse  af 
Piemont.  Som  det  tidligere  oftere  havde  støttet  sig  til  Frank- 
rig imod  Østrig,  havde  det  ogsaa  omvendt  mere  end  een  Gang 
i  Østrig  fundet  en  Støtte  mod  Frankrig,  men  imod  den  franske 
Republik  formaaede  »Italiens  Bolværk«  el  at  holde  sig.  Ålene 
understøttet  af  Østrig,  uden  nogen  militær  Bjælp  fra  de 
andre  italienske  Stater,  maatte  Piemont  allerede  iAaret  1792 
see  den  franske  Republik  annektere  de  transalpinske  Provindser, 
Savoyen  og  Nizza,  og  to  Aar  efter,  at  man  senere  var  bleven 
tvungen  til  at  indgaae  Vaabenstilstanden  i  Cherasco  og  at 
slutte  Fred  i  Paris,  fandt  Huset  Savoyen,  ved  Slutningen  af 
Aaret  1798,  sig  nødsaget  til  aldeles  at  opgive  sine  Besiddelser 
paa  Fastlandet.  Efter  at  Kong  Carl  Emanuel  IV  dengang 
havde  begivet  sig  til  Øen  Sardinien,  blev  Piemont  en  Tid 
lang  en  navnløs,  af  Franske  styret  Republik,  men  da  der- 
,  paa  forskjellige  Stykker  af  Landet  først  vare  blevne  løs- 
revne for  at  forenes  med  de  nyoprettede  Republiker  i  Italien, 
den  cisalpinske  og  den  liguriske,  blev  Hovedstykket  af  Piemont  i 
Aaret  1802  gjort  til  en  integrerende  Deel  afden  franske  Repu- 
bliks Territorium.  Dette  omfattede  nu  ogsaa  de  sex  »Departe- 
menter« Po,  Doire  (italiensk  Dora),  Sesia,  Marengo,  Stura  og 
Tanaro ;  Turin  var  fra  at  have  været  et  uafliængigt  Kongerige> 
Hovedstad  sunket  ned  til  at  være  Hovedstaden  i  et  fransk 
Departement.  De  faste  Pladser,  som  de  gamle  Herskere  af  Huset 
Savoyen  havde  oprettet  imod  Frankrig,  Bard,  Cuneo,  Ceva, 
Tortona,  og  hvad  de  ellers  hedde,  bleve  sløifede. 

Da  Napoleon  styrtedes,  og  det  franske  Keiserrige  faldt, 
vendte  det  gamle  Dynasti  tilbage  til  Piemont  fra  Øen  Sardinien, 
hvor  det,  beskyttet  af  Englænderne,  havde  holdt  sig  og  i  Caglian 


Kong  Carl  Albert  af  Sardfoton.  225 

tilbragt  LandflygtighedenB  Aar.  Det  gjenvandt  ikke  blot  alle 
sine  gamle  Besiddelser  paa  Fastlandet,  men  opnaaede  nu  her 
ogsaa  Besiddelsen  af  Genua,  hvis  Erhvervelse  i  de  ældre 
Tider  saa  ofte  havde  været  Gjenstand  for  dets  Higen.  Det 
samme  politiske  Hensyn,  der  dengang  søgte  at  gjøre  Nederlan- 
dene stærkere  lige  over  for  Frankrig  ved  til  dem  at  knytte  Belgien, 
var  DU  ogsaa  kommet  Frankrigs  sardinske  Nabomagt  til  Gode; 
toT  Hensigtsmæssigheden  af  at  tilknytte  den  genuesiske  Kyst- 
strskning  havde  hine  Dages  Politik  fUndet  et  afgjørende 
Vidnesbyrd  i  den  Erfaring,  der  var  bleven  vunden  ved  Felt- 
toget i  Aaret  1794,  hvor  de  franske  Republikanere  efter  deres 
frugtesløse  Forsøg  paa  at  forcere  Piemontesemes  Stillinger 
havde  omgaaet  disse  ved  at  krænke  Genuas  Neutralitet.  Kong 
Carl  Emanuel  IV  havde  allerede  abdiceret  i  Aaret  1802  for 
senere  at  døe  i  et  Kloster  i  Rom,  men  han  havde  to  Brødre, 
Victor  Emanuel,  Hertug  af  Aosta,  og  Carl  Felix,  Hertug  af 
Genevois,  der  efter  hinanden  skulde  arve  Kronen.  Kong 
Victor  Emanuel  I,  der  i  Aaret  1814  kom  tilbage  fra  Gagliari 
til  Turin,  blev  ved  sit  Indtog  her  modtagen  af  den  loyale,  kon- 
geligsindede Befolknings  Jubel,  men  den  godmodige  Konge  og 
det  ham  ledsagende  Hof,  der  endnu  bar  Pudder  i  Haaret  og 
havde  beholdt  Moderne  fra  Tiden  før  den  franske  Revolution, 
bnde  dog  ikke  gjøre  Fyldest  under  de  nye  Forhold.  For 
Victor  Emanuel,  der  selv  ikke  var  nogen  Statsmand,  og  som 
hm  havde  maadelige  Raadgivere,  stillede  sig  Alt,  hvad  der  var 
foregaaet,  kun,  »som  om  han  havde  drømt  i  femten  Aar«. 
Hvad  den  franske  Styrelse  havde  nedbrudt  reistes  atter  fra 
sine  Ruiner;  Majoraterne  og  Klostrene  gjenoprettedes;  Code- 
Napoléon  blev  afskaffet,  og  Turin,  i  Stedet  for  med  det  simple 
franske  Retsvæsen,  atter  udstyret  med  de  gamle  Dages  femten 

forskjellige  privilegerede  Jurisdiktioner.   Kongen  tiltog  sig  atter 

15 


226  Kong  Carl  Albert  af  Sardinien. 

den  gamle  Myndighed  til  at  gribe  ind  i  Rettens  Gang  ved  de 
saakaldte  kongelige  Biletter  (Viglietti  RecUi),  der  vare  til- 
strækkelige til  at  frie  en  Debitor  for  hans  Skyld,  til  at  berøTe 
en  Kreditor  hans  Ret,  til  at  suspendere  eller  forandre  Domme. 
Hvad    der    først    hidrørte   fra   den   franske   Styrelse,    søgte 

> 

man  omvendt  gjerne  at  tilbagevise,  og  med  en  saadan  Iver,  at 
det  endog  en  Tid  lang  var  Gjenstand  for  alvorlig  Overveielse, 
om  man  ikke  skulde  opgive  den  nye,  prægtige  Rjørevei  over 
Mont  Genis,  vistnok  neppe  saa  meget,  fordi  ogsaa  den  gjorde 
Adgangen  til  Norditaliens  Slette  lettere,  som  blot  fordi  den 
var  anlagt  af  Napoleon  ^ ). 

Det  var  mod  denne  Reaktion  af  »Syvsoverne« ,  at  der 
tidlig  i  Sardinien  dannede  sig  en  Opposition,  der  vel  ikke 
kan  siges  at  have  været  almindelig  udbredt,  men  som  dog 
talte  Tilhængere  i  de  fleste  Samfundsklasser  og  især  i  Bsreo 
og  blandt  en  Deel  af  det  piemontesiske  Aristokrati.  Denne 
Opposition  ophørte  ikke  heller,  efter  at  Kong  Victor  Emanuel 
havde  begyndt  at  indsee,  at  hans  første  Raadgivere  havde 
ført  ham  paa  en  urigtig  Vei,  og  han  i  Prospero  Balbo, 
Filippo  di  San  Marzano  og  Alessandro  Saluzzo  havde  faael 
dygtigere  Ministre.  Man  talte  vedblivende  om  det  Ønskelige  i, 
at  Kongeriget  Sardinien  kunde  faae  en  Konstitution  som 
Frankrigs  Charte  eller  som  Baierns  daværende  Forfatning, 
medens  samtidig  den  nationale  Følelse ,  der  snart  var  bleven 
gjenvakt  ved  Piemonts   Løsrivelse  fra  Frankrig'),  fremkaldte 


*)  Man  paaberaabte  sig,  at  Petrarcas  Ord  ikke  længer  kunde  gjælde: 

Ben  proTTide  natoxa  al  nostro  Stato, 
Qnando  dall'  Alpi  achenno 
Poae  fra  nol  e  la  tedeaea  rabbia. 

')  On  commence  å  Turin  å  se  familiarlsser  avec  quelques  usiges  dei 
Italiens  et  un  peu  ayec  leur  langae.  Millin,  Voyage  en  Savoie  el  w 
Plemont,  å  Nice  et  å  Genes.    Paris.    1816.    1.  334. 


KoDg  Carl  Albert  af  SardinleD.  227 

endou  dristigere  Planer.  Mange  af  de  piemontesiske  Officerer 
og  Soldater  hayde  enten  i  franske  Regimenter  eller  i  den 
saakaldte  italienske  Armee  under  Vicekongen  Eugen  Beauharnais 
med  Udmærkelse  deeltaget  i  Napoleons  sidste  Felttog,  og  de 
fandt  det  utaaleligt,  at  Italiens  Fastland,  der  under  Napoleons 
Herredømme  i  alt  Fald  dog  kun  havde  været  politisk  adskilt 
1  tre  Stykker,  af  Wienerkongressen  var  blevet  opløst  til  at 
^hille  danne  syv  forskjellige  Stater.  Kongen  af  Sardinien 
byde  endnu  ved  den  franske  Revolutions  Udbrud  været  den 
første  Magt  paa  Halvøen,  men  medens  det  østrigske  Buus 
dengang  kun  besad  Lombardiet,  havde  det  nu  paa  Kon- 
gressen i  Wien  ikke  blot  faaet  dette  tilbage,  men  ogsaa 
faaet  Tilintetgjerelsen  af  Republiken  Venedig  stadfæstet  og 
dennes  Omraade  ind  under  sit.  Under  den  store  Gjæring, 
der  især  1  Sydeuropa  gjorde  sig  gjældende  efter  Napoleons 
*FaId,  drømte  da  de  plutarchiserende  Ynglinger  i  Sardinien  om 
at  kunne  gjøre  den  trods  alle  hans  Svagheder  dog  afholdte 
Kong  Victor  Emanuel  til  Hersker  ogsaa  over  Lombardiet  og 
det  Venetianske  eller  imødesaae  endog  den  Dag  i  Fremtiden, 
da  man  kunde  opstille  en  ny  og  virkelig  Konge  over  hele 
Italien. 

I  denne  Henseende  havde  man  allerede  dengang  fæstet 
sine  Øine  paa  den  unge  Prinds  af  Savoyen  -  Carignan ,  Carl 
Albert,  der  vel  kun  tilhørte  en  Sidelinie  af  det  regjerende 
flaus  —  en  Sidelinie,  der  nedstammede  fra  en  yngre  Broder 
tii  den  i  det  syttende  Aarhundrede  regjerende  Hertug  Victor 
Amadeus  I,  og  hvortil  ogsaa  den  i  Østrigs  Krigstjeneste 
navnkundige  Hærfører,  Prinds  Eugen  af  Savoyen  havde  hørt 
*-,  men  som,  da  den  saliske  Thronfølge  gjaldt  i  Sardi- 
nien, og  hverken  Victor  Emanuel  eller  Carl  Felix  havde 
Senner,  var  den  præsumptive  Thronfølger.   Han  var  født  den 

16* 


228  Kong  Carl  Albert  uf  Sardinien. 

2den  Oktober  1798,  kun  to  Maaneder  førend  Kongedømmet 
Piemont  modtog  Dødsstødet  af  den  franske  Republiks  Direktorial- 
regjering.  Hans  Fader,  Prinds  Carl  af  Savoyen-Carignan, 
havde  ikke  fulgt  sine  kongelige  Slægtninge  til  Øen  Sardinien, 
men  fik  Lov  til  endnu  i  to  Aar  at  forblive  i  Turin  og  begav 
sig  derpaa  med  sin  Familie  (il  Frankrig,  hvor  han  i  en  ung 
Alder  døde  i  Aaret  1800  i  Ghaillot  ved  Paris.  At  sørge  for 
Sønnens  Opdragelse  tilfaldt  Moderen,  en  Datter  af  Prinds 
Carl  af  Sachsen,  Marie  Christiane  Albertine,  der  lod  Carl 
Albert  nyde  Underviisning  i  Skoler  i  Paris,  Lyon  og  Genf, 
hvor  han  mellem  borgerlige  Disciple  sad  som  deres  Lige. 
Da  han  i  sit  sextende  Aar,  ved  det  franske  Keiserdømmes 
Fald  og  Kongeriget  Sardiniens  Ojenopreisning,  vendte  tilbage 
til  Turin ,  fik  han  en  hjertelig  Modtagelse  af  den  godmodige 
Kong  Victor  Emanuel,  om  endog  denne  for  sin  Broder  Carl 
Felix  kun  med  Bekymring  udtalte  sig  om  den  altfor  liberale* 
Opdragelse,  som  deres  unge  Slægtning  havde  faaet.  Carl 
Albert  blev  ved  sin  Formæling  i  Aaret  1817  med  Prindsesse 
Maria  Theresia,  en  Datter  af  Storhertug  Ferdinand  III  i  Toscana, 
udnævnt  til  Generalmajor,  Oberst  for  Regimentet  Saluuo  og 
Chef  for  det  sardinske  Artilleri.  For  den  yngre  Slægt  var 
han  snart  bleven'  det  mest  populære  Medlem  af  Dynastiet; 
til  hvad  man  vidste  om  hans  liberale  Opdragelse  i  Frankrig, 
sluttede  sig  heldig  hans  personlige  Ydre  > ) ;  man  lagde  gjene 
ved  et  Ulykkestilfælde,  der  mødte  ham,  Mærke  til,  at  hm 
kunde  taale  Smerte  og  koldblodig  imødegaae  Fare,  man  oversaa 
ikke  den  Omhu,  han  anvendte  paa  at  tale  et  reent  Italiensk, 
lyttede  begjærlig  til,  naar  han  kritiserede  Regjeringens  For^ 
anstaltninger.  Palazzo  Carrignano,  hvor  han.  havde  seet  Dagens 


)  Au^ebat    famam    —   decor    oris    cum    quadam    majestatø.     Tadt. 
Hist    II.  1. 


KoDg  Carl  Albert  af  SardiDien.  229 

Lys,  og  som  nu  igjen  var  blevet  hans  Bolig,  blev  snart  et 
Foreningspunkt  for  alle  saadanne  Misfomøiede,  der  vare  maade- 
holdne  nok  til  at  begrændse  deres  Fordringer  til  national 
Uafhængighed  og  fornuftige  Reformer.  Herfra  var  der  imid« 
lertid  et  ikke  ringe  Spring  til  at  skulle  adoptere  en  Forfatning 
som  den  spanske,  et  endnu  større  til  kun  at  skulle  opnaae  en 
uadan  ved  en  af  de  Revolutioner,  der  dengang  paatænktes  af 
de  hemmelige  Selskaber  i  Italien ,  og  navnlig  af  de  radikale, 
Qflder  Murats  Kongedømme  først  mellem  Gaiabriens  Bjerge 
organiserede  saakaldte  »Carbonariert. 

Om  Carl  Alberts  Forhold  til  Begivenhederne  iAaretl821 
har  man  nogle  af  ham  selv  nedskrevne,  mærkelige  Optegnelser, 
der  uden  for  Italien  kun  synes  at  være  blevne  lidet  kjendte. 
Hao  nedskrev  dem  i  Aaret  1839,  da  han  under  den  strenge 
religiøse  Retning,  som  betegnede  nogle  af  hans  sildigere  Aar, 
levede  afsondret  og  indesluttet  paa  Slottet  Racconigi.  De 
indledes  saaledes:  »Der  er  da  nu  forløbet  hele  atten  Aar 
siden  1821.  Jeg  tør  da  haabe,  at  nu,  da  Befolkningerne  ere 
blevne  roligere,  vil  Sandheden  have  kunnet  fremkomme  fra  de 
Bagtalelser  af  enhver  Art,  der  dengang  affødtes  af  Partisyge, 
af  private  Interesser,  af  skuffet  Forfængelighed;  jeg  tør  troe, 
at  en  Dom  i  Herrens  Aand  har  afløst  de  vildfarende  Menin- 
ger;  hvis  det  ikke  er  saa,  vil  jeg  dog  ikke  søge  at  retfærdig- 
gjøre  mig,  hvad  jeg  ikke  vilde  kunne  gjøre  uden  at  tale 
Ondt  om  Mange,  uden  at  fremhæve  mange  menneskelige 
Svagheder*.  Hvad  der  nedskrives,  hedder  det  derpaa,  skal 
derfor  kun  være  nogle  reent  personlige  Momenter,  af  hvilke 
det  da  overlades  Læseren  at  uddrage  de  Slutninger,  som  han 
maatte  ansee  for  rigtige.  Carl  Albert  vidner  nu  i  Særdeleshed 
saaledes:  »Jeg  er  bleven  anklaget  for Carbonarisme  1  Jeg  kan 
kun   indrømme,    at   det   havde   været   klogere,    dersom  jeg 


230  Kong  Carl  Albtrt  af  Sardinien. 

bestandig  havde  holdt  Munden  tillukket  om  de  Tildragelser, 
der  foregik  for  mine  Øine,  dersom  jeg  aldrig  havde  misbilliget 
de  Bevillinger,  der  gaves,  eller  de  juridiske  og  administrative 
Former,  som  dengang  rcgjerede  os;  men  disse  min  Ungdoms 
Følelser  ere  kun  blevne  stærkere  og  mere  rodfæstede  i  mit 
Hjerte.  —  Jeg  er  bleven  anklaget  for  Konspiration!  Havde 
jeg  virkelig  konspireret,  vilde  jeg  i  det  Mindste  være  bleven 
bevæget  dertil  af  en  ædlere  og  mere  ophøiet  Følelse  end 
Carbonarismens.  Men  jeg  kan  kun  gjøre  denne  Tilstaaelse,  at 
det  vilde  have  været  klogere,  naar  jeg,  trods  min  store  ling- 
dom,  havde  tiet  stille,  hver  Gang  jeg  hørte  tale  om  Krig,  om 
at  forstørre  Kongedømmet,  om  at  bidrage  til  Italiens  Uafhæn- 
gighed, om  for  vort  Blods  Priis  at  opnaae  en  Udvidelse,  der 
kunde  grundfæste  Fædrelandets  Lykke ;  men  disse  Følelser  i 
den  unge  Soldats  Sjæl  kunne  endnu  ikke  fornægtes  af  mine 
graanede  Haar.  I  hine  Øieblikke  har  jeg  sandelig  ei  seet  Noget, 
der  strider  mod  vor  hellige  Religions  Grundsætninger,  men, 
jeg  føler  det,  indtil  mit  sidste  Suk  vil  mit  Hjerte  banke,  naar 
man  nævner  Fædrelandet  og  dets  Uafhængighed  af  de  Frem- 
mede« >).  Det  er  vistnok  fra  Carl  Albert  selv,  at  man  faaer 
denne  Belysning  af  hans  tidligere  Liv,  men  ogsaa  i  de  mangf 
andre  Bidrag  til  den  italienske  Carbonarismes  Historie,  som 
den  nyere  Tid  senere  bragte  for  Lyset,  leder  man  forgjæve^ 
efter  noget  Vidnesbyrd,  der  kommer  i  Strid  med  den  konge- 
lige Forfatters  Ord*^).     Hvorfor  vil  man  da  vedblive  at  kalde 


* )  Cibrario,  NoUile  sulla  yiU  di  Carlo  Alberto.  Tortona.  1861.  p.  36-38 
Disse  NotiUer  udkom  allerede  i  Aaret  1850  som  Clbrarios  ■Rieordi 
d'una  misslone  Id  PortugalIo>,  men  baye  1  den  her  anførte  Udgive 
faaet  nogle  Tillæg. 

')  Endog  en  tydsk  Forfatter  har  nylig  gjort  en  tilsTarende  BemørkniDg: 
•Die  Republikaner ,  die  Maszlnlsten  haben  immer  und  bis  sur  Stonde 
die  Weit  glauben  machen  wollen,  Carl  Albert  sei  eioer  der  ibrlg«o. 


Kong  Carl  Albert  af  SardinieD  231 

ham  tden  forhenværende  Garbonaro«?  Hvorfor  udgives  han 
atter  for  Carbonariernes  »Medsammensvorne«?  Hvorfor  skal 
nu,  som  Tegner  siger: 

•  VanaiiB  notta  lexa 
Evigt  repas  opp  igen«? 

•Han  stillede  sigt ,  hedder  det  fremdeles  i  de  Bemærk- 
ninger, mod  hvilke  der  her  er  taget  til  Gjenmæle,  »i  Spidsen 
for  en  Revolution,   der  skulde   give  Sardinien  en  Forfatning, 
dannet  efter  spansk  Mønster,  og  deeltog  derefter  i  Hertugen 
af  Angouléme's  berygtede  Intervention  i  Spanien  for  at  kuld- 
iuiste  det  sardinske  Forbillede«,  idet  det  i  Overeensstemmelse 
hermed  gjøres  gjældende,  at    »hans   Stilling  var  ikke  bleven 
ham  paatvungen,  men  han  havde  selv  valgt  den«.    Lader  os 
see  noget  nærmere   til;  thi  den  piemontesiske  Revolution   i 
Aaret    1821    hører   til  de  mindst,  lyendte  eller  meest  glemte 
Trek  i  Samtidens  Historie,  hvad  der  gjerne  er  TUfældet  med 
de  strax  i  deres  Fødsel  undertrykte  Revolutioner.    Det  Exempel, 
der   i    Begyndelsen    af  Aaret    1820   var  blevet  givet  af  den 
spanske   revolutionære  Hær,  var  om  Sommeren  i  det  samme 
Aar  fulgt  af  den  for  Carbonariernes  Principer  vundne   revo- 
lutionære Hær   i   Neapel,    hvor   den    spanske   Forfatning    af 
Aaret  1812  nu  ogsaa  blev  proklameret.    Medens  de  østrigske 
Tropper  allerede  vare  paa  Marschen  for  at  undertrykke  Revo- 
lutionen   i   Neapel,    fandt    Carbonariernes   Forbundsfæller    i 
Overitalien    Øieblikket  gunstigt  til  at  falde  dem  i  Ryggen  og 
meente  at  kunne  vinde  Stemningen  i  Piemont  ved  ogsaa  her 
under  en  revolutionær  Bevægelse  af  Hæren  at  faae  Regjeringen 
til  at  antage  den  spanske  Forfatning.    Alt  var  allerede  for- 

sei  Carbonario    gewesen.     Die«    ist    eine    tendenjsidse    Uowahrheit« 
Reuchlin,   Geschichte    Italiens    von    der   Grundung    der    regierenden 
Dyoastie  bis  sur  Gegenwart.    Leipzig.    1859-1873.    I,  186. 


232  Kong  Carl  Albert  af  Sardinien. 

beredt  af  de  unge,  høisindede,  men  exalterede  og  kortsynede 
Ledere,  da  de  af  dem,  der  8tode  i  personlig  Forbindelse  med 
Prindsen  af  Carignan,  ogsaa  henvendte  sig  til  denne  for  at 
sikkre  sig  en  Understøttelse,  som  de  havde  smigret  sig  med 
fra  ham  at  skulle  opnaae  til  deres  revolutionære  Foretagende. 
Sildig  om  Aftenen  den  6te  Marts  1821  indfandt  sig  i  Palazzo 
Garignano   Oberst,   Marquis   Carlo   dl   San   Marsaao   —  en 
Søn   af  den    sardinske    Udenrigsminister    — ,    Major,   Grev 
Hannibal   di   Santa   Rosa,    Major  Moffa   di  Lisio   og  Major 
Giancinto   di    CoUegno.     De  havde   i  Prindsens  Bibliotheks- 
værelse  en  længere  Sammenkomst  med  ham,   hvorunder  de 
fremsatte  deres  Planer  og  yttrede,  at  de  nu  kun  ventede  paa 
hans  Bifald.     Carl  Albert   hørte   paa  dem  med  Deeltagelse, 
men  efter  hvad  Santa  Rosa  selv  oplyser,  lod  han  dem  allerede 
Dagen  efter  udtrykkelig  vid^,  at  han  vægrede  sig  ved  at  deel- 
tage  i  nogetsomhelst  Forsøg  paa  at  fremkalde  en  Opstand  i 
Hæren  ^ ),  ligesom  det  ogsaa  tør  ansees  for  utvivlsomt,  at  han 
derefter   kaldte  General  Giflenga  til  sig  og  raed  varme  Ord 
besvor   denne    at    bevæge   de   Sammensvorne   tU   at  opgive 
deres   Forehavende.     Disse   bestemte    sig   da   ogsaa,    iføig<^ 
Santarosas  Angivelse,  til  at  standse  Bevægelsen.    Men  deres 
lilbud  kom  enten  for  silde  eller  bleve  ikke  adlydte  af  dere^ 
Kammerater.   Den  10de  Marts  kom  den  revolutionære  Bevægelse 
til  Udbrud  i  Fæstningen  Alessandria,  og  den  12te  Marts  fulgtes 
Exemplet  i  Kastellet  i  Turin ;  den  rød  -  hvid  -  grønne  Fane  —  der 
havde  været  det  ialienske  Kongeriges  —  betegnede  ogsaa  ber 
Revolutionen.     Kong  Victor  Emanuel  søgte  først  at  dæmpe 
denne  ved  en  Proklamation,  der  tilsagde  en  ubetinget  Amnesti, 
naar  Tropperne  vendte  tilbage  til  Lydighed,  men  dette  Tilbud 


')  De  la  Revolution  PiémoDUise.    Ptris.    1821,  p*  74. 


I 


KoBg  Carl  Albert  af  Sardinien.  233 

tilfredsstillede  ikke  de  ophidsede  Gemytter,  og  paa  den 
anden  Side  vilde  Kongen  nverken  prøve  paa  at  bruge  Magt 
—  Major  Desgeney  var  allerede  bleven  dræbt,  Oberst  Raymundi 
saaret  af  de  Revolutionære  —  eller  indlade  sig  paa  at  give 
en  Konstitution,  saa  meget  mindre,  som  hans  Udenrigsminister, 
Grev  Filippo  af  San  Marzano,  der  lige  i  disse  Øieblikke  kom 
tilbage  fra  Kongressen  i  Laybacb,  gjorde  gjældende,  at  han 
her  havde  givet  sit  Æresord  paa,  at  Kongen  ei  vilde  give 
efter  for  Gjæringen  i  Overitalien.  I  Natten  mellem  den  12te 
og  den  13de  Marts  valgte  da  Victor  Emanuel  heller  at  abdi- 
cere til  Fordeel  for  Broderen  Carl  Felix,  der  dengang  netop 
var  fraværende  paa  et  Besøg  uden  for  Sardinien,  hos  Hertug 
Frants  IV  af  Modena.  Til  Regent  i  Mellemtiden  udnævnte 
han  Prindsen  af  Carignan. 

Om  den  vanskelige  Stilling,  hvori  denne  herved  blev  sat, 
har  ban  i  sine  ovenanførte  Optegnelser  fra  Aaret  1839  udtalt 
sig  saaledes:  »Om  jeg  ogsaa  havde  kunnet  ønske,  at  vor 
gode  Kong  Victor  Emanuel  vilde  befale  at  marschere  mod 
Grændsen  og  at  vove  Livet  for  at  vinde  nogen  Ære^  fik  Sagerne 
dog  et  aldeles  forskjelligt  Udseende  ved  hans  Abdikation. 
Alle  de  mere  lokkende  Syner  forsvandt;  et  Sørgeslør  lagde 
sig  over  hele  Fædrelandet;  alle  ædle  Hjerter  følte  sig  som 
lammede,  og  jeg,  en  reen  Yngling,  i  hine  Øieblikke  forladt 
af  alle  de  anselige  Mænd,  der  forestode  Styrelsen,  og  som  med 
Grund  troede  at  burde  drage  sig  tilbage,  jeg  befandt  mig  saa 
at  sige  aldeles  ene  lige  over  for  en  Revolution  af  Carbonariert  ^). 
Den  to  og  tyveaarige  Prinds,  der  var  bleven  gjort  tU  Regent 
af  den  absolute  Konge,  søgte  under  hine  vanskelige  Forhold 
først  at  forebygge  Proklamationen  af  en  Forfatning,  der  ved 


M  Cibrario,  NoUzie  suUa  tIU  di  Carlo  Albeno.    p.  38. 


234  KoDS  Carl  Albert  af  Sardinlen. 

sit  Eetkammer  og  øvrige  Utopier  kun  passede  sig  saa  lidet 
for  Sardiniens  Forhold,  han  yttrede,  at  Åfgjørelsen  af  dette 
Spørgsmaal  maatte  beroe  paa  den  unge,  fraværende  Konge, 
Carl  Felix.  Men  den  spanske  Forfatning  var  dengang  bleven 
det  populære  Løsen  paa  samme  Maade,  som  man  i  Aaret 
1848  allevegne  skreg  paa  almindelig  Valgret,  og  medens 
Folkeskarer  sammenstimlede  uden  for  Palazzo  Carignano,  fore- 
stillede man  Carl  Albert^  at  Nægtelsen  af  deres  Ønske  kunde 
fremkalde  Blodsudgydelse.  Han  lod  sig  da  ai  Staden  Turins 
Raadmænd,  de  saakaldte  »Decurioner»,  give  en  skriftlig  Er- 
klæring om,  at  det  vilde  medføre  de  største  Farer,  naar 
Mængdens  Forlangende  ikke  blev  indrømmet,  og  proklamerede 
om  Aftenen  den  13de  Marts  fra  Balkonen  i  Paladset  den 
spanske  Konstitution,  dog  kun  »under  Forl)ehold  af  den  n)e 
Konges  Ret  til  at  modificere  den«  ^),  Egenhændig  skrev  han 
til  Gouvernørerne  i  Savoyen,  Genua  og  Nizza,  at  han  betrag- 
tede Udraabelsen  af  den  spanske  Forfatning  for  retslig 
ugyldig,  indtil  Kongens  Villie  var  bekjendt,  og  idet  han  fandt 
de  forhaanden  værende  militære  Kræfter  aldeles  utilstrækkelige 
til  med  dem  at  begynde  et  Felttog,  forbød  han,  for  ei  strax 
at  give  Østrigerne  Anledning  til  Indblanding,  at  afløse  de 
sardinske  Faner  med  andre.  Grev  Costa  sendte  han  tii 
Modena  for  at  berette  Carl  Felix  Sagernes  Stilling  og  mod- 
tage hans  Befalinger. 

Den  nye,  yderst  reaktionære  Hersker  modtog  Sendebudet 
med  Forbittrelse ,   forkastede   Alt,   hvad   der   var    skeet,  og 


')  Ma  coU'  eapreaa  rlserva  deli'  approvaxione  dei  re  Carlo  Felice.  Cibrario. 
Notizie  suUa  vita  di  Carlo  Alberto,  p.  32.  Sotto  la  clausoia  del  cooser- 
vato  dlritto  pel  naovo  re  di  corregerle  d'accordo  col  rappresenunri 
della  nazlone.  Bianchl.  Storia  documentata  della  Diplomazia  Eoropea 
in  lulia.    Torino,  Napoli,  Roma.    1865—1872.    U,  111. 


Kong  Carl  Albert  af  Sardinien.  235 

erklærede  i  et  Manifest  af  16de  Marts  alle  Bevægelsesmændene 
for  strafbare  Rebeller;  han  tøvede  ikke  med  at  kassere  det 
Dekret,  hvorved  Carl  Albert  var  bleven  udnævnt  til  Regent, 
og  lod  ham  vide,  at  han  af  Hurtigheden  sif  hans  Lydighed 
vilde  see,  om  han  endnu  var  en  Prinds  af  Huset  Savoyen 
eller  havde  ophørt  at  være  det.  Og  Carl  Albert  adlad;  han 
vidste  formodentlig  selv  allerede  dengang,  hvorledes  der 
forhen  under  Wienerkongressen  paa  Grund  af  den  Tænke- 
maade,  hvorfor  han  havde  Navn,  havde  været  Planer  om  at 
udelukke  ham  fra  Arvefølgen  i  Sardinien  <).  Regentens  Er- 
klæring om,  at  han  vilde  adlyde  Kongens  Befaling,  vakte 
Misfornøielse  hos  de  Revolutionære.  £fter  hvad  Carl  Albert 
i  det  Mindste  selv  meddeler,  tænkte  nogle  af  dem  endog  paa 
at  rydde  ham  af  Veien,  ligesom  man  et  Par  Gange  havde 
søgt  at  sikkre  sig  Tilstedeblivelsen  af  hans  Person,  og  dette 
bestenate  ham  nu  til  om  Natten  den  21  Marts,  efter  otte  Dages 
Regentskab,  hemmelig  at  forlade  Turin  med  de  Tropper, 
hvorpaa  der  endnu  kunde  stoles,  og  føre  dem  til  de  troe  forblevne 
Regimenter,  hvormed  General,  Grev  della  Torre  stod  ved  Novaru. 
Her  udstedte  Carl  Albert  den  23de  Marts  en  Opfordring  til 
Insurgenterne  om  at  vende  tilbage  til  Lydighed  mod  Kongen, 
—  paa  den  samme  Dag,  paa  hvilken  han  tre  og  tyve  Aar  senere 
erklærede  Krigen  mod  Østrig  og  Aaret  derefter  abdicerede. 
Hertil  indskrænker  sig  det  »Forræderi« ,  som  stadig  lagdes 
ham  til  Last  af  Carbonarierne ,  skjønt  de  selv  maatte  ind- 
rømme, at  deres  umodne  Forsøg,  som  Østrigerne  og  della  Torres 
Tropper  saa  let  fik  til  at  strande,  ligesom  Neapolitanernes  i 


')  BUnehi,    Storia    documcntata    della    Diplomazla    Europea   In   Italla. 
1,  42-43,  108-114. 


236  ^^^%  Carl  Albert  af  Sardlolen. 

Syden,  ei  havde  fundet  nogen  egentlig  Støtte  hos  Befolkningen 
i  Piemont  M- 

Men  hvem  der  ikke  tog  Feil  af  Prindsen  af  Carignans 
virkelige  Sindelag,  var  Reaktionen  og  Østrig.  Her  vidste 
man  rigtigere  at  bedømme  baade  hans  Formaal  og  Bevæg- 
grunde. Da  han  fira  Novara  vilde  begive  sig  til  den  nye 
Konge,  som  endnu  opholdt  sig  i  Modena,  vægrede  denne  sig 
ved  at  see  ham  og  befalede  ham  at  begive  sig  til  Toscana  ^).  Da 
han  saa  passerede  Mailand,  gjorde  den  østrigske  Øverstbefalende, 
General  Bubna,  sig  lystig  over  ham,  idet  han  næsten  lige  i 
hans  Ansigt  sagde  til  sine  Officerer :  t  See,  der  kommer  Kongen 
af  Italien« ,  og  i  Florents  udtalte  den  østrigske  Gesandt  og 
senere  som  Forfatter  bekjendte  Grev  Fiquelmont  dengang  lige- 
frem til  sin  franske  Kollega,  Marquis  de  la  Maisonfort: 
»Vi  ville  fratage  ham  hans  Arveret  til  Kronen«.  Under  de 
politiske  Processer,  som  vare  blevne  anlagte  mod  Carbonarierne 
i  Lombardiet,  der  havde  staaet  i  Forbindelse  med  de  Sammen- 
svorne i  Piemont,  søgte  den  østrigske  Regjering  med  en 
mærkelig  Udholdenhed  efter  Beviser  for  Carl  Alberts  Deel- 
tagelse  i  de  revolutionære  Anslag ;  da  Grev  Frederik  Gonfalonieri, 
der  med  saa  mange  andre  Milanesere  var  bleven  dømt  lil 
Døden,  men  var  bleven  benaadet  med  den  haarde  Fængsels- 
straf paa  Spielberg,  paa  Veien  dertil  blev  bragt  til  Wien,  biet 
han  her  i  Fængslet  besøgt  af  Metternich  selv,  uden  at  det 
dog  nu  heller  lykkedes  denne  ved  at  aabne  Gonfalonieri  Udsigt 
tU  en  mildere  Skjæbne  at  finde  noget  Vidnesbyrd  mod  Prindsen 


')  Il  PlemoDte  non  é  materia  entuBlasmabile.  BrofferiOp  Storia  del 
Piemooie  dal  1814  ai  giorol  oostri.    Torino.   1849—1852.    Y.  40. 

')  SI  vouB  étes  réeilement  dlsposé  k  suivre  mes  ordres,  je  vous  tom- 
maDde  de  vous  rendre  iDeessammeDt  en  Toscane,  oa  Toas  vous  feres 
rejoiodre  par  TOtre  famille.  Carl  Felix'  Brev  fra  Modena  af  27de  Marti 
1821,  hos  BiaDChi,  Storia  della  Diplomazia  Europea  lo  Italia.    U,  339- 


Kon«  Curt  Albert  af  Sardinien.  237 

af  Carignan * ).  Carl  Felixs  Mistillid  til  denne  var  lmidl«i*tid 
vel  bekjendt;  Kongen  tænkte  dengang  en  Tid  lang  paa  en 
Bestemmelse .  hvorefter  der  i  Sardinien  ved  hans  Død  sknlde 
indtræde  et  Regentskab,  som,  med  Forbigaaelse  af  Carl  Albert, 
slLulde  styre  Landet,  indtil  dennes  spæde  Søn  —  den  nuvæ- 
rende, i  Aaret  1820  fødte  Konge  Victor  Emanuel  —  kunde 
bliye  myndige);  fra  østrigsk  Side  vilde  man  gaae  endnu 
videre;  man  paatænkte  her  en  faldkommen  Ophævelse  af  den 
saliske  Arvefølgelov  for  Sardiniens  Vedkommende.  Østrig 
arbeidede  for,  at  den  ærgjerrige  og  ultrareaktionære  Hertug 
af  Modena,  Frants  IV,  der  var  gift  med  en  Broder- 
datter af  Carl  Felix,  en  Datter  af  dennes  ved  Revolutionens 
Udbrud  i  Turin  nylig  flratraadte  Broder,  kunde  blive  Thron- 
følger.  Carl  Alberts  Svigerfader,  Storhertug  Ferdinand  HI  af 
Toscana,  fandt  det  nødvendigt  at  begive  sig  til  Kongressen  i 
Verona  for  her  ved  sin  personlige  Optræden  at  forebygge  en 
saadan  Ordning  3),  men  en  endnu  betydeligere  Støtte  fandt 
dog  Carl  Albert  dengang  i  Kong  Ludvig  XVIII  af  Frankrig, 
der  i  Overeensstemmelse  med  den  franske  Politiks  Traditioner 
modsatte  sig  Østrigs  Overvægt  i  Sardinien  og  paa  en  næsten 
faderlig  Maade  tog  sig  af  dets  unge  Thronfølger.  I  denne 
Kong  Ludvig  XMIFs  Deeltagelse  for  Carl  Albert  maa  man 
vistnok  ogsaa  søge  den  nærmeste  Anledning  til,  at  den  unge 
Prinds,  der  allerede  under  Slutningen  af  Napoleons  Herre- 
dømme havde  været  ansat  som  Offlceer  ved  det  8de  franske 
Dragonregiment,  kom  til  at  følge  med  paa  Toget  til  Spanien, 
der  gav  ham  Leilighed  til  at  vise  det  i  hans  Slægt  nedarvede 
Krigermod,  men  hvor  hans  Nærværelse  iøvrigt  vistnok  ikke 


')  Gnalterlo,  GU  ulUml  riTolgimenti  Italiani.    Firenze.     1851.    I.  56. 

*)  Bianchi.  Storia  delia  Diplomazia  Eiiropea  in  ftalia.     11,  114. 

')  Uiaocbi,  Storia  deila  Oiplomaiia  fiurupea  io  Italia.    n,  116,  190. 


238  f^ong  Carl  Albert  af  Sardinien. 

fortjener  at  omgives  med  den  Glands,  hvori  man  efter  bans 
Død  ogsaa  har  villet  fremstille  dette  Træk  fra  hans  Forføl- 
gelses Tid  M-  E^er  sin  Deeltagelse  i  det  spanske  Felttog 
opnaaede  Carl  Albert  Tilladelse  til  igjen  at  tage  Ophold  i  Sar- 
dinien, men  Metternich  fandt  dog  endnu  Opfordring  til  at 
anmode  Kong  Carl  Felix  om  saa  vidt  muligt  at  afskjære  al 
Forbindelse  mellem  Prindsen  og  hans  i  Dresden  boende 
Moder,  hvis  Breve  Statskantsleren  havde  ladet  aabne,  og  hvori 
han  havde  fundet  de  meest  fordømmelsesværdige  politiske 
Principer ^).  Den  egensindige  Carl  Felix,  under  hvis  Regje- 
ringstid  Østrigs  Indflydelse  i  Italien  naaede  sit  Høidepunkt, 
viste  ogsaa  vedblivende  megen  Kulde  og  TUsldesættelse  mod 
Prindsen  af  Carignan,  og  denne  levede  efter  sin  Tilbagekomst 
meget  tilbagetrukken,  meest  paa  Slottet  Raconigi. 

Kort  Tid  efter  at  den  ældre  Linie  af  Bourbonnerne  i  Aaret 
1830  ved  Julirevolutionen  i  Frankrig  var  bleven  afløst  af  deo 
yngre  eller  orleanske,  gik  i  Sardinien  ved  Carl  Felix*s  Død  i 
Aaret  1831  Kronen  ogsaa  her  fra  den  ældre  Linie  over  til 
den  yngre  eller  til  Huset  Savoyen-Carignan.  I  Marseille  havde  de 
italienske  Landflygtige  i  Aaret  1830  netop  stiftet  det  nye  politiske 
Samfund  La  gUmne  Italia^  der  nu  skulde  overtage  de  ældre 


')  Som  oaarCibrario  udtrykker  lig  saaledes  om  hans  Færd:  >A8preggii(o 
dalle  columnle  e  dal  mail  traUamenti,  dlsperando  forse  dl  veder  niti 
trionfare  la  santa  caasa  che  gll  faceva  battere  11  cuore,  egll  eercata 
neUe  batkiglie  una  palla  che  troneasge  U  fUo  deUa  sua  esi$tenx(k  Tali 
parole  acrlveva  al  marchese  *di  VUlabermosa*.  Pfptizle  sulla  vita  di 
Carlo  Alberto,    p.  35. 

')  La  guidlcaoa  donna  —  sono  sue  parole  —  di  princlpll  politlcl  dete- 
stabUl,  fomentatrlce  nel  ranimo  dl  Carlo  Alberto  dl  senUmeotl  libe- 
rall.  Blaochif  Storia  della  DIplomazia  Europea  In  Italia.  II.  172. 
BlanchI  har  denne  Meddelelse  efter  en  Depeche  fra  Wleo  af  2(Me 
December  1823,  fra  den  sardinske  Gesandt  Grev  de  Pralormo  til  Våtu- 
rlgsm  In  isteren  i  Turin,  Grev  della  Torre. 


Kone  Carl  Albert  af  Sardinien.  239 

Carbonariers  Rolle ;  det  havde  i  Spidsen  for  sig  den  fra  Genua 
forviste  Giuseppe  Mazzinl,   til  hvis  Theorier  det  hørte,  at  de 
lavere  Klasser  alene  vare  ufordærvede,  uegennyttige  og  i  Stand 
til  Selvopoffrelse.     Ved  Carl  Alberts  Thronbestigelse  rettede 
han  de  stærke  Ord  til  den  nye  Konge:    »Bliv  Italiens  første 
Mand   eller  dets  sidste  Tyran«,  og  da  Carl  Alberts  Regjering 
ikke  slog  ind  paa  den  Retning,  hvortil  han  havde  opfordret,  gik 
Mazzini    fra   Frankrig   til    Schweiz    og   gjorde  herfra  i  Aaret 
lu33  sit  første  Forsøg  paa  at  stifte  Oprør  i  Piemont,  som  han 
i  større  Maalestok  lod  gjentage  ved  de  politiske  Flygtningers 
Tog  til  Savoyen  i  Aaret  1834.    Disse  republikanske  Opstands- 
forsøg  og  de  Forbindelser,  som  Mazzini  til  Fordeel  for  dem  endog 
havde  vidst  at  stifte  blandt  sardinske  Soldater,  straffedes  med 
blodig  Strenghed  af  de  sardinske  Krigsretter.    Naar  man  kun 
betænker,    hvorledes   Nizzarden  Ramorino,   der  havde  været 
Hovedanføreren  paa  Toget  til  Savoyen,  senere  i  Aaret  1849, 
efter  at  være  bleven  tag«n  til  Naade  og  have  faaet  en  Kom- 
mando i  det  andet  Felttog  mod  Østrig,  for  af  Ulydighed  eller 
Forræderi  at  have  forladt  Stillingen  ved  la  Cava,  af  en  sardinsk 
Krigsret  blev  dømt  til  Døden  og  skudt  paa  en  Tid ,    da   Carl 
Albert  ikke  havde  sin  Fod  i  Italien,  advares  man  vel  mod 
ligefrem  at  gjøre  denne  ansvarlig  for  Krigsretternes  hensyns- 
løse  Strenghed,   men   under   den   Haardhed,    hvormed   »det 
unge  Italien«  straffedes,   havde  Kongemagten  dog  været  Carl 
Alberts,    Sammensætningen  af  hans  Ministerium  beroede  paa 
ham,  og   selv   de,    der  kun  nære  Hengivenhed  for  Kongen, 
have  ikke  formaaet  at  frikjende  ham^).    Det  blev  da  ogsaa 
Kun  altfor  let  for  hans  Fjender  hos  den  yngre  Slægt  at  forøge 


1)  Por  troppo  Carlo  Alberto  lo  queUa  tragedia  ebbe  la  sua  parte  dl 
colpa;  egli  era  il  re.  Biaochi,  Storia  della  Dlplomasia  Europea  in 
lUlia.    IV,  57. 


1 


240  Kong  Carl  Albert  af  Sardinien. 

den  Ugunst,  hvori  han  var  kommen  ved  sit  Forhold  i  Aaret 
1821,  let  at  ft*emstille  den  nye  Konge,  som  Metternich  i  Aaret 
1831,  for  Tilfældet  af  en  Krig  med  Frankrig,  havde  givet 
Udsigt  til  at  blive  Øverstbefalende  for  en  østrigsk -sardinsk 
Hær,  og  der  elleve  Aar  derefter  lod  Thronfølgeren  giftes  med 
den  østrigske  Erkehertuginde  Marie  Adelheid  —  en  Datter  af 
Erkehertug  Rainer  og  Carl  Alberts  Søster  —  som  en  nt 
Vasal  af  Keiserhuset.  Carl  Albert  havde  ved  sin  Regjerings- 
tiltrædelse  i  Aaret  1831  ikke  blot  beholdt  de  reaktionære 
Statsmænd,  som  han  havde  foreftmdet,  men  som  Indenrigs- 
minister endog  selv  optaget  Grev  della  Scarena,  en  bekjendt 
Tilhænger  af  det  østrigske  Regjeringssystem.  Et  Aar  hengik, 
inden  han  fira  den  anden  Side  vovede  som  Krigsminister  at 
optage  Marquis  Villamarina,  hvem  han  allerede  havde  benyttet 
som  Raadgiver  under  sit  Uges  Regentskab  i  Aaret  1821 ,  og 
der  maatte  endnu  hengaae  fire  Aar,  inden  han  afskedigede 
Scarena  og  tillige  til  Finantsminister  tog  en  anden  af  de  Msnd, 
der  havde  hørt  til  Patrioterne  i  Aaret  1821,  nemlig  GrevGallina. 
Og  heller  ikke  dette  gjorde  han  uden  i  Forveien  i  det  samme 
Aar  1835,  da  Grev  della  Torre  kun  beholdt  Konseilspræsidiet, 
som  Udenrigsminister  at  have  givet  denne  den  Efterfølger, 
som  han  selv  anbefalede,  den  strengt  konservative  Grev  Solaro 
della  Margherita,  der  hidtil  havde  været  Gesandt  i  Madrid. 

Aldeles  som  Grev  Santa  Rosa,  i  sin  vistnok  eensidige 
Fremstilling  af  Begivenhederne  i  Aaret  1821 ,  hvorunder  Carl 
Albert  ikke  heelt  vilde  kaste  sig  i  Revolutionens  Arme ,  gjentagne 
Gange  havde  yttret  om  ham,  at  »han  vilde  og  vilde  ikke*  Mt 
skriver  Grev  Solaro  della  Margherita  i  de  indholdsrige  Memoirer, 
hvori  han  har  efterladt  saa  mange  værdifulde  Bidrag  til  ^in 


' )  De  la  Revolution  PiémonUise     Paris  1821.    p.  74.  77. 


Koog  Carl  Albert  af  Sardinien.  241 

Tids  Historie,  at  Kongen  »havde  to  Villier «,  og  hvad  den  ene 
af  disse  Yiliier,  den  af  ham  misbilligede;  gik  ud  paa,  oplyser 
haD  ogsaa  selv.  »Jeg  behøvede«,  skriver  Repræsentanten  for 
(le  gamle  Konservative  i  Piemont  og  for  den  specifik  sardinske, 
ikke  italienske  Politik,  »ingen  stor  Kunst  for  at  opdage,  at  han, 
ved  Siden  af  et  retfærdigt  Ønske  om  at  være  uafhængig  af 
fremmed  Indflydelse  i  Almindelighed,  i  sit  Hjerte  var  Qendtlig- 
sindet  mod  Østrig,  og  at  han  var  fuld  af  Illusioner  om  Mulig- 
heden af  at  befrie  Italien  fra  denne  Magts  Herredømme. 
Dengang  udtalte  han  ikke  Ordet  om  at  forjage  »Barbarerne«, 
men  al  hans  Tale  røbede  dog  hans  Hemmelighed«  M*  Alle- 
rede i  det  urolige  Aar  1840,  der  syntes  at  aabne  Udsigten 
til  en  europæisk  Krig,  skrev  han  i  et  af  sine  Breve  til  Grev 
delia  Margherita  fra  Slottet  Racconigi:  »Den  store  Dag  vil 
dog  engang  komme«,  i  den  samme  Mening,  hvori  han  senere 
skrev  til  Krigsministeren,  Marquis  de  la  Villamarina:  »Dersom 
man  vil  udrydde  den  antiøstrigske  Aand  fra  vort  Land,  maa 
man  begynde  med  at  forjage  mig  selv«.  Særdeles  betegnende 
for,  hvad  den  ellers  saa  tause,  indesluttede  Konge  rugede 
over,  er  den  Medaille,  som  han  trods  alle  Grev  della  Marghe- 
ritas  Indvendinger  lod  præge  i  Aaret  1845,  og  som  afvexlende 
med  Dekorationen  som  Ridder  af  Mauritiusordenen  blev 
given  til  forskjellige  italienske  Videnskabsmænd.  Paa  den  ene 
Side  sees  Kong  Carl  Alberts  Billede,  paa  den  anden  Side  vare 
Billeder  af  Dante,  Galilei,  Raphael  og  Columbus,  den  sar- 
dinske Løve,  der  er  i  Færd  med  at  sønderrive  en  Ørn,  og  paa 
Gammelfransk  en  Indskrift,  som  i  det  Qortende  Aarhundrede 
havde  været  brugt  som  Motto  af  Grev  Amadeus  VI  af 
Savoyen:    »Jeg  venter  paa  min  Seerne«  (Jatans  mon  aistre). 

')  tfémorandam   hlstorlco-polltique   dn  Gomte   Solar  de   la   Margaerite. 
Tradult  par  M.  TAbbé  1.  M.  Aldrienx.     Paris.     ia')4.    p.  28. 

16 


242  Kong  Carl  Albert  af  Sardlnleo. 

I  Henseende  til  den  samme  Tid  vidner  Solaro  della  Margherita 
om,  hvorledes  Kongen  kun  vilde  Modstand  mod  de  egentlig 
Revolutionære,  hvorledes  han  baade  afskyede  og  firygtede 
dem,  men  herved  kom  han  jo  i  Virkeligheden  ei  heller  i  Strid 
med  sin  anti  -  østrigske  Retning.  Naar  endog  en  Mand  som 
Gioberti  senere  i  Mazzini  saa  Italiens  største  Fjende,  en  større 
end  selve  Østrig'),  er  det  let  forklarligt,  at  Sardiniens 
Konge  med  sine  Fremtidsplaner  havde  maattet  betragte  ham 
med  samme  Øine.  At  Carl  Albert  saaledes  kom  til  at  gjøre 
Front  til  to  Sider,  har  givet  Giustis  Satire  Anledning  til  at 
nævne  ham  som  »den  vaklevorne  Konge«  (il  re  TerUenna)o^ 
lod  senere  Mazzini  yttre,  at  han  var  »Monarkiets  Hamlet«'), 
men  Carl  Albert  var  sig  selv  sin  eiendommelige,  fra  to  Sider 
truede  Stilling  vel  bevidst  ^ )  og  lod  sig  længe  ikke  af  den  Mis- 
tænksomhed mod  ham,  hvortil  den  gav  Mange  Anledning,  ikke 
af  al  den  Bagtalelse ,  hvorfor  den  udsatte  ham ,  bevæge  til  at 
opgive  sit  Standpunkt.  Selv  om  han  ikke  strax  foretog  nogeo 
Systemforandring  i  Regjeringen,  og  om  det  ogsaa,  ikke  mindst 
paa  Grund  af  Modstand  fra  hans  konservative  Ministres  Side, 
i  Begyndelsen  kun  gik  langsomt  med  de  af  ham  paatsnkte 


M  Giuseppe  Miuiiil  era  11  maggior  nemlco  d'ltalla,  mag'glor  dello  ateiM 
Austriaco,  cbe  aenia  lul  aarla  vinto  et  per  lul  Tiocerla.  VlDieoxo 
GioberU,  Del  RiDDOvamento  cWile  d'lUlia.  Parigi  e  Torino.  1851 
1,  847. 

*)  Quelqaea-uns  de  aes  familiers  allaient  Jusqa'a  chucholter  aux  oreill«. 
qu'U  étalt  meoacé  de  folie.  C'étalt  le  Hamlet  de  la  monarchie.  Max- 
zlnl,  Répoblique  et  Royaaté  en  Italie.  Tradaetion  par  George  Saod. 
Paråa.    1850.    p.  80. 

^)  Denne  Opfattelse  af  sin  hele  Stilling  skal  Carl  Albert  ifølge  Gnalterio 
▼ed  Hertugen  af  Aumales  Besøg  i  Turin  for  denne  have  udtalt  saa- 
ledes: »Jeg  lever  her  mellem  Garbonariernes  Dolk  og  iesuftenes 
Chokolade  •.  Men  Solaro  della  Margherita  har  senere  paa  det  Bestem- 
teste gjort  Indsigelse  mod,  at  Kongen  skulde  have  brugt  noget  aaadsot 
Udtryk  (Memorandum  historico*politlque.    p.  541.)* 


Kong  Carl  Albert  af  Sardinleo.  243 

• 

Reformer,  var  der  imidlertid  dog  i  Modsstning  til  Carl  Felix*8 
Regjeringsaar  med  Carl  Alberts  begyndt  ikke  faa  Fremskridt. 
Til  de  Reformer  i  Sardinien,  der  vare  ældre  end  Pius  IX*s 
Tid,  høre  saaledes  den  Række  Edikter,  der  allerede  i  Mai 
1831  afskaffede  de  meest  barbariske  af  Fortidens  Straffe,  Op- 
rettelsen af  det  sardinske  Statsraad  i  Aaret  1832,  den  i  Aaret 
1837  udgivne  albertinske  Codex,  der  var  bleven  udarbeidet 
af  en  Kommission  af  udmærkede  Mænd  og  atter  indførte  Lig- 
heden for  den  civile  og  kriminelle  Lov,  som  efter  Restaura- 
tionen 1814  var  forsvunden  med  »Code  Napoleon«,  Indførelse 
af  Provindsialraadene  i  Aaret  1843,  for  at  Kongen,  som  han 
siger,  »kunde  høre  sit  Folks  Stemme  og  Ønsker« ,  ligeledes 
den  Domstolene  sikkrede  Uafhængighed  og  Afskaffelsen  af 
Feudalvæsenet  paa  Øen  Sardinien,  der  næsten  havde  staaet  uden 
for  Europas  Kultur.  Paa  den  Medaille,  der  i  Aaret  1845  blev 
præget  til  Ære  for  Kongen,  som  oftere  havde  besøgt  Øen, 
staaer  som  Indskrift:  »Lehnenes  Afskaffelse,  Omsorgen  for  en 
god  Styrelse  ved  Forordninger  om  Rets-  og  Municipal væsen, 
for  Handlen  ved  Veie  og  Broer*.  Det  bør  heller  ikke  her 
forbigaaes,  at  det  var  Carl  Albert,  der  selv  ikke  fattedes 
historisk  Interesse ' ) ,  som  aabnede  Adgangen  til  Rigets 
Arkiver y  der  endnu  havde  været  lukkede  for  Muratori,  og 
som  derved  har  fremkaldt  en  ny  og  rig  Samling  af  Kilder 
til  Sardiniens  «ldre  Historie^). 

Det  var  heller  ikke  blot,  fordi  Carl  Albert  ikke  ansaa 
Folket  for  modent  til  Kt)nstitutionalismen,  eller  fordi  han  Ikke 
ansaa  en  parlamentarisk  Forsamling   for   en  paalidelig  Støtte 


MMan  har  fra  hans  Haand  Skriftet :  Reflexlons  historlques.    Tarln.   1836. 

Tmprimerie  Royile.    Det  er  et  Oktavbind  raed  276  Sider. 
'IHIetorlae  patriø  monumenta  edlta  Jiissn    regis    Garoli    Albertl.    Tom. 

I— XVI.    Augaatæ  Taarinorum.    1836—77.    fol. 

16* 


244  Kong  Carl  Albert  af  Sardinien. 

under  en  UaOiængighedskamp  mod  Udlandet,  at  han  saa  længe 
tavede  med  at  give  en  Forfatning  8om  den,  hvortil  han  til- 
sidst  overtalte  sig.  En  Hovedgrund  hertil  var  den  religiøse 
Falelse,  som  Alle  ere  enige  i  at  tillægge  ham,  hvoraf  han  i  høi 
Grad  var  opfyldt.  Denne  religiøse  Følelse,  der  til  sine  Tider 
lod  ham  fordybe  sig  i  Askese  og  Mysticisme,  var  saa  stærk,  at 
Kongen,  langt  fra,  som  man  dog  har  sagt,  at  sætte  overdreven 
Priis  paa  Kronen,  efter  Solaro  della  Margheritas  Forsikkring 
længe  førend  Aaret  lb49  havde  røbet  Lyst  til  at  drage  sig 
tilbage  til  et  klosterligt  Liv,  saaledes  som  det  tidligere  flere 
end  een  Gang  havde  været  Tilfældet  med  ældre  Herskere  af 
det  sardinske  Dynasti  —  saaledes  som  det  allerede  var  Til- 
fældet med  Hertug  Amadeus  VIII,  der,  ligesom  senere  Keiser 
Carl  V,  havde  nedlagt  Regjeringen  og  trukket  sig  tU- 
bage  til  Klostret  Ripaille  ved  Genfersøen,  da  han  af  Kirkens 
Fædre  paa  Baslerkonciliet  valgtes  til  Pave  og  for  nogen  Tid 
efterkom  Kaldelsen.  Man  har  af  den  Maade,  hvorpaa  Carl 
Albert  vides  at  have  lagt  særlig  Mærke  til  et  gammelt  Bibel- 
sted^),  villet  udlede,  at  han  deri  fandt  en  Retfærdiggjøreise 
for  sine  Planer  mod  »Barbarerne«,  en  Sanktion  af  Romernes: 
»Adversus  hostem  ætema  auctoritas  esto« ,  og  utvivlsomt  er 
det,  at  den  irreligiøse,  for  ei  at  sige  atheistiske  Retning,  hvortil 
en  Deel  af  de  Revolutionære  havde  hengivet  sig,  var  ham 
modbydelig;  det  var  ikke  undgaaet  ham,  at  Hadet  hos  flere 
af  de  saakaldte  Italianissimi  i  Virkeligheden  gjaldt  de  reli- 
giøse Principer  endnu  mere  end  Østrigerne,  og  han  betrag- 
tede dette  som  en  fordærvelig  Pest.  For  en  Tænkemaade  som 
denne  Konges   maatte   da  den  Aand  være  velkommen,  der  i 


^)  Femte  Mose-Bog.  K.  17.  V.  15:  -Af  dlDe  Brødrea  Midte  ikaldnsdte 
en  Konge  over  dig,  du  kan  ikke  sætte  en  fremmed  Mand,  aem  ikke 
er  din  Broder,  over  dig«. 


Kong  Carl  Albert  af  Sardinien.  245 

Aaret  1843  først  viste  sig  i  Giobertis  dengang  udgivne, 
Silvio  Pellico  helligede  Slirifl  om  »Italiens  Primatt  (Primato 
morale  e  civile  degli  Italiani),  idet  Gioberli  heri  brød  med  den 
i  et  halvt  Aartusinde,  især  siden  Macchiavellis  »Monarkit,  ned- 
arvede Lære  hos  de  italienske  Radikale,  at  Pavedømmet  var 
Italiens  egentlige  Forbandelse.  Det  var  ikke  noget  Tilfældigt, 
men  begrundet  i  hele  hans  foregaaende  Udvikling  /  at  Carl 
Albert  blev  Jigesom  et  nyt  Væsen,  da  der  tre  Aar  derefter, 
ved  Pius  IX*8  Valg  til  Pave,  nogen  Tid  syntes  at  skulle  ind- 
trsede  et  nyt  Forhold  mellem  den  katholske  Kirke  og  Bevægelses- 
partiet,  da  en  reformerende  Pave  syntes  at  skulle  indlede  en 
Alliance  mellem  de  religiøse  og  politiske  Ideer,  da  den  saa- 
kaldte  »kjærlighedsfulde  Agitation«  afløste  de  sædvanlige  oiTent- 
lige  Demonstrationer  i  Italien^).  Solaro  della  Margherita 
declte  ikke  Kongens  Tro  paa  Omslaget,  men  om  Carl  Albert 
vidner  han  fra  sit  Standpunkt,  at  »hele  Liberalismens  skin- 
hellige Enthusiasme  for  Pius  IX  slog  Kongen,  og  han  troede, 
at  den  var  aldeles  religiøs«').  I  Aaret  1847  afskedigede  Carl 
Albert  ham  og  de  andre  konservative  Ministre,  som  han  endnu 
havde  tilbage,  dannede  et  Ministerium,  som  kun  bestod  af 
Liberale,  og  gik  ind  paa  at  give  Trykkefrihed  og  de  andre 
Reformer,  som  disse  især  ønskede^  men  at  række  Haanden  til 
det  liberale  Parti  var  dog  dengang  ikke  den  eneste  Vei,  der 
havde  staaet  ham  aaben ;  selv  om  Tiden  paa  andre  Steder  viste  sig 
stormfuld,  var  dog  han,  efter  hans  ovennævnte  afskedigede,  kon- 


^  Lo  apeltacolo  cbe  oirerae  ritalia  lu  quel  periodo  é  forse  senxa 
esempio  iiella  øtoria.  Quelia  agitatione  amorota^  cume  veniie  chiaroata, 
flcevra  da  eceessi  e  tutta  riboccante  de  generose  aspirazlone,  parve 
realliizare  le  pid  brillanU  Idee  dei  filosofi  umanltari.  Fontana,  La 
Tradizlone  UniUrla  io  Italia.    p.  19L 

*)  De  la  Marguerite,  Mémorandam  historico-poliUque  p.  570. 


246  Kong  Carl  Albert  af  Sardinien. 

servative  Ministers  Ord,  »i  sit  Rige  altid  forbleven  Herre  over 
Begivenhederne,  og  ikke  et  eneste  Blad  vilde  have  rørt  sig,  der- 
som Vinden  ei  var  kommen  fra  selve  Hoffet,  eller  dersom  det 
dog  var  blevet  Tilfældet  med  noget  enkelt,  vilde  det  have 
været  saare  let  at  faae  det  til  at  falde  fra  Grenen«  M*  Kongen 
gav  i  Begyndelsen  af  Aaret  1848  endelig  Sardinien  dets  nye 
frie  Forfatning,  og  det  maa  ogsaa  her  siges,  at  dette  Skridt 
blev  foretaget  førend  den  franske  Februarrevolution.  Den 
kongelige  Forordning  eller  »Statuto  fundamentale«  udkom  den 
8de  Februar  184>^,  altsaa  paa  en  Tid,  da  Ingen  endnu  kundp 
forudsee  den  Svaghed,  hvormed  det  bestaaende  Samfund  i 
Frankrig  kort  Tid  efter  opgav  sig  selv.  Fri  for  den  Letsin- 
dighed, for  hvilken  enhver  Retsform  kunde  være  lige  gyldig, 
med  fuld  Bevidsthed  om  Kongens  Ansvar,  havde  den  sardinske 
Konge  inden  han  foretog  det  følgerigc  Skridt,  holdt  et  extra- 
ordinært  Statsraad,  hvortil  ogsaa  flere  af  hans  ældre  Ministre 
vare  tilkaldte;  han  havde  ogsaa  med  levende  Deeltiigelse  for 
den  katholske  Kirkes  fremtidige  Stilling  raadført  sig  med  flere 
af  dens  Geistlige,  og  han  havde  tilsidst  taget  Alterens  Sakra- 
ment,  inden  han  udstedte  hiint  »Statuto«,  hvorved  han  »af  egen 
kongelig  Magtfuldkommenhed«  grundlagde  den  nye  Forfatning. 
Denne  kom  da  ogsaa  til  at  ligne  den ,  der  havde  bestaaet  i 
Frankrig  under  dettes  lykkeligere  Aar  fra  Aaret  1830  til  Aaret 
1848,.  den  undgik  de  Principer,  som  først  ved  den  nye  Pariser- 
Revolution   ble.ve    gjorte   gjældende    i    Frankrig    og    derfra  i 


')  De  la  Margherlte,  Memorandum  hlstorio  -  polltique.  p.  592.  Hos 
Salice  omtales  Carl  Alberta  Reformer  af  Aaret  1849  aom,  »no  atto 
spontaneo  deila  aua  grand*  anima,  di  soa  proprla  voionla«,  og  om  den 
Jubel,  hvormed  de  modtoges,  beraærl[er  lian:  »Noi  eravamo  aliora 
moito  glovani,  ma  la  memorla  di  quel  santo  entusiasmo  cl  é  rimasU 
ben  impressa«.  Vita  di  Re  Carlo  Alberte  il  Magnanimo,  narrata  al 
Popolo  lUllano.    Tortona.     1867.    p.  102—103. 


Kong  Carl  Albert  af  Sardinien.  247 

Aaret  1848  fik  Indgang  paa  saa  mange  andre  Steder.  Den 
sardinske  Valglov  af  7de  Marts  1848,  der  skulde  overleve  saa 
mange  ephemere  Forfatningers,  gav  kun  de  saakaldte  Kapaciteter 
Valgret  til  det  andet  Kammer  uden  for  dem  at  knytte  Valg- 
retten til  nogen  Betingelse  af  Skat;  for  alle  andre  Vælgere 
er  Valgretten  bleven  knyttet  til  en ,  om  endog  svag  Census. 
Til  Senatet,  hvis  Medlemmer  ere  livsvarige,  er  Udnævnelses- 
retten  bos  Kongen  alene,  men  kun  hvor  de  Kongevalgte  ere 
Embedsmænd  i  forskjeilige  høiere,  nærmere  angivne  Stillinger 
eller  høre  til  lignende  Kategorier,  er  der  ingen  Betingelse  af 
Skat;  for  alle  Andre  er  Adkomsten  til  at  opnaae  den  konge- 
lige Udnævnelse  til  Senatet  knyttet  til  en  betydelig  Valg- 
barhedscensus. 

Opstanden  i  Mailand,  som  efter  de  fem  Dages  Kamp, 
fra  den  18de  til  den  22de  Marts,  blev  rømmet  af  Radetzky, 
gav  den  nærmeste,  afgjørende  Anledning  til  den  sardinske 
Hærs  Overgang  over  Ticino  og  Carl  Alberts  Krig  mod  Østrig. 
I  den  Proklamation,  hvorved  denne  den  28.  Marts  forkyndtes, 
bød  Kongen  nu  selv,  at  hans  Tropper  ved  deres  Indmarsch 
i  Lombardiet  i  Stedet  for  den  azurblaa  sardinske  Fane  skulde 
føre  Italiens  trefarvede,  —  kun  med  det  savoyiske  fiuus's 
Vaaben,  et  sølvhvidt  Kors  i  rødt  Felt,  tilføiet  foroven  — , 
og  med  et  levende  Minde  fra  sine  første  Aar  om,  hvorledes 
den  tidligere  franske  Republik  havde  gjort  sig  betalt  i  Sardinien, 
udtalte  han  ved  Krigens  Begyndelse  de  bekjendte  Ord,  at 
Italien  «elv  skulde  udfægte  sin  Sag  (Vltalia  fara  da  se).  Men 
efter  at  Lykken  i  Førstningen  havde  tilsmilet  de  sardinske 
Vaaben,  i  Træfningerne  ved  Pastrengo  og  Goito  og  ved  Ind- 
tagelsen af  Peschiera,  et  af  Hjørnerne  af  Fæstningsfllrkanten, 
der  blev  fulgt  af  Folkeafstemningen  i  Lombardiet,  som  med  over- 
veiende  Stemmefleerhed  vedtog  Landets  Forening  med  Sardinien, 


248  Kong  Carl  Albert  af  Sardinien. 

fik  Felttoget  sin  uheldige  Slutning  ved  Slaget  ved  Custoza,  der 
blev  vundet  af  Radetzky  med  hans  fra  Østrig  efterhaanden 
mere  og  mere  forstærkede  Hær.  Det  viste  sig  nødvendigt  at 
indgaae  en  Vaabenstilstand  og  at  rømme  Lombardiet,  men 
Carl  Albert  kunde  nu  ikke  forlade  det  opgivne  Mailand  uden 
her  først  at  see  sig  udsat  for  de  største  Forhaanelser,  ikke 
uden  at  de  foran  Palazzo  Greppi  samlede,  ophidsede  Folkeskarer 
endog  havde  sendt  Kugler  efter  ham  og  hans  Sønner;  ikkefor- 
gjæves  havde  iMazzini,  der  i  sin  egen  Person  ærede  Skaberen 
af  det  nye  Italien,  midt  under  Felttoget  selv  begivet  sig  til 
Mailand  for  her  at  udbrede  sin  Lære  om^  at  man  burde  sætte 
•Folkets  Krig«  i  Stedet  for  »Kongens  Krig«;  det  havde  hos  en 
Deel  af  Befolkningen  ikke  været  forgjæves,  at  Mazzinisterne 
som  Folketribuner,  Klubtalere  eller  Avisskrivere  ved  enhver 
Leilighed  havde  søgt  at  vække  Mistanke  mod  Kongen.  Da 
Vaabenstllstanden  i  det  næste  Aar  1849  blev  opsagt  og  Krigen 
fornyet,  havde  Demagogerne  nu  ogsaa  svækket  Disciplinen  i  den 
sardinske  Hær  saaledes,  at  dette  ikke  blev  den  mindst  medvir- 
kende Grund  til  det  bedrøvelige  Udfald,  som  det  fem  Dages  korte 
Felttog  fik.  Selv  havde  Kong  Carl  Albert  under  det  ikke 
mindre  end  under  det  forrige  Aars  viist  personligt  Mod  og 
Dødsforagt,  og  da  han  ved  Novara,  hvor  baade  det  republi- 
kanske og  det  reaktionære  Italien  havde  ladet  ham  med  sit 
Folk  alene  paa  Valpladsen,  saa  Slaget  gaae  sig  imod,  søgte 
han  gjentagne  Gange  ligefrem  Døden  uden  at  finde  den. 
Efter  Nederlaget  kaldte  han  midt  om  Natten  sine  Sønner  og 
Adjutanter  til  sig  i  Paladset  Bellini  i  Novara  og  erklærede 
her,  at  han  nedlagde  Regjerlngen.  Han  havde  ikke  kunnet 
finde  sig  i  at  gaae  ind  paa  den  overmodige  Seirherres  For- 
dringer og  antog  ikke  uden  Grund,  at  Fredsvilkaarene  kunde 
blive  taaleligere,    naar  Fjenden  ikke  længer  havde  hans  fra 


KoDg  Carl  Albert  af  Sardinlen.  249 

UDgdommen  Østrig  forhadte  Person  lige  over  for  sig.  De 
Tilstedeværende  havde  Taarer  i  Ølnene,  da  han  erklærede 
Hertugen  af  Savoyen,  der  knælede  for  ha^,  under  det  betyd- 
ningsfulde Navn  Victor  Emanuel  den  Anden  for  den  retmæs- 
sige Konge.  Metternich  var  dengang  selv  styrtet,  men  hans 
Plan  fra  Aaret  1821  om  at  faae  Carl  Albert  bort  fra  Thronen 
var  nu  gaaet  i  Opfyldelse.  Uden  at  berøre  Turin  begav  den 
Overvundne  sig  fra  Novara  gjennem  Sydfrankrig  og  Nord- 
spanien til  Oporto,  som  han  havde  udseet  sig  til  sit  frem- 
tidige Opholdssted,  og  hvor  han,  der  kun  havde  villet  med- 
tage et  Tjenerskab  af  faa  Personer  som  passende  for  det  til- 
bagetrukne Liv,  han  ønskede  at  føre,  valgte  sig  en  Bolig  i 
Villakvarteret  (h entre  Quintas«),  et  paa  en  Høi  ved  Douro- 
floden  liggende,  af  store  Træer  omgivet  Landsted. 

Da  Carl  Albert  forlod  Sardinien  og  var  kommen  over 
Varfloden,  yttrede  han  her  i  Antibes  nogle  Afskedsord  til 
Grev  Castagneto,  der  havde  ledsaget  ham  hertil,  men  som  han 
ikke  tillod  at  følge  sig  længere:  »Mit  Liv  har  været  en  Roman ; 
jeg  er  aldrig  bleven  forstaaet«^).  Men  Kongen  var  dogneppe 
kommen  over  Grændsen,  førend  der  allevegne  i  Italien  vod 
den  overraskende  Efterretning  om  hans  Thronafsigelse  viste 
sig  megen  Deeltagelse  for  hans  Skjæbne,  selv  hos  mange  af 
dem,  fra  hvis  Side  han  tidligere  kun  havde  været  en  Gjenstand 
for  Mistanke  og  Krænkelse.  I  Stedet  for,  at  han  tidligere  saa 
ofte  havde  været  kaldet  »Forræderen«  (il  iraditore)^  blev  han 
DU  gjerne  nævnet  som  »Martyren«  (il  tnartire).  Især  gjælder 
dette  dog  om  Sardinien,  hvor  baade  det  andet  Kammer  i  Turin 
den  27de  Marts  og  Senatet  den  29de  Marts  vedtoge  Adresser 
til  ham,    som  udtalte  Taknemlighed    for   hans   Anstrengelser 


*)  La  mia  Yita  fu  ud  romanzo.   lo  uon  øono  stato  conoscluto.    Cibrario, 
NoUzie  suUa  vita  di  Carlo  Alberto,    p    157. 


250  Kong  Carl  Alb«rt  af  Sardinien. 

Og    Opoffrelser    for    Italiens    Sag    og    bestemte,    at    disse 
Adresser  skulde   overbringes   ham  i  Oporto  af  særskilt  dertil 
valgte  Deputationer.     Det  er  betegnende  for  den  Maade,  hvorpaa 
man  nu  saa  tilbage  til  Forholdene  i  Aaret  1821,    at  det  sar- 
dinske Senat,  der  vistnok  vilde  alt  Andet  end  saare  Kongen, 
til  den  ene  af  sine  Deputerede  til  ham  netop  kaarede  Giacinio 
GoUegno,  der  som  ung  Artilleriofflceer,  efter  at  have  deeltaget 
i   Felttoget   i   Rusland    i   Aaret    1812,  havde  været  en  af  de 
Sammensvorne,  som  i  Palazzo  Carignano  havde  søgt  at  vinde 
Carl  Albert  for  den  af  dem  forberedte  Revolution,  der  derpaa 
ligesom  Grev  Santa  Rosa  var  bleven  dømt  til  Døden  og  med 
denne   havde   deeltaget  i  Grækernes  Uafhængighedskrig,  men 
heldigere  end  Santa  Rosa,  som  faldt  paa  Øen  Spakteria,  senere 
i  Frankrig  havde  kunnet  grunde  sig  et  anseet  Navn  som  Viden- 
skabsmand, og  der  nu,  hjemkaldt  til  Fædrelandet,  her  var  bleven 
udnævnt   til  General    og   til  Medlem  af  det  sardinske  Senat. 
I  sit  Svar  paa  det  andet  Kammers  Adresse,  der  i  Oporto  ble\ 
oplæst  af  den  bekjendte  Deputerede  Urbano  Ratazzi,  udtalte 
Carl  Albert:    »Mig  opløfter  den  Tanke  og  det  Haab,  at  naar 
Følelsen  for  Nationalitet  og  Uafhængighed  er  bleven  mere  ud- 
bredt, vil  en  Dag  det  kunne  opnaaes,  som  jeg  forsøgte  paa. 
Det  er  det  Ønske,  som  jeg  i  min  Eensomhed  stadig  nærer  for 
mit  ulykkelige  Fædreland  a>).     Blandt  de  bevægede  Ord,  hvor- 
med  han    besvarede    Senatets   af  CoUegno    oplæste  Adresse, 
vare  ogsaa  disse:    »Nationen  har  kunnet  havt  bedre  Fyrster 
end  mig,  den  har  ikke  havt  nogen,  der  har  elsket  deninder- 


^)  Mi  soUeva  del  pari  11  penslero  e  la  speranxa  ehe  venendo  maggtor- 
mente  diffaso  U  senUmento  dl  naaionalitå  e  dlndlpendenia ,  si  coo- 
seguirå  un  giorno  cid  che  io  ho  tenlato.  Questo  é  il  voto  ehe  nel  mlo 
rUiro  faecio  costantemenie  per  rinfelice  mia  patria.  Clbrario,  NoUiie 
sulia  Tito  di  Carlo  Alberto,    p.  16. 


Kong  Carl  Alb«rt  af  Sardinien.  251 

ligere^).  At  gjøre  den  fri,  uafhængig  og  stor  var  Maalet  for 
alle  mine  Anstrengelser,  derfor  har  jeg  med  freidigt  og  glad 
Sind  bragt  alle  Offre.  Det  guddommelige  Forsyn  har  ikke 
tilladt,  at  Italiens  Gjenfødelse  fuldbyrdedes  denne  Gang.  Jeg 
stoler  paa,  at  den  kun  er  opsat,  og  at  en  forbigaaende  Mod- 
gang kun  skal  tjene  til  at  advare  de  italienske  Folk' om  en 
anden  Gang  at  være  mere  enige  for  at  være  uovervindelige«. 
De  sardinske  Deputerede  lagde  under  deres  Ophold  i  Oporto 
Mærke  til,  at  Carl  Alberts  i  Ungdommen  sorte  Haar  nu  i  kort 
Tid  var  bleven  sneehvidt,  og  saae  Sygdom  og  Sorg  skrevne  i 
hans  blege  Ansigt.  Da  han  med  Hensyn  til,  hvor  meget  han 
havde  lidt,  en  Dag  kom  til  at  yttre:  »Ingen  vil  nogensinde 
faae  at  vide  Alt,  hvad  jeg  har  gjort  for  Italien«*),  og  daLuigi 
Cibrario,  en  af  Senatets  Deputerede,  derefter  talte  til  ham  om, 
hvorledes  han  nu  bedemtes  langt  retfærdigere,  oplivedes  hans 
Ansigt.  Men  det  var  dog  kun  kort  Tid  efter,  at  de  Depute- 
rede vare  vendte  tilbage  til  Turin,  at  der  her  indløb  Efter- 
retning om,  at  den  fratraadte  Konge  under  et  Slagtilfælde  den 
29de  Juli  1849  var  bukket  under  for  den  Sygdom,  som  han^ 
Kummer  havde  næret.  Den  store  Bevægelse,  som  Efterret- 
ningen om  hans  Død  fremkaldte  overalt  i  Sardinien,  fandt  i 
de  Deputeredes  Kammer,  hvortil  dengang  ogsaa  flere  af  de 
fra  de  andre  Dele  af  Italien  Landflygtige  vare  blevne  valgte, 
sit  Udtryk  i  et  af  Lorenzo  Valerio  og  Amadeo  Ravina  ind- 
bragt og  eenstemmig  vedtaget  Forslag  om  at  anlægge  Sorg  i 
Qorten  Dage;    Senatet,  hvor  Senatorerne  ligeledes  besluttede 


*)  La  nazione  pu6  aver  avuto  princlpi  mlgllori  dl  mi,  ma  nluno  eb« 
Tabbla  amato  tanto.  Cibrario,  Notizie  snlla  vita  di  Carlo  Alberto, 
p.  180. 

')  Miano  saprå  mai  tutto  queUo  che  bo  fatto  per  ritalia.  Cibrario, 
NoUzie  suUa  vita  di  Carlo  Alberto,    p.  178. 


252  Kong  Carl  Albert  af  Sardinlen. 

at  være  sorgklædte  i  samme  Tid,  vedtog  tillige  efter  Oldtidens 
Maade  et  historisk  Tilnavn  for  den  afdøde  Fyrste,  idet  det  efter 
et  Forslag  af  Præsidenten,    Baron  Giuseppe  Manno  eenstem- 
migen  dekreterede,  at  Carl  Albert  skulde  nævnes  som  »denHøi- 
sindede«  (il  Magnanmo)y  og  bestemte  samtidig,    at  der  uden 
for  Parlamentet   —    der  siden  den  af  Carl  Albert  givne  For- 
fatning holdt  sine  Møder  i  Palazzo  Carignano  —  skulde  reises 
en  Statue  for  Parlamentets  Stifter,  og  at  paa  dens  Fodstykke 
af  Marmor    de    Ord    med   Guldbogstaver    skulde    indhugges, 
hvormed    Carl    Albert    i    Oporto  havde  besvaret  Adressen  fra 
Senatet^).    Man  tør  maaskee  mindes  om,  hvorledes  ogsaa  i  den 
nyere  Tid  Mythen    snart  kan  indtræde,    naar  man  nu  ogsaa 
kan  finde  den  hedengangne  Konges  Nølen  med  at  give  den 
frie  Forfatning  fremstillet    som    en   Følge   af  et  Løfte,  han 
skulde    have   givet   Kong    Carl   Felix    paa    dennes    Dødsleie, 
eller   naar   man    har  .villet   opfatte    det   asketiske  Liv,   Carl 
Albert  en  Tid   lang  førte  paa  Slottet  Racconigi,  som  en  Bod 
for  den  Strenghed,  hvormed  »det  unge  Italiens«  Sammensvorne 
vare  blevne  straffede  under  hans  Regjerings  første  Aar.    Men 
betydningsfuldt  bliver  det,  at  det  er  fra  begge  de  to  modsatte 
Sider,  der  havde  sagt  om  Carl  Albert,  at  »han  vilde  og  vilde 
ikke«,  eller  at  »han  havde  to  Yillier«,  at  nu  hans  Værk  paaeen 
Gang  bliver  anerkjendt.    En  Italiener,  der  som  ungt  Menneske 
havde  sluttet  sig  til  Mazzini  og,  oprørt  over  den  Strenghed, 
hvormed    »det  unge  Italiens«  Medskyldige   straffedes  i  Sardi- 
nien,   i   Aaret   1833,  med  Anbefalingsbreve  fra  Mazzini,  fra 
Landflygtighed  havde  vovet  sig  hjem  til  Turin  for  at  myrde 
Carl  Albert,    giver   ham    nu   dette   Skudsmaal:    »Han  var  en 
efter  Ære  stræbende  og  ubestemt,  men,  som  det  sluttelig  har 


1)  Salice,  Vita  di  Re  Carlo  Alberto  W  MagDanimo.    p.  354-355 


Kong  Carl  Albert  af  Sardinien.  253 

viist  sig,  veltænkende  og  ædelmodig  Fyrste«  ^).  Og  Carl  Alberts 
strengt  konservative  Minister,  Grev  Solaro  della  Margherita, 
der  kun  havde  fundet  Eet  at  udsætte  paa  sin  afdøde  Herre, 
at  han  dog  tilsidst  lod  Mazzinisterne  faae  Indgang,  vidner  fra 
sin  Side:  »Gud  havde  givet  os  en  from,  viis,  ædelmodig 
Fyrste,  af  en  ophaiet  Tænkemaade,  af  et  sjeldent  Mod,  men 
vi  have  selv  forskyldt,  at  den  eneste  Feii,  han  havde,  næret 
ved  utrolige  Smigrerier,  tilintetgjorde  de  skjønneste  Forhaab- 
ninger« ').  Ubetinget  Anerkjendelse  fandt  Carl  Albert  hos 
Giovanni  Prati,  den  sydtyrolske  Digter,  der  havde  nydt  per- 
sonlig Godhed  af  den  hedengangne  Konge,  og  som  nu  skildrede 
ham,  som  han  havde  viist  sig  for  ham: 

•Sacro  guerrier  d'Italia, 
Primo  d'ltalia  amico, 
Bella  e  dolente  immagine 
Del  prode  tempo  anlico, 
Scudo  di  sette  popoli, 
Figlio  dl  Criato  e  Re«. 

Da  Carl  Albert  var  død  i  Oporto,  havde  ogsaa  hans  Bi- 
sættelse fundet  Sted  her,  i  et  Kapel  i Kathedralkirken,  under 
stor  Deeltagelse  fra  Portugisernes  Side.  Men  i  Sardinien  var 
der  kun  een  Mening  om,  at  Kongen  burde  finde  sit  Hvilested 
i  Fædrelandet,    i   den   prægtige    Kirke   paa   la   Superga^).     I 


')  MariotU,  Itoly  in  1848.    London.    1851.    I    22. 

')  De  la  Marguerite,  Memorandum  hiatorico-politique.    p.  579. 

')  Saaledes  hedder  Toppen  af  den  smulLke  Bjerghøide  (la  coUina  Tori- 
nese),  der  ligger  lige  uden  for  Turin  i  Øst.  Paa  la  Superga  stode 
Hertug  Victor  Amadeus  11  af  Savoyen  og  hanø  Slægtning,  Prinds  Eugen 
af  Savoyen-Carignan  for  at  iagttage  den  franske  Hærs  StUUng,  da 
denne  i  Aaret  1706  beleirede  Turin  Victor  Amadeus  lovede  da  at 
ville  opføre  en  Kirke  paa  Stedet,  hvis  det  lykkedes  de  forenede  Øst- 
rigere og  Piemontesere  at  gjennembryde  den  franske  Linie.    Da  dette 


254  l^ODg  C:arl  Albert  af  Sardinien. 

denne  Anledning  afgik  til  Oporto  de  to  sardinske  Krigsdamp- 
skibe  Monzambano  og  Goito,  af  hvilke  det  første  ved  sit 
Navn  mindede  om  Stedet,  hvor  Carl  Albert  Aaret  forud  var 
med  sin  Hær  gaaet  over  Ticino,  og  det  andet  om  en  Seir, 
efter  hvilken  han  om  Aftenen  af  Soldaterne  var  bleven  hilset 
som  Italiens  Konge;  med  Skibene  fulgte  Prinds  Eugen  af 
Savoyen-Carignan,  Carl  Alberts  Fætter,  der  havde  været  Regent 
i  Sardinien,  medens  Kongen  med  sine  Sønner  under  Krigen 
var  ved  Hæren.  Da  Skibene  var  komne  tilbage  til  Genua,  og 
Carl  Alberts  Baare  var  bleven  landsat,  saa  man  paa  hele  dens 
Vei  fra  Genua  til  Turin  sorgklædte  Befolkninger  strømme  til 
for  at  bringe  deres  sidste  Farvel,  og  endnu  er  det  Tilfældet, 
at  naar  Sardinien  besøges  af  Italienere  fra  andre  Egue  af 
Halvøen,  valfarte  de  gjerne  fra  Turin  til  »den  kongelige  Mar- 
tyrs« Grav  paa  la  Superga. 


skete  ved  Slaget  den  7de  September  1706,  og  Seiren  var  Tunden, 
blev  den  tU  den  hellige  Jomfru  viede  Kirke  bygget  paa  la  Superga. 
For  Victor  Amadeus,  der  siden  blev  Sardiniens  første  Konge,  og  for 
de  andre  Konger  af  det  savoyiske  Huus  blev  Kirken  senere  GravstedH, 
som  Abbediet  Uautecombe  ved  Chambery  i  Savoyen  havde  vsret  drl 
for  de  gamle  Hertuger  af  dette  Uuus. 


I 

i 


Nationalitetsstriden  i  Tyrol 

(1862.) 


I. 

i/e,  der  have  oplevet  det  nyere  Udbrud  af  Nationalstriden 
mellem  Tydske  og  Danske  om  Besiddelsen  af  Sønderjylland, 
ville  erindre,  hvorledes  man  i  Danmark  en  Tid  lang  betrag- 
tede denne  Strid  som  et  aldeles  enestaaende  Phænomen.  Og 
vistnok  have  ogsaa  baade  eiendonunelige  geographiske  Forhold 
og  en  eiendommellg  politisk  Fortid  givet  Striden  om  Slesvig 
et  særeget  Præg,  der  ikke  saaledes  gjenflndes  andetsteds. 
Men  paa  den  anden  Side  er  den  hele  Strid,  der  saa  længe 
har  adskilt  Tydske  og  Danske ,  nu  dog  ogsaa  kun  fremtraadt 
som  en  enkelt  Følge  af  en  almindelig  Retning  i  hele  Europas 
nyere  Historie,  og  det  var  derfor  ikke  uden  Føie,  at  en  større 
historisk  Erfaring  i  de  sidste  Decennier  efterhaanden  har  søgt, 
ikke  ligefirem  at  identificere,  men  at  belyse  den  slesvigske 
Strid  med  lignende  Stridigheder  i  andre  Egne.  Thi  ligesom 
Phantasien  ikkun  erholder  sin  Uddannelse  og  Fiinhed,  idet  den 
optager  en  Mangfoldighed  af  Forestillinger,  saaledes  kan  ogsaa 
Dømmekraften  kun  ved  Hjælp  af  hyppige  Sammenligninger 
opnaae   den   Grad  af  Modenhed   og  Skarphed,  hvorpaa  det 


256  Nationalitetsøtrlden  i  Tyrol. 

kommer  an.  Denne  Betragtning  maa  da  ogsaa  her  tjene  som 
Indledning  til  den  følgende  Fremstilling,  der  vil  henlede  nor- 
diske Læseres  Opmærksomhed  paa  Hovedmomenter  i  en  af 
Nutidens  nationale  Brydninger,  der  i  det  nordlige  Europa 
hidtil  syntes  at  være  lige  saa  lidet  kjendt,  som  den  her  er 
lidet  omtalt. 

Det  er  bekjendt,  at  medens  det  hidtil  i  den  nye  Verden 
var  det  engelske  Sprog  og  den  engelske  Nationalitet,  der  af 
Nordamerikanerne  stedse  mere  udbredtes  imod  Syden  paa  det 
spanske  Sprogs  og  den  spanske  Nationalitets  Bekostning,  er 
omvendt  paa  Fastlandet  i  den  gamle  Verden  det  romanske  Ele- 
ment i  den  nyere  Tid  i  national  Henseende  rykket  fremad  og  det 
germanske  gaaet  tilbage  lige  over  for  dette.  Dette  hargjældt 
paa  den  hele  Sproggrændse  fira  Dunkirken  tilTriest.  Som  det 
har  gjældt  f  det  belgiske  Flandern,  saaledes  har  det  gjældt  i  det 
franske  Lothringen  og  Elsass ;  som  det  er  Tilfældet  i  de  sch^eiz- 
erlske  Kantoner  Bern,  Freiburg  og  Wallis,  saaledes  er  det 
Tilfældet  i  det  østrigske  Tyrol.  Om  de  stridende  Elementers 
Stilling  i  det  sidste  Land  er  det  endog  i  Tyrol  selv  ikke  altid 
let  at  tilegne  sig  nøiagtig  Kundskab,  men  man  bliver  dog  ikke 
uretfærdig  mod  Tydskheden,  naar  man  nu  paa  den  høire  Side 
af  Adige  eller  Etsch  (Oldtidens  Athesis)  nævner  den  anselige, 
for  sin  Viinavl  bekjendte  Landsby  Margreit  (italiensk.  Margré) 
og  paa  den  venstre  den  store  Landsby  Salurn  som  det  tydske 
Sprogs  sydligste  Punkter  paa  den  uafbrudte  Sproggrsndse 
eller  paa  den  Tunge,  som  det  Tydske  i  den  øvre  Etschdal 
strækker  ind  i  det  Italienske.  Lige  fra  den  nordlige 
Grændsefæstning  Kuffsteln  ved  den  baierske  Grændse  og 
indtil  tre  Mile  flra  Trient  tales  saaledes  det  tydske  Sprog  i 
Tyrol;  det  har  saa  vidt  endnu  holdt  sig  i  Kirke  og  Skole, 
men    her    seer   man   da    ogsaa,    hvor   meget    Sproget  alle- 


NaUoDalltetostriden  i  Tyrol.  257 

rede  har  maattet  opgive;  endnu  i  Slutningen  af  det  forrige 
Aarbundrede  naaede  den  tydske  Sprogtunge  ikke  lidet  sydli- 
gere, dengang  kunde  man  endnu  træffe  Tydsk  som  Kirke-  og 
Skolesprog  lige  ned  indtil  Rovera  dellaLuna  (tydsk  Eichholz). 
Og  ligesom  det  Italienske  nu  saaledes  paa  den  uafbrudte  Sprog- 
grændse  har  vidst  at  gjøre  sin  Overlegenhed  gjældende,  saa- 
ledes viser  det  Samme  sig  fremdeles  i  Tyrol  med  Hensyn  til 
Sprogenklaverne  paa  begge  Sider  af  Sproggrændsen.  Ogsaa 
i  Henseende  til  dem  viser  sig  Nationalitetens  Strømojng  i  en 
Retning,  der  er  modsat  Etschflodens  Løb.  Paa  Nordsiden 
traf  man  tidligere  kun  et  Par  gamle  romanske  Enklaver  i  Val 
de  Gardena  (tydsk  Grdden)  og  Val  di  Maro  (tydsk  Enneberg) 
der  ere  overstrøede  med  ziirlige,  broget  farvede  Huse,  og  der 
vel  i  retslig  Henseende  ere  underlagte  de  tydske  Landretter  i 
Casteirutt  og  St.  Vigil,  men  som  have  det  Italienske  til  Kirke- 
og  Skolesprog  M.  Nyligen  har  der  imidlertid  ved  Siden  af 
disse  allerede  dannet  sig  nye  italienske  Sprogenklaver  Nord 
for  Sproggrændsen,  saaledes  navnlig  i  Badena  (tydsk  Phatten) 
og  i  Burgstall,  der  neppc  ligge  to  Mile  fra  Merans  Porte'), 
og  det  er  ikke  uden  Grund,  naar  der  fra  tydsk  Side  sukkes 
over,  at  det  Italienske  overhoved  mellem  Salurn  og  hen  til 
Meran  og  Brixen  (italiensk  Bressanone)  gjør  den  ene  Erobring 


M  Ladin  er  Navnet  paa  del  romanske  Folkesprog,  der  tales  t  disse  Dale, 
men  som  her  ikke  længer  er  SkrKtsprog,  og  Befolkningen  nævnes 
selv  ligeledes  som  Ladlnere  eller  nærmere  —  til  Forskjel  Tra  de  be- 
slægtede romanske  Graabuodtnere  —  som  Østladlnere.  For  saa  vidt 
Indbyggerne  kunne  udtrykke  sig  paa  Tydsk,  omtale  de  deres  Sprog 
som  Krautwålsch,  hvorimod  de  da  omtale  det  Italienske  som  KlugwåUch, 
Om  den  ældre  Litteratur:  Rausch,  Gescbichte  der  Litteratur  des  Rhåto- 
Romanischen  Volkes.    Frankfgrt  am  Main.    1870. 

')  Bernhardt,  Sprachkarte  von  Deutscbland.  Zwelte  Auflage  unter  Mit- 
wirknng  des  Verfassers  besorgt  und  vervoUståndlgt  von  Dr.  Wilhelm 
Stricker.     Kassel.     1849.     S.  36. 

17 


258  NationallteUstriden  i  Tyrol. 

efter  den  anden  ^).  Efter  at  man  om  Beboerne  af  Bozen 
(italiensk  Bolzano)  allerede  forlængst  havde  maattet  sige,  at  ogsaa 
de  have  begyndt  at  antage  »en  italiensk  Farve«*),  har  der  i 
denne  Stad  i  de  sidste  Aar  dannet  sig  et  heelt  italiensk 
Kvarteer,  og  man  har  endog  maattet  opkaste  sig  selv  det 
Spørgsmaal,  >om  ikke,  naar  først  ogsaa  Landsbyerne  ved 
Veien  fra  Bozen  til  IMeran  ere  blevne  til  faste  Støtter  for 
italienske  Kommuner,  Propagandaen  vil  stræbe  endnu  videre*. 
Paa  samme  Tid,  som  Forholdene  i  Løbet  af  de  sidste  Decen- 
nier toge  denne  Retning  med  Hensyn  til  Enklaver  Norden 
for  den  tilbagevigende  Sproggrændse,  saa  man  omvendt  næ- 
sten alle  de  ældre  tydske  Sprogøer  Syden  for  Sproggrændsen 
hjemfalde  til  Italieniseringen,  navnlig  Val  Sugana  —  eller  den 
Dal,  fra  hvis  folkerige  Flækker  Pergine,  Levico,  Borgo  og 
Telve  de  nu  allerede  længe  som  oltalienere«  bekjendte  Ind- 
byggere med  deres  Gipsfigurer  tiltræde  deres  merkantile  Van- 
dringer til  Nordeuropa  — ,  Roncegno  (tydsk  Rundschein), 
Torcegno  (tydsk  Durchschein),  Lavarone  (tydsk  Lafraun),  frem- 
deles Dalen  Folgaria  (tydsk  Ftlllgreiti,  mellem  hvis  smukke 
Skovpartier  Herrerne   fra  Trient   og  Roveredo  ikke  forgjsves 


*)  Es  durrte  schwer  sein,  ein  Dorf  oder  elneu  Weller  ivischeo  Boieo  uni 
Salurn  zu  finden.  wo  die  Italienische  Spracite  nicht  schon  mebr  oder 
weniger  bedeuiende  Ansåtze  gemacht  hat.  Petkmann.  Land  und  Leui? 
im  Sud-Tirol.  Wien  1862.  S.  51.  Zwischen  Bozen  und  Mene 
niarht  das  Italienische  rastlos  Bioberuogen.  Wachsoiath,  Gescbicbie 
deutscher  Nationalilåt.  Braunscbweig.  1860—1862.  111.  360.  Schon 
durchziehl  das  sudliche  Idiom  selbst  den  Tbalkessei  vod  Merao, 
sieigt  an  der  Kisacli  sporadiscti  bis  gegen  Brixen  aur.  FicJ^er.  I>ie 
Voikerståmme  der  dstreichisch  -  ungarlschen  Monarchie,  ihre  Geblete. 
Grånzen  und  Jnseln.     Wien.     1869.     S.  38. 

*)  So  flnden  wir  an  den  hiesigen  gebitdeten  Elnwobnero,  die  oocb  gto' 
deutsch  sind  und  es  auch  sein  wollen,  eine  leichte  iUliåoiscbe  Tiote. 
Lewald,  Tyroi ,  vom  Glocliner  sum  Orteles  und  Yom  Gardt-  idd 
Bodensee.     Muncben.     1835.    1.  140. 


MaUoDallteUBtrideo  i  Tyrol.  259 

opsloge  deres  Sommervillaer,  og  endnu  sydligere  Trembelleno, 
Val  Arsa  og  Terragnolo.  Her  er  den  tydske  Nationalitet 
overalt  bleven  udryddet^).  Alie  disse  tydske  Sprogdale  1  Syd- 
tyrol have  under  det  østrigske  Regimente  i  vort  Aarhundrede 
bavt  den  samme  Skjæbne  som  de  bekjendte  syv  og  tretten 
Kommuner  (Sette  e  iredici  communi)  i  det  Vicentinske  og 
Veronesiske,  der  endnu  dengang,  da  Kong  Frederik  IV 
besøgte  dem,  gjaldt  for  Efterkommere  af  Cimbrerne,  og  for 
bvis  »cimbriske«  Folkelighed  man  saa  længe,  som  de  stode 
under  den  venetianske  Fristat,  dog  havde  saa  megen  Respekt, 
at  man  længe  til  Omsorg  for  dem  indkaldte  Geistlige  fra 
fjerne  Egne  i  Tydskland,  fra  Bispedømmerne  Breslau,  Trier 
eller  Meissen.  Medens  det  imidlertid  som  en  Følge  af  de 
forandrede  Forhold  og  Nutidens  Stemninger  ikke  kunde  for- 
undre, at  Italienerne  i  Vicenza  og  Verona  ikke  længer  følte 
sig  kaldede  til  at  pleie  hine  tydske  Kommuner  i  deres  Nær- 
hed og  ikke  lagde  Skjul  paa  deres  Bestræbelse  efter  her  at  for- 
drive det  tydske  Sprog  fra  Skoler  og  Kirker,  var  det  naturligt, 
at  del  blev  Tydskerne  piinligere  at  see  Fortsætteisen  af  Italieni- 
seringen  paa  en  Grund,  der  ligger  inden  for  det  tydske  For- 
bunds Omraade.  »At  ogsaa«,  saaledes  har  man  fra  tydsk  Side 
klaget,  »de  tydske,  paa  tyrolsk  Grund  hjemmehørende  Bjerg- 
beboere ere  fordømte  til  at  lade  sig  italienisere,  at  den  samme 
Norne  raader  over  dem  som  over  de  andre  tydske  Mundarter, 
der  have  vovet  at  stige  ned  til  Velskland,  dette  er  vistnok  noget 


')  Ladwig  Steub  skrev  efter  øU  Besøg  i  disse  Egne:  »Wer^s  hoch  nimmt 
mit  seliier  Mnttersprache,  der  mag  in  den  Runst  hlnaof  elnen  weh- 
muUgeo  Bllck  versenden,  als  uber  ein  Feld  hin,  wo  die  dentschen 
Lame,  die  da  einst  erklangen.  erstorben  sind,  obgleich  an  deutsches 
V^esen  noch  die  eigenth&mliche  Art  des  Volkes  erinnert«  Steub, 
Zar  rbåUschen  Ethnologie.    Stuttgart.    1&54.    S.  57. 

17* 


260  NaUonalitotostrideo  i  Tyrol. 

paafaldende  og  for  »Tudescomanerne«  smerteligt.  Maa  man 
ikke  undre  sig  over,  at  paa  en  Tid,  der  har  gjort  Ordet 
Nationalitet  til  sit  Løsen,  flere  Tusinder  af  Tydskere  udeo 
Sang  og  Klang,  upaaagtede  og  forglemte,  blive  til  Italienere  i 
et  Land,  der  dog  hører  til  Tydskland,  der  for  største  Deel 
beboes  af  Tydskere.  Snart  vil  den  Pilegrim,  der  her  spørger 
om  Tydskerne,  see  sig  henviist  til  Kirkegaardene,  hvor  velske 
Ligstene  dække  de  sidste  tydske  Døde«  ^),  Disse  Ord  ere  ikke 
for  stærke;  det  italienske  Kirke-  og  Skolesprog  er  nu  alene 
herskende  overalt  Syden  for  den  egentlige  Sproggrændse,  og  de 
ubetydelige  tydske  Pletter,  som  her  endnu  have  overlevet  de 
ovennævnte  Enklavers  Italienisering,  forsvinde  Dag  for  Dag. 
De  findes  egentlig,  naar  man  hist  og  her  undtager  enkelte 
Oldinge  og  Matroner  eller  enkelte  afsides  liggende  Huse  paa 
Fjeldenes  Toppe,  nu  kun  i  den  snevre  Fersinadal,  hvor  mao 
i  Frassillongo,  Fiorozzo  og  Palu  træffer  de  saakaldte  Mocheni, 
et  Spotnavn,  som  Italienerne  have  tillagt  disse  tydske  Bønder 
paa  Grund  af  deres  Brug  af  Ordet  machen^  som  de  idebg 
have  i  Munden  og  bruge  som  Hjælpeverbum  paa  samme 
Maade  som  andre  tydske  Dialekter  Verbet  thun.  At  det  tydske 
Sprog  endnu  i  det  daglige  Liv  her  har  kunnet  friste  et  kum- 
merligt Liv,  hidrører  især  fra  den  Omstændighed,  at  flere  af 
disse  Mocheni  som  »Hausierer«  med  Billeder  og  andre  Sroaa- 
varer  tidligere  have  været  vante  til  om  Sommeren  at  reise  til 
Tydskland,  hvorfra  de  da  kom  hjem  med  enkelte  tillærte  Ord; 
nu  bindes  de  Fleste  til  Hjemmet  ved  Kvægdrift  og  Ager- 
dyrkning. Deres  Dialekt,  som  det  endog  falder  de  tydske 
Tyrolere  vanskeligt  at  forstaae,  er  blandet  med  italienske  Ord, 
som  naar  man  hører  »I  gaf  a  vacca*  for  »Ich  kaufeeineKuh«, 


M  Steub,  Zar  rhåUscheo  Ethnologle.    S.  63. 


Nationalitetsstriden  i  Tyroi.  261 

eller  ■!  gea  a  casa*  for  »Ich  gehe  nach  Hause«,  og  om  alle 
disse  »sidste  Germaner«  gjælder  overhoved  nu  mere  end  nogen- 
sinde den  tydske  Sprogforsker  Dr.  Schmellers  Ord  fra  Aaret 
1838:  •!  Skolen  bliver  der  blot  lært  efter  og  af  italienske 
Bøger,  og  Læsen  og  Skriven  kan  den  simple  Mand  her  overhoved 
kun  tænke  sig  som  italiensk.  Hvad  der  alligevel  forekommer 
skrevet  og  trykt  i  Modersproget  bliver  mere  betragtet  som  en 
Kuriositet«^).  Fra  en  anden  tydsk  Forfatter,  der  nogle  Aar 
senere,  i  Aaret  1844,  ligeledes  gjorde  Sproggrændsen  til  Gjen- 
stand  for  sine  Undersøgelser,  skal  kun  endnu  den  Bemærk- 
ning tilføies,  at  hos  de  Fornemmere  ansees  Brugen  af  det 
Tydske  allerede  som  Tegn  paa  Simpelhed'). 

Hvor  forskjellig  er  dog  ikke  hele  denne  Strømning  i  Tyrol 
fra  den  Strømning,  der  tidligere  saa  længe  havde  vidst  at  gjøre 
sig  gjældende;  hvor  heelt  anderledes  viser  sig  ikke  Forholdet 
mellem  de  tvende  Nationaliteter,  naar  Øiet  vendes  tilbage! 
Vi  ville  dog,  for  at  belyse  dette,  ikke  her  fortabe  os  vidtløf- 
tigen  i  hiin  »Folkevandringens«  Qerne  Tidsalder,  hvor  det 
ethnographiske  Forhold  overhoved  blev  grundlagt  paa  den  ro- 
manske og  den  tydske  Folkestammes  Grændse,  ikke  nøiere 
eflergranske ,  af  hvilke  tydske  Bestanddele  Tyrols  Befolkning 
oprindelig  er  bleven  sammensat.  Vi  ville  saaledes  ikke  nær- 
mere undersøge,  om  den  samme  Mening,  hvorefter  der  alle- 
rede tidligere  andetsteds,  til  Forklaring  af  Tellsagnets  Opkomst, 


M  Schmeiler,  Ueber  die  sogenannteD  Cimbren  der  VII  und  XIII  Commuoen 
auf  deo  venedischen  Alpen  und  ihre  Sprache,  Abhandlungen  der  phUoa. 
phiL  Klasse  der  K6n.  Baier.  Akad.  der  Wtssenschaften.  Muncben. 
1838.     Il,  664. 

*)  SchoD  glit  die  Anwendung  des  Deutschen  bei  den  Vornehmeren  Tur 
unedel,  sleht  sich  auf  den  båusllcheo  Gebrauch  beschr&nkt.  Ist  von 
Haneben  so  gar  in  diesem  scbon  terpdnt.  Die  deutsche  Sprachgrenze 
nach  ihrem  gegenwårtigen  Bestand,  Ihren  Ursachen  und  Anforder- 
ungen,  i  Deutsche  Vierteljahrschrift.     1844.    11,  298. 


262  NatlonalltetsBtriden  i  Tyrol. 

er  blevet  henviist  til  Muligheden  af  østgotiske  Slægters  Til- 
flugt til  Schweiz*s  Urkautoner^),  virkeligen  med  Rette  ogsaa  i 
Tyrol  nyligen  er  bleven  optagen  som  en  Forklaring  af  en  Deel 
af  Tyrolernes  Oprindelse,  for  saa  vidt  man  i  Beboerne  omkring 
Meran  har  tænkt  sig  Efterkommere  af  gotiske  Slægter,  som  Kong 
Theodorik  fra  Verona  skulde  have  sendt  saa  langt  op  for  at  for- 
svare de  rhætiske  Passer  og  med  dem  hans  Kige  mod  nye  barba- 
riske Fremstormninger.  Og  lige  saa  lidet  ville  vi  her  eflergraoske, 
om  den  tydske  Indvandring  fra  Norden  i  sin  Tid  tilsidst 
endnu  sydligere,  Syden  for  Trient,  ogsaa  har  forefundet  og  til 
sig  knyttet  enkelte  endnu  ikke  romaniserede  Rester  af  Longo- 
barderne, der,  medens  deres  Rige  bestod,  i  Aaret  569  havde 
ladet  en  af  deres  Hertuger  tage  Sæde  i  Trient*).  I  det  Hele 
og  Store  i  alt  Fald  stamme  Tydskerne  i  det  sydlige  Tyrol 
utvivlsomt  nordfra.  Ved  Siden  af  den  forholdsviis  lidet  bety- 
delige Befolkning  af  Alemanner,  som  efter  deres  Nederlag  mod 
Ghlodevig  i  Rhinlandene  af  Theodorik  forundtes  Adgang  til  det 
vestlige  Tyrol,  og  som  her  endnu  findes  hiinsides  Arlberg,  udgik 


^)  Historlake  Studler     1.  102—108. 

')  Bet  er  især  Steub,  der  I  Egnen  af  Metan  har  meent  at  opdage  Goier. 
og  som  i  de  translrlentinske  Tydskere  har  villet  opdage  Longobarder. 
Men  til  StøUe  for  det  Første  -  det  Sidste  er  et  reent  Postulat  - 
anfører  egentlig  kun  Stednavnet  GoxMensan  ved  Sterzing,  som  han  tU 
forklare  som  »der  Guthensitz«  (Zur  rhåtlscheo  Ethuologie  S  103.);  det 
er  kun  Phantasl.  naar  han  en  Sendagmorgen  I  Meran  vil  see  "dleie 
altgothische  (iestalten  aus  der  nengothischer  Pfanrkirche  koromeD* 
(Steub,  Herhsttage  in  TIrol.  Manchen.  Ib67.  S.  160.)-  Men  Goiiefl- 
sass  kan  ligefrem  forklares  som  •Sitz  des  Gozzo«,  idet  Gozsin  rr 
Genitiv  singularis  af  det  gammelhøitydske  Mandsoavn  Gozzo  (Jnag, 
Romer  und  Romanen  in  den  Donauiåndein  Historisch-etbnograpbi* 
sche  Studien.  Innsbruck.  1877  S:  211.1.  Og  selv  om  der  virkelig, 
som  Jacob  (irimm  vil  (Geschichte  der  deulschen  Sprache.  Leipzig.  1^4^- 
II,  1031.),  skulde  findes  enkelte  Gotismer  i  den  tyrolske  Mundart, 
behøve  saadanne  Spor  eller  Ligheder  doe  ikke  at  tilbageføres  til 
nogen  Afstamning  fra  italienske  Goter. 


NationaliteUstrldeD  1  TyroL  263 

den  tydske  Befolkning  i  Tyrol  hovedsagelig  fra  den  tydske 
Folkestammes  baierske  (markomanniske)  Green,  efter  at  denne 
elier  Baiovarerne  (Baiovarii)  i  Begyndelsen  af  det  sjette  Aar- 
hundrede  vare  gaaede  over  Donau  og  havde  begyndt  vidt  og 
bredt  at  indtage  og  besætte  den  sydlige  Donauslette.  Til  at 
forklare  den  stærke  Modsætning,  der  senere  saa  ofte  viser  sig 
og  endnu  sees  mellem  Bairerne  i  Inndalen  og  Bairerne  i  det 
baierske  Oberland,  og  der  har  bidraget  saa  meget  til  at  holde 
de  baierske  Hertuger  borte  fra  Inndalen,  behøves  ikke  For- 
udsætningen af  andre  tidligere  germanske  Elementer,  gotiske 
eller  longobardiske,  i  Sydtyrol,  den  kan  tilstrækkelig  forklares 
ikke  blot  af  Naturens  Indvirkning,  for  saa  vidt  Folkeeiendomme- 
Hgheden  maatte  modificeres  anderledes  mellem  Tyroler-Alperne 
end  i  de  lavere  liggende  baierske  Egne,  men  især  derved,  at 
liairerne  i  Tyrol  langt  mere  end  andetsteds  endnu  forefandt 
en  stor  Deel  af  den  romanske  Befolkning,  der  var  bleven  til- 
bage, og  Optagelsen  af  ikke -germansk  Blod  her  blev  langt 
intensivere  end  i  nordligere  Egne.  Til  hvilken  Tid  Bairerne 
ogsaa  begyndte  at  udbrede  sig  i  de  sydligere  Bjergegne,  lader 
sig  iøvrigt  ikke  med  Sikkerhed  angive,  men  sandsynligt  er  det, 
at  de  først  i  Slutningen  af  det  sjette  Aarhundrede  ere  naaede 
frem  til  Pusterdalen  i  Tyrol,  og  de  ere  neppe  komne  lil 
Meran  og  Bozen  førend  henved  Aaret  680,  hvor  der  første 
Gang  omtales  en  baiersk  Grændsegreve  i  Bozen  ^). 

Den  naturlige  Grændse  havde  ikke  standset  Indvandrin- 
gen. Ligesom  det  i  Almindelighed  gjælder,  at  Gentralalpernes 
høie  Fjeldrygge   danne   den  naturlige  Grændse  mellem  Italien 


^)  Hlc  (Alahis).  dum  dux  esset  In  Trideutina  civitate,  cum  comite  Baioa- 
riorum,  quem  iUi  Gravionem  dicunt,  qui  Bauxanum  et  reliqtia  castella 
regebat,  conflixit.  Paul.  DIacon.  De  gestis  Longobard.  1.  v..  c.  3GG.  hos 
Nnratori,  Rerum  UallcaramScriptorum.  Mediolani.  1723—51.  fol.  1, 1,486. 


264  NationaHteUstrlden  i  Tyrol. 

Og  Tydskland,  saaledes  betegnes  den  geographiske  Skilsmisse 
ogsaa  af  de  rhåtiske  Alper,  hvorover  Tyrol  kun  tilbyder  fire 
gode  Veie,  overBemina,  Forno,  Reschen  og  Brenner.  Heller 
ikke  Brennerkjæden  var  i  national  Henseende  bleven  strengt 
fastholdt  som  Grændse,  dengang  Germanerne  satte  sig  fast  i 
den  rhåtiske  Klippeborg;  ikke  blot  Inndalen  blev  dengang 
germaniseret,  men  den  nye  baierske  Befolkning  vidste  ogsaa 
paa  den  anden  eller  sydlige  Side  af  Brenner  som  en  Kile  at 
trænge  sig  et  Stykke  fremad  i  Etschdalen,  ned  ifiod  den  longe- 
bardiske  Slette;  den  har  ved  Etschdalens  snevre,  af  høie  Bjerge 
omgivne  Løb  sprængt  den  romanske  Folkestamme  til  begge 
Sider  og  gjennem  Dalen  holdt  sig  Yelen  aaben  til  en  Indgang 
i  Italien,  der  i  den  tydske  Keisertids  Glandsperiode  saa  ofte 
blev  benyttet.  Da  Oldtidens  Rhætien,  hvor  Romerne  allerede 
havde  et  Kastel  Teriolis,  senere  var  blevet  til  »die  Grafschaft 
Tirol«,  viser  dette  tydske  Grevskab  sig  for  os  igjennem  biin 
Kile  naaende  ned  til  Mezzo  Tedesco  og  Mezzo  Lombardo,  der 
ligge  hver  paa  sin  Side  af  Noceelvens  Udløb  i  Etsch  og  nu 
begge  ere  italienske,  men  hvis  Navne  synes  at  være  forblevne 
tilbage  som  Vidner  om  en  ældre  Landgrændse,  hvad  enten 
man  nu  iøvrigt  med  Steub,  udledende  mezzo  di(  medium^  i  dem 
vil  see  en  Dobbelkommune,  halv  tydsk  og  halv  italiensk,  eller 
man  med  Hormayr  maatte  foretrække  at  forklare  Navnene  som 
Meta  Teutonica  og  Meta  Longobardica^).  Skjønt  Tyrolerne 
selv  gjøre  en  Forskjel  mellem  Inndalen  Norden  for  Brenner 
og  denne  øvre  Deel  af  Etschdalen,  idet  de  specielt  nsvne 
denne  som  »das  Landl«,  er  man  da  ogsaa  allerede  fra  Middel- 
alderen vant  til  al  betragte  Folket  som  eet;  enhver  tydsk  Tyroler 


*)  steub,  Zur  rhåihtschen  fclthnologie.  S.  103  Hormayr.  Beitråge  lur 
Geschlchte  HroU  im  Mitlelalter.  Wien.  1804.  I.  '26.  Melt  ved  Mosel 
(Urbs  Metensls)  findes  stundom  ogsaa  nævnl  Metæ. 


Natlonalitetsstriden   1  Tyrol.  265 

kjender  Sangen:  »Bei  uns  im  Tirol  und  im  Landl«.  Selv  de 
gamle  Stæder,  der  fandtes  i  det  af  Tydskerne  occuperede 
Strøg  Syden  for  Brenner,  kunde  ikke  heller  altid  undgaae 
Germaniseringen ,  om  endog  denne  med  Hensyn  til  dem  kun 
synes  at  have  været  yderst  langsom,  for  saa  vidt  man  da  ellers 
i  denne  Henseende  tør  slutte  fra  et  noget  enestaaende  frem- 
med Vidnesbyrd  af  Franciskanermunken  Felix  Faber,  der  i 
Åaret  1483  paa  sin  Pilegrimsreise  til  Pælestina  ogsaa  kom 
igjennem  Bozen,  hvorefter  Staden  med  sin  fordum  saa  be- 
søgte Messe  ikke  havde  ophørt  at  være  italiensk  dengang, 
da  Venedig,  forinden  Opdagelsen  af  Søveien  omkring  Afrika, 
endnu  ad  Tyrols  Uandelsvei  strakte  sin  Paavirkning  lige  op 
til  Augsburg  og  Nurnberg^).  Medens  altsaa  den  Germaniso- 
ring,  hvortil  Bozen  endelig  hjemfaldt,'  ikke  synes  at  have 
fundet  Sted  førend  under  den  stærkt  tydsksindede  Keiser  Ma&i- 
milian  l's  Regjering  —  hans  Tydskhed  taler  i  Innsbruck 
endnu    ud   af   det    prægtige    maximilianske    Monument  i  den 

samme  Kirke,  der  senere  under  den  katholske  Verdens  Jubel  I 

i 

saa  Overgangen    til  Papismen    af  Gustav  Adolphs  Datter    — ,  i 

havde   derimod  allerede    Aarhundreder  i  Forveien    Skarer   af  j 

tydske  Udvandrere  som  Skovhuggere  eller  Bjergværksarbeidere  j 

overskredet  selve  den  tyrolske  Sproggrændse  for  i  vildere 
Egne,  omgivne  af  den  italienske  Befolknings  Masser,  at  danne 
hine  det  tydske  Sprogs  sydligste  Enklaver,  der  efter  at  have 
holdt  sig  gjennem  Aarhundreder  nu  efterhaanden  enten  alle-* 

';  Qaum  autem  venlssemus,  depreheDslmas  oppldum  esse  Bassunam  et 
intelllxlmus  nos  a  iria  decllnasse,  In  Ipso  autem  per  noctem  mansimus, 
et  de  vlno  rabeo,  quod  ibi  præclpuiim  crescU,  ad  nutum  biblmus. 
Tædlo  tamen  multo  ntfecti  fuimus,  qula  nemo  erat  in  hospitio,  qui 
tkeutonicum  nobiseum  seiret  loqui,  et  dos  italicom  ignoravimus,  et  per 
slgna  omnia  post  u  la  vi  mus.  Fratris  Fellcis  Pabri  Evagatorlum  In 
Terræ  Sanctæ»  Aritbiæ  et  bgypti  Peregrinationem.  Edidil  C.  D  Hassier. 
Stuttgardiæ      1843  -1849     I,  30-31.- 


266  NatlonalltetsstrideD  i  Tyrol. 

rede  ere  blevne  fortærede,  eller  i  vore  Dage  ustandseligen 
fortæres  af  det  Italienske.  Schmellers  Formodning,  hvorefter 
ogsaa  disse  tydske  Elementer  fordum  langs  med  Alperyggene 
skulde  have  staaet  i  uafbrudt  Forbindelse  med  det  tydske 
Moderland  og  først  ved  det  fremmede  Sprogs  Fremtrængen 
paa  alle  Sider  f^a  et  sammenhængende  tydsk  Sproglaod  være 
blevne  forandrede  ligesom  til  tydske  Øer  i  et  italiensk  Archi- 
pelag,  er  vistnok  neppe  holdbar,  hvorimod  disse  tydske  Kolo- 
nier, naar  man  ikke  tager  Hensyn  til  de  mange  Tusinder, 
hvoraf  Befolkningen  her  bestod,  men  ikkun  til  deres  Oprin- 
delse, maaskee  snarest  vilde  være  at  sammenstille  med  de  tydske 
Uedekolonier  i  Nørre-Jylland. 


II. 


Medens  det  tydske  Tungemaals  ældre  Fremgang  paa  den 
tyrolske  Sproggrændse  forhen  blev  en  ligefrem  Følge  af  de 
germanske  Usurpationer,  der  indtraadte  ved  Romerrigets  Op- 
løsning, falder  det  derimod  vanskeligere  at  paapege  alle  de 
enkelte  Momenter,  der  i  vore  Dage  have  bevirket  den  itali- 
enske Nationalitets  Fremtrængen  paa  Sproggrændsen  og  Op- 
slugelsen  af  Tydskhedens  bag  ved  denne  liggende  Enklaver. 
1  den  førstnævnte  Henseende  bør  man  dog  vistnok  særdeles 
nævne  den  italienske  Nøisomhed.  I  de  italienske  Kredse  af 
Tyrol  findes  der  en  stor  Jordudstykning  og  en  tilsvarende 
Overbefolkning,  der  hvert  Aar  lade  mange  tusinde  Mennesker 
gribe  til  Yandringsstaven ;  for  en  stor  Deel  vende  de  sig  da 
ogsaa  mod  det  nordligere  Tyrol,  hvor  de  i  Modsætning  til  deo 
»Graadighed«,  som  man  kan  høre  den  tydske  Tyroler  selv 
tillægge  sine  Landsmænd,  udmærke  sig  ved  en  sjelden  Nøi- 
somhed,   der  har  nok  af  en  Smule  »Polenta«  eller  Maisgrød 


NationallteUstridoD  1  Tyrol.  267 

med  lidt  Ost,  og  saaledes  skeer  det,  at  endog  den  tydsksin- 
dede  Jordeier  paa  Sproggrændsen  finder  sig  i  at  foretrække 
den  italienske,  kun  en  ringe  Arbeidsløn  fordrende  Nybygger. 
Bertil  kommer,  at  Viinavlen  i  Etschdalen  i  den  nyere  Tid  paa 
Grund  af  Handelsforholdene  har  tabt  meget  i  Udbytte,  og  at 
•der  Weinbauer« ,  ^der  tidligere  var  vant  til  et  rigeligere  Liv, 
paa  filere  Steder  ikke  veed  at  bjerge  sig;  naar  han  da  ofte 
gaaer  fra  Huus  og  Hjem,  optræder  den  kummerlig  levende, 
men  altid  livlige  Italiener  gjerne  som  Kjøber,  da  Italieneren, 
der  dyrker  Maisen  paa  sin  Jordlod  og  beplanter  denne  med 
Morbærtræer,  endnu  veed  at  slaae  sig  igjennem,  hvor  Tyd- 
skeren  er  gaaet  til  Grunde.  Blandt  andre  Aarsager,  der  fra 
gammel  Tid  bidrage  til,  at  man  i  Etschdalen  nedenfor  Meran 
mere  og  mere  seer  det  germanske  Element  forsvinde,  frem- 
hæves ogsaa  selve  Klimaets  Beskaffenhed.  Fra  Meran  og  ned 
mod  Trient  strømmer  Etsch  til  sine  Tider  regelmæssigen  over 
sine  Bredder  og  danner  Laguner;  saaledes  danner  der  sig 
milevidt  Sumpegne,  kun  opfyldte  med  Rør  og  Elletræer,  og 
Daar  da  om  Sommeren  Sydtyrols  hede  Sol  skinner  paa  disse, 
fremkaldes  pestagtige  Dunster,  der  langs  med  Floden  avle 
Vexelfeber  og  andre  Sygdomme  i  Mængde,  saa  at  i  den  varme 
Aarstid  alle  velhavende  Familier  tye  op  paa  Bjergene^  og  kun 
det  haandarbeidende  Folk  bliver  tilbage.  Men  af  dette  skulle 
Italienerne,  der  lægge  Sumpiandet  tørt,  og  i  hvis  Hænder  man 
nu  ogsna  alene  finder  de  talrige  Tømmerflaader  paa  Etsch, 
langt  bedre  end  Tydskerne  være  saadanne  Anfægtelser  voxne, 
idet  de  mod  Klimaet  som  Specialmidler  kun  sætte  deres  simple 
Kost  og  et^Par  Draaber  Brændeviins  Blanding  i  Vandet.  Som 
en  Forklaring  af  den  tydske  Nationalitets  Tilintctgjørelse  i 
Enklaverne  feiler  man  dernæst  neppe  ved  især  at  henvise  til 
Lærerstandens  Dannelse  og  Virksomhed.    Herved  sigtes  nemlig 


268  Nationalitetsstrlden  i  Tyrol. 

ikke  tii  Universitetet  i  Innsbruck;  thi  dette,  af  hvis  Lærere 
Ficker,  ved  sin  Polemik  mod  Sybels  preussiske  Opfattelse  af 
det  tydske  Riges  Indflydelse  paa  det  tydske  Folks  historiske 
Skjæbne,  og  Wildauer,  ved  sin  Optræden  ved  Skyttefesten  i 
Frankfurt,  vandt  sig  populære  Navne  i  en  stor  DeetafTydsk- 
land,  er  endnu  legaliter  et  aldeles  tydsk  Universitet,  om  endog 
i  det  Mindste  en  Deel  af  Professorerne  af  Hensyn  til  den  ita- 
lienske Bestanddeel  af  deres  Auditorium  i  den  senere  Tid 
troe  at  maatte  bruge  det  sidste  Kvarteer  af  Timen  til  paa 
Italiensk  at  rekapitulere,  hvad  de  have  foredraget  i  det  tydske 
Sprog.  Derimod  er  der,  idet  det  trientiske  Dioeces  ikke  blot 
omfatter  hele  det  italienske  Tyrol,  men  ogsaa  næsten  hele 
den  tydske  Landsdeel  Syd  for  Alperne,  fra  det  geistlige  Semi- 
narium i  Trient  udgaaet  en  Virksomhed  i  afgjort  italiensk 
Retning^).  Fra  Seminariet  har  det  sydlige  Tyrol  væsentigen 
faaet  sin  ikke-klosterlige  Geistlighed,  og  til  Geistligheden  staae 
baade  i  Byerne  og  især  paa  Landet,  ogsaa  i  det  italienske 
Tyrol,  de  elementære  Skoler  i  et  Afhængighedsforhold.  Sko- 
lerne ledes  af  de  lokale  Præster  og  Dekaner,  der  i  Forbin- 
delse med  Konsistorierne  øve  udelukkende  Indflydelse  paa  de 
fattig  lønnede  Læreres  Ansættelse ,  og  den  lavere  italienske 
Geistlighed    er   i   Tyrol    endnu    paa    det   samme  Standpunkt, 


')  Der  offentliche  Unterricbt  und  GoUesdieost  darfte  iheilweise  schoo  io 
italienischen  Spracbe  gehalten  werden,  aU  die  Gemeinde  sich  ooch 
ausschliesslich  der  angebornen  Mundart  Im  Uglichen  Verkehr  und  lu 
Hause  lu  bedlenen  gewohnt  var.  Auf  diese  M^else  war  das  harniiose 
Volk  geo6tbigt  aich  das  fremde  Idiom  aniuelgen,  wodurch  das  ger- 
manische  Clement  natuigemåss  allmaiig  verkQmmerte,  bis  es  In  ein 
telnen  Bezirken  volist&ndlg  verdrångt  vurde.  Perkmaiin,  Land  ond 
Leule  von  SQd-TiroI.  Wien.  1862.  S.  42.  Die  Itaiienlscbe  PfalTbeit 
l8(  von  vesentlichem  Beirieb,  ihre  Spracbe  geltend  lu  macben,  und 
das  ist  zum  Erstaunen  gelungen.  Wacbsmutb,  Geschicbte  deulscbrr 
NationaliUt.    III,  360. 


NationalUeUstriden   i  Tyrol.  269 

hvortil  den,  for  saa  vidt  den  ellers  ei  forhen  var  naaet  derhen, 
blev  kaldet  dengang,  da  man,  saa  langt  som  den  italienske 
Tunge  lød,  under  Nationalaandens  Opvækkelse  hørte  Jubel- 
raabene  for  Pio  nono,  og  dennes  Øine  selv,  førend  Februar- 
revolutionen, troede  at  see,  «at  her  var  mere  end  Menneske- 
værk a  ;  Pavens  senere  AUokution  fra  Foraaret  1848,  hvorefter 
det  var  langt  fra  ham  >at  ville  føre  Krig  mod  Tydskerne«, 
fremkaldte  i  national  Henseende  intet  tilsvarende  Omsving  hos 
den  største  Deel  af  Tyrols  italiensksindede  Geistlighed.  Der- 
som den  tydsk- østrigske  Presse  ikke  i  Indsigt  havde  været 
lige  saa  tarvelig  som  i  Omfang  mangfoldig,  kunde  man  undre 
sig  over,  at  man  fra  tydsk  Side  ikke  forlængst  har  ydet  Semi- 
nariet i  Trient  større  Opmærksomhed;  thi  det  er  allerede 
flere  Aar  siden,  at  man  fra  tydsk-tyrolsk  Side  offentlig  har 
gjort  opmærksom  paa,  at  »naar  især  i  den  nyere  Tid  det 
tydske  Sprog  stedse  forsvinder  mere,  følger  dette  deraf,  at 
der  nu  ikke  mere  som  tidligere  bliver  ansat  tydske  Lærere 
i  de  tydske  Kommuner,  tydske  Sjælesørgere  i  de  tydske 
Menigheder*,  hvad  der  gav  en  Forfatter  fra  Baiern,  Dr. 
Ludwig  Steub,  Anledning  til  bebreidende  at  minde  om,  at 
•Tydskland  dog  vistnok  kunde  opbyde  et  tilstrækkeligt  Antal 
af  Præster  og  Skolelærere  til  at  holde  paa  de  Vaklende«^). 
Det  har  dog  ikke  førend  i  Aaret  1862  været  Tilfældet,  at 
et  østrigsk  Blad  første  Gang  har  slaaet  paa  Ønskeligheden 
af  fra  tydsk  Side  at  kunne  neutralisere  det  italienske  Semi- 
nariums  Virksomhed    ved    en    modsat   Institution^).      Selve 


*)  Steub,  Zur  rh&Uschen  EthDologle     S.  63. 

')  Graxer  Zeltang.  1862.  Nr.  257.  Det  hedder  i  den  tilsigtede  Artikel: 
•Ja,  manche  Seelsorger  ond  Schollehrer,  welche  sich  dem  Trlentoer 
Ordlnariate  gerållig  erxelgen  wolleo,  warten  nicht  elnmal  eln 
formliches  Einschreiten  der  Ansieder  ab,  sondern  kommen  den 
fraglicher   Wunchen    derselben    om    so   lieber    aus   frelem    Stucken 


270  NaUonallteUstriden  I  Tyrol. 

den  Virksomhed  i  Tyrol,  som  udgik  fra  Seminariet  i  Trieot, 
er  imidlertid  allermeest  bleven  skabt  ved  Tydskernes  egen 
Skyld,  idet  den  er  fremkommen  som  en  naturlig  Nemesis  for 
overdreven  Udvidelseslyst;  den  hænger  sammen  med  en  Om- 
stændighed, der  afgiver  den  første  og  fornemste  Forklaring  af 
det  Italienskes  Overvægt  baade  paa  Sproggrændsen  og  i  det 
tydske  Sprogs  ældre  Enklaver,  nemlig  dermed,  at  den  hele 
Talemaade  om  et  italiensk  »Tyrol«  egentlig  kun  beroer  paa  en 
vilkaarlig  Fiktion. 

Ligesom  Sproget  fordum  var  strømmet  over  de  Bjerg- 
rygge, der  syntes  at  skulle  afgive  en  naturlig  Dæmning  mod 
det,  saaledes  har  heller  ikke  Historien  senere  ved  Staternes 
Dannelse  holdt  sig  til  Sproggrændsen.  Det  Indgreb,  som 
Grevskabet  Tyrol  i  Etschdalen  gjør  mod  Italien,  rækker  meget 
videre,  end  det  eller  de  paafaidende  store,  som  det  tydske 
Sprog  her  havde  tiiveiebragt.  Ligesom  de  schauenburgske 
Grever,  naar  man  kun  undtager  Knud  den  Sjettes  og  Valdemar 
Seirs  glimrende  Dage,  ikke  gik  forsvarsviis  til  Værks  wd 
Eideren,  men  herfra  søgte  at  underkaste  sig  det  danske 
Element  i  Norden,  saaledes  er  det  ogsaa  kun  en  urigtig  tydsk 
Fremstilling  at  lade  de  tyrolske  Grevers  Virksomhed  ved  Etsch 
være  en  Forsvarskamp  mod  det  italienske  Element  i  Syden  ^i; 


eotgegeo,  als  ihnen  das  Itaiienische  ehevor  schoii  gelåiiflger  Ut 
als  das  Deutsche*.  Man  kan  Imidlertid  ikke  let  undgaae  Mlstaoke 
om  DOgen  Overdrivelse  I  saadanne  østrigske  Meddelelser,  uaar 
man  endog,  midt  noder  Østrigs  Overfald  paa  Danmark,  i  eo  Skri- 
velse fra  Innsbruck  af  7  Marts  I8H4,  senere  kunde  træffe  eo  >as 
grandfalsk  Opfattelse  som  denne.  >Maa  sammelt  jets  lu  Tlrol  fur  die 
armen  Schleswlger,  vielleicht  muss  man  bald  in  Schleswig  f&r  Trleot 
sammeln,  am  dort  den  Deutschen  eine  Scbale  su  besahlen«  lAugs- 
burger  Allgemeloe  Zeitung.  1864.  Nr.  69.  II,  S.  1112). 
M  Wie  die  Schauenburger  Grafen  einst  an  der  Elder  gegen  das  Vor- 
drlngen  dea  dånischen,  so  kåmpften  die  Tiroler  Grafen  ao  der  Ctscb 


NatlonaltteUstriden  i  Tyrol.  271 

deres  Stræben  gik  derimod  meget  længe  kun  ud  paa  at  ud- 
vide det  ældre  Herredømme,  videre  og  videre.  Dette  gjælder 
ikke  mindst,  efter  at  Grevskabet  Tyrol  var  kommet  i  Habs- 
burgemes  Uænder  (1363),  disse  sidste  vidste  længe  til  deres 
Grevskab  Tyrol  at  knytte  det  ene  italienske  Appendix  efter  det 
andet,  snart  som  Vasalslotte  og  Vasalgodser,  hvis  Besiddere 
anerkjendte  det  østrigske  Buus  i  Tyrol  som  Lehnsherrer, 
snart  ved  Kjøb  og  Arv  elier  ved  Erobring  og  Occupation. 
Som  den  vigtigste  af  de  i  den  ældre  Tid  saaledes  annekterede 
italienske  Strækninger  (»de  veiske  Confinier«)  kan  her  nævnes 
Herskabet  Roveredo.  Dette  tilhørte  i  Middelalderen  den  ita- 
lienske Familie  Castelbardo,  indtil  det  forenedes  med  Repu- 
bliken  Venedig,  hvorunder  det  forblev  indtil  Aaret  1509,  da 
Roveredo  og  dets  Omraade,  under  den  af  Liguen  i  Gambray 
førte  Krig  mod  Venetianerne,  underkastede  sig  Keiser  Maxi- 
milian  1,  saaledes  at  Indbyggerne  dog  skulde  beholde  deres 
italienske  Privilegier  og  deres  Municipalregjering ,  som  åe 
havde    dem    under    det    venetianske    Herredømme,    og   ikke 


ohne  Unteriass  gegen  das  vålsche  FJement.    Sleub,  HerbsUage  in  TIrol. 
Munchen.     1867.    S.  216—217. 

')  Fyrstbiskopperne  i  Trient  havde  vel  heller  Ikke  tidligere  nogensinde 
vidst  at  hævde  en  saadan  uafhængig  Stilling  som  andre  Biskopper  al 
samme  Rang,  de  havde  i  flere  Henseender  maattet  Qnde  sig  I  at  see 
sig  vlgUge  Heihedsrettigheder  fratagne  af  Greverne  af  Tyrol  ved  de 
Forbund,  sodi  de  havde  maattet  indgaae  med  disse  (Huber,  Geschichte 
der  Vereinigung  Tirols  mit  Oesterreich.  Innsbruck.  1864.  S.  97. 
Klok,  Akademische  Vorlesungen  uber  die  Gefchichte  Tirols.  Innsbruck. 
1850.  S.  :337.  Durig,  Ueber  die  staatsrechtiicheu  Bexiehungen  des 
itallenisehen  Landestheiies  von  Tirol  zu  Deutschland  ond  TIrol.  Inns- 
bruck. 1861.  4^  S.  15-30),  men  de  vare  dog  endnu  efter  Navnet 
souTersne.  Endnu  i  det  forrige  Aarhundrede  lolker  en  saadan  KJender 
af  den  italienske  Historie  som  Muratori  i  et  Brev  Ul  Tartarotti  (hos 
Glovaoelli.  Trento  citta  d'Italla.  Trento.  1810.  p  26.)  sin  Forundring 
over.  at  Nogen  kunde  tænke  paa  at  henregne  Trient  til  Tyrol: 
•clie  non  pemava  mat,  che  anche  Trento  fosse  eompreso  nel  tiiroio; 


^^72  NatlonaliteUfltrlden  i  Tyrol. 

heller  dengang  fik  nogen  Repræsentation  paa  den  tydske  Land- 
dag. Den  sidste  og  vigtigste  af  disse  Annexioner  er  Fyrsten- 
dømmet Trient.  Trient,  det  latinske  Tridentum^  italiensk  Trento, 
der  efter  Sagnet  skal  være  anlagt  af  Etruskerne  og  som  ro* 
mersk  Koloni  allerede  nævnes  af  Plinius,  havde  været  en  an- 
selig Stad  Aarhundreder,  førend  der  blev  Tale  om  det  tydske 
Grevskab  Tyrol;  her  oprettedes  under  Kristendommens  første 
Tider  et  ældgammelt  Bispesæde,  og  siden  1027  var  Bispe- 
dømmet Trient  blevet  til  et  Fyrstendømme  med  en  særegen 
national  Regjering.  Det  var  først  som  en  Følge  af  Freds- 
slutningen i  Luneville  i  Aaret  1801,  at  Trient  tilligemed 
Bri&en  —  et  andet  geistligt  Fyrstendomme,  der  ligeledes  Syd 
for  Brenneralperne  stødte  op  til  Tyrol,  men  som  paa  Lan- 
det og  i  Byerne  havde  en  tydsk  Befolkning  —  blev  umiddel- 
bart underlagt  Østrig.  Keiser  Frants  priisgav,  som  bekjendt, 
dengang  det  hellige  romerske  Rige  for  at  opnaae  særegne  For- 
dele for  sig  og  sit  Huus ;  han  gjorde  en  Handel  med  Souve- 
ræniteter,  der  ei  tilhørte  ham,  og  de  tvende  Fyrstendømmer 
hørte  navnligen  til  de  Indrømmelser,  som  Bonaparte  og  Frank- 
rig dengang  tilstode  Østrig  til  en  Skadesløsholdelse  for  dets 
Afstaaeiser  i  andre  Retninger,  og  som  endelig  i  Aaret  1803 
anerkjendtes    ved  Regensburgrecessen. 

Det  lader  sig  ikke  paastaae ,  at  Beboerne  af  de  til 
Tyrol  knyttede  italienske  Landsdele  tidligere  have  boldt 
sig  aldeles  borte  fra  de  gamle  tyrolske  Landdage  uden 
nogensinde  frivillig  at  benytte  sig  af  den  svage,  deø 
her  tilsidst  tildeelte  Repræsentation  M*  ^len  det  viser  sig 
paa   den   anden   Side   ogsaa   klart,    at   nogen   inderlig  Tit- 


*)  UrigUgheden  af  en  saadan  Paastaiid  flodes  nærmere  paaviist  af  Bider- 
maon,  Die  Italiåiier  im  Tiroiischen  Provinsial- Verbande.  Innsbruck. 
1874.    S.  152-187. 


NatloDaliteUsirideD  i  Tyrol.  273 

« 

slutning  til  det  tydske  Land  aldrig  er  indtraadt.  Ved  Siden 
af  en  uoverskuelig  Mængde  af  lokale  Forordninger  gjaldt  som 
en  Landret  i  Nordtyrol  »die  tirolische  Landesordnung«,  men  i 
Sydtyrol  »Statutum  Tridentinum«,  og  lige  indtil  Maximilian  Ts 
Tid  gaves  der  i  Tyrol  to  forskjellige  Høvedsmænd,  der  kunne 
betragtes  som  Fyrstens  Statholdere,  nemlig  en  »Hauptmann 
im  Innthale«  og  en  »Hauptmann  an  der  Etsch«.  1  Midten 
af  det  attende  Aarhundrede  møder  man  ligesom  et  Forbud 
om,  hvad  det  følgende  Aarhundrede  skulde  bringe,  naar  ved  Uni- 
versitetet i  Bologna,  der  endnu  havde  bevaret  de  gamle  akademiske 
Korporationer^  Roveredanere  vægrede  sig  ved  at  lade  sig  ind- 
skrive mellem  »den  tydske  Nation«,  og  i  Slutningen  af  det  forrige 
Aarhundrede,  under  den  josephinske  Tid,  lagde  den  italienske 
Befolkning  ikke  Skjul  paa  sin  Misfornøielse  med  Keiser  Jo- 
seph irs  Hofdekret  af  27de  August  1784,  der  havde  anordnet, 
at  der  ved  Embedsbesættelser  herefter  kun  skulde  tages  Ben- 
syn til  Saadanne,  som  forstode  det  tydske  Sprog,  med  Hofde- 
kretet af  26de  Marts  1787,  der  bestemte,  at  efter  tre  Aars  For- 
løb skulde  Brugen  af  det  italienske  Sprog  afskaffes  ved  alle 
Retter  i  de  saakaidte  »velske  Gonfinier«,  eller  med  Hofdekretet 
af  25de  Mai  1782,  der  fastsatte,  at  alle  Læregjenstande  ved 
Universitetet  i  Innsbruck  herefter  skulde  foredrages  paa  Tydsk. 
Efler  Josephs  Død  fandt  hans  Efterfølger,  Keiser  Leopold  II, 
sig  ogsaa  foranlediget  til  for  saa  vidt  at  tage  de  førstnævnte 
Bestemmelser  tilbage,  som  Kundskab  i  det  tydske  Sprog  ved 
Dekreter  af  29de  April  og  13de  Juli  1790  vel  blev  betegnet 
som  ønskelig,  men  ikke  som  uundgaaelig  nødvendig  ved  An- 
sættelse af  Dommere  og  Advokater  i  de  velske  Gonfinier,  og 
i  Aaret  1794  bevilgede  Hofkancelliet  for  forskjellige  Lærefag  ved 
Universitetet  « Parallel-Kursus«  i  det  tydske  og  latinske  Sprog 
—  hvad  der  dog  snart  igjen  kom  af  Brug.     For  de  betænke- 

18 


274  NationalittUstrideo  i  Tyrol. 

U^  Spirer,  der  s^ultes  i  den  hele  Dualisme,  maa  den  be- 
lyandle  Tyroler,  Friherre  Joseph  von  Hormayr  allerede  have 
havt  Øie,  da  han  i  Foraarei  1805,  meden  e  den  østrigske 
Rjegjering  efter  Inkorporationen  af  Trient  og  Brixen  endnu  ikke 
var  hleven  færdig  med  Ordningen  af  Tyrol  efter  de  nye  Fo^ 
hold,  udgav  den  første  Deel  af  fsin  senere  ikke  fuldendte -Ge- 
scfaichte  der  gefClrsteten  Grafschaft  TiroU.  Thi  han  opstiller 
ber  som  Maalet,  Prøvestenen  og  Lønnen  for  en  god  fledre- 
landsk  Historie,  at  den  »med  en  fleretusindaarig  Erforiogs 
Ørneblik«  Ittrer  at  kjende  •Fædrelandets  uforgængelige  høitre 
Indretninger  og  de  borgerlige  og  politiske  Grandsætnioger, 
der  lige  saa  bestemt  ere  foreskrevne  ethvert  Folks  Bane,  som 
Attraktionens,  Tyngdens  og  Bevægelsens -Kræfter  styre  Løbet 
af  de  større  Verdenslegemer«,  og  en  af  de  Hovedgrondset- 
Qinger,  som  han  med  denne  Opfattelse  havde  villet  uddrage 
af  Fortidens .  Erfaringer,  var  en  Opmuntring  til  det  nye  Tj* 
rols  Befolkning  om  altid  at  forblive  uadskilt;  advarende  mit 
dan  ældste  Histories  Blade  Landets  Skjæbne,  »naar  blot  føde- 
rative Former  betegne  dets  oprindelige  Forshjel  med  endnu 
skarpere  Grændselinier« ;  dersom  Rhætierne,  Landets  ældste 
Indbyggere,  blot  havde  holdt  sammen  mod  Romerne,  vilde 
Drusus  sandsynlig  allerede  have  erfaret,  hvad  LoUius  og  Va* 
rus  erfarede  efter  ham;  Fortidena  Begivenheder 'maatte  navn- 
lig  tjene  ttil  Lære  for  hans  Landsmænd  af  velsk  Oprindelse, 
hvis  Aand  under  et  mildt  Himmelstrøg  er  pirreligere,  og  hvi» 
Trang  er  mangfoldigere«;  de  maatte  lære  at  indsee,  at  »de* 
res  Velfærd  kun  saa  længe  vilde  være  fast  grundet,  som  de, 
der  boe  ved  den  grønne  Inn,  den  rivende  Eisack  og  den 
stille  Drau,  udgjøre  eet  og  det  samme  Folk  med  dem  ved 
Brenta,  Gardasøen  og  Etsch«^). 

*)  Hormayr,  Geschlchte  der  gefOrsteteD  Grafschaft  Tyrol,    I,  S.  XV— XVI, 
S.  104,  107.     FortaloD  er  dateret  fra  Wien,  den  Iste  April  1805. 


NatiODfllltetsstrldea  I  Tyrol.  275 

Honnayrs  Advarsler  og  Opmuntringer  have  senere 
ikke  været  uden  Indflydelse  hos  den  tydske  Deel  af  Ty- 
rols Befolkning,  men  i  Førstningen  saa  han  dem  dog  kun 
lønnede  med  ringe  Frugt,  da  Keiser  Frants  et  halvt  Aar 
efter,  at  Hormayr  havde  underkrevet  sin  Fortale,  som  en 
Følge  af  Østrigs  forøgede  Uheld  i  dets  fornyede  Kamp  mod 
Frankrig,  ved  Freden  i  Presburg  ogsaa  maatte  finde  sig  i 
til  det  nye  Kongerige  Baiern  at  afstaae  hele  Tyrol,  og  da 
dette  derefter  kun  i  nogle  faa  Aar  forblev  samlet  under  sin 
nye  Regjering.  Østrigs  Opraab  og  Tilskyndelser  fremkaldte 
allerede  i  Aaret  1809,  da  det  endnu  engang  forsøgte  at  bry- 
des med  Frankrig,  Tyrolernes  berømte  Opstand.  Det  er  be- 
kjendt  nok,  hvorledes  man  længe  gjerne  vilde  sammenstille 
denne  Folkeopstand,  den  største  og  betydeligste  Begivenhed 
i  Tyrols  nyere  Historie,  med  de  samtidig  af  den  kræn- 
kede Nationalfølelse  fremkaldte  Bevægelser  i  Nordtydskland, 
men  ogsaa  i  Tydskland  selv  har  denne  Betragtning  givet 
Plads  for  eller  er  i  alt  Fald  bleven  afgjort  modificeret  ved  en 
anden  historisk  Opfattelse.  Den  Aand,  som  besjælede  den 
tydske  Opstand  i  Tyrol,  lignede  snarere  den  Aand,  der 
senere  gik  igjennem  »Sonderbundets«  Kamp  i  Schweiz,  end 
den  samtidige  Frihedsaand  i  Nordtydskland;  »wir  wollen 
die  Boaren  a,  hedder  det  i  Andreas  Hofers  Opraab  til  Indbyg- 
gerne i  Overinndalen,  »mit  Hilfe  der  gottlichen  Muetter  fan- 
gen oder  erschlagen,  und  hoben  uns  zum  liebsten  Herzen 
Jesu  verlobt« ;  hvad  der  havde  tilladt  ham  og  hans  Vaaben- 
fæller  at  sætte  Landet  i  Bevægelse,  var  ikke  saa  meget  den 
Uforsigtighed,  hvormed  den  kongelige  baierske  Regjering 
solgte  det  gamle  Slot,  hvoraf  Tyrol  har  sit  Navn,  til  den 
Bøistbydende  og  heelt  afskaffede  Navnet  Tyrol,  der  maatte 
vige  for  Navnet  »Sydbaiem«,  som  paa  den  ene  Side  de  Re- 

18* 


276  NatloiialltetsttrldeD  I  Tyrol. 

former  i  den  da  herskende  franske  Centralisationsaand,  som 
den  baierske  Minister  Montgelas  og  hans  Organer  vilde  ind- 
føre i  Lovgivning,  Administration  og  Skattevæsen,  og  paa  deo 
anden  Side  og  i  Særdeleshed  de  religiøse  Traditioner  fra  For- 
tiden,  der  i  Tyrol,  Jesuiternes  stærke  Fæstning  og  endnu 
aarlig  Theatret  for  Middelalderens  kirkelige  Bondeskuespil, 
ogsaa  tidligere  havde  sat  den  katholske  Geistlighed  i  Stand 
til  at  holde  Keiser  Joseph  IFs  Toleranceedikt  borte  fira 
Landet;  Geistlighedens  Indflydelse  var  endnu  den  samme, 
Tyrol  vilde  heller  ikke  nu  see  sine  Klostre  ophævede,  vilde 
ikke  blive  »lutheranski.  Men  ogsaa  Keiser  Napoleon  selv 
synes  dog  oprindelig  at  have  opfattet  Opstanden  som  en 
egentlig  Nationalkamp;  han  lod  Opstanden  efterfølge  af  en 
Forandring,  der  nærmest  forstaaes  som  en  Følge  af  en  saadan 
Opfattelse.  Da  Østrig  ved  Freden  i  Wien  tilsidst  aldeles 
havde  ladet  Tyrolerne  i  Stikken,  da  Andreas  Hofer  var  ble- 
ven forraadt,  fangen  og  skudt,  da  hele  Landet  var  besat  af 
de  baierske,  franske 'og  italienske  Tropper,  da  den  nye  Im- 
perator  ogsaa  havde  kunnet  lade  sine  Ørne  plante  paa  Bren- 
neralpeme,  og  man  til  Napoleon  kunde  have  henvendt  de 
Ord,  hvormed  den  romerske  Digter  fordum,  efter  Drusus's  Erob- 
ring af  Rhætien,  havde  hilset  Keiser  Augustus^),  troede  ban  at 
burde  gjøre  Paastand  paa  en  Overeenskomst,  som  blev  under- 
tegnet  i  Paris  den  28de  Februar  1810,    og   hvorved  Kongen 


*)  Millte  nam  tuo 

Drusus  Genaunos,  implacldum  genos, 

BreoDosqae  Toloces  et  arces, 

Alplbus  imposlUia  tremeadis, 

Dejecit  acer  plus  vice  simpllcl,  Horat,  Od.  IV,  14.  Jåg^r  for»- 
trækker  Læsemaaden  Breunos,  der  findes  1  flere  af  Haaodsfcrif- 
terne,   oaTnllg   fordi  Polkena'vnet  i  de  fønie  Aarhandreder  af  Middel- 


NatlODalttetsstiiden  1  Tyrol.  277 

af  Baiern  overlod  Frankrigs  og  ItalieDS  Hersker  et  saadant 
Stykke  af  Sydbaiern  med  en  Befolkning  af  280—300,000 
Sjæle,  som  den  Mægtige  selv  maatte  ville  vælge  >).  De  i  denne 
Anledning  nærmere  førte  Underhandlinger  fandt  deres  Afslut- 
ning i  et  Aktstykke  af  7de  Juli  1810,  hvorved  ikke  blot 
Trient  og  Roveredo  udskiltes  fra  Sydtyrol,  men  hele  Syd- 
tyrol op  til  Nalserbach  paa  den  høire  og  til  Aschlerbach  paa 
den  venstre  Etschbred  og  ved  Eisackfloden  til  Kollmanbjerget 
som  »Departementet  Øvre  Etsch«  (Dipartimento  ddV  åUo 
Ådigé)  blev  forenet  med  Kongeriget  Italien.  Napoleon  skal 
selv  oprindelig  kun  have  paatænkt  at  sætte  den  italienske 
Grændse  ved  Mezzo  Lombardo,  og  Tydskeme  i  Bozen  have 
i  Tyrol  selv  faaet  Skyld  for  at  have  været  dem,  der  fik 
Grændsen  udvidet,  fordi  de  foretrak  ikke  at  skilles  fra  deres 
italienske  Naboer').  Maaskee  kunde  dog  ogsaa  ved  denne  Lei- 
lighed  et  andet  Hensyn  have  havt  nogen  Betydning  for  Napo- 
leon. Ved  de  nævnte  smaa  Vandløb  havde  man  ogsaa  langt  tid- 
ligere paa  ^t  navnkundigt  Tidspunkt  villet  fastsætte  en  Orændse. 
Da  de  ufromme  Sønner  af  Keiser  Ludvig  den  Fromme  i  Aaret 


alderen  oftere  igjea  forekommer  1  Formen  Breonet,  men  ogsaa  ban  be- 
tragter det  dog  som  en  afgjort  Sag,  at  dette  Folk,  der  boede  ved  Foden 
af  Branner,  har  givet  eller  skyldt  Bjergstrækningen  sit  Navn.  (Ueber 
das  rhåUsche  Alpenvolk  der  Breunl  oder  Breonen,  i  Sitzungsbericbte 
der  philos.-.  histor.  Classe  der  kaiserllchen  Akademie  der  V^issen- 
schaften.  XLIIr  Bd.  Wien.  1863.  S.  354,  435.}. 

^)  Martens,  Noveau  Recaeil  des  Traltés.   GotUngoe.  1817—1820.  I,  251. 

*)  Dasz  aber  dennoeh  eln  grosser  Theil  von  dem  deutscben  Etschlande  so 
Italien  gestossen  wurde,  daran  waren  die  Botsener  Schuld,  indem  sie, 
nm  nicbt  wieder  unter  den  gef&rcbteten  bairiscben  Lowen  su  kom- 
men, lieber  Itallenisch  verden  wollten,  und  dadurch  leider  den  Grand 
legten  sn  den  darauf  folgenden  starken  Ansiedelnngen  der  V^filsehen 
In  diesem  dentseben  Antbeile.  Thaier,  Geschichte  Tirols.  Innsbruck. 
1854-1865.    III,  400. 


278  NatlonalitettstrldeD  1  Tyrol. 

843  i  Verdun  mellem  sig  deelte  Carl  den  Stores  Kæmpebyg« 
ning,  der  for  enhver  af  dem  var  altfor  mægtig,  da  TydsUaod 
og  VeUkland. dengang  igjen  faldt  fra  hinanden,  blev  Grsnd- 
aen  her  dragen  saaledes  mellem  Lothars  Rige,  Italiens  ro- 
merske Keisers,  og  Ludvigs,  den  tydske,  især  af  Baireme 
støttede  Konges,  at  ogsaa  Bozen,  der  vistnok  dengang  endou 
var  italiensk-talende,  kom  til  det  første,  men  Meran,  som  atter 
i  Aaret  1810,  blev  ved  det  tydske  Land^).  Den  kongelige  itali- 
enske Regjering,  der  ogsaa' lige  over  for  alle  sine  nye  Undersaat- 
ter  kun  kjendte  det  Italienske  som  Forretningssprog,  opbød  i  de 
Aar,  hvori  Foreningen  bestod,  alle  Midler  for  at  vinde  den 
Deel  af  den  sydtyrolske  Befolkning,  som  endnu  var  foii>lev6D 
under  Baiern,  for  Tanken  om  Statens  Udvidelse  lige  til  Bren- 
ner,  en  Tanke,  hvis  Udførelse  dengang  almindelig  kun  ble? 
betragtet  som  et  Tidsspørgsmaal.  Men  med  Napoleons  Fald 
fulgte  ogsaa  Kongeriget  Italiens ,  og  de  Ord ,  som  den 
østrigske  General,  Grev  Bellegarde  i  en  Proklamation  til 
Italienerne  af  5te  Februar  1814  havde  udtalt  om,  at  Alperne 
herefter  skulde  betegne  Grændsen  for  deres  Nationalstat,  viste 
sig  snart  som  et  tomt  Mundsveir.  Paa  den  samme  Tid, 
da  Schweiz  i  Aaret  1814  gjenerholdt  det  til  Italien  naturligen 
børende  Tessin  —  som  Vicekongen  i  Aaret  1810  havde  la- 
det besætte  af  de  italienske  Tropper  under  General  Fonta- 
nelli  for  at  borttage  de  her  trods  Kontinentalsystemet  sam- 
lede engelske  Varer,  og  som  senere  var  forbleven  under  den 
italienske  Styrelse  — ,  inkorporerede  Keiser  Frants  »Departe- 


^)  JvDfr.  Gfrdrer,  Geschlchte  der  ost-  and  westfrånklBCheo  CarodDger. 
Frelbnrg  Im  Breisgan.  1848.  I,  55— 5B.  Stamp f-BrentaDo,  Uebtf  die 
Grenze  det  Deatacben  und  Itallschen  Reichs  todi  10.  bU  12.  Jabr- 
bandert.  I  Forschangen  sur  Deotschen  Geachichte.  G6ttiiigeD.  18<S2— 
1870.  XV,  159-161. 


Natlooålitetutrid«D  ITyrol.  279 

mentet  Øvre-Etsoh«,  og  denned  debiitM  igjeu  Trient,  i  den 
barn  af  Baiern  tilbagegivne  og  nu  tillige  i  det  nye  tydske 
Forbund  optagne  ^tro  Provinds  Tyrol«. 

Og  saaledes  bavde  da  Tydskere  og  Italienere  nu  igjfu 
for  et  langt  Tidsrum  faaet  det  Kald  at  skulle  udg]!»re  eet 
Folk.  Men  de  Sidste  bavde  fra  de  faa  Aars  Forening  med 
Kongeriget  Italien  medbragt  kjere  Minder,  og  Naturen  lod  sig 
beller  ikke.fornogte  ved  nogensombelst  officiel  Fnedøslutning 
eller  Traktat.  Den  italienske  Tyroler  er  livligere,  onere  opvakt, 
oplyst  og  tolerant ;  den  tydske  Tyroler,  et  sangvinsk  Nålurmen^ 
Deske,  er  mere  overtroisk  og  eenfoldig,  orthodox  i  bøi  Grad, 
i  stor  Afhængighed  af  sin  Sjælebyrde;  ban  er  derbos  af  en 
mere  krigerisk  Natur,  medens  mellem  den  romanske  Befolk^ 
ning  i  Syden  det  bele  Militsvæsen  aldrig  har  været  yndet. 
Der  findes  vistnok  baade  Romanere  med  tydsk  og  Germaner 
med  romansk  Ydre,  men  i  det  Hele  taget  gjælder  det  dog  om 
Beboeren  af  de  italienske  Dale,  at  denne  viser  sig  slank,  med 
skarpe  Træk,  med  en  Ørnenæse  og  fine  Læber,  medens  runde 
Fenner,  tykke  Læber,  en  muskelstærk,  men  stundom  mere 
plump  end  smagfuld  Legemsbygning  bave  deres  Hjem  paa  Bjer* 
genes  niodsatte  Side.  Allerede  Folkedraglien  mindede  forben 
og  minder  tildeels  endnu  om  de  tvende  Stammers  oprindelige 
Forskjel.  Tbi  vistnok  klages  der  nu  ogsaa  f^a  de  tydske  Ty* 
roleree  Side  over,  at  »om  kort  Tid  ville  alle  Tydsktyrolere  i 
denne  Henseende  ikke  længer  kanne  slyelnes  fra  det  velske 
Pak«,  bvorfor  man  dog  ikke  saa  aieg«t  giver  Italienernes  Paa-* 
virkning  Skyidea  som,  efter  Indførelsen  af  den  almindelige 
Miiitær-Konskription ,  de  bjempermftterede  eller  afskedigede 
•Keiser-Jægere«;  det  er  iser  disse,  der  skulle  bave  indført 
de  lange  Beenklæder,  som  igjen  fortrængte  de  andre  nationale 
Klædningsstykker  bos  Mændene,  de  korte  Snørestøvler,  Læder* 


280  NatioDallteUttriden  1  Tyrol. 

bæltet,  de  brede  Seler  og  den  knapløse  Kofte.  Men  ligesom 
alle  Kvinderne  endnu  bære  den  grønne,  (spidBé  og  bredskyg- 
gede, med  Kvaster  og  Blomster  smykkede,  kjække  Jægerhat, 
saaledes  gives  der  endnu  Egne  i  det  tydske  Tyrol,  som  hos 
Befolkningen  i  den  nedre  Inndal  eller  i  Zillerdalen,  hvor  begge 
Kjønnene  have  bevaret  den  hele  nationale  Dragt,  der  er  frem- 
med for  Italienerne.  Det  er  vistnok  ogsaa  kun  i  det  tydske 
Tyrols  Bjergegne,  at  den  Fremmede,  ligesom  i  Norge,  bliver 
tiltalt  med  Du,  og  at  han  træffer  Kvinder,  der  med  Bøssen 
paa  Skulderen  og  med  Hunden  ved  Siden  gaae  paa  Jagt  eller 
med  Pidsken  i  Haanden  gaae  ved  Siden  af  Fragtvognen,  med 
mandig  Stemme  holdende  Hestene  i  Ave.  Den  for  sine 
ethnographiske  Skildringer  bekj endte  tydske  Forfatter  J.  B.  Kobl 
bar  endog  forlængst  troet  at  turde  anføre  denne  Iagttagelse 
fira  Tyrol :  »Jeg  havde  kunnet  sammenstille  enhver  af  mine 
tydske  Huusfælier  og  hvilkensomhelst  af  den  nærmeste  velske 
Landsbyes  Beboere,  og  ved  en  Sammenligning  havde  jeg  vel 
kunnet  opdage  lige  saa  mange  Forskjelligheder  som  mellem 
en  Birmaner  og  Araber«^).  I  Inndalen  har  man  langvarige 
og  strenge  Vintre;  i  de  sydlige  Dale,  som  Sciroccoen  ofte 
naaer  med  sine  hede  Luftninger,  tvinger  Klimaet  gjeme  Ita- 
lienerne til  om  Sommeren  at  forlade  de  høitliggende  Støder 
og  fra  Kastanierne  og  Viinrankeme  at  tage  endnu  høiere  op 
til  deres  smaa  Villaer  mellem  Alpetoppene.  Alpenaturen  selv 
fremtræder  forskjellig  hos  de  tvende  Stammer,  og  en  tydsk 
Fyrste,  der  endnu  som  Olding  underskrev  sig  »teutsch  bis 
in  den  Tod«,  og  som  engang  var  kaldet  til  at  skulle  regjere 
over  Tyrol,  vil  i  denne  Henseende  her  kunne  firemtræde  som 
Vidne.  Da  Kong  Ludvig  af  Baiern,  der  i  Aaret  1809  8om 
ung  Kronprinds  i  Spidsen  for  en  af  de  balerske  Hærafdelin- 

M  Kobl,  Ana  meinen  HOtten.    Leipxig.  1850.  I,  141. 


NatlooallteUstrideo  1  Tyrol.  281 

ger  selv  'deeltog  i  Kampen  mod  Tyrolernes  Opstand,  og  som 
derefter  en  Tid  lang  kunde  tage  sin  Residents  i  Innsbruck, 
hayde  besteget  den  baierske  Throne,  lod  han  i  M€inchen  sin 
Slotshaves  Arkader  smykke  med  den  Række  af  Freskoer,  der 
fremstille  italienske  Egne  lige  fra  Sydtyrol  til  Sicilien,  og  idet 
han  ledsagede  disse  med  sine  bekjendte  tunge  Disticha,  skrev 
han  allerede  over  Billedet  af  Trient,  Udgangspunktet  for  Ty- 
rols nuværende  Brydning: 

Anders  Natur  und  Gebråoche,  aoch  wo  itallåitisch  die  Spracbe, 
Scboner  wird  Alles,  es  sprlcbt  Alles  erhelternd  uds  an. 

III. 

Som  et  Middel  til  at  forsone  de  iøinefaldende  Modsæt- 
ninger benvise  Tydskeme  under  den  nyeste  Phase  af  Østrigs 
Historie  paa  samme  Tid,  som  man  praktisk  har  anvendt 
Knevlen  eller  Lænken,  theoretisk  til  Friheden.  Nu  er  det 
vistnok  saa,  at  det  politiske  Dogroa,  at  Friheden  skal  for- 
binde modsatte  Nationaliteter,  som  for  en  Deel  Aar  siden  var 
en  Yndlingssætning  i  en  Deel  af  Pressen,  har  tabt  betydelig 
i  Tillid  ved  den  sidste  Aarrækkes  Erfaringer,  men  paa  den 
anden  Side  kan  det  gjerne  anerkjendes,  at  hi.int  andetsteds 
prøvede  Experiment  heller  ikke  førend  Omvæltningen  i  Aaret 
1848  egentlig  kan  siges  at  være  blevet  ret  forsøgt  i  Tyrol. 
Thi  vel  erklærede  Keiser  Frants  I  i  Patentet  af  24de  Mai 
1816,  da  »han  havde  besluttet  at  gjenoprette  den  under  den 
forrige  Regjering  ophævede  stænderske  Forfatning  i  Tyrol«, 
at  dette  dog  skulde  skee  med  de  »Forbedringer,  som  de  for- 
andrede Forhold  og  Tidens  Krav  udfordrede«,  men  i  densaa- 
ledes  oktroyerede  Forfatning  fandtes  der  dog  i  Virkeligheden 
Intet  af,  hvad  Tiden  nu  pleier  at  forstaae  ved  politisk  Fri- 
hed.   Den  Forfatning,    der  nu    kaldtes   til  Live,    og  hvorun- 


282  Nationalitetsstriden  i  Tyrol. 

der  Landdagen  første  Gang  sammen traadte  i  Aareri817  og 
genere  indtil  1844  hvert  Åar  i  April  og  Mai  Maaned,  kan 
nærmest  sammenstilles  med  den  Forfatning  for  Holsteao, 
som  i  det  samme  Aar  paatænktes  ved  Kong  Frederik  vr< 
Kommissorium  af  19de  August  1816,  men  som,  neppe  til 
Held  for  Danmarks  Rige,  senere  ei  blev  gjennemført  Det 
blev  af  Keiser  Frants  fastsat,  at  »Landet  Tyrol  bliver  repræ- 
senteret ved  sine  fire  Stænder,  Prælaternas,  Herrernes  og 
Riddernes,  Borgernes  og  Bøndernes  Stand«.  Enhver  af  disse 
Stænder  blev  repræsenteret  med  lige  mange  —  13  —  Stem- 
mer; Retten  til  Skatteudskrivning  forbeholdt  Landets  Fyrste 
sig  i  dens  hele  Udstrækning,  kun  Fordelingen  af  Skatterne 
overlodes  Stænderne.  Gouvernøren  i  Tyrol  skulde  altid  ?ære 
Stænderforsamlingens  selvskrevne  Præsident;  Adelen,  der  og- 
saa  udmærkedes  ved  en  egen  Uniform,  forbeholdtes  de  toW 
tyrolske  »Landeserb&mter«  som  et  Slags  Lehn,  og  den  Ret, 
der  nærmest  gaves  Landet,  bestod  i  en  Ret  til  at  indkomme 
med  Raad  eller  Bønner,  som  da  enten  umiddelbart  af  Sten^ 
derne  kunde  overrækkes  Keiseren  eller  tilstilles  Styrelsen 
i  Innsbruck.  Advokater  var  det,  ligesom  i  Frederik  VI*s  Re- 
solution  af  1ste  Mai  1819  med  Bensyn  til  den  dengang 
paatænkte  holsteenske  Stænderforsamling,  udtrykkelig  forøeent 
Bondestanden  at  vælge  til  sine  Repræsentanter,  AUe  de  Valgte 
kaaredes  for  Livstid,  og  den  Betingelse,  hvorefter  man  i  nogle 
Forfatninger,  for  at  sikkre  sig  mod  en  intelligent  OppositioDf 
knyttede  visse  Embedsmænds  Indtrædelse  i  Kamrene  til  eo 
foregaaende  Tilladelse,  deone  Betingelse,  der  førsl  nyligen  i 
Hannover  erholdt  den  Konsekvente,  at  ogsaa  enhver  pensio- 
neret Embedsmand  her  først  skulde  ansøge  Ministeriet  om 
en  saadan  Tilladelse,  havde  i  den  tyrolske  Forfatning  allerade 
naaet  Extremet,    idet  alle   de    Valgte   uden   Undtagelse  her 


NatlonaateUttriden  1  Tyr»l.  283 

maatte  liave  en  saadan  .Tilladelse  af  Keiseren,  for  hvis  Næg« 
telse  ingen  Grunde  behøvede  at  gives.  Men  selv  om  Tyrols 
fitænderske  Forfatning  var  bleven  en  friere  Forfatning,  lader 
det  sig  dog  vanskelig  antage,  at  den  nuværende  nationale 
Brydning  derved  vilde  være  bleven  undgaaet.  Derimod  taler 
Bavniig  den  Omstændighed,  at  saalænge  Bevægelsen  i  Italien 
endnu  kun  var  i  den  abstrakte  Frihedsperiode,  kunde  de  ita- 
lienske Tyrolere  ingenlunde  siges  at  være  særdeles  urolige; 
det  var  tverlimod  dengang  netop  fra  dem,  at  Østrig  især 
kunde  rekratere  den  reaktionære  Embedsstand,  som  i  Garbo- 
narisnens  Dage  dannede  dets  »eitraordinære  Kommissioner« 
i  Overitalien;  det  var  fra  dem,  at  hine  Salvotti'er,  Menghinrer^ 
Z^jotti'er  udgik,  eom  fældede  Dom  over  Frederik  Gonfalonieri, 
Silvio  Pellico  eller  disses  Lidelsesbrødre.  Det  var  først,  da 
Italiens  abstrakte  Frihedsparti  blev  nationalt,  eller  da  der  i 
det  Mindste  ved  Siden  af  det  revolutionære  Parti  dannede  sig 
et  nationalt  Parti  i  Italien,  at  Bevægelsen  herfra  naaede  op 
til  det  italienske  Tyrol.  Naar  dette  indtraadte,  lader  sig  her 
kun  tilnærmelsesviis  angive,  men  at  det  ikke  varede  længe 
efter  Julirevolutionen,  inden  ogsaa  Sydtyrol  var  inddraget  i 
den  italienske  Bevægelse,  tør  man  saa  meget  mere  slutte  af 
en  Bemærkning,  der  i  sin  Tid  leilighedsviis  gjordes  af  en  be- 
kjendt  tydsk  Reisende,  som  denne  ellers  ikke  gjorde  de  po- 
litiske Forhold  i  Tyrol  til  nogen  Gjenstand  for  sin  Opmærk- 
somhed. I  nogle  Erindringer  fra  en  Keise  i  Tyrol  i  åarene 
1838-34,  som  August  Lewald  udgav  i  Aaret  1836,  fortalte 
han  saaledes  om  en  ung  tyrolsk  Adelsmand,  med  hvem  ban 
havde  stiflet  Belyendtskab,  og  som  besad  nogle  Slotte  neden 
for  Bozen:  ■Han  skildrede  mig  med  stor  Forkjærlighed  sin 
Egn  og  talte  saa  foragtelig  om  den  Deel  af  sit  Fædreland, 
der  er  paa  denne  Side  af  Brenner,  som  om  den  havde  været 


284  NatloDalltetMtrldeD  1  Tyrol. 

en  Deel  af  Polen  eller  Siebenbargen.  Disse  Spaltoinger  af 
Sindelaget  ere  her  almindelige  hos  Nord-  og  Sydtyroleren«. 
At  ogsaa  de  Tydske  Syd  for  Brenner  allerede  nu  ikke  længere 
vare  uberørte  af  Italienernes  Stemning,  kunde  fornemmelig 
sluttes  af  en  anden  af  Lewalds  Iagttagelser,  hvorefter  det 
dengang  var  Tilfældet,  at  »medens  man  i  Innsbruck  holder 
Sandværten  (o:  Andreas  Hofer}  i  Ære,  vil  man  i  Bozen  og 
Meran  ikke  vide  meget  Godt  om  ham»'). 

Den  Fare,  som  denne  Spaltning  i  Sindelaget  bebadede, 
fandt  sit  første  offentlige  Udtryk  i  en  heelt  videnskabelig 
Form.  I  Aaret  1840  udkom  i  Trient  Joseph  Frapportis  Værk: 
»Om  Trienterlandets  Historie  og  Tilstand  i  Oldtiden  og  Mid- 
delalderen •'),  et  Værk,  der  indtager  en  fremragende  Plads  i 
Italiens  nyere  historiske  Litteratur,  og  som  navnlig  for  Trients 
Vedkommende  blev  ligesaa  epokegjørende  som  VincenzoGio- 
bertis  eller  Cesare  Balbos  omtrent  samtidige  politiske  Skrif- 
ter bleve  det  for  hele  Halvøen.  Frapportis  ædle  og  reoe 
Sprog,  der  gav  ham  en  Rang  blandt  den  italienske  Litteraturs 
*  klassiske  Forfattere,  og  som  ogsaa  Fjenderne  nødtes  til  at 
anerkjende,  beredte  Resultatet  af  hans  Forskninger  en  aal- 
mindelig  Indgang;  hans  historiske  Værk,  der  kun  naaede  ind 
i  Begyndelsen  af  Middelalderen,  var  ikke  blot  en  Frugt  af 
aandrig  Gransken,  men  deri  udtalte  sig  ogsaa  en  eiendomme- 
lig  Blanding  af  Veemod,  Selvfølelse  og  Bitterhed,  der  maaskee 
for  nordiske  Læsere  lettest  kunde  antydes  ved  at  minde  om 
enkelte  Sider  hos  en  nylig  afdød  Landsmand,  den  ansete  For- 
fatter til  »Danmarks  Historie  i  Hedenold«.  Frapportl  er  eo 
Trientiner  og  elsker  Trient  med  hele  den  Kjærlighed,  hvor- 


M  Lewald,  Tyrol.  I,  102. 

')  Giaseppe  PrapporU,  Della  storia  e  deUe  condixione  del  Treotino  oeii' 
anUco  e  Del  medio  evo.    Trento.    1840. 


NttlonallteUstriden  i  Tyrol.  285 

med  ItalienerDe  pleie  at  hænge  ved  deres  Fødestad;  ligesom 
Trient  med  sine  Kirker,  Arkader  og  hele  sin  italienske  Stiil 
strax  træder  den  nordiske  Fremmede  imøde  som  en  afgjort 
Repræsentant  for  Landet,  hvor  »im  dunklen  Laub  die  Gold- 
orangen blahen«,  saaledes  efterviser  Frapporti  indtrængende, 
at  det  ogsaa  i  historisk  Henseende  forbener  at  nævnes  som 
en  ciUå  UcUianissima]  det  ældgamle  Trient  er  for  ham  ikke 
en  Stad,  der  først  blev  til  under  Augustus,  men  et  Anlæg  af 
den  olditalienske  Befolkning,  af  hin  nazione  tnadre,  hvoraf 
senere  ogsaa  Romerne  vare  fremgaaede,  der  da  ogsaa  med 
Rette  forenede  de  tridentinske  Brødre  med  deres  Stat.  Grænd- 
seme  for  Trients  Omraade  havde  Naturen  selv  tegnet  med 
sin  Mesterhaand,  de  ere  mod  Norden  Centralalpernes  snee- 
dækte  Tinder  eller  Brennerpasset;  »hele  Landet,  i  hvis  Midte 
den  gamle  Metropolis  har  sit  Sæde,  er  ved  denne  høie  Vold 
af  Alperne  adskilt  fra  Tydskland,  thi  Naturen,  der  satte  sine 
Grændser,  bevarer  dem  urokkelig  trods  alle  de  politiske  De- 
linger og  Sønderrivelser,  hvorfor  Landet  er  blevet  Gjenstand«. 
Kun  med  dyb  Smerte  omtaler  Frapporti  saadanne  italienske 
Forfattere,  der  vare  uvidende  nok  til  ikke  at  kunne  komme 
til  en  klar  og  afgjørende  Opfattelse  af  Italiens  naturlige 
Grændser.  Noget  Kjendskab  til  de  Gamle  maatte  allerede 
jage  Skamrødmen  i  Kinderne  paa  en  Efterslægt,  der  om  det 
Fædreland,  som  Plinius  kaldte  helligt,  noget  Øieblik  kunde 
være  taabelig  nok  til  at  antage,  at  det  mod  Norden  ikke 
naaede  ud  over  Huulveiene  ved  Verona  eller  over  lignende 
vilkaarlige  og  vaklende  Grændser,  thi  for  den  Qerne  Oldtid 
var  det  ingen  Hemmelighed,  at  den  italienske  Jord  begynder 
der,  hvor  de  Vande  udspringe,  som  flyde  igjennem  den,  at 
de  Vande,  der  udgyde  sig  i  italienske  Floder  og  Have,  ogsaa 
kun  danne  Dalstrækninger  af  Italien. 


286  NatlonaliteUttrtden  i  Tyrol. 

Medens  det  især  i  den  tydske  HiBtorieskriming  lange 
bar  været  en  populsr  Anskuelse,  at  der  aldrig  yilde  vsre 
blevet  Noget  af  de  nedsunkne  Romanere  i  Italien,  dersom  ikke 
Goter  og  Longobarder  bavde  nedladt  sig  til  at  blande  sig 
med  dem  og  ledet  deres  •  friske  Blod*  over  i  bines  AarerM, 
optræder  Frapporti  allevegne  irettesættende  imod  de  enkelte 
Forfattere,  der  paa  den  anden  Side  af  Alperne  andtagelsesviis 
ere  blevne  til  saadanne  panegirisH  dei  barbari;  selv  lader 
ban  sig  bverken  bestikke  af  Oldtidens  Rousseau,  der  i  sin 
Skildring  af  Oennania  tillagde  dettes  Folk  saa  mange  Dyder, 
elier  af  Montesquieu*s  nyere  Theori,  bvorefter  den  politiske 
Fribed  er  bleven  født  i  de  germanske  Skove.  For  Frapporti 
har  den  tydske  Folkestamme  endnu  det  samme  bistre  Sind,  det 
samme  steenbaarde  Hjerte,  som  Italienerne  i  Middelalderen  bave 
lært  at  kjende');  som  en  af  Oldtidens  stolte  Romere  omtaler 
ban  ogsaa  med  gjentagen  Haardnakketbed  Germanerne  kun 
under  Navnet  barbarif  og  dette  Navn  forekommer  bos  bam  ikke 
blot  om  den  saakaldte  Folkevandrings  germanske  Skarer,  oien 
bruges  ogsaa  oftere  i  den  Aand,  bvori  Raabet  »Dd  med  Barba- 
rerne« (Fuori  li  barbari)  nogle  Aar  senere  skulde  gjenlyde  over 
bele  Italien;  mere  end  een  Skildring  af  den  »barbariske«  Gjøren 
og  Laden  ergjengiven  saaledes,  at  der  med  Billedet  af  Fortiden 


')  Saaledes  endna  Steab:  »Das  besle  an  den  modemen  Lateioern  Ul 
Jedenfals  ihr  deatsches  Gebluti.  —  »Dante,  Petrarca,  Raphael,  Boccacio, 
Michel  Angelo  o.  s.  w.,  knn  alle  dlese  Italienlseben  Nordlånder  wårea  fir 
nlcht  denkbar,  wenn  nlcht  die  Germanen  Jahrhunderte  Torfaer  deo 
faalen  latelnischen  Samen  aufgefrUcht  undTeredelt  hatten«  Berbsttag« 
In  TfTol.  S.  221-222. 

*)  Alemannl  semper  erant  furiosi,  Pave  Gregor  XI's  Ord  1  Annales  Wonst- 
tlenses,  hos  Boebmer,  Geschlchtquellen  DeoUchlands.  II,  177.  Cieos 
dnra  et  saxea,  Hugonis  Falcandl  Historla  Slcula,  hos  Maraton.  RtfoQ' 
Itallcaram  Scriptores.    VII.  253. 


NationallteUstrideD  I  Tyrol.  287 

ogsaa  forenes  et  Indtryk  af  Nutiden,  som  naar  det  til  Exem- 
pel  indskærpes,  tat  Barbarernes  Aand  jo  ogsaa  til  alle  Tider 
egentlig  kun   er   en  Hadets   og  Ødelæggelsens  Aand«.     SeW 
den  berømte   Stifter  af  det  gotiske    Rige  i  Italien,   Theodo- 
rich  af  Verona  elier,  som  Tydskeme  ville,    Diderik  af  Bern, 
de  tydske  Héltedigtes  store  Heros,   som  de  baierske  Bønders 
Folkesange  endnu  priste  paa  Aventins  Tider,   er  i  Frapportis 
Øine  kun  den  fremmede  Tyran  og  »den   snedigste   af   Usur- 
patorerne«   (scaUrimmo   degli   usurpeUoriJ.     En   Trientiner, 
der  i  Tidsrummet   mellem  Wienerkongressen    og   Julirevolu- 
tionen havde  beskjæftiget  sig  med  Sydtyrols  Historie,  og  som 
man  fra  tydsk  Side  senere  har  villet  smigre  som  »den  gamle 
trientinske  Skoles  lærde  Chef«,  Podestaen  iTrient,  GrevBene- 
detto    Giovanelli,   havde   tidligere   udgivet   et  Par  Skrifter^), 
hvori  han  leilighedsviis  var  fremkommen  med  den  Yltring,  at 
hans  Landsmænd   efter   deres   tydske  Naboer   havde   antaget 
den  Arbeidsomhed  og  den  Taalmodighed  i  Jordens  Dyrkelse, 
hvorfor  Trientinerne  nu  længe  have  Navn;  Frapporti  sætter 
ham    strengt  i  Rette  for   denne  Yttring,    da  Arbeidsomheden 
netop    var   en  italiensk  Nationaldyd  (virtU  UcUiana,  italianis- 
sima)   og   derfor  aldrig  har  kunnet  udgjøre  en  Indførselsar- 
tikel.    Med   en   ligesaa  karakteristisk  Iver   lægger  Frapporti 
Vægt  paa   at  gjengive  de  italienske  Stedsnavne  deres  rigtige 
Form,    som   ofte  er  bleven  fordreiet  fra  den  tydske  Side,  og 
fremkommer   saaledos   endog   med    en  Prøvelse   af  det  store 
Kaart  over  Italien,  som  Stucchi  i  Mailand  har  udgivet  i  Aaret 
1834,  og  hvorpaa  ogsaa  nogle  af  de  sydtyrolske  Stedsnavne 


^)  Treoto«  eittå  de' Rexl  e  colonia  Romana.  Treato.  1825.,  og:  Dell' oiiglna 
de*  sette  e  tredid  commoni  e  dl  altre  populasiool  alemaDne,  abitaoU 
fra  l'Adlge  e  la  Brenta.    Trento.  1826. 


288  NatloDalitetsttriden  1  Tyrol. 

ere  blevne  gjengivne  paa  en  Maade,  som  Frapporti  i  Frem- 
tiden ønsker  rettet,  saa  at  man  til  Exempel  ikke  længer  siger 
Glurns  for  Glorenza,  Mauls  for  Mulio,  Schlanders  for  Selan- 
dria.  Med  den  samme  Strenghed  vaager  Frapporti  ogsaaover 
at  skrive  Personnavnene  rigtig,  tthi  vitterligt  skal  det  være 
for  vore  Brødre  i  de  andre  Provindser  af  Italien,  at  ikke  alle 
de  barbariske  Slægtsnavne,  der  nu  findes  blandt  Trientineme, 
ere  af  tydsk  Oprindelse,  men  at  ogsaa  Slaviskbed  eller  andre 
Hensyn  have  germaniseret  dem,  der  vare  af  det  skjøn- 
neste  italienske  Præg.  Saaledes  har  man  af  Navnene  Tono, 
Sporo,  Corredo,  Finniano,  Clesio,  Cuneo,  Arsio  og  andre  lig- 
nende gjort  Navne  somThunn,  Spaur,  Coreth,  Firmian,  Gies  eller 
Gloss,  Kuen,  Arzt  eller  Artz,  saa  at  det  er  blevet  til  en  høiet 
vanskelig  Sag  blot  at  gjætte,  hvorledes  de  skulle  udtales  eller 
skrives.  Saaledes  have  disse  Familier  paa  den  afskyeligste 
iMaade  (brutissamenie)  fordreiet  deres  skjønne  italienske  Navne 
til  tydske  ••  Denne  Apostasi  med  Hensyn  til  enkelte  Familie- 
navne er  imidlertid  et  enestaaende  Phænomen;  i  det  Hele  og 
Væsentlige  havde  dog  det  italienske  Sprog  netop  i  Trient  paa 
en  slaaende  Maade  godtgjort  sin  Overlegenhed;  ifølge  det 
nære  Forhold  til  de  »tyrolske  Naboer«  (t  nostri  vicini  og  i 
Tirolesi)  skulde  man  antage,  at  Sproget  maatte  være  prop- 
fuldt af  Tydskheder,  som  ellers  ikke  vare  i  Brug  i  Italien; 
men  mærkværdigen  faa  ere  saadanne  enkelte  tydske  Ord,  der 
i  Trient  undtagelsesviis  ere  blevne  optagne ;  tatUa  é  eccdlenza 
e  lapuritå  di  questo  dialetto  meritatnente  terzo  fra  gli  Ualiam, 
Man  maatte  imod  denne  Lovpriisning  af  Sprogets  Herlighed 
ikke  paaberaabe  sig  det  som  Indvending,  at  ogsaa  de  Tyd- 
skere,  der  havde  nedsat  sig  Syd  for  Brenner,  endnu  havde 
bevaret  deres  Tungemaal ;  thi  naar  endnu  ikke  alle  Tydskeme 
paa   denne  Side   af  Alperne   vare    blevne  italieniserede,  naar 


NatloDalitetøstriden  I  TyroL  289 

det  Omslag  ikke  allerede  var  fuldført,  hvortil  den  italienske 
Bimmei  og  Civilisation  bestandig  maatte  kalde  og  opfordre, 
saa  laa  Grunden  kun  deri,  at  disse  Tydskere  saa  længe  havde 
ba^t  et  Rygstød  hos  deres  transalpinske  Brødre,  kun  deri, 
at  navnligen  de  tydske  Grever  af  Tyrol  til  Fordeel  for  deres 
Landsmasnd  med  overmægtig  Vælde  havde  kunnet  kue  Ita- 
lienerne. »Thi  dersom  Lykken  havde  været  disse  saa  gun- 
stig, at  omvendt  de  havde  betvunget  Tydskerne,  da  vilde  de 
cisalpinske  tydske  Kolonier  have  italieniseret  sig  i  den  korteste 
Tid,  og  den  menneskelige  Tvang  været  vegen  for  Naturen«^). 
Man  kan  maaskee  i  Almindelighed  sige,  at  de  Lærde  ved 
Innfloden  hidtil  havde  været  vante  til  at  tænke  sig  deres 
Tyrols  Grundlæggelse  saaledes,  at  Strækningerne  Syd  for 
Brenner,  for  saa  vidt  som  de  nu  daune  et  sammenhængende 
Hjem  for  Tydskheden,  overhoved  aldrig  have  kjendt  en 
gjennemtrængende  Romanisering,  men  at  Germanerne  fordum 
her  kun  forefandt  vilde,  ubetraadte  og  ubefolkede  Stræknin- 
ger, eller  at  Tydskerne  i  alt  Fald  her  lige  saa  umiddelbart 
ere  komne  til  at  staae  paa  ældre  rhætisk  Grund,  som  til 
Eiempel  Tydskerne  ved  Donau  stode  paa  keltisk,  hvad  enten 
man  nu  med  Zeus,  Dieffenbach  og  Duncker  gik  ind  paa 
ogsaa  at  tænke  sig  Rhætierne  —  Tyrols  og  Graubundens 
gamle  Beboere  —  som  Kelter,  eller  man  fremdeles  med  Nie- 
buhr,  Carl  Olfried  Mf&ller  eller  Lepsius  holdt  fast  ved  den 
ældre  Mening,  hvorefter  Rhætierne  have  været  en  Afdeling 
af  Etruskere,  eller  man  endelig  —  thi  ogsaa  denne  Anskuelse 

')  Den  samme  ForrUotng  udtales   endnu  lige  saa  bestemt  I  et  Italiensk 

Skrift  fra  Aaret  1873:    •Cerio,   se  il   Trentino  godene  deW  aiUonomia 

thé  gU  tpetta,   rasslmllaslone    morale  e  llngulstica   df    qnel  100,000 

TedeschK  che  anehora  rlmangono,  ti  effettuerebbe  in  brevimmo  tempo* 

Libero  Liberi,   L'ltalia  esposta   agil   lUllanl.     Milano  A  Roma.  1873. 

p   188. 

19 


290  NatlonaliteU8trideD  i  Tyrol. 

er  ikke  uden  Grund  bleven  gjort  gjældende*) —  baade  antager 
en  etruskisk  og  en  keltisk  Periode  i  Rbætiens  Oldtid.  For 
en  gjennemtrængt  Romanisme  i  det  øvre  Etschland  havde 
den  tydsk- tyrolske  Historieskrivning  derimod  ikke  havt  Øie, 
den  havde  i  det  Høieste  antaget,  at  om  enkelte  Romere 
ogsaa  havde  været  hjemme  her,  vare  de  dog  inden  Folkevan- 
dringens Storme  blevne  saaledes  svækkede,  at^de  vældig  frem- 
brydende Germaner  her  med  et  eneste  Slag  kunde  gjøre 
tabula  rosa.  Nu  lærte  Frapporti  derimod,  at  Alt  Syd  for 
Brenneralperne  fordum  i  Aarhnndreder  havde  været  et  aldeles 
romersk  Land,  hvis  Kultur  først  var  bleven  traadt  under  Fød- 
der af  de  tydske  Barbarer.  Allerede  under  Germanicus,  Er- 
obreren Drusus*s  Søn,  havde  de  rhætiske  Ynglinge,  kun  31 
Aar  efter  deres  Fædres  Underkastelse,  nu  romersk  øvede  og 
romersk  organiserede,  ved  Weser  kæmpet  mod  Germanerne; 
det  var  rhætiske  Kohorter,  der  her  havde  forhindret  de  slagne 
Cherusker  i  at  bryde  igjennem,  og  den  saarede  Herman  havde 
kun  kunnet  takke  sin  gode  Stridshest  for  ikke  at  være  falden 
i  deres  Hænder').     Romerske  Landeveie  have  gjennemskaaret 


^)  Dauin,  Zur  tirollscheo  Alterlhumskunde.    Innsbrack.  1853. 

')  Cherusci  coUibus  detrudebaDtur,  inter  quos  iDsigris  Arodinlua  mano. 
\oce,  vulnere  sustentabat  pngDam  incubneratque  sagitlariis,  iUa  rapio* 
rus,  iii  Rhælorum  Vindelicorumqae  et  GaUicæ  cohorles  signa  objeci«- 
sent,  nisQ  tamen  corporls  et  Impelu  equi  pervasit.  Tac,  AoDal.  II.  H- 
I  Henhold  tU  denne  Tacitus's  Skildring  foreslog  det  italienske  Blad 
Fanfulla,  da  den  store  Hermausstette  paa  Bjerget  Grotenbarg  den  16de 
August  1875  Yar  bleven  afsløret  i  Keiser  Wilbelms  Nærværelse,  I  An- 
ledning af,  at  Indskriften  paa  i'^odstykket  priste  Germanerne  i  Nod- 
sætning  til  den  velske  Stammes  Fordærvelse,  at  Italienerne  skulde 
opreise  en  Mindestøtte  for  Germanicus  med  en  Indskrift  som  deoce: 
•  For  Drusus  Tiberius  Nero,  kaldet  Germanicus,  som  triumpheredé 
over  det  teutonlske  Barbari,  efter  at  ban  havde  slaaet  Armloios  p» 
Flugt  og  derved  med  bravt  Soidatermod  hævnet  det  Nederlag,  som 
Varus's  Legioner  havde  fristet,  da  de  ved  Forræderi  bleve  massakrerede*- 


Natiooalitetsstrideo  i  Tyrol.  291 

Landet  paa  langs  og  tværs ,  fremfor  alle  den  af  August 
begyndte,  af  Keiser  Claudius  fuldendte  Hovedvei  overBrenner 
( Via  Claudia  Augusta)^  ikke  blot  dengang,  men  igjennem  alle 
følgende  Aarhundreder  den  korteste  Forbindelse  mellem  Po 
og  den  øvre  Donau.  Fra  Legionafdelingernes  Si&tioner  (præsidia) 
og  fra  de  talrige  Post-  og  Raststationer  (Mutationes  og  Man- 
sionesj  var  der  paa  mange  Steder  fremvoxet  romerske  Byer,  og 
til, Betydningen  og  Glandsen  af  disse  Byer  kunde  man  slutte 
sig  af  de  Monumenter  og  Fund,  der  her  havde  holdt  sig  som 
Vidnesbyrd  om  romersk  Kunst  og  Levemaade.  Man  maatte 
ogsaa  forsætlig  lukke  Øinene  for  Kjendsgjerninger,  naar  man 
ikke  vilde  anerkjendc,  at  det  romerske  Præg  ogsaa  i  andre 
tydske  Egne  af  Sydtyrol  for  en  stor  Deel  var  blevet  bevaret  ind- 
til langt  ind  i  Middelalderen.  Man  finder  »en  adelig  Romanert 
(Nobilis  Bomanus)  nævnt  som  levende  ved  Brenner  dengang,  da 
i  Aaret  730  den  hellige  Corbinians  Liig  blev  ført  til  Mais  (Cor 
strum  Magiense)  ved  Meran,  hvor  han  havde  ønsket  at  blive  bisat 
ved  Siden  af  den  hellige  Valentin^);  Diplomer  skjælne  endnu  langt 
senere  mellem  Beboere,  der  havde  baiersk  eller  salisk  Ret,  og 
dem,  der  levede  under  Romerretten  (lege  viventes  Romana)^ 
og  lige  indtil  i  det  trettende  Aarhundrede  kan  man  i  forskj el- 
lige  Egne  af  Landet  finde  Gaarde,  der  drives  af  romanske 
Tjenestefolk  (Mansi  LatiniJ,  nævnte  ved  Siden  af  Tydskernes, 
ligesom  Diplomerne  jævnsides  med  disses  Navne  ogsaa  ofte 
anføre  Dommere,  Vidner  og  Livegne  med  romanske  —  saaledes 
Satumus,  Ursus,  Marcellina,  Secundina,  Møntfoden  og  Be- 
tegnelsen af  de  kurserende  Møntsorter  forblev  i  Aarhundreder 


O  Quldam  Dobllis  Romanus,  nomlne  Dominicus,  BreonenBlum  piebis 
ciTis.  Vita  S.  CorbinlanI  ab  Aripooe  conscrlpta.  c.  35,  hos  Melchelbeck, 
Historia  Frisingenøis.  Angnstæ  Vindellcorum.  1724—1729.  fol.  I,  17. 

19* 


292  NattooaliteUstrldeD  i  Tyrol. 

gjennemgaaende  italiensk,  og  den  tydske  Bonde  i  Sydtyrol 
regnede  ikke  mindre  end  den  italienske  lige  til  Midten  af  det 
sextende  Aarbundrede  ved  Hjælp  af  latinske  Giffre  ^). 

Det  bar  været  Hensigten  med  de  anførte  Bemærkninger 
af  eller  om  Frapportis  Arbeide  baade  at  vække  en  Forestilling 
om  den  Aand,  bvori  det  blev  skrevet,  og  at  give  en  Forklaring 
af  den  Virkning,  det  kom  til  at  udøve.  Tbi  *medens  Frapporti 
i  Trient  blev  ligesom  Stifter  af  en  ny  historisk  Skole,  frepa- 
kaldte  hans  Arbeide  i  Innsbruck  kun  det  høieste  Mishag. 
Den  nye  Lære  foredroges  af  en  Italiener,  hvis  Tale  om  «deD 
naturlige  Grændse«  ved  Gentralalpeme  ikke  skurrede  mindre 
i  Tydskernes  Øren  end  Franskmændenes  om  »den  natur- 
lige Grændse«  ved  Rhinen,  —  foredroges  paa  en  Tid,  hvor 
Tanken  om  »Plebisciter«  eller  Folkeafstemninger  endnu  ikke 
havde  fundet  sine  Talsmænd.  Den  nye  Lære  vilde  jo  endog 
fraskrive  Tyrol  Egne,  der  beboedes  af  den  tydske  Stamme, 
de  skjønneste  af  alle  Egne,  hvor  det  tydske  Sprog  lyder. 
Egne,  der  som  Merans  udgjøre  »Tydsklands  Eden«  1  Intet 
Under  altsaa,  at  man  i  Innsbruck  tog  til  Gjenmæle  mod  de 
nye  »Italomaner«,  at  man  fra  flere  Sider  i  det  tydske  Tyrol 
stræbte  at  imødegaae  denne  »romaniserende  Monomani«,  der 
skildredes  som  »et  Slags  lærd  Sygdom«,  der  havde  begyndt 
at  grassere  blandt  Tri^ntinerne.  Allermindst  sparedes  Frap* 
porti  selv,  Kritiken  stemplede  ikke  blot  snart  hans  Værk  som 
et  lærd  Manifest  for  et  nyt  Kongerige  Italien,  den  angreb 
ikke  blot  Skriftet  for  den  »nervøse  Velskhed«,  hvoraf  det  bar 
Præg,  men  søgte  ogsaa  at  tilbagevise  Resultatet  af  hans 
Forskning  som  et  historisk   Ejætteri.     Om   ogsaa   en  enkelt 


*}  Det  er   disset  Brag  ved   Regning,   der  har  givet  AolodDiDg  Ul  Ttle< 
maaden  om  at  satte  et  X  for  et  II  (V). 


NailoDaUteU8trid«D  i  T5T0L  293 

Steoime  i  Tydskland  dengang  lod  sig  forlyde  med,  at  der  ikke 
tilde  lade  sig  indvende  saa  Meget  mod  Frapportis  Tankegang, 
naar  denne  kun  indskrænkedes  til  at  gjælde  om  det  virkelig 
italienske  Tyrol,  fandt  en  saadan  dog  ingen  Indgange,  om 
ogsaa  en  eller  anden  mere  fredeligslndet  Tydsker  advarede 
mod  at  lade  denne  Polemik  lægge  Spiren  til  »en  ny  Sprogstrid 
som  ved  Eiderem,  vare  dog  Liden skabertie  stærkere  end  For- 
maningerne, og  den  lærde  Strid  blev  tilsidst  saa  bitter,  at 
den  østrigske  Regjering  i  Åaret  1844  fandt  sig  kaldet  til   at 

« 

lægge  sig  imellem  og  ved  et  Magtsprog  paabyde  Trientineme 
Taushed*). 

Det  vilde  i  ethnograpbisk  Henseende  ikke  være  uden 
Interesse  at  gaae  ind  paa  nogle  af  de  Sider,  der  fremdroges 
under  den  Strid,  bvortil  Frapporti  havde  givet  Stødet,  og 
saaledes  at  meddele  Uddrag  af  en  Diptomsamling ,  som 
Striden  senere  bidrog  til  at  fremkalde,  nemlig  den  saa-^ 
kaldte  Cadex  Wangiantis^).  Her  kan  det  kun  i  Almindelighed 
udtales,  at  Frapportis  Hovedsætning,    hvorefter   hele  Sydtyrol 


V  Weon  sich  dleae  Hanner  auf  das  elgantliche  iweUche  Tirol  begchrånk- 
teo.  80  Uease  sich  gegen  ihre  Forsch ungen  und  Wuntche  nlcht  viel 
einwenden,  aber  mit  llDrecht  erstrecken  sle  dteselben  fiber  alles  Land 
am  sodltcher  Abhang  der  Alpen,  auch  das  deutschredende.  Die  deutsche 
Sprachgrenze  in  ihrem  gegeuwårUgen  Bestand,  i  Deatsche  YierteUabr- 
sehrift.  1844.  11.  297. 

')  »Dass  den  wålsch-Urolischen  Gelehrten  die  Erwiderung  auf  detitsch- 
tirolische  AogriflTe  darch  amtlicbe  Erlasse  untersagt  worden  Ist«,  blev 
dog  allerede  dengang  af  en  mere  Upartisk  blandt  Italienernes  Mod- 
standere betegnet  som  et  beklageligt  Misgreb.  Beilage  sur  Allgemeine 
Zeltung.  1844,  Nr.  284.  S.  2207. 

';  Codex  Wanffianut.  Herausgegeben  und  mit  Anmerkungen  begleitet  von 
Rudolph  Kink.  Wien.  1852.  Denne  trientinske  Diplomsamling,  der 
gaaer  fra  det  elfle  tU  det  fjortende  Aarhundrede,  udgjtr  det  5te  Bind 
af  Fontes  rerum  Austrlacamm. 


294  NationaliteUstriden   I  Tyrol. 

fordum  længe  havde  været  et  romansk  Land,  ikke  blev  kuld- 
kastet, men  kun  eet  Hovedmoment,  der  under  Striden  især 
kom  i  Betragtning,  skal  her  nærmere  berøres.  Dette  er  de 
tyrolske  Stedsnavne.  Det  gaaer  vistnok  ikke  ubetinget  an  at 
paastaae,  at  alle  utydske  Stedsnavne  i  Landet  have  en  romersk 
Oprindelse;  lige  fra  de  Dage,  da  Rbætien  kort  førend  Be- 
gyndelsen af  vor  Tidsregning  blev  erobret  af  de  romerske 
Legioner,  have  vistnok  filere  Lokaliteter  i  Landet  bevaret  gamle 
rhætiske  Navne  ^ ),  ligesom  der  jo  ogsaa  endnu  i  de  gamle 
romanske  Enklaver  i  Tyrol,  Nord  for  den  egentlige  Sprog- 
grændse  —  ikke  mindre  end  i  Graubdnden  —  forekommer 
Betegnelser  angaaende  Kvægdriften  eller  paa  enkelte  Planter 
og  Dyr,  der  hverken  kunne  udledes  af  det  Tydske  eller  af  det 
Romanske,  og  som  altsaa  maae  betragtes  som  Rester  af  Rbs- 
tiernes  Sprog.  t\1en  fordi  de  romerske  Kolonister  kunne  have 
optaget  rhætiske  Ord  for  Gjenstande  af  Alpelivet,  hvorfor  de 
selv  ikke  medbragte  Navne,  derfor  behøver  man  ikke  at  tænke 
sig  Rhælierne  bestaaende  som  et  Folk  dengang,  da  de  tydske 
Indvandringer- i  Tyrol  Aarhundreder  senere  toge  deres  Begyn- 
delse. At  hele  Landet  Syd  for  Brenneralpeme  nu  var  ble- 
vet til  et  væsenlig  romansk  Land,  fremgaaer  umiskjendelig  af 
den  afgjort  romanske  Farve,  der  er  udbredt  over  Stedsnavnene 
i  hele  Sydtyrol,  hvor  man  til  Exempel  i  Grissian  (CrispianutnJ^ 
PvissidJi  (Pr  iscianufnjj  Rif&hn(Ruffianufn)y  Sirmian(^/St>mtanum^, 
Vilpian  (Vulpianum),  Eppan  (Åppianum)^  Girlan  (Comdia" 
num)  ikke  kan  andet  end  tænke  paa  de  gamle  romerske  Vil- 
laer. Ogsaa  i  andre  Dele  af  det  nuværende  Tydskland,  der 
germaniseredes  dengang,  da  det  dalende  Rom  havde  maattet 


')  Excmpler  paa  saadanne  formeentllg  rhætiske  Stedsnavne  anføres  bos 
Steub.  Herbsttage  in  Tirol.  S.  125,  248. 


NationalUeUfttriden  i  Tyrol.  295 

see  Eeiserrigets  Grændser  overskrides  af  Barbarerne,  have  ro- 
merske Stedsnavne  hist  og  her  vidst  at  holde  sig,  men  me- 
dens saadanne  Navne  ellers  lige  saa  vel  Syd  for  Donau  som 
Vest  for  Rhin  dog  høre  til  Sjeldenheder  i  Tydskland,  finde 
vi  derimod  i  det  tydske  Sydtyrol  ikke  blot  de  store  Hoved- 
dale,  men  ogsaa  de  smaa  Sidedale  lige  indtil  deres  inderste 
fljørner  opfyldte  med  en  umaadelig  Mængde  af  romerske 
elier  romanske  Stedsnavne.  Mark  og  Eng,  Skov  og  Fjeld, 
Kilde  og  Strøm  tale  her  et  Sprog,  der  mere  end  opveier  Ci- 
taterne af  Bøger,  et  Sprog,  der  fra  Slægt  til  Slægt  er  gaaet 
i  Arv  som  et  historisk  Fideikommis.  Man  tænke  sig  hensat 
ved  Bredderne  af  Etsch  eller  Eisack,  tænke  sig  en  Dag  van- 
drende ud  fra  Meran  elier  Bozen,  fra  Brixen  eller  Clausen, 
og  at  man  da  spørger  den  første  den  bedste  tyrolske  Land- 
mand, som  man  møder,  om  Navnet  paa  Alt,  hvad  man  seer 
ofiokring  sig.  Da  vil  denne  tyrolske  Landmand  berette,  at 
denne  hans  lille  Eng  hedder  Pradell,  at  hiin  store  Ager  hed- 
der Pragrand,  en  anden  Pradefond,  en  tredie  Praderif,  at  hiin 
Mark  kalder  man  Tschampldng,  denne  Tschampeleit,  at  Sko- 
vene hist  henne  nævnes  Paneid  og  Patscheid,  at  Kilden  hed- 
der Funtanell,  Huset  ved  Siden  deraf  Kasleid,  Stien  derovre 
Puntleit  og  Klippen,  hvor  Kilden  udspringer,  Peterschell.  Naar 
DU  disse  eller  hundrede  lignende  Navne,  der  her  møde  En 
paa  alle  Veie  og  Stier,  fremtraadte  i  Spessart  eller  i  Bøhmer- 
wald,  indrømmes  det,  at  dette  maatte  blive  meget  gaadefuldt  og 
ved  sin  Gaadefuldhed  blive  et  Bytte  for  forskjellige  Etymologier, 
men  her,  hvor  Romanerne  allerede  boe  paa  de  nærmeste 
Bjerge,  maa  Mysteriet  snart  opløse  sig  i  et  soleklart  Lys, 
her  bliver  der  ingen  anden  Udvei  end  uden  al  Kunstighed  i 
Pradell  at  see  en  pratello,  i  Pragrand  en  prato  (pra)  grande^ 
i  Pradefond  en  praio  del  fondo^  i  Praderif  en  prato  del  rivoy 


396  NationalileUstrideo  1  Tyrol. 

i  T8champl6Dg  en  campolongoj  i  Tschampeleit  en  campdetiOy 
i  Paneid  og  Patscheid  en  pineto  og  peceto,  endelig  i  Fanta- 
neil, Eaaleid,  Puntleit,  Peterschell  en  ftmtenella,  casdeUay 
pantdeUo,  petrisdla.  Da  lignende  romanske  Stedsnavne,  der 
have  deres  Sidestykker  i  tiisvarende  tydsk-tyroiske  Familie- 
navne, som  Fallmerayer  (val  Mariæ)^  Kompeider  (campdio)^ 
Pfurtscheller  (forceelq)  og  andre,  ikke  heller  savnes  i  Inn- 
dalen,  i  det  Mindste  ikke  i  dennes  øvre  Deel  —  saaiedes  Kdln 
(CoUmia)  og  Sparchet  {AspartigetumJ  — ,  kunde  man  sna- 
rere finde,  at  Frapporti,  da  ban  i  national  Henseende  vilde 
hævde  bele  Landet  Syd  for  Brenner  for  det  gamle  Italien, 
ikke  gik  vidt  nok^).  Som  en  karakteristisk  Modsætning  der- 
imod til  hiin  overveiende  Mængde  Stedsnavne,  hvis  Form  saa 
tydeligen  røber,  at  et  tydsk  Sprogkaart  fra  Middelalderen  vilde 
være  meget  forskjelligt  fra  Nutidens,  og  som  en  nærmere 
Oplysning  om,  hvorledes  det  er  gaaet  til  med  Sydtyrols  Ger- 
manisering,  skal  det  kun  endnu  tilføjes,  at  de  ridderlige  Slotte 


*;  Den  nærmere  UndersøgeUe  af  tyrolske  StedsDavne,  der  fremkaldtes 
ved  FrapportU  Skrift,  har  senere  foranlediget  tilsvarende  Unders«- 
gelser  af  Stedsnavne  i  Schwelx  (Ueber  schwelierisehe  Ortsnamea,  I 
Das  Aasland.  1865.  S  87-89,  111—113.  123-126).  af  hrUke  maoge 
ere  af  keltisk  Oprindelse,  men  ogsaa  mangfoldige  af  romersk,  saaie- 
des de  med  Endelserne  katten  eller  kåstli  (eastellum),  mur  eller  miiWi 
(murttf),  wyl  (viUa),  AppenaeU  er  bleret  forklaret  som  Ahbatit  ctUa, 
Dissentis  som  Desertinutn,  Tschugg,  den  1  Bern  og  Wallls  hyppige  Be- 
nævnelse for  Bjergtoppe,  Mmjugum,  Kalll  IGrindelwald  som  ealiii.Gemmi 
som  Montes  Gemini,  SplAgen  som  Spelunea  (romansk  ipelvga).  Hvad 
blandt  Andre  H.  Leo  iVorlesuogen  uber  die  Geschichte  dea  deotscbeo 
Volkes  and  Reiches.  Halle.  1854-1867. 1,  218-220)  -  har  bemarket 
om  Udiryk  1  det  tydske  Skriftsprog  for  Vilnavl  og  Hunsgeraad,  at  saadiDoe 
endnu  vidne  om  Paa  virk  uInger  af  det  romerske  Kvltnrfolk  —  saaiedes 
^  Kelter  (co/colortumi,  Schoppen  (scyphut),  Seitel  (iitultu),  Lågei  ^to- 
gena)  o.  a.  —  gjælder  i  endnu  langt  hølere  Grad  baade  I  det  tydske 
Schweli  og  I  det  tydske  Tyrol  om  lignende  Ord  1  Folkesproget 


NatloaalUeUstrideo  1  Tyrol.  297 

Og  Borge,  der  fra  Bjergene  see  ned  paa  Landet,  omvendt  have 
tydske  Navne,  Baa  at  det  ikke  let  synes  at  kunne  miskjendes, 
ved  hvilke  Kræfter  den  romanske  Nationalitet  fordum  er  ble* 
ven  trykket  mod  Syden. 

Fra  Aaret  1 840  eller  fra  Udgivelsen  af  Frapportis  Arbeide 
kan  man  datere  Udbredelsen  af  Tanken  om  Brenner  som 
Italiens  rette  Grændse  mod  Østrig;  den  skriver  sig  ikke 
først,  som  Nogle  næsten  synes  at  antage,  fra  Garibaldis  Ta- 
ler; allerede  i  Aarene  1843  og  1844  troede  tydske  Blade  at 
burde  forebolde  den  som  et  SkrækkebUlede  for  deres  Læsere, 
da  den  snart  var  bleven  populær  ikke  blot  i  Sydtyrol  eller  i 
•Trienterlandeti  (U  Trentino)^  som  Frapporti  havde  kaldt  det, 
men  over  hele  den  italienske  Halvø.  Fra  nu  af,  tør  vi  troe, 
yttrede  den  italienske  Geistlighed,  der  ikke  forsømte  at  sikkre 
de  nye  italienske  Enklaver,  som  dannede  sig  henimod  Bozen  og 
Meran,  Gudstjeneste  i  Modersmaalet,  mindre  end  nogensinde 
nogen  tilsvarende  Sympathi  for  de  gamle  tydske  Enklaver, 
der  endnu  vegeterede  Syd  for  den  sammenhængende  Sprog« 
grændse,  selv  om  der  kun  turde  være  Overdrivelse  i  den 
tydske  Klage  over,  at  ogsaa  Skriftestolen  er  bleven  be- 
nyttet for  ved  Løfter  om  Syndsforladelse  i  andre  Uenseender 
at  bringe  til  Brugen  af  det  italienske  Sprog.  Først  nu  be- 
gyndte ogsaa  Klagerne  ret  over  den  uforholdsmæssige  Fordeling 
af  Repræsentationen  mellem  de  tvende  Stammer.  Cechemes 
Fortørnelse  over  den  østrigske  Ordning  af  Valgdistriktemc, 
der  med  saa  megen  Eensidighed  i  Bøhmen  begunstigede 
Tydskheden,  bar  forlængst  havt  en  Forløber  i  Tyrol,  hvor 
man  nu  med  Grund  ankede  over,  at  for  de  tydske  Tyroleres 
Kredse  med  et  Antal  af  441,871  Indbyggere  sade  ikke  mindre 
end  40  Deputerede  i  Landdagen  i  Innsbruck,  medens  kun  12 
saadanne  tilfaldt  de  316,503  Italienere,  der  udgjorde  Befolk- 


298  NaUonalltetflStrideD  i  Tyrol. 

ningen  i  Landets  Syddeel.  Naar  de  italienske  Tyrolere  ind- 
kom med  deres  gjentagne  Andragender  om  en  forøget  Re- 
præsentation, lode  dog  de  tydske  Herrer  i  Stsndersalen  i 
Innsbruck  det  være  nok  med  at  henvise  til  Forfatningens 
hellige  Palladium;  de  saae  i  disse  Ønsker  kun  Følger  af  Nu- 
tidens Lighedssvimmel ,  der  i  sine  Abstraktioner  ikke  tilbør- 
ligen  veed  at  vurdere  visse  Interessers  retmæssige  Fortrin.  I 
Forbindelse  med  Klager  over  Tilsidesættelse  ved  Repræsenta- 
tionen begyndte  nu  ogsaa  Italienernes  Klager  over  Prægra- 
vationen  med  Hensyn  til  de  materielle  Interesser.  Man  kla- 
gede over  den  Partiskhed,  der  i  Løbet  af  24  Aar  havde  an- 
vendt 4,149,000  Gylden  paa  de  tydske  Veie  i  Tyrol  og  kun 
416,000  Gylden  paa  de  italienske,  der  ligeledes  havde  anvendt 
store  Summer  paa  Broer  i  den  tydske  Deel  af  Landet, 
medens  man  kun  havde  tilstaaet  den  italienske  et  ubetydeligt 
Beløb  af  deslige  Udgifter,  og  som  usømmeligen  havde  nægtet 
italienske  videnskabelige  Anstalter,  som  Gymnasiet  i  Ro- 
veredo,  saadanne  Bygningsarbeider,  hvortil  Trangen  var  øien- 
synlig.  1  det  sydlige  Tyrol,  hvor  Etschfloden,  som  ovenfor 
berørt,  ved  pludselige  Sneesmeltninger  paa  Bjergene  strømmer 
over  sine  Bredder,  gjennembrydes  ofte  Dæmningerne,  og 
Viinhaveme  og  Agrene  oversvømmes,  men  ikke  destomindre 
havde  man  paa  Landdagen  i  Innsbruck  i  Decennier  for- 
gjæves  diskuteret,  om  Landet  som  saadant  ogsaa  i  disse 
Tilfælde  skulde  komme  det  til  Hjælp;  da  Fleerbeden  af 
Stemmerne  endelig  i  Aaret  1845  i  Principet  anerlgendte 
Etschspørgsmaalet  som  et  almindeligt  Landsanliggende,  væg* 
rede  Repræsentanterne  for  det  nordlige  Tyrol  sig  ikke  desto- 
mindre endnu  derefter  ved  at  yde  en  tilstrækkelig  Hjælp,  saa 
at  kun  en  allerhøieste  keiserlig  Beslutning  af  12te  December 
1846   endelig   fra   det  følgende  Aar  1847    fastsatte  et  aarligt 


Natlooallteustriden  1  Tyrol.  299 

Bidrag  af  30,000  Gylden  til  det  ommeldte  Formaal,  en  Sum, 
der  selv  i  Forening  med  et  lige  saa  stort  Tilskud  af  Stats- 
kassen neppe  i  et  halvt  Aarhundrede  vilde  kunne  forslaae  til 
de  nødvendige  Bygningsværker  M*  Italienerne  klagede  frem- 
deles over  Centralisationen  af  hele  den  høiere  Administration 
i  Innsbruck,  over  dennes  Sprog,  der  var  tydsk  ligesom  den 
derværende,  for  hele  Tyrol  fælleds  Overrets,  ligesom  Uni- 
versitetets og  selve  Landdagens,  over  den  Mængde  af  tydske 
Embedsmænd,  der  endog  bleve  ansatte  i  Landets  italienske 
Kredse,  skjønt  disses  italienske  Modersmaal  næsten  var  dem 
aldeles  fremmed.  Den  italienske  Stamme  saa  sig  derved  næ- 
sten udelukket  fra  ofifentlige  Tjenester  og  sin  dannede  Ung- 
dom alene  henviist  til  den  geistlige  Stand  eller  til  en  Advo- 
kats eller  Læges  Stilling.  De  ivrigste  Italienere  i  Sydtyrol 
forfægtede  ogsaa,  at  de  i  kommerciel  Henseende  kun  kunde 
vinde  ved  at  knyttes  til  Italien  og  skilles  fra  Tydskland;  thi 
det  er  i  Italien,  at  det  italienske  Tyrol  har  et  Marked  for 
sine  Skove,  idet  alle  Strømmene,  som  tit  de  beboede  Dale 
bære  det  paa  Fjeldene  fældede  Tømmer,  løbe  ned  mod 
det  lombardiske  Sletteland,  ligesom  ogsaa  Sydtyrol  har 
Silkeavlen  tilfælleds  med  Lombardiet,  medens  Silkefabrikerne 
derimod  have  deres  Hjem  hos  de  tydske  Naboer;  naar  man 
var  forenet  med  Massen  af  Producenterne,  saaledes  gjentog 
man  dengang  i  Sydtyrol,  da  vilde  man  blive  beskyttet,  naar 
man  derimod  var  forenet  med  Fabriklandet,  var  man  nødven- 
digviis  udsat  for  at  see  sine  interesser  opoffrede.  Mod  denne 
Betragtningsmaade  blev  der  imidlertid  fra  tydsk  Side  gjort  en 
Indvending,  der  ikke  kan  frakjendes  Vægt,  nemlig,  at  der  i 
det  Mindste  er  eet  Produkt,  med  Hensyn  til  hvilket  det  ita- 


*)  Streiler,  Studlen  elnes  Tlrolers.   Leipzig.  1862.  S.  105—106.  231—282. 


300  NatiODaUt«U8tHdeD  i  Tyrol. 

Uenske  Tyrol  turde  være  bedre  faren  ved  at  adskilles  fra  Ita* 
lien  og  vilde  staae  sig  bedst  ved  at  indtræde  i  et  tydsk  Told- 
forbund; for  Indbyggernes  Yiinavl,  ligesom  for  Sydfrugterne 
overhoved,  bliver  nemlig  de  nordlige  Provindser  i  Tydsklaod 
det  naturligste  Opland,  medens  Landet  maatte  være  belavet 
paa  i  det  sydligere  Italiens  Vine  at  finde  de  farligste  Kon- 
kurrenter. Tog  man  Fortiden  paa  Raad,  da  viste  sig  den 
gunstigste  Periode  for  den  tyrolske  Viinhandei  under  Forenin- 
gen med  Baiern,  da  man  havde  Konsumenter  i  hele  dette 
Kongerige,  den  ugunstigste  under  den  kongelige  italienske 
Regjering  i  Aarene  li^lO— 1814,  da  Toldgrændsen  var  dragen 
Nord  for  Bozen.  Det  har  derimod  mindre  Betydning,  naar 
man  i  Forbindelse  hermed  fra  tydsk  Side  senere  i  Alminde- 
lighed har  villet  gjøre  gjældende,  at  en  Deel  af  Landbostan- 
den  i  Sydtyrol  virkelig  ogsaa  holdt  sig  rolig  uden  for  den 
hele  Bevægelse,  saa  at  man  til  Exempel  endog  ved  Ddskriv- 
ningen  af  Rekruteme  under  det  stormfulde  Aar  1848  i  nogle 
af  Sydtyrols  Landsbyer  kunde  høre  den  loyale  Folkesang 
Salva  VAudria  eller  lydelige  Ewivaa  for  den  fra  Wien  den- 
gang til  Innsbruck  flygtede  Keiser  Ferdinand.  Afseet  derfira, 
at  Vidnesbyrdene  for  den  modsatte  Stemning  dog  fremtraadte 
langt  stærkere  blandt  Sydtyrols  Landbefolkning,  kan  det  i 
Almindelighed  viilig  indrømmes,  at  i  Sydtyrol,  saavel  som  i 
Lombardiet  eller  i  saa  mange  andre  Egne  af  Europa,  var  det 
ikke  Bondestanden,  der  i  Aaret  1848  viste  sig  modnest  eller 
stod  forrest  under  Nationaliteternes  Bevægelse,  uden  at  man 
derfor  med  nogle  af  den  italienske  Sags  tydske  Fjender  sar- 
deles behøver  at  reducere  hele  Sydtyrols  Gjæring  til  nogle 
enkelte  NobUi's  og  Signori's  Lyst  til  at  sikkre  sig  en  Plads  i 
Senatet  for  det  mægtige  Italien,  hvorefter  Alles  Tanke  higede. 
De  unge  Trientinere  og  Roveredanere,  der  havde  studeret  ved 


NatioDalltetsstriden  1  Tyrol.  SOl 

Universiteterne  i  Padua  og  Payia  og  her  vare  blevne  grebne  af 
Begeistring  for  et  enigt  og  frit  Italien,  bragte  ogsaa  denne 
nationale  Tanke  tilbage  til  Hjemmel;  den  havde  efterhaanden 
ogsaa  her  i  det  Mindste  grebet  hele  den  store  Mellemklasse,  den 
fandt  sine  Talsmænd  i  Læger,  Advokater,  Professorer,  Lærere 
og  Geistlige  og  fik  tilsidst  et  eget  Organ  i  den  roveredanske 
Tidende.  Bladets  Navn  var  „B  Messagkre  Tirolese"^  men  i 
Bladet  selv  kunde  man  ofte  som  et  Valgsprog  finde  citeret 
nogle  Vers  af  en  Sonnet,  som  Clemens  Vanotti  i  Roveredo 
havde  digtet  i  Aaret  1794:  „ItaUani  nai  stam,  non  Ti- 
rolesi". 

Jo  nærmere  man  kom  Aaret  1848,  destomere  spændt 
blev  Forholdet  mellem  Nord-  og  Sydtyrol;  selv  Regjeringen 
kunde  tilsidst  ikke  ignorere  dette  aldeles,  hvad  den  helst  vilde, 
men  som  dens  Organ  udtalte  Gouvernøren  (der  Landeshaupt- 
mann).  Grev  Clemens  Brandis  sig  dog  endnu  ved  Aabningen 
af  Stændernes  Session  for  Aaret  1847  kun  saaledes:  »Ogsaa 
blev  den  deelte  Nationalitet  i  vort  Land  af  vort  Vels  Fjender 
eiploiteret  med  en  særegen  Forkjærlighed  for  at  udsaae  Tve- 
dragtens Dragesæd  iblandt  os.  Lærde  Sprogforskere  fra  Ita- 
lien og  Tydskland  have  i  den  nyere  Tid  bestræbt  sig  meget 
for  i  vort  Land  at  finde  Grændsen  mellem  begge  Nationer. 
Gud  give,  at  de  aldrig  maatte  finde  den«.  I  Sydtyrol  væn* 
nede  man  sig  stedse  mere  til  at  omtale  de  tydske  Naboer 
som  »de  tydske  Bjørne^,  og  den  tydske  Selvfølelse,  der 
ogsaa  i  Syden  var  vant  til  Selvrosen  om  tdet  tydske  Kul- 
tursprogs« og  »den  tydske  Verdenslitteraturs  «Fortrin,  maatte, 
da  Giobertis  Skrift  om  II  primato  morale  e  civile  degli  ItcUiam 
ogsaa  var  blevet  udbredt  i  Sydtyrol,  finde  sig  i  at  see  det  lov- 
priist  i  en  Artikel  i  II  Messagiere  Tirolese^  hvis  Forfatter 
(Puecber-Passali)  ogsaa  priste  sig  lykkelig  ved  at  tilhøre  den 


302  NationalitetBStrideo  i  Tyrol. 

Store  italienske  Nation,  »der  bar  Primatet  i  Kunsten,  Litte- 
raturen og  Videnskaben«.  I  Roveredos  og  Trients  smukke 
Tbeat^re,  bvor  den  italienske  Aand  havde  et  nedarvet  Hjem, 
opflammedes  Sydens  Lidenskab,  det  unge  Italiens  Sange  havde 
ogsaa  banet  sig  Vei  til  dem,  og  endelig  stillede  ogsaa  Syd- 
tyrol i  Giovanni  Prati  fra  Giudicarie  (tydsk  Judicarien)  sit 
eget  Kontingent  til  den  Phalanx  af  nationale  Digtere,  der  be- 
budede Revolutionens  Udbrud.  Det  østrigske  Polities  Forføl- 
gelse kastede  i  Italienernes  Øine  kun  en  Glorie  om  den  unge 
Digters  mørke  Lokker,  Rigmænd  i  Sardinien  antoge  sig  Yng- 
lingen, der  havde  forladt  Hjemstavnen  mellem  Alperne,  og 
frembjulpen  ved  deres  Understøttelse  blev  han  en  af  det  na- 
tionale Parties  aandfuldeste  Støtter.  Den  Ydmyghed,  der  maa 
ledsage  enhver  sand  Gjenfødelse,  er  vel  ikke  bleven  savnet 
mindre  hos  Italiens  nationale  Parti  end  hos  andre  Landes, 
og  som  sin  Tids  Søn  lod  ogsaa  Prati  selv  vel  heri  Savn  til- 
bage, dog  blev  han  mindre  Hadets  end  Yeemodets  og  Baa- 
bets  Sanger,  det  var  ved  renere  Toner  end  flere  af  hacs 
Samtidiges,  at  hans  melodiske  Vers  fik  Indgang  allevegne, 
fængslende  baade  Ungdommens  Friskhed  og  Kvindernes  Fø- 
lelse vandt  de  sig  Hjerter  ikke  blot  i  Stæderne,  men  ogsaa 
paa  det  aabne  Land.  Suoni  Italia  nel  mio  carmel  lød  ikke 
forgjæves  som  Grundtonen  for  hans  Sange,  og  et  Yndlings- 
digt  for  hans  Landsmænd  blev  Pratis  Kvad  til  en  Veninde, 
der  forsmaaer  sine  Søstres  Selskab  og  drager  sig  tilbage  til 
Kirken  Santa  Groce  i  Florents  for  her  at  tale  med  Italiens 
store  Døde,  hvori  han  saaledes  skildrede  den  rige  Fortids 
Ruiner: 

Color,  Dote  e  parole 

Son  nostro  regne;  é  questa 

L'ereditå  cbe  resta 

Al  italleo  tempio  nitima  ancor. 


NatlonalltøUstriden  i  TyroU  303 

Ultlma  e  grandel  E  i  Barbari, 
Che  rapir  tutto,  Indarno 
La  raplraono.    Ran  voce 
Ancor  Taqoe  delt  Arno, 
E  freme  in  santa  Croce 
Italia  e  suol  Sepoltil 


IV. 

Den  franske  Februarrevolution  i  Aaret  1848  fremkaldte 
strai  Revolutionen  i  Tydskland  og  Italien,  og  paa  samme 
Tid,  som  de  tydske  Friskarer  gik  over  Sønderjyllands  Grændse 
for  at  reise  den  tydske  Deel  af  dettes  Befolkning  mod  Dan- 
mark, gik  de  italienske  Friskarer  over  Grændsen  af  Sydtyrol 
for  her  at  bringe  Italienerne  i  Yaaben  mod  Østrig.  Forskjel- 
lige  Opraab,  trykte  i  Venedig  og  Mailand  i  de  sidste  Dage 
af  Marts  og  stilede  til  det  »trentinske  Folk«  eller  til  »Tyrols 
Italienere«,  vare  blevne  sendte  i  Forveien  for  at  opfordre 
disse  til  nu  at  gjøre  det  af  med  »den  døende  Ørn«  eller  med 
»Ørnen,  som  halvdød  vilde  drage  sig  tilbage  til  deres  Bjerge«, 
eller  med  »den  afskyelige  Fugl,  som  for  at  opsluge  saa 
meget  Mere  har  to  Næb  o.  Disse  karakteristiske  Flyveblade, 
hvori  de  stormfulde  Øieblikke  ret  afspeile  sig,  høre  nu  til  de 
litterære  Sjeldenheder;  eet  af  dem,  hvori  man  endog  tillod 
sig  at  tilføie  Ønsket  om  en  italiensk  Republik,  er  saa  kort, 
at  det  her  vil  kunne  gjengives  i  sin  Heelhed:  »Trentineret 
Den  italienske  Uafhængigheds  Time  har  slaaet.  Lombardiet 
og  Venetien  have  afrystet  og  sønderbrudt  det  forhadte  frem- 
mede Aag.  Med  plukkede  Fjedre  har  den  østrigske  Ørn  rettet 
sin  nsikkre  Flugt  tilbage  mod  Verona.  Lader  os  fordrive 
den  fra  denne  dens  sidste  Rede !  Til  Vaaben,  Trentinere,  Ro- 
veredanerel  Til  Vaaben,  tappre  Beboere  af  Dalene  og  Bjergene 


304  Natlonalitetutriden  1  Tyrol. 

i  hiin  yderste  Deel  af  ftalieD,  som  Østrigs  stupide  TyraDni 
troede  at  kuone  bringe  til  at  glemme  egen  Oprindelse,  da 
det  saa  oprørende  inkorporerede  den  I  Tyrol  (incqrpwandola 
fnostruosamente  col  Tiroio).  Til  Vaaben!  Iler  mod  Verona 
til  Bjælp  for  de  truede  Brødre;  giver  Stødet  til  det  sidste 
Værn  for  det  frække  Monarki;  afgjører  vor  Skjæbne;  viser 
Medlidenhed  mod  dem,  der  nedlægge  Vaabnene,  men  jager 
de  flygtende  Fremmede  over  Brenner,  den  naturlige  Grændse 
for  den  italienske  Halvø.  Leve  den  store  Moder  Italien,  leve 
Religionen,  leve  den  italienske  Republik  >  I 

De  italienske  Friskarer  fandt  dog  ikke  den  tydske  Re- 
gjering  forsvarsløs.  Forudseende  Vigtigheden  af  at  beholde 
Magten  over  de  sydtyrolske  Dale,  havde  Radetzky  ladet  en 
østrigsk  Troppestyrke  af  4000  Mand  fra  Verona  afgaae  til 
Trient  og  stillet  den  under  Befaling  af  Oberst  Zobel,  den 
Samme,  der  senere  som  General,  under  Østrigernes  Occupa- 
tion  af  Holsteen,  ved  sin  militære  Strenghed  blev  en  Gjeo- 
stand  for  Hamburgernes  Ugunst.  Thi  ogsaa  i  Tyrol  kunde 
umiddelbart  efter  Februarrevolutionen  Revolutionen  siges  at 
ligge  i  Luften,  ogsaa  her  havde  der  strax  i  Trient  og  Rove- 
redo  instinktmæssigen  dannet  sig  en  Nationalgarde  (guarda 
cwica),  Kommunalbestyrelsen  i  Trient  havde  udtalt  sig  for 
Ønskeligheden  af  en  Forening  med  det  lombardisk-venetianske 
Kongerige,  Magten  var  ifærd  med  at  gaae  over  i  Klubbernes 
Uænder,  og  med  den  fra  de  senere  Begivenheder  i  Florents 
beKjendte  Giuseppe  Montanelii,  der  i  Begyndelsen  af  Marts 
hemmelig  havde  begivet  sig  til  Trient,  havde  Ledere  allerede 
gjort  Aftale  om  Dannelsea  af  en  proviaorisk  Regjeriog  (0^ 
vemo  pramsofio  di  Trenio).  Men  da  Dagen  kom,  hvorpaa 
denne  skulde  proklameres  i  Trient,  vare  Østrigerne  her  alle- 


NaUonallteUstriden  I  Tyrol.  306 

rede  blevne  forstærkede;  Zobels  Ryttere  adspredte  med  Let- 
hed Sammenrottelsen  i  Trients  Gader,  og  under  Fængslinger 
og  Udvandringer  håVde  den  i  Beieiringstilstand  erklærede 
Stad  maattet  bøie  sig  for  Magten.  De  saaledes  i  Tømme 
'holdte  Indbyggere  knyttede  endnu  kun  deres  Haab  til  den  De- 
putation, som  imidlertid  med  Præsten  Meneghelli  i  Spidsen 
allerede  var  ilet  til  Mailand  for  hos  dets  provisoriske  Re- 
gjering  at  fremskynde  Hjælp  udenfra,  og  efter  at  have  sat 
sig  i  Besiddelse  af  de  østrigske  Dampskibe  paa  Gardasøen 
overskrede  nu  ogsaa  de  første  italienske  Friskarer  den  6te 
April  i  Chiesadalen  Vestgrændsen  af  Sydtyrol. 

Friskarerne,  der  for  største  Delen  bestode  af  italienske 
tilbagevendte  Flygtninge  eller  af  italienske  Studenter,  navnlig 
fra  Universitetet  i  Pavia,  forstærkedes  senere  ved  den  øvre 
Gardasø  af  andre  uafhængige  Skarer,  og  samtlige  de  italienske 
Friskarer  i  Tyrol  bleve  stillede  under  Overbefaling  af  Ge- 
neral Ållemandi,  en  Italiener,  der  i  det  foregaaende  Aar 
havde  gjort  Tjeneste  i  Schweiz^).  En  Afdeling  af  Friskarerne 
naaede,  i  Val  delle  Sarche,  Arem  til  Slottet  Doblino,  kun  tre 
Miil  fra  Trient,  hvor  det  den  19de  April  kom  til  den  første 
Fægtning  med  Østrigerne.    Fægtningen  var  uafgjørende,  i  det 

')  Blandt  flere  ansete  Italienere,  der  fulgte  ham,  var  ogsaa  den  senere 
berømte  Girolamo  eller,  som  han  almindelig  er  bleven  kaldet,  Nino 
Bliio.  Født  i  Cbiavarl  1  det  Gcnuesiske  var  han  faa  Aar  I  For- 
velen  som  Ofnceer  i  den  sardinske  Marine  udtraadt  af  Tjenesten  for 
at  føre  et  Handelsskib;  efter  at  have  deeltaget  i  Friskarernes  Tog  tU 
Sydtyrol  og  senere  med  Udmærkelse  I  Venedigs  og  Roms  Forsvar  gik 
han  atter  til  Søes,  Indtil  han  under  den  nye  Krig  med  Østrig  1  Aaret 
1859.  igjeo  overtog  Befalingen  over  en  BataiUon  Alpejægere,  denne  Gang 
onder  Garibaldl,  og  Aaret  efter  vod  dennes  Tog  Ul  Sicilien  førte  et 
af  Skibene.  For  sin  Fortjeneste  af  Italiens  Sag  senere  udnævnt 
til  General  og  Senator  døde  Bixlo  i  Aaret  1873  paa  Java,  hvorhen  han 
loni  Direktør  for  et  italiensk  Skibsfartsselskab,  der  driver  Handel  i  de 
indiske  Farvande,  havde  begtvet  sig  for  at  lede  de  hollandske  Troppers 
Korsyoing  med  Levnedsmidler  under  Krigen  paa  Sumatra. 

20 


306  NaUooaliteUstriden  I  Tyrol. 

Mindste  tilskreve  begge  Partierne  sig  Æren,  men  en  Deel 
Fanger  faldt  dog  her  i  Østrigernes  Hænder,  og  disse  bleve 
derpaa  skudte  i  Slotsgraven  ved  TrienC;  »tretten  ved  Castel 
Doblino  fangne  Desertører«,  hedder  det  i  Zobels  Beretning, 
»lod  jeg  strax  skyde,  og  syv  af  Fangerne,  der  vare  yelhavende 
Borgere  og  Eiendomsbesiddere  i  Mailand  og  Bergamo,  lod 
jeg  ligeledes  skyde  for  at  statuere  et  Exempei«;  en  af  de 
sidstnævnte  var  en  Neveu  af  Manzoni  og  en  Slægtning  af 
d*Azeglio.  At  Trient  blev  bevaret  for  Østrig,  beroede  dog 
maaskee  mindre  paa  denne  uafgj ørende  Fægtning  end  paa  deo 
Bevægelse  i  det  tydske  Tyrol,  som  fremkaldtes  ved  £rkeber- 
tug  Johanns  Opraab  af  13de  April  1848,  hvori  ban,  der  lige 
siden  Kampen  imod  Napoleon  havde  et  populært  Navn  i  Lan- 
det, og  som  nu  fra  Wien  ufortøvet  var  bleven  sendt  til  Inns- 
bruck, ved  Erindringen  om  Fortiden  opmuntrede  Folket  til 
selv  at  gribe  til  Vaaben,  for  at  Tyrol  hverken  skulde  skilles 
fira  det  tydské  Fædreland  eller  selv  rives  i  Stykker.  »Til  det 
truede  Sydtyrol«  blev  nu  virkelig  Løsnet  omkring  Innflodeo; 
man  vilde  her  ikke  taale,  »at  oprørske  Sydlændere  troløst 
unddrage  sig  vor  Keiser  Ferdinands  velsignede  Faderarme«.  Den 
provisoriske  Gentralregjering  i  Lombardiet  søgte  forgjæves  at 
forekomme  Virkningen  af  Erkehertugens  Opraab  ved  et  i  det 
tydske  Sprog  affattet  aabent  Brev,  der  er  dateret  Mailand  deo 
I7de  April  1848  og  stilet  til  de  »tappre  Tydsktyrolere«,  hvori 
disse  advares  mod  at  lade  sig  forlede  til  at  bekrige  Italien. 
Efter  at  have  omtalt,  hvorledes  ubevæbnede  Borgere  i  Lom- 
bardiet vare  blevne  nedskudte  paa  Gaderne  og  Standretterne 
indsatte,  søgte  man  at  paavjrke  Alpefolket  ved  en  Henvendelse 
til  dets  katholske  Stemninger:  « Oprørte  vUde  ogsaa  I  blive 
ved  de  Gudsbespottelser  og  Grusomheder,  som  den  østrigske 
Hær  har  udøvet  i  vort  Land,  ja  I  vilde  oprøres  mod  en  Regje* 


NaUooaliteUdtriden  I  Tyrol.  S07 

ring,  som  brændemærkes  ved  saadanne  Skjændgelsgjeminger. 
Kifkeme  ere  blevne  vanhelligede  og  forvandlede  til  Kaserner, 
Præsterne  myrdede  foran  Altret,  01dinger»  Kvinder  og  Børn  over- 
givne til  det  vilde  Raseri«.  »Aldrig«,  hedder  det  tilslutning, 
•ville  vi  overskride  Grændsen  af  Sydtyrol!  Vi  ville  vor  FW- 
hed,  men  tillige  alle  Landes  Frihed,  og  fremfor  AU  Friheden 
i  Tyrol.  Trient  er  italiensk  og  skal  blive  italiensk.  Bozen 
er  tydsk  og  vil  altid  forblive  tydsk.  Tbi  vort  Valgsprog  er: 
Folkenes  Selvstændighed  og  Broderskab^).  Skjønt  man  imid- 
lertid saatedes  i  Mailand  i  dette  mærkelige  Sendebrev  nu 
saa  udtrykkelig  som  mulig  endog  havde  opgivet  Brenner- 
grændsen,  kunde  det  dog  i  Sydtyrol  allermindst  finde  nogen 
Indgang,  efter  at  Erkehertugen  i  den  mislige  Stilling,  hvori 
Habsburgemes  Throne  dengang  var  kommen,  ikke  heller  havde 
undladt  underhaanden  at  henvende  sig  til  den  Stand,  uden 
hvilken  intet  Stort  kunde  udrettes  hos  Tyrolerne,  det  vil  sige  til 
den  tydske  Deel  af  det  tyrolske  Kleresi.  Samtidigen  med  en  mere 
privat  Henvendelse  havde  Erkehertug  Johann  tillige  den  18de 
April  udstedt  et  Sendebrev  fra  Innsbruck  ^til  den  høiærværdige 
Geistlighed  i  Tyrol  og  Vorarlberg«,  hvori  han  lægger  den 
paa  Hjerte,  at  det  »denne  Gang  mere  end  nogensinde  er  nødven- 
digt, at  Folket-  bliver  belært  og  opmuntret  af  det  høiærvær- 
dige  Kleresi,  eftersom  Tidender  og  Emissærer  søge  at  ud- 
brede den  Mening,  at  den  hellige  Fader,  Paven,  er  stemt  for 
Krigen  mod  Østrig,  og  at  derfor  en  Kamp  mod  Italienerne 
er  en  Kamp  mod  den  hellige  Fader« ;  »den  høiærværdige  Geist- 
lighed   skal    altsaa  oplyse  Folket  om    Snedigheden  af  de  ud- 


)  Trient  ist  walsch  und  soli  wålsch  8eln.  Bozen  Ist  deuUch  und  i^lrd 
immer  deuUch  blelben.  Denn  unserWahlspruch  ist:  Selbøtståndlgkeit 
ond  Bruderschafl  der  V61ker.  Proklamationen  af  17de  April  1848, 
hos  Piehier,  Aus  dem  vfilsch-tirollschen  Kriege.  yfien,  1849.  S. 
22—28. 

20* 


308  NationallteUBtrideD  1  Tyrol. 

bredte  Rygter  og  saa  meget  mere  opfordre  det  til  Landets 
Forsvar,  som  de  italienske  Planers  Opfyldelse  tidligere  eller 
sildigere  uundgaaelig  vilde  drage  den  hellige  Faders  Fald  med 
sig«.  Et  Sendebrev  som  dette  —  der  kort  Tid  efter  fulgtes 
af  et  tilsvarende  Opraab  til  de  »tyrolske  Brødre«  af  det  saa- 
kaldteFunfzigerausschuss  i  Frankfurt^) — kunde  ved  InnQoden 
ikke  forfeile  sin  Virkning.  Selv  den  gamle  Pater  Joachim 
Hasspinger,  Kapuzineren,  der  havde  været  Hofers  Vaabenfælle 
og  »Feldkaplan«,  kunde  man  nu,  om  endog  kun  som  6d 
Skygge  fra  Fortiden,  atter  nogle  Øieblikke  see  paa  den  krigeriske 
Scene ;  ti  Aar  senere,  da  han  i  Aaret  1858  endte  sine  Dage,  blev 
han  paa  Befaling  af  Keiser  Frants  Joseph  tU  Løn  for  denne 
altid  saa  trofaste  Udholdenhed  bisat  i  Franciskanerkirken  ved 
Foden  af  Hofers  Monumeat.  Den  kirkelig  betingede  Patrio- 
tisme viste  sig  nu  ogsaa  ved  denne  Leilighed  saa  mægtig,  at 
man,  da  GeistUgheden  i  Tyrol  senere  feirede  Takkefesten  for 
Kampens  Ende,  og  Nonnerne  i  Bruneck  hængte  en  kunstrig 
syet  Kappe  om  Madonna,  troede  at  kunne  uddele  den  saa- 
kaldte  »Schutzenmedaille*  til  henved  17,000  Tyrolere,  hvor- 
ved dog  maa  mærkes,  at  disse  ingenlunde  til  sanmie  Tid 
deeltoge  i  Forposttjenesten,  men  nogle  Skarer  kom,  naar  an- 
dre igjen  droge  tilbage  til  Hjemmet.  Ikke  mindst  ivrige  un- 
der denne  frivillige  Vaabentjeneste  viste  sig  de  tyrolske  Stu- 
denter; i  Museet  i  Innsbruck  forevises  en  neapolitansk  Tre- 
pundiger  og  en  venetiansk  Friskarefane,  som  det  første  Kom- 
pagni af  det  Innsbrucker  Studenterkorps  ved  Passet  Covelo 
eller,    som  Tydskeme   sige,  Kofelpasset  skal   have   taget  fta 


')  Deri  hedder  det  bl.  A,:  »Ihr  schirmt  mU  dem  alten  UeldeomoUi  omen 
Sudgrenie«.  ■Keine  SpaoDe  der  helllgeQ  deuUchen  Erde  darf  aufgeg«- 
beu  werdem.  Opraabet,  dateret  Frankfart  am  Main  den  ^M«  April 
1848,  hos  Pichler,  Aus  dem  MåUch-Uroilachen  Kriege.  S.  16. 


NationaliteUstrtden  1  Tyrol  30g 

ItalienerDe.  Medbeilere  paa  denne  krigerske  Æres  Hane  havde 
det  tydske  innsbruckske  Universitets  Ungdom  igjen  ftindet  i 
en  Deel  af  det  wienske  Universitets  Studenter,  idet  nemlig  de 
i  Wien  studerende  unge  Tyrolere,  hvoraf  mange  her  havde 
deeltaget  i  Revolutionen  og  viist  sig  grebne  af  den  nye  Tids- 
aand,  da  Rygterne  om  Hjemmets  Farer  med  store  Overdri- 
velser ogsaa  havde  naaet  deres  Øren,  holdt  en  oCTentlig  For- 
samling, paa  hvilken  det  blev  besluttet  at  forlade  Wien  og  at 
vende  hjem  for  at  deel  tage  i  Fødelandets  Forsvar;  blandt  de 
mange  besynderlige  Scener,  som  Wien  oplevede  i  Foraaret 
1848,  var  den  ikke  den  mindst  æventyrlige,  da  den  wienske 
Nationalgarde  den  15de  April  dannede  et  uafbrudt  Spalier  for 
den  Skare  af  131  tyrolske  Studenter,  der  droge  til  Stephans- 
kirken  for  at  faae  deres  sort-rød-gyldne  Fane  Indviet  og  der- 
fra, beundrede  som  de,  der  formeentlig  gik  et  reent  Blod- 
bad eller  den  visse  Død  imøde,  videre  til  den  sydlige  Jern- 
bane og  tU  et  Slags  Triumphtog  igjennem  Eåmthen  og 
Steiermark^;. 

Lige  over  for  disse  tydsk-tyrolske  Stemninger  stode  imid- 
lertid fremdeles  i  det  saakaldte  « italienske  Tyrol«  de  mod- 
satte Stemninger;  naar  man  undtager  Fleimsdalen,  hvor  en 
Deel  af  Bønderne  knyttede  sig  til  de  tydsk-tyrolske  Skytte- 
kompagnier, tog  det  sydlige  Tyrol  kun  Parti  for  de  italienske 
Friskarer;    ved  Siden    af  disse  stillede  der  sig  indfødte  For- 


')  Toget  paa  JernbaoeD  og  Opholdet  paa  de  forskjellige  Stationer  findes 
nærnaere  skildret  af  Akademikeren  •Hauptroann«,  Dr.  Adolph  Pichier, 
der  dog  paa  eet  Sted  mærkelig  nok  tilstaaer:  tZweifelten  Ja  sogar  in 
meioer  Compagnie  Einige  daran,  ob  sie  ernstllch  fiber  deutsch  Ti- 
rol  hinauBgehen  durften,  und  nor  mit  Muhe  konnte  Ich  verhlndern, 
daig  dieses  alberne  Gefasel  weiter  ausgesponnen  wfirde«.  (Aus  dem 
wftlgch-tirolischeo  Kriege.  S.  5.) 


310  NaUonalltetwtiiden  I  Tyrol. 

eninger,  hvori  man  under  den  langvarige  Regntid  i  Somren 
1848  kunde  see  Præster,  Advokater  og  Læger  i  Forening  med 
den  haardføre  Bjergbo  dele  «n  gueriUeros  Liv.  Ogsaa  i 
det  italienske  Tyrol  traf  man  Præster,  der  med  KruciQxet  i 
Haanden  ledede  deres  Skarer  fremad;  for  den  varme  JModta- 
gelse,  som  hilsede  Tydskerne  ved  Primolano,  kunde  de  takke 
den  derværende  Præst,  der  staaende  under  sin  Regnskjærm 
lod  Kuglerne  pibe  omkring  deres  Øren;  de  eensomme  Passer 
ved  Bjergene  Tonale  og  Montocio  bleve  gjennem  Maaneder 
forsvarede  af  sydtyrolske  Afdelinger  under  Lægerne  Dr.  Taddei 
og  Dr.  Martinoli,  af  hvilke  den  Sidstnævnte,  efter  med  Beld 
at  have  praktiseret  i  Wien  i  en  uafhængig  Stilling,  var  vendt 
tilbage  til  sit  Fødeland.  Først  ved  den  piemontesiske  Hærs 
Tilbagetog  til  Mailand  efter  Slaget  ved  Custoza  ophørte  denne 
lille  Krig,  hvis  Skjærmydsler  have  fremkaldt  Skildringer  fra 
begge  de  modsatte  Sider  ^),  og  Opstanden  blev  aldeles  dæmpet. 
Det  er  fra  tydsk  Side  blevet  paastaaet,  at  Striden  i  Syd- 
tyrol kunde  være  bleven  afgjørende  for  Udfaldet  af  den  hele 
Krig  mellem  Italien  og  Tydskland  overhoved.  Saa  længe  det 
italienske  Tyrol  kunde  gjøre  fælleds  Sag  med  Italien  mod  Øst- 
rig, kunde  den  østrigske  Hær  ikke  modtage  Forstærkninger, 
Munition  eller  anden  Hjælp,  og  selv  Tilbagetoget  var  afskaaret 
den.  Naar  derimod  det  italienske  Tyrol  var  i  Østrigs  Magt, 
tabte  Italien  sin  bedste  Forskandsning,  Lombardiet  og  Vene- 


M  Bohm,  Ueber  die  Tiroler-LaiiBesvertheidigung  des  Jahres  1848  ini  Alljie- 
meinen,  und  uber  den  ÅDtbeU  derlnnsbruckerUniversitåt  anderselbeo. 
Innsbruck.  1849.  Eberle,  Eine  Tiroler  Schutzenkompagnie  Im  walscbeo 
Grenikriege  des  Jahres  1848.  Innsbruck.  Ih49  Piebier,  Aus  dem 
wålscbtirolischen  Krige.  Wien.  1849.  Christine  Trivulse  de  Belgiojoso. 
L'Insurrection  du  Tyrol  Italien,  i  Revue  des  deux  Mondes,  15  iaovier 
1849.  p.  201—230  Fyrstinde  Belgiojoso  havde  selv  hidført  nogle 
hundrede  Neapolitanere  til  Kampen. 


NaUooalltflUttrlden  I  Tyrol.  311 

tien  bleve,  saa  længe  UofhængighedskrigeD  varede,  bestandigen 
aabne  for  Fjenden,  de  skjønne  og  rige  Byer,  der  Syd  for 
Tyrol  smykke  Landet  ved  Alpernes  Fod,  vare  Dag  og  Nat 
udsatte  for  Overfald.  Radetzky  skal  have  gnedet  sig  i  Hæn- 
derne af  Glæde  over  den  Blindhed,  der,  førend  Nugent  endnu 
havde  faaet  den  østrigske  Reserveannee  dannet,  afholdt  Carl 
Albert  og  hans  militære  Raadgivere  fra  ufortøvet  at  sende 
en  tilstrækkelig  regulær  Styrke  til  Trient  for  her  at  over- 
skjære  en  Livsaare,  uden  hvilken  det  vilde  have  været  forbi 
med  Østrigernes  Hær  i  Italien.  Italienerne  have  snart  tillagt 
General  Allemandis  Personlighed  —  han  blev  først  længere 
hen  paa  Sommeren  afløst  af  den  piemontesiske  General  Giacomo 
Durando,  sotn  havde  lært  Guerillakrigen  i  Spanien,  —  Skyl- 
den for,  at  Trient  ei  blev  naaet  i  rette  Tid,  snart  have  de 
endog  søgt  Skylden  endnu  høiere  oppe.  Skjønt  Mazzini  — 
i  sine  Ricordi  ai  giovani  —  selv  siger,  at  Hovedgrunden  til 
Ulykkerne  i  Aaret  1848  laa  »i  den  Omstændighed,  at  man 
havde  glemt,  at  Nationerne  ikke  gjenfødes  igjennem  Løgnen«, 
ere  Mazzinisteme  ikke  mindst  af  deres  eget  Overhoved  blevne 
øvede  i  de  systematiske  Sigtelser,  hvorved  de  kun  altfor  ofte 
bleve  til  en  Forbandelse  for  Italien,  og* de  have  saaledes  og- 
saa  villet  insinuere,  at  fordi  den  provisoriske  Regjering  i 
Mailand  allerede  var  konstitutionel-monarkisk  sindet,  forinden 
Lombardiets  Sammensmeltning  med  Piemont  blev  vedtagen, 
bleve  de  fremskudte  Krigsskarer,  hvoriblandt  der  fandtes 
mange  republikanske  Elementer,  fra  Begyndelsen  af  forsætlig 
ladte  i  Stikken  i  Sydtyrol,  hvor  man  over  den  italienske  rød- 
hvid-grønne Fane,  hvormed  Friskareme  havde  smykket  de  syd- 
tyrolske Landsbykirker,  oftere  havde  kunnet  see  den  phrygiske 
Hue.    Den   simpleste  Forklaring   af  Kampens   uheldige   Le- 


312  NaUonallteUstrlden  i  Tyrol. 

delse  er  dog  snarere  Carl  Alberts  Mangel  paa  et  egentligt  Felt- 
herretalent, en  Mangel,  der  ikke  blev  Qernet  ved  Kongens  iv- 
rige Studium  af  Napoleons  Felttog  i  Aarene  1796  og  1797. 


V. 

• 

Krigslarmen  ophørte  i  Alpeegnene ;  i  Vaabenstyrke  havde 
Sydtyrol  maattet  bøie  sig  for  Nordtyrol.  Men  den  Higen, 
som  havde  fremkaldt  Striden,  ophørte  ikke,  Maalet,  som  man 
havde  villet  tilkæmpe  sig,  var  ikke  blevet  opgivet,  man  søgte 
kun  at  naae  det  ad  andre  Veie.  Tingene  havde  taget  eo 
saadan  Gang,  at  der  for  Tiden  ikke  længer  var  Udsigt  til 
nogen  Forening  med  det  revolutionære  Italien;  men  et  For- 
langende om  en  Tilslutning  til  det  igjen  underkastede  Italien, 
om  en  Tilslutning  til  et  andet  østrigsk  Land  maatte  jo  ansees 
for  et  loyalt  Ønske,  der  kun  af  lidesindede  eller  Uvidende 
kunde  erklæres  for  en  Oprørshandling.  Thi  Eet  lod  sig  jo 
ikke  nægte,  nemlig  at  Sydtyrol  først  ved  Pariserf^reden  de- 
finitivt var  tilfalden  det  østrigske  Buus,  og  at  det  dengang 
havde  udgjort  en  Deel  af  det  italienske  Kongerige,  saa  al 
man  med  Føie  turde*  see  en  reen  Vilkaarlighedsgjerning  i 
dets  Forening  med  det  tydske  Tyrol.  De  »loyale*  Sydtyrolere, 
der  med  de  mere  krigeriske  vare  enige  i  ikke  længer  at  ville 
taale  »den  tydsk-tyrolske  Satrapregjering« ,  bleve,  eftersom 
Krigslarmen  forstummede,  stærkere,  og  derved  blev  da  en 
Forening  med  det  lombardisk- venetianske  Kongerige  snart  det 
almindelige  Løsen  for  Sydtyrol;  naar  Keiseren,  der  jo  lige  saa 
fuldt  var  Hersker  i  Lombardiet  og  Venetien  som  i  T^rol,  knn 
vilde  tilstaae  dette  Ønske,  da  vilde  i  det  Mindste  Trientinenie 
og  Roveredaneme  derved  retligen  blive,  hvad  de  allerede  ftk- 
tisk  vare,  nemlig  Italienere. 


NatlonaliteUstrtdeD  t  Tyrol.  313 

Om  at  bane  Vei  for  Sydtyrols  Ønske  i  Innsbruck  nærede 
man  dog  ingen  Tanke.     1  Innsbruck  var,  saasnart  Keiseren 
efter  Revolutionen  i  Wien  havde  givet  Løfte  om  en  østrigsk 
EonMitution,    den   gamle  Stænderforsamling  bleven  opløst  og 
en  konstituerende  Landdag   sammentraadt   paa   et  noget  for- 
andret Grundlag  for  at  forberede  en  ny  Forfatning.    1  Over- 
eensstenunelse^med  et  Forslag,  indgivet  af  Gouvernøren  i  Ty- 
rol,  Grev  Clemens  Brandis   og  et  Udvalg  af  de  gamle  Stæn- 
der, forinden  disse  strax  derpaa  gik  fra  hinanden,  var  det 
nemlig   af  det   nye  østrigske  Ministerium  blevet  billiget,   at 
Landdagen  ^Iskulde   bestaae   af  72   Stemmer   i  Stedet  for  af 
Stænderforsamlingens  52,  idet  baade  Herre-  og  Ridderstanden 
og  Geistligheden  ogsaa  i  Landdagen    skulde   vedblive   at  re- 
præsenteres hver  af  13  Stemmer,  hvorimod  saavel  Stædernes 
som   Bøndernes  Repræsentanter  her  forøgedes  til  23.    Itali- 
enerne, der  tidligere  havde  klaget  over  den  uretfærdige  For- 
deling af  Valgene,    som    gave  Nordtyrol   40   og  Sydtyrol  12 
Stemmer,  klagede  nu  over,  at  ogsaa  efter  den  nye  Valgbasis, 
som  var  bleven  vedtagen  uden  deres  Minde,   vilde  Tydskerne 
faae    52  Stemmer,    og    den   italienske  Befolkning    ikkun   20. 
1  Sydtyrol,  hvor   man  overhoved  kun  vilde  høre   Tale  om  en 
Repræsentation   efter  Folkemængden,   havde   man   da  ogsaa 
strax  vægret  sig  ved  at  deeltage  i  Valgene  til  Landdagen,  og 
skjønt  Landdagen  af  denne  Grund  igjen  udsattes,  kunde  denne 
Modstand  ikke  beseires.    Medens  Grev  Brandis  i  Landdagen, 
da  Vaabenlarmen  allerede  nærmede  sig  sin  Ende,  erklærede, 
at    »alle   de  Betænkeligheder,   som   af  Italienerne  vare  reiste 
mod  Stemmefordelingen   i   de   fire  Stænder   af  den   tyrolske 
Kongres,    kun   vare    reiste  pro  forman   og  kun  vare  at  ud- 
tyde som  »et  mildt  Echo   af  det   paa   en  anden  Side  af  Al- 
perne lydende  morte  at  Tedesehi*^  blev  det  den  3die  Juli  paa 


314  NattoDalitetsslrtdeo  I  Tjrol. 

et  stort  Møde  i  Trient,  hvorhen  alle  de  italienske  Valgdi- 
strikter havde  sendt  Repræsentanter,  Fleertallets  Beslutning, 
at  man  fremdeles  vilde  afholde  sig  fra  at  deeltage  i  Landdagen 
i  Innsbruck.  T^i  —  som  det  dengang  hed  i  et  nyveskrill 
af  ■  nogle  Trientinere«,  der  besvarede  »en  Adresse  fra  Tydsk* 
tyrolere  til  deres  italienske  Brødre«,  som  ogsaa  havde  ind- 
budt til  at  give  Møde  i  Landdagen  —  »Slaver  af  Østrig,  Sla- 
ver af  Tyrol  >  havde  man  vel  forhen  været,  men  den  Tid  vilde 
dog  ikke  længe  være  fjern,  hvor  Folkenes  Nationalitet  spot- 
ter Fyrstemagten,  og  enhver  løsreven  Deel  vil  vende  tilbage 
tU  sit  Hele.  »Italienerne  ville  ikke  tage  Plads  ved  Siden  af 
Vennerne  af  hine  Helte,  som,  efter  at  kave  erklæret  Trient  i 
Beleiringstilstand,  havde  tvunget  de  bedste  Borgere  til  Flugt 
eller  taget  dem  til  Fange,  forvandlet  fredelige  Huse  til  Ka- 
serner, plettet  den  italienske  Jord  ped  italiensk  Blod,  og 
dette  ikke  i  aaben  Krig,  men  ved  afskyelig  Henrettelse«.  Ben 
konstituerende  Landdag  i  Innsbruck  lyoumeredes  og  samle- 
des igjen  uden  her  at  see  Italienerne  nærværende ;  den  moatte 
tilsidst  opløses  uden  nogensinde  i  sin  Midte  at  have  seet 
Repræsentanter  for  den  sydlige  Deel  af  Landet. 

Derimod  hengave  de  italienske  Tyrolere  sig  en  Tidlang 
til  den  Tro,  at  deres  Ønsker  i  Frankfurt  og  i  Wien  vilde 
kunne  vinde  bedre  Indgang  end  i  Innsbruck.  Da  nemlig  det 
gamle,  temmelig  stærkt  middelalderlige  Parti  her  ogsaa  havde 
Fleertallet  for  sig  i  den  konstituerende  Landdag,  da  man  i 
denne  endnu  kunde  høre  Debatter  om  »til  Forbedring  af 
Folkeskolevæsenet«  at  afskaffe  Tvangen  til  at  lære  at  læse  og 
skrive  —  derimod  ikke  om  at  afskaffe  Tvangen  til  Religions- 
underviisning  —  eller  høre  Stemmer,  der  ved  Kommunernes 
Selvstændighed  forstode  en  Ret,  hvorefter  Fremmede  iU^ 
skulde   have  Tilladelse   Ul  at  nedsætte  sig  eller  gifle  sig  i 


NatlODaliteUstrlden  1  Tjrol  315 

Laodet  uden  efter  Menighedernes  og  navnlig  efter  disses 
Sjælehyrders  Tilladelse,  da  det  tillige  var  fra  Lederne  af  denne 
strengt  katholske  Majoritet,  at  denbekjendte  •  Kæmpepetition« 
udgik,  som  for  Tyrols  Vedkommende  udtalte  sig  imod  den 
almindelige  Religionsfriheds  Overførelse  paa  dette  Land,  og 
som  med  ikke  mindre  end  125,000  Underskrifter  i  fireFolio- 
bind  blev  indgiven  til  den  østrigske  konstituerende  Rigsdag, 
—  saa  havde  der  saavel  i  Wien  som  i  Frankftirt,  hvor  den 
radikale  Aand  fra  Aaret  1848  endnu  var  den  fremherskende, 
uddannet  sig  nogen  Uvillie  lige  over  for  disse  ved  Innfloden 
herskende,  saa  grundforskjellige  Stemninger;  fra  Alperne  og 
til  Østersøen  maatte  man  sige  sig  selv,  at  i  Aaret  1848  vilde 
neppe  nogen  anden,  tydsk  Valgkreds  end  en  tyrolsk  som  Me- 
ran  have  kunnet  falde  paa  at  sende  en  Personlighed  som 
Hofraaden,  Baron  v.  Call,  den  tidligere  østrigske  Politidirek- 
tør i  Italien,  som  Folkerepræsentant  til  Wien.  Tidsaanden  i 
Sydtyrol  var  derimod,  naar  afsees  fra  den  nationale  Modsæt- 
ning, kun  den  sanmie  Frihedsaand,  der  dengang  ellers  ikke 
fandtes  udbredt  mindre  over  Tydskland  end  over  Italien,  og 
de  tyrolske  Italienere  smigrede  sig  da  nogle  Øieblikke  med 
det  Haab,  at  det  tydske  Parlament  i  Frankfurt  og  den  øst- 
rigske Rigsdag  i  Wien  bedre  end  Landdagen  i  Innsbruck 
vilde  vide  at  skifte  Ret  mellem  Friheden  og  Nationaliteten. 
Det  Program,  som  nu  en  Tidlang  blev  opstillet  for  Italiener- 
nes Politik,  kan  med  faa  Ord  gjengives  saaledes,  at  man  i 
Frankfurt  vilde  opnaae  det  italienske  Tyrols  Adskillelse  fra  det 
tydske  Forbund  og  i  Wien  dets  Forening  med  Italien. 

Ved  Fordelingen  af  det  Antal  Medlemmer,  der  fra  de 
forskjellige  Dele  af  Tydskland  skulde  sendes  til  Parlamentet  i 
Frankfurt,  vare  sytten  Repræsentanter  tilfaldne  Tyrol.  Oa 
man  i  det  sydlige  Tyrol  havde  besluttet,  med  ForbigaaeUe  af 


316  Nationalltetsstrlden  I  Tyrol. 

Innsbruck,  at  lade  møde  i  Frankfurt,  bleve  sex  af  disse  Ita- 
lienere. Valgene,  der  foretoges  i  Mai,  gave  nemlig  til  Re- 
sultat, at  der  fra  Yalgdistriktet  Trient  som  Repræsentant  sendtes 
Grev  Giuseppe  Festi,  fra  Levico  Dr.  Gedeon  Yettorazzi,  fra  Gies 
den  keiseriig-kongelige  Generalkonsul  i  Hamburg  Sisinio  af 
Pretis,  fra  Mezzolombardo  dennes  Broder*,  Appellationsraaden 
Giovanni  af  Pretis,  fra  Roveredo  Friherre  Giovanni  af  Prato 
og  fra  Riva  endelig  Francesco  Antonio  Marsilli,  Magistrats- 
sekretær  i  Roveredo.  Ogsaa  den  keiserlig-kongelige  Landraad 
Johann  von  Martini  og  den  keiserlig-kongelige  Landsdommer  i 
Cavalase  Johann  von  Isser  havde  henvendt  sig  med  Adresser 
til  Vælgerne,  men  som  fødte  Tydskere  og  som  Kandidater,  der 
betonede  Bevarelsen  af  Forbindelsen  med  Tydskland  som  en 
Hovedsag,  havde  de  maattet  ligge  under  ved  Valgene.  De 
valgte  Italienere  medbragte  derimod  og  indgave  strai  i  Frank- 
furt til  den  tydske  Nationalforsamling  et  Andragende  om, 
»deres  Forbindelse  med  Keiserdømmet  Østrig  ubeskaaret,  at 
løslade  Kredsene  Trient  og  Roveredo  fra  det  tydske  Statsfor- 
bund«, et  Andragende,  som  de  havde  ledsaget  med  forskjel- 
lige  oplysende  Bilag  og  deriblandt  med  et  Kaart  over  Tyrol, 
hvorefter  Adskillelsen,  da  der  med  Hensyn  til  denne  natur- 
ligviis  ikke  længer  kunde  være  Tale  om  Brenneralpeme,  nu 
tænktes  gjennemført  ved  Dalsnevringen  ved  Salurn,  som  endnu 
var  Tydskhedens  sydligste  Punkt  paa  den  sammenhængende 
Sproggrændse,  og  efter  denne  Indskrænkning  vilde  kunne  betegnes 
ved  en  af  de  mindre,  her  af  Etschfloden  gjennemskaame 
Bjerglinier  mellem  Brenner  og  Gardasøen,  saaledes  at  Salur- 
nerpasset  blev  den  eneste  naturlige  Forbindelse  mellem  det 
tydske  og  italienske  Tyrol,  og  Sproggrændsen  og  Naturgrænd- 
sen  kom  til  at  falde  sanunen. 

Den  Modtagelse,   som   blev   dette  Andragende    til   Deel, 
skulde   snart  bringe   de   italienske   Tyrolere  bort  fra  deres 


NatiODalitetsstriden  I  Tyrol.  317 

Drømme  om  allerede  i  Frankftirt  at  faae  en  Forsmag  paa  »ea 
Forsoning  af  verdenshistoriske  Ideer  i  Fremtidens  hellige 
Aand«.  Alene  Indgivelsen  af  deres  Andragende  fremkaldte 
strax  den  største  Forbittrelse  ikke  blot  i  den  tydske  Presse, 
men  ogsaa  i  Nationalforsamlingen,  og  i  denne  ikke  blot  hos 
de  tydsk-tyrotske  Medlemmer  og  hos  den  saakaldte  høire  Side 
af  Forsamlingen,  men  ogsaa  blandt  mange  Medlemmer  af  den 
saakaldte  venstre  Side,  hvor  de  italienske  Tyrolere  havde  taget 
Plads  ^).  De  tydsk  -  tyrolske  Medlemmer  skreve  til  Hjemmet 
for  herfra  at  opdrive  et  Vidnesbyrd  mod  Italienerne,  og  det 
lykkedes  virkelig  ogsaa  den  bekjendte  ultramontane  Præst 
Beda  Weber,  der  dengang  sad  i  Nationalforsamlingen  som 
Medlem  for  Meran,  at  kunne  indlevere  Protester  fra  nogle 
italienske  Sydtyrolere,  som  man  havde  vidst  at  gjøre  bange 
for  de  materielle  Følger  af  en  Adskillelse  fra  Tydskland,  Pro- 
tester, der  imidlertid,  som  Friherre  Prato  senere  oplyste,  ikke 
havde  noget  Oatum  og  ogsaa  talte  flere  Kors  i  Stedet  for 
Underskrifter,  og  som  i  alt  Fald  for  dem,  der  overhoved 
maatte  være  tilbøielige  til  at  lægge  Vægt  paa  deslige  Yttrin- 
ger,  mere  end  opveiedes  ved  de  Petitioner  med  talrige  Under- 
skrifter, hvori  man  ellers  fra  Sydtyrol  erklærede  sig  aldeles 
enig  med  det  indgivne  Andragende.  Paa  samme  Tid  ind- 
bragte forskjellige  ikke-tyrolske  Medlemmer  af  Nationalforsam- 
lingen med  en  Hr.  Kohlparzer  fra  Neuhaus  i  Spidsen  et  An- 
dragende om  »som  uværdige  at  udelukke  de  sydtyrolske  Med- 
lemmer Ara  den  tydske  Nationalforsamling«.  »Det  Uhørte  er 
skeet«,  yttrede  nemlig  denne  Hr.  Kohlparzer,  idet  han  be- 
grundede det  indgivne  Andragende;  »aldrig  har  nogen  Folke- 
repræsentant forben  vovet  at  bede  om,   at  blot  en  Tomme 


')  Beda  Weber/  Gharacterbllder.  Krankfurl  am  Main.  18&8.  S.  385.    Alois 
Flir,  Briefe  au8  loDsbrack,  Kraukfarl  und  Wieo.  iDosbrock.  1865.  S.  161. 


318  NaUonalltetsttriden  I  Tyrol. 

Jord  skulde  adskilles  fra  hans  Fødeland;  og,  sandelig,  jeg  er 
vis  paa,  at  dersom  en  russisk  Pope  i  Rusland  vilde  forlange, 
at  de  tydske  Provindser  skulde  adskilles  fra  det  russiske  Rige, 
lod  Czaren  ham  give  Knut,  eller  dersom  en  Strassburger  i 
Nationalforsamlingen  i  Frankrig  forsøgte  paa  at  sætte  igjen- 
nem,  at  Strassburg  udleveredes  til  Tydskerne,  mine  Herrer, 
delte  Menneske  kom  i  Galehuset.  Jeg  mener  derfor  ikke  at 
fordre  for  Meget,  naar  jég  beder  Dem  at  udelukke  saadanne 
Repræsentanter,  der  allerede  have  udtalt  Dødsdommen  over 
sig  .  selv.  Thi  vi  have  valgt  Prinds  Johann  til  tydsk  Rigs- 
forstander, fordi  han  er  en  Tydsker,  vi  have  givet  vor  Præ- 
sident vor  Stemme,  fordi  han  er  Tydsker,  den  Arndtske  Sang 
elektriserer  hele  Tydskland,  fordi  Arndt  er  en  Tydsker,  og 
Tydskland  har  sendt  sine  Udvalgte  hid,  for  at  de  skulle  re- 
præsentere Tydskland,  den  tydske  Nationalforsamling  maa 
være  en  tydsk  og  ikke  en  velsk«*).  Taleren  endte  sit  For- 
slag med  »til  offentlig  Foragt«  paa  Tribunen  at  sønderrive, 
hvad  han  havde  betegnet  som  »et  Skamskrift  af  nogle  Syd- 
tyrolere mod  Nordtyrolerne  fl,  og  hele  denne  besynderlige 
Logik  bidrog  maaskee  Sit  til,  at  Nationalforsamlingen  ikke 
gik  ind  paa  Forslaget,  hvorefter  hine  Sydtyrolere  »skulde  op- 
fordres til  som  Repræsentanter  for  Tydskland  at  forlade  Paols- 
kirken«.  Men  at  Nationalforsamlingen  dog  i  Virkeligheden 
ikke  stod  saa  meget  langt  fra  dette  heftige  Medlems  Argu- 
mentationsmaade  —  „beati  possiderdes ,  vi  besidde  Tyrol  og 
altsaa  beholde  vi  det,  det  er  min  Folkeret«  —  dette  kom 
samtidig  med  overflødig  Klarhed  for  Dagen. 

')  Stenographiscbe  Bericht  uber  die  Verhandlungen  der  deuUcbeo  cod- 
stltulrenden  Natlonalversammlang  zu  Frankfurt  am  Main.  HerauBgegebeo 
auf  Beschiuss  der  NaUonalversammlung  durch  die  RedacUoiis-Com- 
mission  und  in  deren  Auftrag  von  Professor  Franz'  Wigard.  Leiptif- 
1848-49.  4«.  II.  1556. 


NattonaliteUstrlden  1  Tyrol.  319 

Det  var  i  det  tredsindstyvende  Møde  i  Paulskirken ,  den 
12te  August  1848,  at  den. tydske  Nationalforsamling  skulde 
afstemme  over  det  af  dens  italienske  Medlemmer  indgivne 
Andragende.  Det  havde  været  overdraget  det  saakaldte  »folke- 
retlige Udvalg«  at  give  en  Betænkning  over  Andragendet,  og 
Udvalget,  som  Forsamlingens  tydsk-tyrolske  Medlemmer  ikke 
havde  forsømt  at  gaae  til  Haande,  havde  indstillet  det  til  at  for- 
kastes; »thi  hvor  megen  Vægt  der  i  vore  Dage  end  bliver 
lagt  paa  Fastsættelsen  af  politiske  Grændser  efter  Folk  og 
Sprog,  tør  Tydskerne  dog  ikke  med  overilet  Høimodighed 
lade  deres  Grændser  indsnevres  paa  alle  Sider,  medens  intet 
andet  Folk  er  villigt  til  lignende  Afstaaelser.  Elsass  og  Lo- 
thringen,  Kurland  og  Lifland  blive  traktatmæssig  i  fremmede 
Hænder,  og  begge  Tydsklands  Hovedbolværker,  Holland  og 
Schweiz,  have  endnu  ikke  erklæret  frivillig  at  ville  tiltræde 
det  store  tydske  Forbund.  Hertil  kommer,  at  der  gives  Selv- 
opholdelsens  Pligter,  som  intet  Folk  uden  Daarskab  og  Skjænd- 
sei  kan  tilsidesætte.  De  sydlige  Strækninger  af  Tyroleralpeme 
maae  alierede  af  strategiske  Grunde  blive  i  Tydskemes  Hæn- 
der; disse  tør  ikke  skynde  sig  med  for  mulige  Fremtidsfjen- 
der  at  aabne  Døre  og  Porte  og  saa  bag  efter,  for  sildigt, 
angre  det«.  Baade  dette  strategiske  Synspunkt  og  det 
Standpunkt,  hvorefter  Udvalget  kuu  tilkjendte  Nationaiitets- 
principet  en  relativ  Gyldighed,  bleve  derpaa  især  af  de  tydsk- 
tyrolske  Medlemmer  stærkere  fastholdte  og  nærmere  udviklede. 
Om  Brenneralpemes  Naturgrændse  var  der  for  dem  selvfølge- 
Ugen  ikke  noget  Spørgsmaal,  men  ogsaa  Syd  for  den  Bjerg- 
linie ved  Salurn,  som  Italienerne  havde  foreslaaet,  fandtes  der 
mindre  Linier  af  Alperne  indtil  Gardasøen,  og  den  strategiske 
StilUng  vilde,  som  man  paastod,  dog  ogsaa  blive  mindre  stærk, 
naar  blot  ditfse  opgaves;  selv  om  man  derved  ikke  mistede 


320  NatioDalitetostridea  i  Tyrol. 

nogen  Deel  af  hiin  Fæstning,  mistede  man  dog  nogle  Uden- 
værker for  den.     »Mine  Herrer«,,  saaledes  talte  den  tyrolske, 
streng  katholske  Professor  Flir ,  JMedlemmet  fra  Landeck,  i  et 
rhetorisk    Foredrag,     »saa    længe    Tonale    naaer    til   ^Him- 
len, saa  længe  Bjergene  see  ned  paa  Sarkerdalen,  saa  længe 
iMontebaldo    staaer   som   Vogter   ved  Gardasøen,    saa  længe 
Fjelde  endnu  omslutte  Dalene  Folgaria,  Val  Arsa,  Val  Sugana, 
saa  længe  ville  vi  have  Grændserne,  hvor  Alperne  have  deres 
Grændse,  Alperne  ere  vore  Mure,  Tyrol  er  en  Bjergfsstning^ 
og   Befolkningen    er   deqs  Garnison«  ^).      Den    samme  Taler 
søgte  ligeledes  at  gjøre  gjældende,   at  Befolkningens  Villie  i 
det  italienske  Tyrol  endnu  ikke  var  saaledes  konstateret,  at 
man  allerede  kunde  sige,  at  Nationalitetsprincipet  her  traadte 
En  bydende  imøde,  men  selv  om  saa  var,  saa  havde  Tydsk- 
land    »aldrig    udtalt   og   aldrig    udøvet  nogen   ubetinget  Ad- 
erkjendelse  af  dette  Nationalitetsprincip.     Dersom  dette  Prin- 
cip  skulde   gjælde  ubetinget,    saa  maatte  vi  ogsaa  give  Slip 
paa  Slaverne,  vi  maatte  udsondre  Polakkerne,  tilbagestøde  de 
Danske  i  Slesvig'),  vi  maatte  positivt  tilbagefordre  Elsass  og 
Lothringen,  Kurland  og  Lifland«.     Til  denne  Tilbageviisniog 
.  af  Nationalitetshensynet  henholdt   sig   senere  Flirs  Kollega, 
Dr.  Johann  Schuler,  Medlemmet  for  Innsbruck,  der  tilføiede: 
»Vi  skulle  overhoved  ikke  allevegne  stille  Nationalitetsprincipet 
øverst,  thi  det  var,  som  Historien  viser,  altid  Tydskemes  ver- 


')  Berichl  uber  die  Verhandiungen  der  deutscheii  MationalTerftainmlung. 
Il,  1549.  Fra  denne  relhoriske  Poliliker,  der  dengang  var  Professor 
i  Æsthetlk  i  Innsbruck,  baves  blandt  andre  Skrifter  >Briefe  uber 
Sbakspeares  Hamlet«  (Innsbruck«  1865.)  og  •Regnar  Lodbrog  oder  der 
Untergang  des  nordischen  HeldenthuniB.  fiioe  Tragedie  in  f&nf  Ao>' 
tugen.«  (Innsbruck.  1865.)- 

')  Die  Dånen  in  Schleewig  suruckstossen.  Bericht  uber  die  Verbind* 
tungen  der  deutschen  NaUoDaivergammlung,  H,  1549. 


NaUoDalitetsstridoD  i  Tyrol.  321 

denshistoriske  Opgave  at  drage  de  fremmede  Nationaliteter  til 
si^)  ^t  gjennemtrænge  dem,  at  modne  dem  for  Nutiden.  Mine 
Herrer,  vi  have  allerede  gjort  mangt  et  dristigt  Greb,  lader 
os  igjen  gjøre  et  saadant,  hvor  det  dog  ikke  kommer  an  paa 
at  gribe  videre  om  sig,  men  paa  at  beholde,  hvad  der  til- 
kommer os«^).  Eiendommelig  for  de  tydsk-tyrolske  Medlem- 
mer vare  Indvendingerne  mod  det  indgivne  Andragende,  for 
saa  vidt  som  dette  ikke  blot  gjorde  gjældende,  at  det  først  var 
i  Aaret  1803,  at  man  havde  gjennemført  Trients  Inkorporation 
i  Tyrol,  men  ogsaa  fremhævede,  at  Foreningen  med  Tydsk- 
iand  definitivt  kun  skrev  sig  fra  Kongeriget  Italiens  Under- 
gang og  fra  det  tydske  Forbunds  Oprettelse  i  Aaret  1815. 
Dette  blev  af  det  tydske  Tyrols  Repræsentanter  betegnet  som 
en  frygtelig  Anakronisme,  da  man  jo  ikke  turde  glemme,  at 
ogsaa  Trient  og  Roveredo  i  Aarhundreder  havde  været  med- 
regnede som  Dele  af  den  tydske  Nations  hellige  romerske 
Rige.  Tonen,  hvori  Tydsktyrolerne  i  Frankfurt  offentligen 
bekæmpede  deres  »Landsmænd« ,  mindede  ogsaa  tydelig  nok 
om ,  at  det  kun  var  faa  Uger  siden ,  at  Ruglerne  i  Alperne 
havde  overbragt  Hilsener  fra  de  modsatte  Nationaliteter.  Da 
Professor  Flir  saaledes  omtalte  Bjerglinierne  Syden  for  Salurn, 
gjorde  han  den  Bemærkning,  at  »i  den  hellige  Skrift  læses 
vel,  at- Troen  flytter  Bjerge,  men  at  ogsaa  velsk-tyrolsk  So- 
phistik  og  Veltalenhed  kunne  Hytte  Bjerge,  troer  jeg  ikke« ;  ja 
selv  den  Tillid,  der  havde  bragt  Italienerne  til  at  begive  sig 
til  Frankfurt,  blev  en  Gjenstand  for  hans  Braad:  »Jeg  troer, 
at  et  levende  Beviis  er  bedre  end  tomme  Ord,  de  velsk- 
tyroiske  Repræsentanter  befinde  sig  i  dette  Huus  —  hvorfor? 
fordi  de  faktisk  anerkjende,   at  deres  Omraade  retligen  hører 


*)  Berieht  Qber  die  VerhaDdlungen  der  deuUchen  NaUonalversammluDg. 
lU  1562. 

21 


322  Nationalitetostrideo  I  Tyrol. 

til  Tydskland.  Dersom  de  velsk-tyrolske  Repræsentanter  vir- 
kelig ere  af  den  Anskuelse,  at  Tydskland  ikke  har  nogen  Ret 
til  dem,  havde  de  ligesom  C'echerne  konsekvent  skullet  af- 
holde sig  fra  Valget;  ved  Foretagelsen  og  Antagelsen  af  Valget 
have  de  selv  i  den  nyeste  Tid  anerkjendt  denne  Ret«^). 

For  Italienerne,  der  sad  i  Paulskirken,  førte  Prato  Ordet. 
Han  vilde  ikke  fordybe  sig  i  Middelalderens  historiske  Laby- 
rinth,  især  da  et  om  end  kort,  dog  tilstrækkeligt  Omrids  af 
det  italienske  Tyrols  Historie  var  blevet  vedlagt  hans  og  hans 
Landsmænds  Andragende,  men  naar  man  nu  støttede  sig  paa, 
at  Trient  og  Roveredo  fordum  havde  været  Dele  af  det  ældre 
tydske  Rige,  »saa  var  dette  dog  endnu  ikke  nogen  Grund  til 
at  inkorporere  Landet  i  det  i  sin  nye  Dannelse  indtrædende 
Tydskland,  med  mindre  man  da  vilde  opstille  den  Grundsæt- 
ning,   at  Alt  skal  høre  til  Tydskland,    hvad  der  forhen  hørte 
til  det  tydske  Rige.    Men  da  vilde  man  sanunenflikke  et  heelt 
besynderligt  Tydskland,    thi   det  er  jo  Enhver  i  denne  høie 
Forsamling  bekjendt,  at  det  hellige  tydsk*romerske  Rige  op- 
rindeligen  under  Carl  den  Store  omfattede  næsten  hele  Frank- 
rig  og   den   største  Deel  af  Italien«.     Hvad  det  strategiske 
Synspunkt  angik,    da  maatte  han  bemærke,    at   »de  hyppige 
Romertog  over  Alperne  vare  Grunden  til  Italiens  og  Tydsk- 
lands  Opløsning,  ja  jeg  paastaaer,  at  den.  nuværende  Tingenes 
Tilstand  kun  er  at  tilskrive  den  Omstændighed,  at  fra  Tydsk- 
lands    Side   var   det    Ønske    altid   levende    saa  meget  som 
mulig  at  forstørre  sit  Omraade  i  Italien  og  stedse  mere  at  ud- 
vide sin  Grændse  mod  Syden.    Saa  længe  altsaa  Tydskland  Til 
indtage  en  truende  Stilling  lige  over  for  Italien,  maa  det  fast- 
holde vort  Land  som  et  tydsk.     Men  naar  dette  ikke  er  Til- 


^)  Bericht  uber  die  Verhaodlungen  der  deiiUcheD  NalionaUeraaminliiiig. 
II,  1548,  1549. 


Nationalitetsstrlden  i  TttoI.  823 

fældet,  indseer  jeg  ikke,  hvorfor  man  af  strategiske  Hensyn 
vil  beholde  en  Deel  af  Italien  fængslet  til  Tydskland«.  Nogen 
Mulighed  for  et  Angreb  paa  Tydskland  fira  Italiens  Side  kunde 
han  ikke  tænke  sig,  men  Antagelsen  af  hans  Landsmænds 
Andragende  vilde  netop  blive  det  første  Skridt  til  et  Ven- 
skabsbaand,  som  vilde  komme  til  at  omslynge  Tydskland  og 
Italien.  Med  Hensyn  til  Nationaliteten  turde  det  vel  ansees 
for  overflødigt  at  godtgjøre,  at  Sydtyrol  er  et  italiensk  Land, 
dog  vilde  han  ikke  blive  Beviset  skyldig.  »Thi  hvilken  er  da 
vel  den  Maalestok,  efter  hvilken  man  skal  bedømme,  til  hvil- 
ken Nationalitet  et  Folk  hører?  Jeg  troer  dog  vel  dets  Sprog, 
dets  Sæder,  Dragt,  dets  Dannelsesmaade  og  dets  Litteratur- 
historie, og  naar  endelig  ogsaa  dets  Boligers  geographiske 
Beliggenhed  staaer  i  den  inderligste  Forbindelse  med  Landet, 
hvor  den  Nationalitet  har  hjemme,  til  hvilken  det  efter  de  oven- 
nævnte Kriterier  hører,  da  maa  enhver  Tvivl  forsvinde.  Men 
betragter  nu  de  to  Distrikter  Trient  og  Roveredo:  Befolknin- 
gen er  en  aldeles  italiensk ;  betragter  Jordbunden,  betragter  Pro- 
dukterne —  Olien,  Silken  og  Vinen  — ;  Sæderne  ere  italienske, 
Sproget  er  gjennemgaaende  italiensk.  Litteraturhistorien  er  en 
italiensk.  Jeg  opfordrer  Enhver  i  denne  Forsamling  til  at  nævne 
mig  en  eneste  tydsk  Lærd ,  der  er  kommen  fra  Trient  eller 
Koveredo,  men  hele  Europa  kjender  som  italienske  Lærde  Lægen 
Borseri,  Anatomen  Fontana,  Philosophen  Rosmini,  den  Ene 
fra  Trient,  de  to  Andre  fra  Roveredo«.  Naar  det  altsaa  stod 
fast,  at  Sydtyrol  ikke  kunde  kaldes  et  tydsk  Land,  da  maatte 
det  vistnok  klinge  underligt,  naar  der  nu  hørtes  Tale  om  Na-. 
tionaliteten ,  som  skeet  var.  »Er  der  Tale  om  at  udvide  det 
tydske  Omraade,  da  maa  Nationalitetens  store  Princip  opret- 
holdes, da  vindicere  vi  for  den  tydske  Nationalitet  Slesvig  og 
en  Deel  af  Storhertugdømmet  Posen,   skjønt  de,  i  Overeens- 

21* 


324  Nationalitetøstiiden  i  Tyrol. 

stemmelse  med  Wiener-Beslutningerne,  aldrig  hørte  til  det 
tydske  Forbund,  og  skjønt  der  hersker  Tvivl  om  Overvægten 
af  den  tydske  eller  den  ikke -tydske  Befolkning.  Men  naar 
der  er  Tale  om  efter  det  samme  Nationalitetsprincip  at  ud- 
levere Noget,  nei,  da  maae  Wiener-Beslutningerne  oprethol- 
des. Nu  altsaa,  enten  bliver  det  gjenfødte  Tydskland  sam- 
mensat efter  Nationalitetens  Princip,  og  da  kunne  vi  ikke 
høre  dertil,  eller  det  bliver  sammensat  efter  Wiener -Beslut- 
ningerne af  Aaret  1815,  og  da  maae  De  forandre  Deres  Be- 
slutning med  Hensyn  til  Slesvig  og  en  stor  Deel  af  Posen. 
Vil  man  derimod  gaae  tilværks  med  Tilsidesættelse  af  alle 
Principer  og  kun  med  Bibeholdelse  af  Nyttighedsprincipet, 
saa  beholde  De  Alt,  ja,  strækker  saa  kun  trøstig  Deres  Hæn- 
der ud  efter  Italien,  saa  tage  De  ogsaa  Istrien  og  en  Deei 
af  det  venetianske  Omraade,  som  det  her  er  blevet  foreslaaet, 
saa  erklære  De,  hvorom  der  ligeledes  ble?  stillet  et  Forslag, 
at  ogsaa  Venedig,  hvor  enhver  Steen  knytter  sig  til  glor- 
værdige Erindringer,  at  Venedig,  forhen  Havenes  italienske 
Herskerinde,  ogsaa  skal  blive  en  tydsk  By«^). 

Italienerens  Tale  i  den  tydske  Nationalforsamling  var  ikke 
bleven  hørt  uden  Mishag;  strax  da  han  havde  begyndt  sit 
Foredrag  med  de  Ord:  »Jeg  er  født  i  Trento,  men  repræsen- 
terer Roveredo«,  havde  flere  Stemmer  tilraabt  ham:  »I  Tydsk- 
land siger  man  Trient«;  da  han  derpaa  havde  Ulføiet:  »Jeg 
kan  ved  min  Optræden  paa  dette  Sted  ikke  værge  mig 
mod  Følelsen  af  en  stor  Ængstelighed,  idet  det  Vanskelige  i 
min  Stilling  forøges  derved,  at  jeg  her  skal  udtrykke  mig  i 
et  for  mig  fremmed  Sprog«,  forlangte  'ikke  destomindre  eD 
Stemme  strax  efter,  at  han  ogsaa  i  Stedet  for  Roveredo  skulde 


^)  Bericht  uber  die  VerhaDdlangen  der  deutachen  NatloDaWenimmlHOg« 
II,  1552-54. 


NationallteUstrideD  i  Tyrol.  325 

sige  »Rovereith« ,  hvad  der  dog  fi*a  Pratos  Side  kun  besva- 
redes  med  de  Ord:  »Undskyld,  intetsteds  siger  man Rovereith, 
Rovereith  er  en  lille  Landsby  i  Tydsktyrol«.  Trods  den  lidet 
gunstige  Stemning,  som  strax  anmeldte  sig  ved  disse  Afbry- 
delser, gjorde  imidlertid  hans  Tale  dog  et  vist  Indtryk  paa 
den  venstre  Side  af  Forsamlingen,  saa  at  Ordføreren  for  Ud- 
valget, der  havde  indstillet  at  forkaste  Italienernes  Andra- 
gende, fandt  det  passende  inden  Afstemningen  endnu  at  til- 
føie  nogle  Ord  imod  det.  Ordføreren  var  en  bekjendt  tydsk 
Historiker,  Forfatteren  af  »Geschichte  der  Hohenstaufen  und 
ihrer  Zeit« ,  Medlemmet  fra  Berlin ,  Professor  Friedrich  von 
Raumer.  Han  mindede  altsaa  Forsamlingen  om,  hvorledes  i 
det  attende  Aarhundrede  Læren  om  Europas  Ligevægt  længe 
havde  været  det  høieste  Princip,  uden  at  dette  Princip  dog 
havde  kunnet  bringe  Sagerne  til  en  sand  og  sikker  Slutning. 
Derpaa  var  det  blevet  Mode  at  tale  om  Grændser  efter  Bjerge 
og  Floder,  men  at  ogsaa  dette  Princip  var  mangelfuldt,  be- 
høvede han  ikke  at  bevise.  Gjerne  vilde  han  indrømme,  at 
Nationalitetens  Princip  var  et  høiere,  og  at  vi  ere  skredne 
fremad,  idet  vi  fra  de  nævnte  Principer  gik  over  til  dette, 
men  det  var  dog  ligeledes  umuligt  overalt  at  gjennemføre 
dette  Princip.  Og  dette  hang  sammen  med  en  anden  Be- 
mærkning, som  han  nu  maatte  tillade  sig  at  gjøre.  Det  havde 
længe  været  Tilfældet  i  Verdenshistorien,  at  de  undertrykte, 
de  ulykkelige  Folk  bleve  behandlede  med  Ringeagt  og  Foragt, 
hvad  der  vistnok  var  en  Mangel  paa  Klogskab,  en  Mangel 
paa  Gemyt.  »Men  nu«,  yttrede  Ordføreren,  »nu  synes  det, 
som  om  der  bliver  kæmpet  imod  ethvert  Folk,  der  har  gjort 
sig  gjældende  som  et  herskende,  for  at  stille  alle  ringere 
over  det.  Hertil  kan  jeg  som  Historiker  ikke  slutte  mig.  Jeg 
erindrer  Dem  om  Persernes  Rige,  om  Karthago,  Numantia, 


326  NationalltetstttldeD  i  Tyrol. 

Polen,  det  er  store,  lærerige  Sørgespil,  og  som  saadanne  maa 
man  med  Veemod  see  paa  dem.  Men  paa  den  anden  Side 
er  det  de  seirende,  de  herskende  Folk,  der  bringe  Menneske- 
heden fremad;  Grækerne  vare  mere  end  Perserne,  Romerne 
mere  end  Kartbagerne,  og  saaledes  ere  Tydskeme  mere  end  de 
Stamnxevy  der  ere  afhængige  af  dem^  M«  Dette  lærde  Foredrag 
blev  ifølge  den  officielle  Beretning  om  den  tydske  National- 
forsamlings Forhandlinger  lønnet  med  »stormende  Bravo- 
raab«,  og  Ordførerens  Formaning  om  aldrig  nogensinde  »at 
bortgive  fædrelandsk  Grund«  fandt  den  villigste  Indgang  hos 
Fleertallet,  der  forkastede  Italienernes  Andragende. 

Forudseende  Udfaldet  af  denne  Afstemning  havde  Ita- 
lienerne imidlertid  allerede  tidligere  ladet  deres  principale 
Forslag  følge  af  et  subsidiært.  I  dette  Forslag  var  der  altsaa 
ikke  længer  Tale  om  nogen  politisk  Løsriveise  fra  det  tydske 
Forbund,  men  Forslaget  gik  kun  ud  paa,  »at  den  høie  Na- 
tionalforsamling maatte  beslutte  som  hensigtsmæssigt,  at  de 
to  italienske  Kredse  Trient  og  Roveredo,  saavel  med  Hensyn 
til  Provindsiallanddagen  som  med  Hensyn  til  den  administra- 
tive og  justitielle  Styrelse,  erholde  en  fra  Provindsen  T)Tol5 
tydske  Kredse  uafhængig  og  til  deres  egen  Nationalitet  pas- 
sende Organisation«.  Efter  at  Tydsktyrolerne  havde  vidst  at 
frembringe  Indvendinger  mod  Hovedforslaget,  paastode  Ita- 
lienerne afgjørende  og  æskende  til  Modsigelse,  at  selv  om 
Befolkningen  i  det  italienske  Tyrol  skulde  have  en  deelt  He- 


^]  AUeln  auf  der  aodero  Selte  sind  es  die  neyenden,  die  Kenthendm 
Volker,  welcbe  die  MeDschheit  vorwårU  bringen.  .  Die  Grieehen  vareo 
mehr  wie  die  Perser,  die  R6mer  mehr  wie  die  Karthager.  wd  so 
tind  die  Deuiechen  mehr  alt  diejenige  Stamme,  welche  von  ihmn  afr- 
hangen,  Bericht  aber  die  VerhandluDgen  der  deotachen  Natiooal- 
veraammluDg.  11,  1558.  Den  berømte  Blatoiiker  ayoea  her  \iU  «t 
have  tænkt  paa  Mongolerne  og  lignende  Folketord. 


NailooalltetsstrideD  i  Tyrol.  327 

Ding  med  Hensyn  til  Løsrivelsen  fra  Tydskiand,  vilde  hele 
Befolkningen  dog  som  een  Mand  gaae  ind  paa  det  subsidiære 
Forslag,  nemlig  paa  Adskillelsen  fra  Nordtyrol.  Taoken  om 
en  saadan  Deling  af  omstridte  Lande  laa  i  Aaret  1848  ogsaa 
allevegne,  som  man  dengang  udtrykte  sig,  »i  Luften«;  den 
blev  allerede  dengang  af  adskillige  Danske  anseet  for  ønskelig 
med  Bensyn  til  Slesvig;  Tydskerne  havde  selv  i  nogen  Tid 
paataenkt  en  Deling  med  Hensyn  til  den  Reorganisation,  som 
den  preussiske  Regjering  vilde  give  Posen;  en  Deling  blev 
eftertragtet  af  Serberne  i  Ungarn  med  Hensyn  til  deres  Hjem- 
stavn i  »Voivodskabet«,  af  Slavoneme  i  Steiermark  og  Kårn- 
then,  der  vilde  danne  een  Provinds  med  Krain  som  »Sia- 
voDisk-Østrig«,  og  af  Ruthenerne  i  Galicien.  De  Sidstnævnte 
benviste  som  en  naturlig  Støtte  for  deres  Ønske  ikke  blot  til 
Polakkernes  fjendtlige  Sindelag  mod  dem,  men  paaberaabte 
sig  ogsaa  »de  nationalhistoriske  Rettigheder« ,  der  i  Øst- 
galicien  tilkom  dem  som  Arvinger  af  det  tidligere  ruthenske 
Fyrstendømme  Halicz,  og  der  er  nogen  Grund  til  at  antage, 
at  Italienerne  i  Tyrol  paa  hiint  Tidspunkt  ogsaa  særdeles  saae 
hen  til  de  ruthenske  Bestræbelser. 

Naar  man  undtager  den  Bemærkning,  at  Sydtyrols  Op- 
stand i  Aaret  1848  vanskeligere  vilde  være  bleven  kuet,  der- 
som Admuiistrationen  allerede  havde  været  deelt,  kan  det  ikke 
heller  let  miskjendes,  at  Tydsktyrolernes  Grunde  mod  dette 
subsidiære  Forslag  i  det  Hele  taget  vare  mere  rhetoriske  og 
blændende  end  ægte  og  slaaende.  Centrums  og  den  høire 
Sides  stormende  Bifald  fulgte  imidlertid  Medlemmet  fra  Lan- 
deck,  der  ogsaa  var  Tydsktyrolernes  Hovedtaler  mod  det  sub- 
sidiære Forslag,  idet  han  med  sin  stærke  Iver  protesterede 
mod  enhver  Adskillelse  af  Tyrol.  »Thi  hvorfor  er  en  saadan 
Adskillelse    skadelig   for   Tydsklands   Interesse?      Tydsktyroi 


328  NaUonaiitetøstrid'eD  I  Tyrol. 

Bammensynker  og  sammenskruinper  derved  til  et  ubetydeligt 
Land  med  400,000  Beboere,  og  hvad  er  det  for  en  Ynkelig- 
hed 1  Hvilken  Høiføielse  kan  vel  besjæle  en  saadan  Krog  lige 
over  for  Verden?  Vil  Forsamlingen  stiltiende  indrømme,  at 
Tyrol  gaaer  til  Grunde?  Ere  Delene  tilsammentagne  allevegne 
lige  med  det  Hele?  Naar  De  slaae  en  Vinduesrude  itu,  ere 
saa  begge  Delene  lige  med  det  Hele?  Naar  De  hugge  et 
Træ  i  Stykker,  ere  saa  Stykkerne  det  Samme  som  det  Hele? 
Naar  De  spalte  Tyrol,  vil  det  da  endnu  være  det  Samme 
som  det  Hele?  Ingenlunde!  Men  hvad  vil  skee?  Nordtyrol 
bliver  nedtrykt  og  vil  skjære  Tænder  af  Vrede  imod  Alle, 
der  have  tilføiet  det  en  saadan  Krænkelse,  de  være,  hvem 
de  ville;  Velsktyrol  bliver  gjort  endnu  mere  fremmed  for 
Tydskland,  Tyrols  Kraft  bliver  brudt,  Tyrol  hører  op  at 
være  Tyrol,  og  det  er  en  Ulykke  for  Tyrol,  og  det  er  en 
Skjændsel  for  Tydskland«  ^).  Til  de  af  denne  Taler  eller  af 
andre  tydsk  -  tyrolske  Medlemmer  med  større  Rolighed  frem- 
satte Modbemærkninger  hørte  denne,  »at  Velsktyrolerne  vist- 
nok havde  mange  Grunde  til  at  beklage  sig  over  Meget,  meo 
nu  er  Tiden  kommen,  da  man  hører  Folkenes  Stemmet,  en 
Bemærkning,  der  lød  noget  sær  som  Støtte  imod,  hvad  man 
ikke  turde  benægte  at  være  det  almindelige  Folkeønske  i  Syd- 
tyrol. For  dettes  tidligere  Forurettelse  vilde  man  imidlertid 
mere  tillægge  Regjeringen  Skylden  end  Tydsktyrolerne ,  der 
ogsaa  havde  maattet  sukke  under  det  samme  Aag,  »og  naar 
to  Oxer  trække  under  det  samme  Aag,  kan  man  virkelig  ikke 
sige,  at  den  ene  undertrykker  den  anden«.  Italienernes  Ho- 
vedklage havde  altid  gaaet  ud  paa,  at  de  i  Stændernes  Re- 
præsentation numerisk  vare  stillede  altfor  ringe,  »og  dette  er 

*)  Bericht  uber  die  Verhandlungeo  der  deuUchen  NaUooalversaaiiDJoiil. 
II,  1&&0. 


Nationalltetsfltrtden  t  Tyrol  329 

vistnok  sandt«,  men  nu  var  der  skeet  en  Forandring  med  den 
konstituerende  Landdag  i  Innsbruck  —  hvori  Italienerne  dog, 
netop  paa  Grund  af-  den  samme  Klage ,  ikke  vilde  indtræde. 
I  Særdeleshed  havde  dog  Tydsktyrolerne  fundet  et  Middel  til 
at  lede  den  i  Nationalforsamlingen  herskende  Stemning,  idet 
de  ogsaa  gjorde  de  gamle  tydske  Sprogenklaver  i  Sydtyrol 
til  Gjenstand  for  deres  Omtale.  De  tilstode  nemlig,  at  de 
fleste  af  disse  tydske  Distrikter  allerede  dengang  »lidt  efter 
lidt  ved  den  Tvang,  som  man  havde  tilføiet  dem,  havde  glemt 
og  opgivet  deres  tydske  Sprog«,  og  at  dette  for  en  væsentlig 
Deel  maatte  lægges  Regjeringens  Forsømmelighed  til  Last, 
skjønt  Hovedaarsagen  var  udgaaet  fra  Biskopperne  af  Trient, 
der  som  Italienere  i  Åarhundreder  vare  vante  til  at  modarbeide 
det  tydske  Element.  Men  deels  fremhævede  de  tillige,  at  der 
dog  dengang  endnu  gaves  visse  —  nu  forsvundne  —  Sprog- 
pletter, hvor  Beboerne  talte  tydsk,  »om  endog  vistnok  noget 
uforstaaeligt«,  og  om  disses  Sprog,  der  rigtignok  »mere  var 
en  tydsk  Stammen  end  et  Sprog«,  bebudede  de,  at  det,  naar 
Fælledsadministrationen  vedblev,  vel  endnu  vilde  kunne  reddes 
for  Tydskheden,  deels  forsøgte  de  at  gjøre  gjældende,  at 
ogsaa  i  de  Egne,  hvor  Beboerne  unægtelig  efter  Sproget  at 
dømme  vare  blevne  til  Italienere,  havde  de  dog  bevaret  et 
tydsk  Sindelag,  saa  at  de  under  de  sidste  Maaneders  Felttog 
nmed  Enthusiasme  imødekom  vore  tydske  nordtyroiske  Skyt- 
ter, og  disse  Mænd  bleve  henrykte  og  troede  sig  i  Syemmet«. 
I  denne  Anledning  oplyste  Prato,  at  netop  fra  disse  Egne, 
navnlig  fra  Folgaria,  havde  han  inden  sin  Afreise  fra  Roveredo 
modtaget  en  Deputation  fra  samtlige  Vælgere,  der  havde  paa- 
lagt ham  ei  at  undlade  at  stille  Andragende  om,  at  det  ita- 
lienske Tyrol  maatte  blive  skilt  fra  det  tydske  Land,  »og  der- 
for bad  han  gjentagende  Nationalforsamlingen  om,  at  den  nu 


330  Natlonalitetsstrlden  I  Tyrol. 

vilde  udtale  sig  for  Hensigtsmæssigheden  af  en  national  Or- 
ganisation af  det  italienske  Tyrol,  og  det  kun  saa  vist  som 
det  staaer  fast,  at  i  Sydtyrol  er  den  italienske  Nationalitet 
ikke  blot  den  ft*emherskende ,  men,  som  jeg  paastaaer,  den 
eneste  herskende«. 

Den  tydske  Nationalforsamling  forkastede  ogsaa,  »af  util- 
strækkeligt Kjendskab    til   de  stedlige,   personlige,    og  reale 
Forhold«,  Italienernes  subsidiære  Andragende,  henvisende  dem 
med    deres   Ønsker   til   den   østrigske  Regjering.     Betænker 
man,    at   den  samme  Forsamling  dog  kort  Tid  i  Forveien  i 
Almindelighed  havde  besluttet,  at  »de  ikke-tydsktalende  Folke- 
stammer   i   Tydskland   garanteres   deres   folkelige   Udvikling, 
navnlig  deres  Sprogs  Ligeberettigelse,  saa  vidt  sammes  Om- 
raade  rækker,  i  Kirkevæsen,  Underviisning ,  Litteratur,  indre 
Administration  og  Retspleie« ,  og  betænker  man  tillige,  hvor 
ringe  Udsigt   der   dengang  var  for  Italienerne  til  at  trænge 
igjennem  hos  den  østrigske  Regjering,  kan  det  uden  Vanske- 
lighed forstaaes,    at  nogle  Medlemmer  dog  havde  meent,  at 
man  her  havde  kunnet  komme  Italienerne  mere  imøde,  hvor- 
imod  det  vel  kan  vække  nogen  Forundring  i  en  tydsk  For- 
samling af  tydske  Medlemmer  at  see  denne  Mening  saa  stærkt 
udtalt,    som  Tilfældet  blev.     Under  Forudsætning  nemlig  af, 
at   det  forholdt  sig  rigtigt  med,   hvad  man  havde  yttret  tn 
det  strategiske  Standpunkt,    meente  ogsaa  nogle  Medlemmer 
af  Nationalforsamlingens  venstre  Side,   at  Tydskland  nu  ikke 
let  turde  tilføie  sig  et  aabent  Saar  ved  at  emancipere  det  ita- 
lienske Tyrol  fra  Forbundet,  men  derimod  burde  Italienernes 
subsidiære  Andragende  tilstaaes  dem,  »selv  om  Velsktyrol  siden 
Noah  s  Tid  havde  hørt  til  Tydskland«.     I  denne  Retning  yt- 
trede  sig  Medlemmet  fra  Berlin,  Hegelianeren  Dr.  Nauwerck: 
»Jeg  har  kun  kunnet  bemærke,  h\adjeg  fra  denne  TrLbune  oftere 


NatlonalltetsttHden  i  Tyrol.  331 

har  bemærket,  at  man  sværmer  for  Nationaliteten,  men  des- 
værre kun  for  sin  egen.  Det  er  desværre  ikke  andet  end 
den  gamle  Folkeegoisme,  som  man  ogsaa  her  har  prædiket 
os,  det  er  den  gamle  Selvsyge,  som  den  sande  Patriot  af  sin 
Sjæls  Grund  maa  hade  og  forfølge.  Jeg  maa  virkelig  for- 
undre mig  over,  hvorledes  en  Taler  foran  mig  har  kunnet 
tale  om  den  velsk-tyrolske  Sophistik.  Dersom  Velsktyrolerne 
urkelig  ere  Sophister,  da  ere  de  det  i  det  Mindste  ikke  stærkere 
end  den  store  tydske  Nation,  som  den  sidder  i  Paulskirken, 
da  øve  de  en  saadan  Sophistik,  som  vi  have  øvet  den  og 
endnu  vedvarende  øve.  Seer  til  Posen,  seer  til  Slesvig,  saa 
er  snart  det  ene  Princip  oppe,  snart  det  andet,  det  løber  om 
som  et  Hjul.  Hvorfor  seer  De  da  saa  skarpt  mod  Norden, 
og  hvorfor  er  Deres  Blik  saa  omsløret  mod  Syden«  ^)?  Endnu 
nærmere  foreholdtes  Speiiet  Nationalforsamlingen  af  den  be- 
kjendte  Naturforsker  Vogt  fra  Giessen.  Med  Hensyn  til  Prato 
kom  han  med  et  Argument  ad  hominem:  »De  have  hørt  Ta- 
leren, hørt,  hvor  besværlig  han  udtrykte  sig,  og  dog  udtrykke 
de  Andre  sig  endnu  besværligere ;  han  er  den,  der  taler  bedst 
Tydsk  af  dem  alle,  der  ere  her.  Jeg  spørger  Dem,  dersom  Ita- 
lienerne i  de  italienske  Kredse  havde  kunnet  vælge  Folk,  der 
havde  talt  det  Tydske  mere  flydende,  da  havde  de  dog  vist- 
nok skikket  dem  hid,  men  de  have  ikke  kunnet  finde  nogle 
saadanne,  netop  af  den  Grund,  at  de  ere  Italienere «.  »Man 
har  her«,  saaledes  indskærpede  Vogt,  »anført  en  lignende 
Grund  som  ved  Posen:  vi  skulde  pleie  og  repræsentere  det 
tydske  Element  i  Velsktyrol.  Jeg  ønskede  kun  at  vide,  om 
man  maaskee  derfor  giver  Velsktyrol  Navnet  Velsktyrol,  fordi 
det  er  beboet  af  Tydskere?  jeg  ønskede  at  vide,  om  man  kan 

O  Berlebt  aher  die  Verhandiungen  der  deuttehen  NatlonalverMinmIung. 
11,  1551. 


332  NationaliteUttriden  i  Tyrol. 

kalde  det  Par  Kelnere  og  Hotelværter  og  det  Par  Embeds- 
msnd,  som  ere  der,  for  et  tydsk  Element?  jeg  vilde  gjerne 
vide ,  hvor  mange  Procent  af  Befolkningen  De  overhoved 
kunde  udfinde  som  tydske?  Naar  De  tælle  dem,  saa  kan  jeg 
forsikkre,  at  De  ville  finde  mere  tydsk  Element  i  Mailand  og 
Rom  end  i  Trient  og  Roveredo.  Ja,  mine  Herrer,  vort 
Franskmandsæderi  er  udartet  til  et  almindeligt  Landeæderi; 
vi  sluge  mod  Nord,  vi  sluge  mod  Vest,  vi  sluge  mod  Øst; 
overalt  søge  vi,  som  man  siger,  at  opsluge  »det  tydske  Ele- 
ment«, og  vi  fordærve  os  tilsidst  Maven  dermed«^). 

Efter  at  være  faldne  igjennem  med  begge  deres  Andra- 
gender forsvandt  Italienerne  snart  igjen  fra  Frankfurt;  kao 
Marsili  forblev  endnu  i  længere  Tid  her  og  deeltog  da  i  Slut- 
ningen af  Aaret  i  Forening  med  en  anden,  som  Suppleant 
valgt  Sydtyroler,  den  begavede  Læge,  Dr.  Carlo  Esterlc  fra 
Cavalese,  i  et  Andragende  til  Nationalforsamlingen,  hvorved 
denne,  i  Anledning  af  Standretterne  og  Konfiskationerne  i 
Lombardiet  under  Vaabenhvilen  efter  Slaget  ved  Custoza, 
blev  opfordret  til  at  paalægge  sine  tydske  Ministre  af  al  Magt 
at  virke  til,  at  Militærdiktaturet  i  Mailand  blev  afløst  af  eo 
Civilregjering ,  at  den  østrigske  Keisers  tidligere  Forsikkring 
om  Amnesti  der  blev  agtet,  og  at  en  billig  Fred  snart  kunde 
sluttes').  Ifølge  en  af  den  gamle  Ernst  Moritz  Arndt  som 
Ordfører  foredragen  Indstilling  fra   »det  folkeretlige  IMvalg«^ 


')  Ja,  meiDe  Herreo,  die  FraDSOseDfresterel  Itt  in  eloe  aUgemetiie  Lander* 
fresserei  anøgeartet:  wlr  schlucken  nach  Norden  hin;  wir  schiuckeo 
nach  Westen;  wir  achlucken  nach  Osten  hin;  uberall  aochen  wir. 
wie  man  sagt,  das  •deutsche  Element«  einsuschlacken,  und  wir  ver- 
derhen  uns  am  Ende  den  Magen  daran.  Bericht  uber  die  Vcrbiod- 
longen  der  deutschen  NaUonalversammlung.  II,  1566. 

')  Bericht  dber  die  Verhand) ungen  der  deutteheo  NatfonalYfrsammlonf. 
V,  3627—8628. 


NatlonallteUstrlden  i  Tyrol.  333 

der  urgerede,  at  »disse  Anliggender  ere  indre  Anliggender  i  et 
Tydskland  aldeles  fremmed  Land« ,  gik  Nationalforsamlingen 
uden  Deeltagelse  for  dette  Andragende  over  til  den  fore- 
liggende Dagsorden^);  Italiens  Sag  havde  blandt  dens  tydske 
Medlemmer  kun  fundet  virksom  Understøttelse  af  Nauwerck, 
der  heller  ikke  nu  ved  denne  Leilighed  lagde  Skjul  paa,  hvor 
meget  Tydskerne  havde  forbrudt  sig  mod  Nabofolk^).  Selv 
lod  Esterle  sig  det  endnu  vsre  magtpaaliggende  at  fremhæve, 
hvorledes  Udvalgets  Indstilling  stod  i  Strid  med  den  Maade, 
hvorpaa  man  i  Nationalforsamlingen  tidligere  havde  feiret  den 
østrigske  Hærs  Seire  som  de  tydske  Vaabens  Seire,  og  Ita- 
lienernes Optræden  i  Frankfurt  slutter  med  hans  Indignations 
Udbrud:  »Betænker  dog,  at  Fribeden  ikke  er  en  polsk,  en 
italiensk  eller  en  tydsk  Sag,  men  at  Friheden  er  Menneske- 
hedens Sag;  betænker  dog,  at  Den  ikke  er  værdig  til  Fri- 
heden, der  ikke  ønsker  alle  Folk  den  samme  Frihed«  3).  Carlo 
Esterle  hørte  senere  til  de  sydtyrolske  Emigranter,  han  blev 
en  af  Italiens  berømteste  Læger  og  døde  i  Aaret  1862  som 
den  første  Overkirurg  ved  det  store  Hospital  i  Novara. 

Kort  Tid  efter  Valgene  til  Frankfurt  havde  man  imidler- 
tid i  det  italienske  Tyrol,  i  Midten  af  Juni,  ogsaa  foretaget 
Valg  til  den  Rigsdag ,  der  af  Erkehertug  Johann  i  Keiserens 
Navn  blev  aabnet  i  Wien  den  22de  Juli  og  efter  Aanden  i 
Aaret  1848  ogsaa  skulde  kompilere  en  Forfatning  for  Keiser- 


*)  Bericht  aber  die  Verhandlungen  der  deutschen  NtUonaWersainmlung. 
VI,  4333-4334. 

')  Wabrlich,  Tur  den  DeaUchen  wird  es  endiich  hohe  Zeit  einen  anderen 
Weg  in  selner  PoIUik  einiuschiagen ,  um  Daajenige  lu  auhnen,  vas 
er  an  frenaden  Volkern  Terbrochen  hat.  Bericht  uber  die  Verhand- 
lungen der  deutflchen  Nationalversammlung.    VIII,  6220. 

*)  Bericht  uber  die  Verhandlungen  der  deutschen  Nationalveraammlung, 
VUI,  6219. 


334  NattonaltteUstriden  1  Tyrol. 

dømmet  Østrig;,  Valgene  vare  tildeels  faldne  paa  de  samme 
Mænd,  som  allerede  vare  blevne  valgte  til  Frankfurt,  nemlig 
paa  Grev  Festi,  Friherre  Prato  og  Appellationsraad  Pretis  i 
Forening  med  Baron  Turco  af  Trento-Turcati,  Dr.  Bemardelli, 
Landsdommeren  Carlo  Clementi  og  Dr.  Tommaso  Salvadori. 
Men  efter  at  Illusionerne  om  den  tydske  Nationalforsamling 
derpaa  vare  blevne  opløste  i  Frankfurt,  kom  der  dog  i  Efler- 
aaret  nogle  Øieblikke,  hvori  man  i  Sydtyrol  syntes  at  maatte 
spørge  sig  selv,  om  dog  ikke  det  eneste  Mulige  for  Tiden 
snarest  vilde  være  at  opnaae  ved  en  Overeenskomst  med  den 
endnu  paa  dette  Tidspunkt  samlede  og  endnu  bestandig  kun 
af  Tydskerne  sanmiensatte  Landdag  i  Innsbruck.  Skjønt 
altsaa  II  Messagiere  tiroUse  overhoved  holdt  fast  ved,  at  •den 
administrative  og  parlamentariske  Adskillelse  fra  Tydsktyroi 
er  den  høieste  Nødvendighed  for  vort  Land«,  blev  der  i  Slut- 
ningen af  Oktober  »fra  Etschfloden«  offentliggjort  et  anonymt 
»Forslag  til  Beroligelse  af  Tyrol«,  der  tilraadede  Partierne  at 
enes  om  en  almindelig  Landdag  for  Landets  fælleds  Anlig- 
gender og  som  saadanne,  foruden  Gjælden,  opstillede  Skatte-, 
Militær-,  Handels-  og  Toldvæsen,  hvorimod  der  desuden  for 
det  tydske  og  det  italienske  Tyrol  skulde  skabes  tvende  ssr- 
skilte  Landdage  til  Behandlingen  af  de  eiendommelige  »lokale 
og  nationale«  Interesser,  navnlig  Skole-  og  Kirkeforhold, 
Rets-,  Politi-  og  Veivæsen  samt  kommunale  Anliggender. 
Men  da  man  nu  ogsaa  imod  dette  Forslag  i  Innsbruck  havde 
reist  sig  for  Bevarelsen  af  det  gamle  System,  da  Tydsk- 
tyrolerne  ogsaa  i  dette  Forslag  kun  havde  fundet  en  slet  til- 
hyllet Aabenbaring  af  de  bekjendte  separatistiske  Tendentser, 
aldeles  »ingen  Beviser  for  en  oprigtig  Hengivenhed  i  Syd- 
tyrol for  det  østrigske  Monarkies  konstitutionelle  Regjering. 
men    derimod    vel    for   visse  Folks  Sympathier  for  la  spada 


NaUoDalltetBslriden  I  Tyrol.  335 

d'Italia  og  la  republica  di  8t,  Marco*  y  da  blev  under  stigende 
Forbittrelse  mod  de  »slette  Innsbruckere«  eller  endog  de 
»nederdrægtige  Tydskere«  (infami  Tedeschi)  den  tidligere  ind- 
slagne  Vel  endnu  bestemtere  fastholdt  af  Italienerne  i  Tyrol. 
Man  tilstillede  Præsidenten  for  Landdagen  en  Protest,  hvori 
man  lod  Tydsktyroleme  vide,  »at  det  ikke  var  den  styrtede 
Regjerings  tyranniske  System,  men  deres  egen  nationale  Selv- 
syge, som  havde  været  Skyld  i  al  mod  Sydtyrol  udviist  Uret- 
færdighed«. Og  efter  at  Landdagen  i  Innsbruck  endeligen 
havde  maattet  opløse  sig  den  18de  November  uden  nogen- 
sinde at  have  seet  Italienerne  i  sin  Midte,  afholdtes  ikke 
mange  Dage  derefter,  den  28de  November,  for  nærmere  at 
enes  om,  hvad  der  nu  var  at  gjøre,  et  nyt  stort  Møde  i  Ka- 
sinoet i  Trient,  hvortil  der,  foruden  de  til  den  østrigske 
Rigsdag  valgte  Repræsentanter,  ligeledes  havde  indfundet  sig 
Deputerede  fra  alle  Egne  af  Sydtyrol,  og  som  man  ogsaa, 
for  at  undgaae  ethvert  Skin  af  Ulovlighed,  havde  indbudt  den 
østrigske  General  Rossbach  og  den  østrigske  Kreishauptmann 
Kempter  til  personligen  at  overvære.  Forsædet  førtes  af 
Borgermesteren  i  Roveredo,  Georgio  Abondi,  og  indledtes  af 
Grev  Festi  med  en  Fremstilling  af,  hvad  der  var  foregaaet  i 
Frankfurt,  hvori  han  især  dvælede  ved,  hvorledes  dette  tydske 
Parlament  af  strategiske  Hensyn  havde  villet,  at  Trients  og 
Roveredos  Italienere  herefter  til  alle  Tider  maatte  leve  »som 
til  Tydsklands  Sikkerhed  solgte  Slaver«.  Dr.  Peruginis  Sæt- 
oing  »hellere  undertrykt,  end  forligt«,  eller,  som  Præsidenten 
Abondi  udtrykte  den  samme  Sætning,  »enten  Alt  eller  Intet«, 
blev  derpaa  det  Thema,  som  uden  nogen  Opposition  variere- 
des af  alle  Talerne,  af  hvilke  navnlig  Dr.  Balista  udviklede, 
hvorledes  »Overeenskomster  binde  for  lang  Tid,  men  Magten 
ikke«.      »Alle    uden   Undtagelse«,    erklærede   Baron   Turco, 


336  NattonaliteUstriden  I  Tyrol. 

»ikke  blot  Fanatikerne,  som  Brødrene  i  Nordtyrol  gjeme  ville 
faae  Folk  til  at  troe,  nei,  alle  uden  Undtagelse  fordre  vi  Ad- 
skillelsen a.  Man  enedes  om  af  al  Magt  at  virke  for  tvende 
af  Advokaten  Ducati  forberedte  Adresser  til  Keiseren  og  til 
den  østrigske  Rigsdag,  der  gjentoge  det  saa  ofte  fremsatte 
Forlangende  om  Adskillelse  fra  det  tydske  Tyrol,  dog  saa- 
ledes,  at  der  heller  ikke  her  længer  blev  Tale  om  at  forenes 
med  Lombardiet,  men  kun  om  at  maatte  danne  en  egen  Pro- 
vinds i> under  Østrigs  ophøiede  Scepter«.  Forhandlingerne 
sluttedes  med  et  Foredrag  af  Viceformanden,  Dr.  Panizza, 
hvori  han  fremhævede,  hvorledes  de  to  fra  Italien  løsrevne 
Stykker  nu  ved  den  fælleds  Vanskjæbne  vare  blevne  til  Eet: 
»Trento  og  Roveredo,  af  Naturen  skabte  til  at  være  Søstre, 
bleve  det  endnu  mere  ved  deres  gjensidige  Kjærlighed.  De, 
der  forhen  vare  tvende,  ere  nu  eet  Legeme,  eet  Syerte  og 
een  Sjæl.     Gud  velsigne  deres  Broderlighed  og  Enighed«^). 

Da  enhver  Udsigt  til  en  Tilnærmelse  til  Tydsktyroleme 
var  forsvundet,  blev  det  vedtagne  Andragende  om  en  fuld- 
stændig Adskillelse  ogsaa  understøttet  af  Grev  Fedrigotti  og 
Dr.  Rosmini,  Hovederne  for  de  hidtil  mere  Tilbageholdende 
eller,  som  de  derfor  ogsaa  omtaltes,  de  mere  Tydsksindede  i 
Sydtyrol,  og  Andragendet  opnaaede  saaledes  at  underskrives  af 
46,000  af  Tyrols  Italienere,  inden  det  overraktes  den  keiser- 
lige Regjering  og  den  østrigske  Rigsdag  af  dennes  Medlem- 
mer fra  Kredsene  Trient  og  Roveredo.  Og  nu  var  virkelig 
ogsaa  et  Tidspunkt  kommet,  hvor  det  næsten  syntes,  som 
Sydtyrols  Ønske  skulde  gaae  i  Opfyldelse.  I  Anledning  af 
Oktoberoprøret  i  Wien  havde  Keiser  Ferdinand  den  6te  Oi- 
tober   igjen    forladt   Hovedstaden,    hvor  Fyrst  Windiscbgråtz 


O  Stadien  elnes  Tirolen,  S.  224,  260— 255. 


NatlooalUetsstriiien  I  Tyrol  337 

derpaa,  efter  at  de   til  Wiens  Undsætning  firemrykkende  Ma- 
gyarer  af  Jellachicb,  Banen  af  Kroatlen,  vare  blevne  slaaede 
i  Træfningen  ved  Schwechat,   som  Seirherre  over  Opstanden 
havde  boldt   sit  Indtog   den  31te  Oktober  og  dekreteret  Be- 
leiringstilstanden.     Et  Manifest  fira  OlmQtz,  som  Keiseren  paa 
sIq  anden  Flugt  bavde  valgt  til  Opboldssted,    bavde  foriifden, 
den  22de  Oktober,  prorogeret  Rigsdagen  og  fra  Wien  forlagt 
den  til  Kremsier,  bvor  den  igjen  aabnedes  den  22de  Novem- 
ber.    Men  i  Kremsier   var   det   slaviske  Element  mere  end 
nogensinde  betydningsfuldt  I  Rigsdagen,   her  herskede  ikke 
liden  Tilbøielighed  for  Palack^^s   føderalistiske  Principer,    og 
i  Forfatningsudvalget  enedes  man  da  virkelig  en  Dag  om  en 
Beslutning  til  Fordeel  for  Italienerne.     Og  da  nu  ogsaa  det 
østrigske  Ministerium  allerede  tidligere  i  en  Kundgj  øreise  om 
Erstatningen  for  Jordernes  Frigjørelse  havde  talt  om  en  even- 
tuel   •nordtyroMc*  Landdag   og  herved  altsaa  ogsaa  antydet 
Dannelsen  af  en  sydtyrohk^) ^   herskede  der  Ængstelighed  i 
Innsbruck,   hvor  man  vedtog  en  Protest  til  Ministeriet  imod 
Landets  Svækkelse,  og  en  triumpherende  Stemning  i  Trient 
og  Roveredo,   hvorfra   man  til  den  almindelige  Adresse  om 
Landets  Deling  føiede  en  særlig  Petition  om  alle  tydske  Em- 
bedsmænds  ufortøvede   BortQemelse.     Kort   Tid   efter,   den 
2den  December  1848,  gjorde  imidlertid  den  godmodige  Keiser 
Ferdinand  I  pludselig  og,   som  det  hed,    firivillig  Afkald  paa 
Tbronen,  og  efter  at  den  legitime  Efterfølger  Erkehertug  Frants 
Cari  ogsaa  var  traadt  tilbage  til  Fordeel  for  sin  førstefødte 
Søn,  besteg    denne,    som  Frants   Joseph   I,   den  østrigske 
Keiserthrone.     Den   unge  Keiser  tog  Ordene  Viribm  unitis 
til  sit  Valgsprog,  efter  at  det  nye,  af  Fyrst  Felix  Schwarzen- 


^)  Strelter,  Stadlen  elnes  Tirolers.    S.  23i  263. 


338  NatlonaUtetottriden  I  Tyrol. 

berg  dannede  Ministerium  allerede  tidligere  i  sit  Program 
havde  betegnet  Bevarelsen  og  Uddannelsen  af  »Rigseenheden* 
som  sit  Formaal.  Trods  en  gunstig  Beslutning  af  Forfatnings- 
udvalget  i  Kremsier,  hvortil  den  store  Adresse  med  de  46,000 
Underskrifter  var  bleven  overgiven,  blev  nu  Italienernes  An- 
dragende paa  det  Bestemteste  tilbageviist.  »For  at  sætte  en 
Grændse«,  saaledes  hedder  det  i  den  nye  Indenrigsminister, 
Grev  Frants  Stadions  Afgjørelse  af  14de -Februar  1849,  »for 
de  bestandige  Agitationer  og  Rygteudspredelser,  hvormed  et 
fanatisk  Parti  tilsigter  begge  de  velske  Kredses  ubetingede 
Løsrivelse  fira  Provindsen  Tyrol,  bliver  herved  erklæret,  at 
den  østrigske  Regjering  aldrig  vil  og  aldrig  kan.  tilstaae  at 
adskille  Provindsen  Tyrol  i  to  af  hinanden  aldeles  uafhængige 
Dele,  efterdi  en  saadan  Adskillelse  vilde  være  et  Forræderi 
mod  den  tyrolske  Nation,  til  Fordærvelse  for  hele  Provind* 
sen  og  til  Ulykke  for  det  italienske  Tyrol  selv«^).  Det  blev 
dernæst  paalagt  Vedkommende  i  de  nævnte  Kredse  at  lade 
denne  Afgjørelse  forkyndes  gjennem  Autoriteterne  i  alle  Kom- 
munerne og  at  betyde  dem,  at  det  herefter  var  deres  be- 
stemte Pligt  offentlig  og  paa  Embedsvegne  at  tilbage- 
holde ethvert  yderligere  Forsøg,  der  ved  opdigtede  Paaskad 
og  uværdige  Midler  maatte  søge  at  vinde  Befolkningen  for 
Tyrols  chimæriske  Deling.  Enhver  saadan  Agitation  ha^de 
Karakteren  af  Opsætsighed  og  Fjendtlighed  mod  Regjeringen, 
hvorfor  man  vilde  behandle  dens  Ophavsmænd  efter  Straffe- 
lovene. Nogle  Uger  efter  gjorde  den  Politik,  der  havde  taget 
Rigseenheden  til  sin  Fane,  et  bestemtere  Skridt  i  den  samme 
Retning,  idet  Rigsdagen  i  Kremsier  blev  opløst  den  4de  Marts 
1849  og  sanune  Dag  en  oktroyeret  Rigsforfatning  offentlig- 


O  n  Messagiere  Tirolese  af  24de  Februar  1849. 


NaUonallteUttriden  I  Tyrol.  339 

gjort;  det  var  forgjæves,  at  Forfatningsndvalget  i  Eremsier 
faa  Dage  i  Forveien,  den  1ste  Marts,  med  12  Stemmer  mod 
11  var  kommet  tilbage  fra  sin  tidligere  Beslutning  om  Ad- 
skillelsen af  det  tydske  og  det  italienske  Tyrol  og  havde  er- 
klæret Tyrol  for  een  Provinds.  Den  eneste  positive  Indrøm- 
melse ovenfra,  som  Tyrols  Italienere  havde  opnaaet  ved  den 
»loyale«  Kamp  i  Aarene  1848  og  1849,  blev  kun  den,  at 
ifølge  den  Inddeling  af  Retterne,  der  fastsattes  under  26de 
Juni  1849,  skulde  Trient  erholde  en  særegen  Afdeling  af  den 
for  hele  Tyrol  fælleds  Overlandsret  i  Innsbruck.  »Herved«, 
hedder  det,  »imødekommes  paa  den  ene  Side  de  med  Bensyn 
til  den  forestaaende  mundtlige  og  offentlige  Rettergangsmaade 
ikke  ugrundede  Ønsker  hos  Beboerne  af  Velsktyrol  om  at 
have  en  egen  national  Myndighed  i  deres  Midte,  og  paa  den 
anden  Side  bliver  herved  Principet  om  Eenheden  af  det  hele 
Kronland  ogsaa  opretholdt  i  retslig  Henseende«.  Men  ogsaa 
denne  Begunstigelse  blev  under  den  tydske  Reaktions  Frem- 
skriden  senere  berøvet  Italienerne. 

VI. 

Den  for  det  østrigske  Eeiserrige  oktroyerede  Forfatning 
af  4de  Marts  1849  blev,  som  bekjendt,  aldrig  gjennemført. 
Allerede  den  20de  August  1851  blev  den  fulgt  af  den  keiser- 
lige Haandskrivelse ,  der  erklærede  Ministeriet  for  alene  an- 
svarligt lige  over  for  Monarken,  og  senere,  efter  at  det  franske 
Statskoup  af  2den  December  1851  allevegne  havde  flrem- 
modnet  tilsvarende ,  af  den  keiserlige  Haandskrivelse  af  81te 
December  1851,  der  aldeles  ophævede  hiin  Forfatning.*  I 
tolv  Aar,  fra  1849  til  1861,  kjendte  Østrig  lige  saa  lidet  til 
nogen  Rigsdag  som  til  Landdage  for  de  enkelte  Kronlande. 
Det  var  den  Bachske  Gensdarmeriregjerings ,  den  præventive 

S2^ 


340  NatlonalltoUfltrideD  I  Tyrol. 

CenBurs  og  Bladkonflskationeriies  Dage.  I  dem  kunde  Tids- 
aanden  i  Sydtyrol  kun  mere  skjult  røbe  sig,  som  ved  Emigra- 
tionerne til  Sardinien  af  de  i  Aarene  1848  og  1849  ledende 
Mænd,  ved  Forledelse  af  østrigske  Soldater  til  Desertion  eller 
ved  lignende  Tidens  Tegn.  I  een  Henseende  vedblev  den 
dog  aabent  at  lægge  sig  for  Dagen.  Navnet  »Trienterlandet« 
(il  Trentino),  som  Frapporti  havde  bragt  i  Brug,  og  som 
Tydskerne  havde  tænkt  bortmanet  for  stedse,  da  Eanontorde- 
nen  i  Aaret  1848  drog  sig  fra  Verona  til  Mailand  og  i  Aaret 
1849  forstummede  ved  Novara,  blev  ikke  fortrængt.  Skjønt 
Tydskerne  betragtede  Brugen  af  dette  Navn  som  el  attenleret 
Landsforræderi,  snart  betegnende  det  som  »et  typographisk 
Indfald  af  de  italienske  Unitarier  i  det  tydske  Rigsomraadei, 
snart  som  »et  velberegnet  Overgreb  af  Mazzinisterne«,  forblev 
dog  il  Trentino  hos  Italienerne  det  stereotype  Navn  for  Syd- 
tyrol. 

Da  Nederlagene  ved  Magenta  og  Solferino  i  Aaret  1859 
havde  ført  Østrig  til  Freden  i  Villaflranca,  og  denne  og  de 
ødelagte  Finantser  atter  havde  ledet  den  østrigske  Stat  ind 
paa  dens  konstitutionelle  Forsøg,  skulde,  efter  at  Ridder  v. 
Schmerling  var  bleven  kaldet  til  Roret,  de  forskjellige  Land- 
dage  i  Keiserslaten  træde  sammen  den  6te  April  1861  for  at 
kaare  Delegerede  til  det  ved  den  saakaldte  Februarforfatning 
eller  Patentet  af  26de  Februar  1861  oprettede  nye  Rigsraad. 
Ved  Valgene  til  den  nye  Landdag  i  Tyrol,  i  hvilken  der  efter 
det  af  Schmerling  udarbeidede  nye  Statut  kun  gaves  Italienerne 
21  Pladser  af  68,  altsaa  forholdsviis  endnu  færre,  end  der 
havde  været  dem  tiltænkt  i  Aaret  1848,  blev  det  da  det  store 
Spørgsmaal,  om  Italienerne  vilde  vælge  eller  ikke.  Hvor 
frugtesløs  den  foregaaende  lange  Dndertrykkelsestid  havde 
været,  viste  sig  da  strax.   I  Oazzetta  di  TrønJto  tog  et  Medlem 


NaIlonalitetMtriden  1  Tyrol.  341 

afTrients  Kommunalraad ,  den  italienske  Grev  Matteo  Thun, 
saa  snart  Februarpatentet  var  blevet  bekjendt,  atter  Anled- 
ning af  den  lovede  Frihed  til  at  føre  Ordet  for  de  nationale 
Ønsker,  der  vilde  Adskillelse  fra  Tyrol  og  higede  efter  For- 
ening med  Venetien,  og  samtidig  hermed  skikkede  Handels- 
kamret i  Roveredo  et  Fromemoria  til  den  nye  Statsminister, 
hvori  det  udviklede  sine  Grunde  til  ikke  at  ville  gjøre  Brug 
af  den  tilstaaede  Ret  til  at  sende  en  Deputeret  til  Innsbruck, 
men  derimod  atter  petitionerede  om  en  særegen  Landdag  for 
det  italienske  Tyrol.  Da  det  Schmerlingske  Ministerium  havde 
svaret  afslaaende  —  endskjønt  man  dengang  allerede  ved  Siden 
af  Salzburg  og  G6rz  ogsaa,  »af  Hensyn  til  Folkekarakterens 
Forskjellighed« ,  havde  tilstaaet  det  lille  tydske  Vorarlberg  en 
særegen,  fra  Tyrols  afsondret,  Landdag  i  Bregenz  — ,  blev 
Følgen  heraf,  •  at  de  fleste  Valgklasser  i  det  italienske  Tyrol 
reent  undlode  at  vælge,  og  at  man  der,  hvor  Valgene  undta- 
gelsesviis  gik  for  sig,  dog  for  største  Delen  ikkun  stemte 
paa  saadanne  Personer,  om  hvilke  det  kunde  forudsees,  at  de 
ikke  vilde  møde  i  Innsbruck.  Dette  gjaldt  saaledes  om  Giovanni 
af  Pretls,  den  forrige  Appellationsraad,  der  under  den  absolu- 
tistiske Reaktion  efter  Revolutionerne  i  Aarene  1848  og  1849 
havde  faaet  Befaling  til  at  tage  et  Tvangsophold  i  Graz. 
Da  han,  efter  nu  igjen  at  være  bleven  valgt  i  det  italienske 
Tyrol,  troede  at  turde  gjøre  en  Reise  til  Wien,  blev  han  af 
Politiet  udviist  herfra  med  Tilføiende  om,  at  han  vel  kunde 
direkte  begive  sig  til  Landdagen  i  Innsbruck,  men  derefter 
strax  igjen  havde  at  vende  tilbage  til  Graz.  Pretis,  der  saa- 
ledes ogsaa  kom  til  at  give  det  konstitutionelle  Østrig  Exemplet 
paa  »en  interneret  Folkerepræsentant«,  foretrak  imidlertid  ikke 
at  møde,  ligesom  Friherre  Giovanelli,  Dr.  Tommaso  Salvadori, 
Dr.    Marchetti   og   Curaten  Pietro  GaletU.     Da  den  tyrolske 


342  NatlooalitoUstrideii  I  Tyrol. 

Landdag  den  5te  April  blev  aabnet  i  det  festlig  smykkede 
Innsbruck,  og  »den  ærværdige  Stændersal« ,  der  i  tretten  Aar 
havde  været  lukket,  igjen  modlog  Landdags -Repræseotaoter, 
saa  den  kun  51  Deputerede  af  det  Antal  af  68,  som  det  nye 
Statut  havde  fastsat.  Kun  fire  Italienere  vare  mødte  — 
Fyrstbiskoppen  af  Trient,  Benedetto  af  Riccabona,  Præsten 
Andrea  Strosio  fra  Roveredo,  Statholderiraad  Giovanni  Sartori 
og  Carlo  af  Riccabona  —  ,  og  at  disse  ikke  havde  været  uenige 
med  deres  Landsmænd  om  Maalet,  men  i  det  Høieste  om  Veien 
dertil,  viste  sig,  idet  de  faa  Dage  efter  Landdagens  Aabning, 
den  12te  April,  her  i  Forening  indbragte  deres  Andragende 
om  det  italienske  Tyrols  Udskillelse  fra  det  tydske.  Efter 
Forslaget  skulde  der,  som  efter  Tanken  i  Aaret  1848,  ved  Siden 
af  Landdagen  i  Innsbruck  ogsaa  gives  en  Landdag  i  Trient 
for  det  italienske  Omraades  Anliggender;  ved  en  Sammen- 
træden  af  Delegerede  fra  begge  Landdage  vilde  saadanne 
Spørgsmaal,  der  maatte  være  af  fælleds  Interesse,  kunne  finde 
deres  Afgjørelse.  Da  Landdagens  store  Fleertal  dengang  an- 
saa  det  for  en  Sag  af  den  yderste  Vigtighed ,  at  man  bos 
Keiseren  saa  indtrængende  som  muligt  insisterede  paa  Tilbage- 
tageisen af  Patentet  af  8de  April  1861 ,  der  ogsaa  for  Tyrols 
Vedkommende  anerkjendte  Protestanternes  Ret  til  her  at  er- 
hverve urørlige  Eiendomme,  fattedes  der  netop  dengang  blandt 
Tydsktyroierne  ikke  de,  der  under  hiin  Tids  Forhold  lagde 
Vægt  paa  at  sikkre  sig  Italienernes  Understøttelse.  Men  da 
disses  Andragende  kom  under  Forhandling  den  20de  April,  og 
Sartori  havde  gjort  gjældende,  at  det  var  en  Skjændsel  for 
Italienerne,  at  de  maatte  see  Folk  stemme  over  deres  Anlig- 
gender, som  ikke  forstode  deres  Repræsentanters  Sprog, 
medens  omvendt  de  italienske  Deputerede  skulde  afgive  deres 
Stemmer  efter  tydske  Foredrag,  som  de  kun  halvveis  fattede, 


NationallteUstrideB  1  Tyrol.  343 

fandt  den  tydske  Landdag  dog,  at  om  endog  Forslaget  nu  kun 
androg  paa  efter  en  Udtalelse  til  Fordeel  for  Principet  at  ud- 
sætte Sagens  nærmere  Ordning  til  et  mere  passende  Tidspunkt 
i  Fremtiden  og  dermed  at  gaae  over  til  Dagsordenen,  vilde  ogsaa 
blot  en  saadan  Indrømmelse  være  for  stor,  og  den  tog  saa- 
ledes  atter,  inden  den  efter  Valgene  til  Rigsdagen  snart  igjen 
gik  fra  hinanden,  intet  Hensyn  til  Italienernes  Folkeønske. 

Den  samme  Holdning  lige  over  for  den  østrigske  Forfat- 
ning af  26de  Februar  1861 ,  som  de  tyrolske  Italienere  viste 
strax  ved  dens  Udgivelse,  have  de  ogsaa  senere  bevaret. 
Medens  Aarsdagen  for  Forfatningens  Udstedelse  paa  sine 
Steder  i  det  tydske  Tyrol  blev  offentlig  feiret,  herskede 
der  kun  Dødsstilhed  i  Trient  og  Roveredo.  Den  eneste 
Maade,  hvorpaa  man  her  den  26de  Februar  1862  mindedes 
om  Dagen,  var  ved  en  ledende  Artikel  i  Oazzetta  di  TrmtOy 
der  atter  paa  den  meest  indtrængende  Maade  fremstillede 
Fordringen  om  en  italiensk  Gentralregjering  (Oovemo  een- 
trak)  for  Fyrstendømmet  Trient  og  fuldstændig  Uafhængig- 
hed af  den  tydske  Landdag  i  Innsbruck:  de  italienske  Tyrolere 
vilde  aldrig  mere  finde  sig  i  at  være  Slaver  af  andre  Racer 
(gli  Iloti  d'cUtre  razze),  Ogsaa  denne  Gang  blev  Artiklen  led- 
saget af  et  nyt  Andragende  fra  Handelskamret  i  Roveredo, 
hvori  dette  af  Ministeriet  igjen  forlangte  Trients  og  Roveredos 
Indlemmelse  i  det  østrigske  Italien  eller  Venetien.  I  Schmer- 
lings  Afslag  hedder  det,  at  dette  Andragende  kun  var  en  For- 
nyelse af  de  Ønsker  og  Bønner,  der  allerede  i  forrige  Aar 
vare  blevne  tilbageviste  i  Henhold  til  Statens  Grundlove,  at 
Andragendet  stod  i  Strid  med  det  af  Hans  Msyestæt  Keiseren 
givne  Landsstatut  for  Tyrol,  og  at  en  Forandring  heri  alene 
kunde    skee    efter  de  konstitutionelle  Normer,    det  vil  sige  i 


844  NatloDallteUstrlden  i  Tyrol. 

OvereensstemmelAe  med  den  38te  Artikel  af  Slatutet  kun  ved  en 
Beslutning  af  den  tyrolske  Landdag,  hvor  tre  Fjerdedele  af  alle 
dens  Medlemmer  ved  et  saadant  Spørgsmaal  maatte  være  tilstede, 
og  i  det  Mindste  to  Trediedele  af  disse  give  deres  Stemme 
derfor.  Svaret  blev  i  det  italienske  Handelskammer  modtaget 
med  den  yderste  Misfornøielse ,  og  i  Beretningen  om  dets 
Møde  i  denne  Anledning  hedder  det,  at  det  blev  besluttet 
fremtidig  uforandret  at  gjentage  Andragendet,  hvergaog  en 
gunstig  LJIighed  dertil  skulde  synes  at' tilbyde  sig.  Efter  at 
Misfomøielsen  tidligere  den  14de  Marts  —  Aarsdagen  for  Victor 
Emanuels  Proklamering  til  Konge  af  Italien  —  og  den  l9de 
Marts  —  Garibaldis  Navnedag  —  havde  kundgjort  sig  ved 
offentlige  Glædesyttringer,  som  Fyrværkerier,  Glædesild,  Petarder 
og  Evvivas,  kunde  man  paa  den  østrigske  Keisers  Fødselsdag 
see  andre  talende  Demonstrationer  i  den  samme  Aand.  He- 
dens denne  Dag,  den  18de  August,  paa  sædvanlig  Maade 
feiredes  i  det  tydske  Tyrol,  saa  man  i  den  gamle  Domkirke 
i  Trient  ved  den  festlige  Guds^eneste,  hvorved  den  italienske 
Biskop  fungerede  ex  officio,  alene  de  østrigske  OfBcerer  og 
tydske  Embedsmænd  nærværende;  Italienerne  vare  som  ud- 
døde. Ikke  et  eneste  Medlem  afKommunalraadet  var  tilstede 
uden  den  nylig  udnævnte  Podestk  eller  Borgermester  Hr.  Albert 
Rungg,  og  denne  er  en  ung  Tydsker.  Da  den  sidste  italienske 
Podestå,  Grev  Gaetano  Manci  i  Aaret  1^59  emigrerede  til 
Sardinien,  havde  Kommunalraadet  i  hans  Sted  valgt  hans 
Broder,  Grev  Sigismondo  Manci,  men  den  østrigske  Regjering 
vilde  ikke  bekræfte  Valget.  I  Stedet  for  Manci  valgte  Italie- 
nerne da  Grev  Pompeati,  men  ogsaa  hans  Valg  blev  forkastet 
af  Regjeringen,  der  nu  selv  udnævnte  den  unge  i  Trient  bo- 
satte Tydsker  til  Podestå,  en  Udnævnelse,  som  igjen  led- 
sagedes af,  at  hele  det  italienske  Kommunalraad ,  hvoriblandt 


IfatlonallteUstriden  I  Tyrol.  846 

Grev  Matteo  ThuD,  tog  sin  Afsked  in  corpore^  fordi  den  nye 
Podestå  ikke  var  Medlem  af  Kommunalbestyrelsen. 

Disse  Træk  af  Sydtyrols  nyeste  Historie  ville  være  til- 
strækkelige til  at  vise,  at  Forholdene  her  ikke  udviklede  sig 
paa  en  mindre  spændt  Maade  end  i  Venetien.  »Der  er  Noget 
i  Luften«  (E  qualche  cosa  in  aria),  siger  den  sydtyrolske 
Italiener,  der  bestandig  seer  mod  Syden,  ventende  paa  et  nyt 
Indfald  af  de  italienske  Brødre.  Nærmere  Oplysning  om  For- 
holdene kan  man  finde  paa  den  ene  Side  især  i  //  Messayiere 
Tirolese,  som  Tydsktyrolerne  gjerne  nævne  som  ^die  Hof- 
zeitung  desGalantuomo«,  og  paa  den  anden  Side  i  de  Korre- 
spondentsartikler  fra  Trient  eller  Roveredo,  der  meddeles  i 
•Tiroler  Stimmen«,  »die  Inn-Zeitung«,  »die  SchCktzenzeitung« 
eller  andre  af  Tydskernes  Blade.  Korrespondenterne  i  disse 
Blade,  der  ofte  paa  en  smaalig  Maade  optræde  imod  Italie- 
nerne, røbe  næsten  altid,  at  de  leve  som  Fremmede  i  et  for 
dem  aandelig  tillukket  Land.  Snart  dvæle  de  ved  de  Insulter, 
hvorfor  Tydskeme  i  Almindelighed  ere  udsatte  i  Sydtyrol, 
eller  ved  Rivningerne  mellem  de  østrigske  Garnisoner  og 
Befolkningen,  som  da  de  østrigske  Soldater  indsloge  Vinduerne 
hos  Hr.  Bazzani  i  Trient,  fordi  han  i  dem  havde  fremlagt 
Billeder  af  Victor  Emanuel,  Cavour  og  Garibaldi,  hvad  der 
derpaa  foranledigede  de  Handlende  til  at  lukke  deres  Boutiker, 
naar  Soldaterne  droge  forbi,  og  omvendt  det  østrigske  Politi 
til  med  Magt  igjen  at  lade  dem  aabne.  Snart  meddele  de  de 
•oprørske«  Adresser,  der  fra  Trient  eller  Roveredo  sendes  til 
Garibaldi,  eller  de  forfølge  de  sydtyrolskc  »Patrioter«,  der 
droge  til  italienske  Folkeforsamlinger  for  derfra  at  komme 
hjem  som  Talsmænd  for  det  ene  og  udeelte  Italien.  Snart 
melde  de  om  politiske  Arrestationer  af  saadanne  Agitatorer 
--  eller,  som  de  tydske  Korrespondenter  pleie  at  kalde  dem. 


346  NationallteUstrideD  I  Tyrol. 

»die  årgsteD  italienischen  Wiihler«  — ,  snart  vide  de  at  melde, 
hvorledes  Bønder  i  Sydtyrol  ere  blevne  truede  med  Døden  af 
forhenværende.  Garibaldianere ,  fordi  de  havde  vovet  at  synge 
østrigske  Sange.  Karakteristisk  for  alle  disse  Korrespondenter 
er  det,  at  medens  de  opmuntre  til  at  sætte  Dæmninger  mod 
»den  raske  Fremtrængen  af  det  italienske  Element  i  Etsch- 
dalen«,  indrømme  de,  at  man  i  Sydtyrol  oplever,  hvorledes 
•  selv  hele  tydske  Familier  ikke  skamme  sig  ved  at  være  de 
meest  rasende  Italianissimi«,  eller,  for  her  endnu  at  uddrage 
et  Par  tilsvarende  Ord,  »hvorledes  Kvinder  af  tydsk Herkomst 
ikke  skamme  sig  ved  at  modarbeide  det  tydske  Sindelag  og 
ved  at  spille  Piemonteserne  Provindsen  i  Hænderne«  M*  P<>^i~ 
tive  Forslag  om,  hvorledes  man  skulde  kunne  overvinde  og 
forandre  den  fremmede  Folkeaand,  meddele  de  tydske  Korre- 
spondenter i  Sydtyrol  iøvrigt  aldrig.     De  indskrænke  sig  kun 

*)  At  disse  beretninger  virkelig  heller  ikke  ere  uden  (irund,  kan  man  for* 
meentlig  slutte  sig  til  af  en  mærkværdig  Udtalelse,  der  den  20de  April  1B61 
under  Forhandlingen  af  Italienernes  Andragende  i  den  tyrolske  Landdiig 
her  fremkom  fra  et  af  dennes  tydske  Medlemmer,  Carl  von  Zallioger: 
•  Wenn  man  von  verschiedenen  Interessen  von  Nordtirol  uad  Sudtirol 
spricbt,  begreife  ich  das  ganz  gut;  sle  sind  ganx  verschledeo  in 
Kultur,  Entwlckelung  u.  s.  w.  Husere  Interessen  vom  deutscheo  Sdd- 
lirol  sind  identlscb  mit  deren  des  italiånischen  Sudtirols.  Wir  in  der 
Nåhe  von  Bozen,  wo  wir  zwar  noch  Deutsche  sind,  gehoren  gani  su  den 
Italiånern;  unsere  Kultur y  umere  Sitten  und  Gehråtiche  sind  dieselben; 
wir  gehoren  ganz  xusammen:  Verbandlungen  des  liroUschen  Laod- 
Ugs  \våhrend  der  1.  Session  vom  8—28  April  1861.  S.  175.  Aaret 
efter  læser  man  i  en  østrigsk  Tidende  (Graxer  Zeitung.  Nr  261)  saa- 
ledes:  »Et  hat  mindestens  den  Anschein,  als  hatten  die  deutsehen EtsA- 
lander  gegen  die  ihnen  bevorstehende  Yertoålschung  nichts  oder  nur  wenig 
einzuu)enden,  und  es  glit  dies  namentlich  trotx  alier  DemonstratlooeD, 
aus  welchen  das  Gegentheil  gefolgcrt  werden  mdchte.  von  der  Mefar- 
sahl  der  Bozener  Burger*.  Det  er  formodenUlg  saadanne  upaalldeiige 
Tyrolere,  som  man  havde  for  Øie,  da  man  i  Aaret  1862  ved  en  Skyde- 
øvelse i  den  tyrolske  Landsby  Pruts  havde  givet  alle  Skiveroe  deo 
Paaskrift:  »Tod  allen  abtrannigen  DeutseheD«. 


Ifatlonalttetofttildeii  I  Tyrol.  347 

ti]  I  Almindelighed  at  klage  over  det  østrigske  Polities  Lang- 
modighed, der  aldrig  er  dem  virksomt  nok,  og  som  de  derfor 
give  Skylden  for,  at  Østrigs  Tilhængere  i  Sydtyrol  Dag  for  Dag 
blive  færre,  eller  til  af  Regjeringen,  »hvis  Taalmodighed  vir- 
kelig er  grændseløs«,  eller  der  er  saa  »taalmodig,  for  ikke  at 
sige  blind  og  svag«,  uafladelig  at  fordre  nye  »energiske« 
Forholdsregler. 

Vanskeligheden  i  ved  nogensomhelst  nok  saa  energisk 
Forholdsregel  at  bortrydde  en  Folkeaand  synes  dog  i  den 
allersidste  Tid  efterhaanden  at  have  gjort  enkelte  af  Tydsk- 
tyroierne  noget  tilbøieligere  til  at  gaae  ind  paa  Tanken  om  en 
særegen  administrativ  og  retslig  Organisation  af  Sydtyrol,  med 
tvende  Landdage  for  de  lokale  Anliggender,  men  dog  i  ethvert 
Tilfælde  med  Bibeholdelsen  af  den  innsbruckske  for  de  fæl- 
leds; thi  paa  Opfyldelsen  af  det  egentlige  Folkeønske,  den 
fuldkomne  Udskillelse,  tør  Italienerne  vistnok  aldrig  gjøre 
Regning  hos  Massen  af  Tydskerne.  Endog  blot  en  Efter- 
givc^nhed  som  den  nysnævnte  synes  tvertimod  endnu  man^o 
af  disse  kun  at  være  en  forkastelig  Svaghed  og  en  stiltiende 
Forberedelse  af  en  fremtidig  Forening  med  Kongeriget  Jtulien. 
De  af  Tydsktyrolerne ,  der  fremdeles  staae  paa  dette  Stand- 
punkt, ere  især  de  gamle  østrigske  Heelstatsmænd ,  der  ikke 
engang  have  kunnet  glemme  Tabet  af  Lombardiet,  men  endnu 
drømme  om  at  faae  det  tilbage.  Disse  Mænd  vilde  tidligere 
endog  neppe  anerkjende,  at  Sydtyrolerne  eller  »die  Zwitter- 
welschen«  virkelig  vare  en  fremmed  Folkestamme,  og  skulde 
man  troe  dem,  var  hele  Sydtyrol  endnu  opfyldt  af  »loyale <• 
Italienere,  og  denne  velsindede  Deel  af  Befolkningen  blev  kun 
terroriseret  af  et  virksomt  Parti,  som  man  forgjævcs  vilde  søge 
at  vinde  ved  nogensomhelst  Landdagsdeling.  Men  at  imid- 
lertid den  Hosenfarve,   hvormed  Østrigs  tydsksindede  Heel- 


348  NatlonaliUUttriden  I  Tyrol. 

statsmænd  gjerne  ville  skildre  de  sydtyrolske  Forhold,  i  alt 
Væsentligt  er  falsk,  fremgaaer  ikke  blot  af  Udfaldet  af  alle  de 
kommunale  og  politiske  Valg  i  Sydtyrol  igjennem  saa  langt 
et  Tidsrum  eller  af  Tydskernes  oven  omtalte  Anerkjendelser 
af  det  italienske  Elements  stadige  Fremtrængen  i  dettes 
Egne,  men  ogsaa  af  Tydsktyrolemes  egen  Handlemaade, 
der  maa  gjælde  mere  end  Ord.  Det  er  saaledes  i  hei  Grad 
karakteristisk,  at  da  Landdagen  i  Innsbruck  samroentraadte  i 
April  Maaned  1861,  og  da  man  netop  dengang  hver  Dag 
frygtede  for  et  italiensk  Overfald  eller  nyt  •Garibaldi-Putschi, 
androge  Tydsktyrolerne  under  Behandlingen  af  det  reviderede 
Udkast  til  en  Lov  om  Landsforsvaret  udtrykkeligen  paa,  at 
»Velsktyrol  for  enhver  udrykkende  Skytte  daglig  skulde  betale 
30  Kreuzer  i  Erstatning  til  de  tydske  Kommuner,  da  man 
under  de  forhaandenværende  Tilstande  neppe  med  Nytte  kunde 
tage  Velsktyrolerne  til  Landets  Forsvar« ,  og  trods  den  lille 
italienske  Minoritets  heftige  Modstand  fastsatte  det  tydske 
Fleertal  derpaa  endeligen,  »at  Landdagen  ved  en  mulig  Ud- 
marsch  skulde  beregne  Omkostningerne  og  derefter  paalægge 
Velsktyrolerne  under  Eet  at  udrede  en  Sum  som  Betaling  til 
de  tydsk  -  tyrolske  Kommuner«.  Hvor  usikker  den  østrigske 
Regjering  ligeledes  selv  føler  sig  i  Sydtyrol,  vise  de  Befæst- 
ningsværker, som  den  siden  Lombardiets  Afstaaelse  her  bar 
ladet  opføre,  Forterne  i  Ledrodalen,  i  Tonalepasset,  ved 
Gomagoi  og  paa  andre  Steder.  Paa  samme  Tid  har  den  øst- 
rigske Regjering  efter  Freden  i  Villafranca  ogsaa  forsætiigen 
ladet  den  navnkundige  Vei  over  Stelviopasset  (CoUe  ddlo 
Stelvio,  das  Stilfserjoch)  forfalde  paa  den  østrigske  Side. 
Veien,  den  høieste  i  Europa,  8610  Fod  over  Havet,  blev  med 
uhyre  Omkostninger  anlagt  af  den  østrigske  Regjering,  medens 
den   endnu  var  i  Besiddelse  af  Lombardiet;   Planen  til  dette 


NatioaallteUstrlden  I  Tyrol.  349 

Sidestykke  til  Napoleons  Vei  over  Simplon  blev  dengang  ud- 
arbejdet af  Italieneren  Donecbinl,  og  Bygningen  ledet  af  Italie- 
nerae  Domenichini  og  Perro.  Nu  har  man  inddraget  Post- 
forbindelsen ad  denne  Vei,  ophævet  Posthusene  i  Prad  og 
Traffoi^)  og  bortkaldt  Arbeidsmandskabet ,  der,  tidligere  sta- 
tioneret i  de  saakaldte  Cantonieraer ,  stedse  havde  at  sørge 
for  Vedligeholdelsen  af  den  hele  Vei,  som  nu  paa  den  øst- 
rigske Side  egentlig  allerede  ender  ved  Gomagois  Skandse. 
Kun  sjelden  vover  nu  nogen  Vandrer  sig  ud  i  den  vilde,  for- 
ladte Natur;  naar  han,  stigende  op  flra  den  italienske  Side, 
hvor  Veien  er  sat  i  ny  Stand  og  endnu  er  i  god  Behold,  studser 
ved  Synet  af  den  sørgelige  Ødelæggelse,  bringer  Grændse- 
mærket  mellem  Lombardiet  og  Tyrol  ham  Forklaringen; 
Grændseroærket  er  en  Obelisk,  opreist  paa  Veiens  høieste 
Punkt  den  20de  September  1848  i  den  tydske  National- 
forsamlings Navn;  den  minder  om,  at  dette  Stykke  af  Italien 
skal  betragtes  som  en  Deel  af  Tydskland.  Rækværkerne  ved 
Afgrundene  ere  for  største  Delen  bortrevne,  de  mægtige  Galle- 
rier, der  skulde  beskytte  mod  Laviner,  ere  forfaldne.  Regn- 
strømme have  paa  mange  Steder  udhulet  Veien,  og  nedrullede 
Træer  eller  Klippestykker  bevirke  allerede  nu,  at  naar  disse 
Strækninger  passeres  til  Vogns,  skeer  det  kun  med  Livsfare. 
Naar  Veiret  endnu  har  havt  nogen  Tid  til  at  fortsætte  sine 
Ødelæggelser,  vil  det  endog  saaledes  være  umuligt. 


V  i  Almindelighed  forklaret  som  tret  fontet,  maaskee  dog  sDarere  (val  de) 
trefoi  (tfifoUo),  Kløverdalen. 


350  NattontlitøUstrlden  i  Tyrol. 

Siden  Aaret  1862  er  der  ikke  indtraadt  nogen  væsenlig 
Forandring  i  Italienernes  eller  Tjdskemes  Stilling  til  det  oven 
omhandlede  Spørgsmaal.  I  de  følgende  Aar  har  ogsaa  knn  et 
Mindretal  a^  de  til  Landdagen  i  Innsbruck  valgte  italienske 
Medlemmer  givet  Møde  her,  og  dette  Mindretal  har  stadigen 
gjentjiget  Andragendet  om  en  Deling.  Det  har  imidlertid  ikke 
havt  sten-e  Fmgt  end  i  Aarene  1848  og  1861 ;  det  er  kan  en 
enestaaende  Undtagelse,  naar  der  i  et  nyere  tjdsk  Skrift  af  en 
Østriger  —  men  ikke  af  .en  Tyroler  —  er  antydet  Muligheden 
af  vel  ^ikke  nogen  specifik  national**,  men  en  saadan  øklima- 
tisk**  Deling,  at  selv  Sydtyrol  derved  for  visse  Anliggender 
knnde  faae  en  særegen  Repræsentation,  dog  saaledes,  at  der 
derved  gaves  de  tydske  Sydtyrolere  Garantier  med  Hensyn  til 
deres  Sprog,  og  at  en  baade  Nord-  og  Sydtyrol  omfattende 
Landdag  kunde  afgjøre  visse  fælleds  Anliggender  for  begge  ^). 
Men  hvor  lidet  Tanken  om  enhver  saadan  Forandring  tiltaler 
den  herskende  Stemning  i  Nordtyrol^  fremgaaer  ikke  blot  af  de 
Bestræbelser,  der  i  de  sidste  Aar  herfra  gjøres  for  at  bevare 
Tydskhedens  Ruiner  i  Enklaverne  Syd  for  Sprog^rændsen'). 
men  i  Særdeleshed  af  den  Maade,  hvorpaa  den  italienske  Skole 
i  Kommunen  Salum  —  det  tydske  Sprogs  sydligste  Punkt  paa 
den  uafbrudte  Sproggrændse  — ,  der  ved  Siden  af  den  tydske 
allerede  havde  bestaaet  et  halvt  Aarhundrede,  og  hvori  over  100 
Bern  af  italiensk  Nationalitet  fik  EHementarunderviisning  i  Moders- 
maalet,  den  4de  Juli  1869  blev  lukket  efter  en  Bestemmelse  af 
den  tyrolske  ^SchulbehOrde^,  der  satte  sig  ud  over  alle  Forestil- 
linger herimod  fra  de  italienske  Medlemmer  af  Komrannen. 
Tanken  om  en  nærmest  national  Deling  af  Landet  har  sides 
Aaret  1862  lige  saa  lidet  fundet  større  Indgang  blandt  Tydskeme 
i  Nordtyrol  og  er,  karakteristisk  nok,  ogsaa  særdeles  bleven 
bekæmpet  fra  magyarisk  Side,  navnlig  af  Friherre  Joseph  EOtvds. 
efter  hvis  Betragtning  en  tyrolsk  Territorialinddeling  efter  Natio- 
naliteteme    for     alle    de    andre    Nationaliteter    i    det   østrif 


^)  Biedermann,  Die  Italiåner  im  Tirolischen  Provioiial-Verbande.  S.  259 
-260.  277,  288-290. 

')  Den  med  dette  Formaal  dannede  Forening  udgav  for  nogle  Aar  $\Atn 
sin  første  »Bericht  fiber  das  bisherige  Wirken  des  Comités  xor 
Unterstutzung  der  dentschen  Schnlen  in  Wålschtlrol  and  an  der 
Sprachgrånxe«  (Innsbruclt.  1871.)-  De"  er  undertegnet  af  Professo- 
reroe AntOD  og  Ignas  Zingerie,  Alphons  Håber  og  Johann  von  Knipp. 
Landskoleinspektør  Christian  Schneller,  UniTersitets-Bogbandler  AotoD 
Schumacher  og  Dr.  Ludvig  v.  Hormann. 


NattoDalitetsstriden  i  Tyrol.  351 

Monarki  maatte  vise  sig  som  en  Opmuntring  til  ikke  at  hvile, 
førend  Nationalitetsprincipet  var  realiseret  saa  fuldstændigt  som 
muligt  *). 

I  det  østrigske  Rigsraad  have  Italienerne  ikke  heller  været 
heldigere  end  i  Landdagen  i  Innsbruck.  Der  er  vel  i  de  sidste 
Aar  indtraadt  en  stigende  Spænding  mellem  det  cisleithanske 
Rigsraad  og  Landdagen,  som  har  villet  see  et  Indgreb  i  sine 
Rettigheder  i  den  Protestanterne  givne  Tilladelse  til  at  danne 
kirkelige  Menigheder  i  Tyrol,  og  hvoraf  Grev  Brandis  og  et 
saa  stort  Antal  af  de  fortørnede,  strengt  katholske  Medlemmer 
udtraadte  i  Aaret  1876,  at  Landdagen  sattes  ud  af  Stand  til 
at  fatte  Beslutninger  og  derfor  af  Regjeringen  maatte  opløses. 
Men  heller  ikke  den  indbyrdes  Strid  mellem  Tydskerne  er 
kommen  Italienerne  til  Nytte,  i  det  cisleithanske  Rigsraad  have 
disse  ikke  heller  fundet  Sympathi,  og  da  de  Deputeredes  Huus 
i  Wien  i  Aaret  1877  ogsaa  forkastede  deres  Lovforslag  om 
en  blot  noget  udvidet  Selvstændighed  for  Yelsktyrol,  udtraadte 
de  ogsaa  her. 

Det  vil  let  forstaaes,  at  man  fra  tydsk  Side  med  en  Stem- 
ning som  den  ommeldte  endnu  mindre  har  villet  høre  Tale  om 
nogen  Overdragelse  af  Sydtyrol  til  Kongeriget  Italien').  Men 
her  fremgaaer  det  omvendt  af  General  Alfonso  la  Marmoras  be- 
kjendte  Skrift,  at  heller  ikke  de  Styrende  have  opgivet  Tanken  om 
en  Forening  med  Brødrene  i  Trient  og  Roveredo ').  I  de  nyere 
italienske  Skrifter  møder  man  imidlertid  ikke  let  den  tidligere 
firemsatte  Fordring  om  Grændsen  ved  Brenner^);  i  dem  fast- 
holdes nu  kun  Ønsket  om  en  Deling    af  Sydtyrol  efter   Sprog- 


*)  E6tvd8,  Die  Nationalltetsfrage.  Aas  dem  ungar.  Manuscript  abers,  von 
Dr.  Max  Falk.    Pest    1865.    S.  192. 

')  Wer  nlcht  muss.  der  låsst  nichts  ab  uod  wenn  sich  der  Nachbar  noch 
so  ruhrend  darnach  sebnet     Steub ,   Herbsttage    lo   Tlrol.    S.  213. 

*)  La  Blarmora,  Un  po'  pidi  di  lace  sugli  eventl  politicl  e  mililari  deir 
anno  1866.  FIreoxe.  1873.  La  Marmora  meddeler  (p  112)  et  Tele- 
gram, som  han  den  28de  Marts  1866  fra  Fiorents  sendte  til  den  ita- 
IlenslLe  Minister  i  Berlin,  Grev  Barral:  Oe  crois  aussi  nécesessaire 
de  comprendre  le  Trentino  oa  Yallée  supérieure  de  TAdige  dans  le 
terrltoire,  que  rAutriche  devralt  nons  ceder,  comme  éiant  dans  les 
limites  naturelles  de  l'ltaltei.  Grev  Barral  svarer  (p.  113)  ved  et  Tele- 
gram fra  Berlin  den  dOte  Marts  1866:  »M.  Blsmarclc  m'a  dit  que  le 
Trentln  faisant  partie  de  la  Confédératlon  Germanique,  il  était  impos- 
sible  de  stipuler  å  TaTance  sa  cession  å  riialie;  mais  ce  qui  ne 
ponrralt  se  faire  avant  la  guerre,  pourrait  parfaitement  s*effectuer  pen- 
dant 00  aprés,  surtout  en  adressant  un  appel  aux  populations*. 

*)  Dog,  som  det  synes,  endnu  bos  Libero  Liberi,  L'Italia,  esposta  agil 
lUlUnl.    p.  188. 


352  NatlonallteUstrtden  i  Tyrol. 

grændsen.  En  italiensk  Stabsofficeer  har  'saaledes  fra  et  militært 
Standpunkt  nylig  sergt  at  godtgjøre,  at  Østrig  ved  at  give  Slip 
paa  den  Deel  af  Sydtyrol^  der  har  italiensk  Befolkning,  medens 
det  derved  skabte  nye  Venskabsbaand,  ikke  vilde  skade  de  al- 
mindelige Betingelser  for  et  Forsvar  mod  Italien,  men  tvertimod 
gjøre  Forsvaret  af  den  tydske  Deel  af  Sydtyrol  lettere,  idel 
Landet  da  kunde  dækkes  ved  en  eneste  Stilling  ved  Egna 
(tydsk  Neumarkt)  —  i  Etschdalen  tæt  Nord  for  Salurn  — 
men  ikke  længer,  som  nu,  vilde  være  nødt  at  adsprede  For- 
svaret til  forskjellige  Sider.  At  der  ved  en  saadan  sydligere 
Adskillelse  heller  ikke  vilde  komme  til  at  savnes  natnrlige 
Grændselinier  mellem  de  to  Stater,  har  atter  denne  ForfaUer 
nærmere  sogt  at  paavise^). 


>)  Perruchetll,   11   TIrolo.    Saggio   di   Geografla  milltare.    Roma.    1874. 
p    134-136. 


Det  polsk  •  russiske  Spørgsmaal 

(1863.) 


1. 

i  il  de  Efterretninger,  der  siden  Efteraaret  1862  ere  komne 
fra  den  poisk-russiske  Kampplads,  høre  disse,  at  de  podolske 
i  Kamieniec-Podolski  forsamlede  Adelsmarschaller  have  an- 
søgt om  de  nuværende  vestrussiske  Provindsers  Gjenforening 
med  Polen,  at  en  lignende  Adresse  er  bleven  vedtagen  — 
men  af  Frygt  dog  ikke  indgiven  —  af  Adelen  i  Gouvernementet 
Minsk,  og  at  den  hemmelige  og  anonyme  Nationalregjoring 
i  Warschau  har  tilsagt  Litauerne,  Hviderusserne  og  Lille- 
russerne,  at  de  skulle  erholde  deres  Bøndergaarde  til  Selv- 
eiendom.  Lige  over  for  disse  Efterretninger  meldes  fra  den 
anden  Side,  al  det  russiske  Senat  i  Petersborg  paa  Grund  af 
den  ovennævnte  Petition  .bar  dømt  de  podolske  Adelsmar- 
schaller til  Fængsel  paa  Qorten  Maaneder,  at  den  russiske 
Adel  i  Gouvernementet  Petersborg  eenstemmig  har  vedtaget 
en  Adresse  til  Keiseren,  der  med  Uvillie  tilbageviser  »Fordrin- 
gerne paa  Ruslands  Patrimonium« ,  at  ogsaa  en  keiserlig  Ukas 
•af  lokale  Grunde  erklærer  alle  Bøndernes  obligatoriske  For- 
hold til  Godseierne  i  Gouvernementerne  Yilna,  Kovno,  Grodno, 
Minsk    og    flre  Distrikter  af  Yitebsk   for  ophævede«,    at  den 

23 


354  ^^^  polsk-russUke  Spørgsmaal. 

russiske  Uegjering  i  Veslruslands  Gouvernementer  lader  Bøn- 
derne organisere  i  Bander  paa  50  eller  100  Mand  med  selv- 
valgte Anførere  for  at  deeltage  i  Vagthold  tilligemed  de  Mi- 
litære, at  denne  Landstorm  i  Volhynien  og  Podolien,  i  For- 
ening med  Gensdarmerne ,  allerede  har  overvældet,  sprængt 
eller  udleveret  forskjellige  Skarer  af  polske  Insurgenter,  og  at 
den  russiske  General  Nazimov  i  Vilna  paa  Czarens  Fødsels- 
dag skal  have  holdt  en  Tale  til  de  polske  Godseiere,  der  af 
Frygt  for  Bondeuroligheder  vare  flygtede  til  Vilna,  hvori  han 
blandt  Andet  sagde:  »Gaaer  tilbage  til  Eders  Godser,  men 
forholder  Eder  rolige  der.  Jeg  siger  Eder  forud,  at  jeg  ellers 
ikke  er  i  Stand  til  at  beskytte  Eder  mod  Eders  Bønder«. 

At  sætte  disse  forskjellige  Efterretninger  i  et  noget  kla- 
rere Lys  er  Hensigten  med  den  følgende  Fremstilling.  Den 
vil  ikke  mere  end  nødvendigt  fordybe  sig  i  Østeuropas  historiske 
Fortid,  men  kun  i  Almindelighed  søge  at  orientere  Læserne 
med  Hensyn  til  de  Forhold,  der  ere  de  herskende  paa  Ram- 
pens Skueplads. 

Ligesom  man  paa  det  forholdsviis  saa  lille  danske  Om- 
raade  kunde  skjelne  mellem  en  skaansk,  en  sjællandsk  og 
en  Jydsk  Dialekt,  saaledes  har  man,  naar  man  ogsaa  hos 
Østslaverne  har  villet  adskille  forskjellige  Dialekter,  gjort  en 
Ilovedforskjel  mellem  de  tre,  der  her  nærmest  blive  at  tage  i 
Betragtning,  den  storrussiske,  den  hviderussiske  og  den  lille- 
russiske. Naar  man  fra  Sydspidsen  af  Peipussøen  trækker  en 
Linie  tii  Mundingen  af  Donfloden,  betegner  denne  omtrent 
Vestgrændsen  for  den  storrussiske  Dialekt.  Vest  for  denne 
Linie  flnde  man  imod  Norden  den  hviderussiske  Dialekt  og 
mere  imod  Sydeji  den  lillerussiske  Dialekt.  Den  første  her- 
sker i  Gouvernementerne  Mohilev,  Minsk,  Grodno,  i  den 
største  Deel  af  Gouvernementet  Vitebsk  og  i  enkelte  Dele  af 


Det  poUk-rass!ske  Spørgsmaal.  355 

GouverDementerne  Viina  og  Eovno.  Den  lillerussiske  Dialekt  er 
Folkesproget  i  de  russiske  Gouvernementer  Volhynien,  Podolien, 
Kiev,  Cernigov,  Poltava,  Charkov,  en  Deel  af  Vitebsk,  Gouverne- 
menterne  Voronez,  Jekaterinoslav,  Cherson,  Taurien  og  Bes- 
sarabien,  paa  Østsiden  af  det  asovske  Hav  i  de  cernomoriske 
Kosakkers  Land  og  i  det  nuværende  Kongerige  Polen  i  en 
Deel  af  Gouvernementet  Lublin;  hertil  henlagdes  nemlig  i 
Aaret  1815  nogle  Distrikter  af  Galicien,  hvor  det  Lillerus- 
siske ogsaa  er  Modersmaalet  i  hele  den  østlige  Deel  af  Lan- 
det —  saaledes  at  Floden  San  danner  Sproggrændsen  mellem 
det  Polske  og  det  Lillerussiske  -^,  ligesom  fremdeles  i  en 
Deel  af  Overungarn  og  en  Deel  af  Bukovina.  Denne  An- 
givelse stemmer,  med  det  klassiske  Sprogkaart  fra  Aaret  1842 
af  den  store  slaviske  Lærde  Paul  Safafik,  der  hverken  var 
Russer  eller  Polak,  men  Cecher  af  Fødsel.  Han  har  saaledes 
dengang  troet  at  kunne  angive  et  Antal  af  omtrent  35  Millioner 
som  Storrussere  {Vdikorusi) ^  3  Millioner  som  Hviderussere 
{Bielorusi)  og  16  Millioner  som  Lillerussere  {Malorusi),  af  hvilke 
omtrent  3  Millioner  i  Østrig-Ungarn.  Alle  tre  Dialekter  skri- 
ves med  de  cyrilliske  Bogstaver^). 

Lillerussere  og  Hviderussere  knyttedes  i  Middelalderen 
til  den  polske  Stat.  I  Aaret  1340  blev  det  lillerussiske  Fyr- 
stendømme Halicz    eller    det    saakaldte   Røderusland   —   den 


>)  Safafik,  Slovanøky  Nårodopis.  W  Praze..l842.  p  1*2-13,  24.  30.  En 
dansk  Phllolog,  der  er  særlig  kyndig  1  Russisk,  har  gjort  denne  Be- 
mærkning: •Forskjellen  mellem  den  storrussiske  og  lillerussiske 
Dialekt  er  neppe  saa  stor  som  Forskjellen  mellem  den  sjællandske  og 
Jydake  Mundart,  Forskjellen  mellem  den  storrosslske  og  den  hvide* 
rosalske  er  langt  mindre,  medens  det  Polske  og  det  Storrussiske  ikke 
ere  mindre  forskjelllge  end  T.  Es.  det  Tydske  og  det  Danske«.  L.  Ras- 
mussen, Vestruiland  indlil  det  polske  Herredømmes  Ophør,  i  Dansk 
Maanedsskrirt.    Aargang  1863.    II,  69 

23* 


356  ^B^  polsk-russiske  Spørgsmaal. 

østlige-  Deel  af  det  nuværende  Galicien  ~ ,  hvorfra  Sophie, 
Kong  Valdemar  Vs  Dronning,  var  kommen  til  Danmark^), 
indlemmet  i  Polen;  den  sidste  Fyrste  Boleslaw,  der  var  gaaet 
over  fra  den  græsk-  til  den  romersk-katholske  Kirke  og  søgte 
at  tvinge  sine  Undersaatter  til  det  Samme,  blev  i  Aaret  1339 
tagen  af  Dage  ved  Gift,  hvad  der  gav  Kongen  af  Polen,  Ka- 
simir  den  Store,  Anledning  til  at  beleire  og  indtage  Fyrsten- 
dømmets Hovedstad  —  lillerussisk  Lvihorod,  polsk  Lwow, 
tydsk  Lemberg  —  og  at  inkorporere  Landet  i  Polen,  hvortil 
de  lillerussiske  Bojarer,  skjønt  Boleslaw  havde  efterladt  Brødre, 
ogsaa  gave  deres  Samtykke,-  imod  at  Kongen  lovede  at  holde 
deres  religiøse  Frihed  i  Hævd^).  Omtrent  en  Menneskealder 
senere  aabnede  der  sig  for  det  polske  Herredømme  Adgang 
til  en  langt  større  Udvidelse.  Dette  skete  dog  ikke  umiddel- 
bart ved  Erobringer  af  Polakkerne  selv,  men  middelbart  gjen- 
nem  foregaaende  Erobringer  af  litauiske  Fyrster.  Hos  de 
gamle  litauiske  Fyrster  og  Stormænd  træffer  man  Navne  som 
Gastold,  Gedigold,  Ringold,  Rumbold,  Witold,  Dovmund,  Nari- 
mund,  Olgimund,  Rimund,  Skirmund,  Skomund,  Widimund, 
og  maaskee  kan  det  antages,  at  de  herskende  Slægter  i  Li- 
tauen havde  været  af  germansk  Oprindelse,  som  jo  de  va- 
rægiske  Slægter,  der  grundede  deres  Herredømme  i  Rusland, 
vides  at  have  stammet  fra  Skandinavien').   Men  Befolkningens 


*)  Palre  Rutene  (9:  Vladimir  Volodarovic)  procreata.  Sax.  Gramm.  Ulsior. 
Dan.  I.  XIV.  p.  703. 

3)  Theiner,  Vetera  Monumenta  Poloniæ  et  Lithuaniæ  genUumqae  flnili- 
marum  histariam  iliustrantia.  Romæ.  1860—1864.  fol.  I.  435. 

*)  Eller  som  Carl  Siajnocha  har  søgt  at  gjøre  del  Samme  gjaldende 
med  Hensyn  til  Oprindelsen  af  de  gamle  polske  Adelsslegter  eller 
Lechilerne  (LeclilclLi  Pocs^tek  PolskL  Szkic  lilstoryciny.  We  Lwovie* 
1858.).  For  ikke  at  støde  sine  polske  Læseres  Stemning  ved  drnne 
Theorl  om  Lecheriies  gotiske  Oprindelse  har  Ssajnocha  ikke  oodladl 


Det  polsk- ruMlske  Spørgsmaal.  357 

Masse  havde  en  anden  Oprindelse;  Litauerne  findes  endnu  i 
de  Egne,  hvorigjennem  Floderne  Niemen  og  DQna  flyde  ud  i 
Østersøen,  og  ere,  som  bekjendt,  hverken  Russere  eller  Po- 
lakker; de  ere  overhoved  lige  saa  lidet  som  Letterne  eller  de 
gamle,  nu  uddøde  Preussere,  med  hvilke  de  hørte  til  een 
Stainnie,  af  slavisk  Rod,  men  den  hele  Folkestamme,  hvorfra 
hine  tre  Grene  ere  udgaaede,  forholder  sig  til  den  slaviske 
Folkestamme,  som  af  de  gotiske  Folkestammer  den  skan- 
dinaviske forholder  sig  til  den  tydske  eller  af  de  keltiske  den 
gæliske  til  den  kymriske^).  Da  Russerne  vare  blevne  svæk- 
kede ved  Mongolernes  Indfald,  havde  de  hedenske  litauiske 
Fyrster,  og  især  Gedimin,  den  egentlige  Grundlægger  af  den 
nye  Magt,  vidst  at  forene  store  Strækninger  af  Hviderusland 
og  Lillerusland  med  Litauen.  Mellem  de  hedenske  Litauere 
og  de  katholsk-kristne  Polakker  havde  der  ogsaa  været  ført 
idelige  Feider,  men  da  Kong  Ludvig  af  Polen  var  død  i 
Aaret  1382  uden  at  efterlade  sig  Sønner,  blev  hans  Datter, 
den  unge  Dronning  Hedvig  —  polsk  Jadwiga  — ,  som  han 
havde  faaet  Kronen  tilsikkret,  af  de  polske  Herrer  og  af  de 
katholske  Geistlige  besvoret  om  at  opgive  en  forestaaende 
Forbindelse   med   den  østrigske  Hertug  Wilhelm,    som    hun 


I  et  Bsrskiil  Tillæg  (p  278—282)  udtrykkelig  at  indgkærpe,  at  •Nor- 
roanoerne  Ikke  ere  Txdskere«  {»Normanni  nie  s^  Niemcamu).  TI!  de 
ikke  altid  meget  stærke  Aigumenter  Tor  lians  Theorl  hører  en  Hen- 
viisnlng  tll  nogle  Ord  I  Indskririen  over  Kong  Boleshw  Ghrobrys 
iirav;  I  denne  Indskrin  —  der  fuldstændig  findes  meddeelt  i  Hlstorya 
Narodu  Polsktego  przez  Ks.  Adama  Naruszewlcza.  Krakéw.  1839— 
1860.  I,  190  —  hedder  det  ^lemlig  blandt  Andet  om  Kongen: 

Ta  possedisti 
Velut  aibleta  Chriiti 
Regnam  Slavoniin, 
Oothorum  teu  Polottorum. 

*)  L.  Kr.  Daa,   Om   den    litauiske  Folkestammes   Forhold   Ul   den   sla- 
voniske.    ChrisUania.  1851.  S.  22. 


35^  I^Bt  polsk-russiske  Spergsmaal. 

havde  elsket  fra  sin  Barndom,  og  om  i  Stedet  for  ham,  i 
Rigets  Interesse,  at  ægte  den  ældre  og  hedenske  Fyrste  i 
Litauen,  Gedimins  Sønnesøn,  Jagiello,  der  for  dette  Tilfælde 
havde  lovet  at  ville  lade  sig  døbe  med  sine  hedenske  Under- 
saatter  og  at  forbinde  sine  Arvelande  med  Polens  Krone. 
Indhyllet  i  et  sort  Slør,  saaledes  lyder  den  kirkelige  Tradi- 
tion, begav  den  unge  Dronning  sig  i  Krakau  til  et  af  Ka- 
pelierne i  Kathedralkirken,  der  her  staaer  ved  Siden  af  Slot- 
tet, paa  Høien  Wa^el  ved  Weichsel ;  hun  knælede  her  for  et 
Kruciflx  og  tilbragte  flere  Timer  i  Bønner  og  Taarer.  Da 
liun  reiste  sig,  havde  hun  revet  sin  Kjærlighed  ud  af  sit 
Hjerte;  over  den  Korsfæstedes  Billede,  der,  som  Traditionen 
siger,  havde  talt  til  hende,  hængte  hun  det  sorte  Slør;  hun 
grundede  en  kirkelig  Stiftelse  for  at  bevare  Sorgens  Tegn, 
og  dette  tilslørede  Kruciflx  har  overlevet  selve  Polen ^|.  Hed- 
vigs Forbindelse  med  JagieHo  —  eller  Kong  Wladystaw,  som 
den  kristnede  Fyrste  blev  kaldet  —  kom  i  Stand  i  Aaret 
1386,  men  det  politiske  Forbund,  som  derved  medførtes,  for- 
blev dog  længe,  ligesom  den  elleve  Aar  yngre  Calmarunion,  kun 
en  ubestemt  og  løs  Personalunion.  1  Litauen  fandtes  der 
mange  storfyrstelige  Ætlinger  af  Gedimins  Slægt,  og  Kon- 
gerne af  Polen,  deres  Frænder,  saae  sig  nødte  til  at  udnævne 
enkelte  blandt  dem  til  deres  Statholdere  i  Storfyrstendømmet, 
for  at  de  ikke,  som  Bojarerne  her  ofte  vilde,  skulde  gjøre 
det   heelt    uafhængigt  som   forhen.     Paa   et  Grændseroøde  i 


')  MonUlembert ,  Hisloire  de  Salnte-EIUabelh.  BruieUes.  1858.  Tome 
Second,  Appendlce  III,  p.  332-833.  Af  Hedvigs  Forhold  Wi  deii  ast- 
rigske  Hertug  Wilhelm  haves  en  inleressant  historisk  Skildring  sf 
Carl  Ssajnocha  (Jad^^iga  I  Jagietto.  Opowiadanle  Hlstorycsne.  We 
L\^'owle.  1861.  Tom.  i— IV.),  hvoraf  nogle  Træk  flndes  meddeelte  hos 
'  Julian  Klaczko,  Une  Anneiion  d'autrerols.  Paris.  1869.  p.  75~bl. 


Det  polsk- russiske  Spørgsmaal.  359 

Byen  Horodlo  ved  Bredden  af  Bug,  der  kom  i  Stand  i  Åaret 
1413,  da  man  endnu  var  opfyldt  af  Seirsgiæden  over  det  i 
Aaret  1410  i  Fælledskab  Tydskerne  tilføiede  Nederlag  ved 
Taonenberg  og  nu  vilde  handle  »i  den  Kjærligheds  Navn, 
hvorved  Love  bestemmes.  Riger  styres  og  Byer  faae  den 
rette  Orden«  ^},  blev  det  vel  vedtaget,  at  i  Valget  af  Stat- 
boldere skulde  Polakkerne  herefter  deeltage  med  Kongen  og 
de  litauiske  Stormænd'),  men  ogsaa  efter  »Konstitutionen« 
i  Horodlo  skulde  endnu  alle  de  høiere  Stillinger  i  Stræknin- 
gerne paa  den  anden  Side  af  Niemen  være  forbeholdte  »de 
Indfødte  alene«.  Under  Personalunionen  laae  det  polske  Rige 
og  det  litauiske  Fyrstendømme  oftere  i  Strid  om  Volhynien, 
Podolien  og  Kiev,  som  Polakkerne  vilde  tilegne  sig,  og  Per- 
sonalunionen gik  først  oVer  til  at  blive  en  Realunion  under 
den  sidste  mandlige  Ætling  af  Jagiellos  Slægt,  Kong  .Sigis- 
mund 11  August,  der  i  Aaret  1569  paa  Rigsdagen  i  Lublin 
endelig  havde  tilveiebragt  en  ny  Sammenkomst  af  Fuldmæg- 
tige for  begge  Lande.  Ogsaa  her  modsatte  de  litauiske 
Sendebud  sig  længe  haardnakket  den  foreslaaede  nærmere 
Forening'),  .men  det  polske  Aristokrati  vidste  dog  tilsidst  at 
sætte  sit  politiske  Mesterværk  igjennem.  Fra  nu  af  skulde 
Kongeriget,  som  de  omstridte  Besiddelser  herefter  overlodes, 
og  Storfyrstendømmet  kun  have  fælleds  Rigsdage,   og  disse 


')  Per  hane  (caritatem)   leges   conduntur,   regna   regunlnr,   urbes   ordl- 

nantur.  Godex  diplomatlcus  Poloniæ  cdltus  opera  L.  Riyszewski  el  A. 

Muezkowski.  Varsaviæ.  1817—1858.  4^  I,  280. 
')  Roman  SzyoianskI,    Die  Wablen  der  Grossffiraten  von  Lithauen  und 

das  Wahlgeseti,  seit  1386  bis  in  die  Mitte  des  XV  Jahrhundert.  Posen. 

1870.  S.  13. 
')  Histoire  de  Llthuanie  et  de  la  Ruthénie  josqu'å  leur  union  deflnlUve 

aTec  la  Pologne.    Par  Joacbim  Lelevel.    Tradult  par  E.  Rykacsevskl. 

Avec  les  notes  du  traducteur.    Paris  et  Leipzig.  1861.  p.  215—223.* 


360  Det  polsk-russiske  Spørgsmaal. 

skulde  holdes  i  Warschau;  her  skulde  fra  nu  af  saa  vel  i  Se- 
natorernes som  i  Landbudenes  Kammer  ogsaa  sidde  Repræ- 
sentanter for  de  vidtudstrakte  litauiske  Egne,  ligesom  Fælleds- 
staten  fik  eet  Vaaben  —  med  en  hvid  kronet  Ørn  for  Polen 
1  et  Felt  og  en  harniskklædt  Rytter  for  Litauen  i  et 
andet  — ,  og  man  ogsaa  fik  Møntvæsenet  sat  paa  samme  Fod 
i  begge  dens  Dele.  Skjønt  Fælledsanliggenderne  i  undre  Hen- 
seender endnu  fremdeles  vare  meget  begrændsede,  skjønt  der 
lige  indtil  Polens  Opløsning  vedbliver  at  bestftae  et  særeget 
litauisk  Ministerium  ved  Siden  af  det  polske^),  en  særegen 
litauisk  Armee  ved  Siden  af  den  polske ,  skjønt  Finantsvæsen 
og  Retsvæsen  i  de  forskjellige  Lande  forbleve  adskilte,  slugte 
dog  nu  det  polske  Navn  efterhaanden  mere  og  mere  det  li- 
tauiske. Det  polske  Folk,  der  nn  er  deelt  mellem  det  rus- 
siske,^ det  østrigske  og  del  preussiske  Scepter,  er  i  vore  Dage 
næsten  voxet  op  til  et  Antal  af  10  Millioner  Mennesker,  men 
naar  man  tidligere  ofte  har  forestillet  sig  dette  Folk  som 
meget  større,  hidrører  dette  derfra,  at  det  litauiske  Fyrsten- 
dømmes  Forskjel  i  national  Henseende  som  oftest  blev  glemt 
efter  Unionen  i  Aaret  1569. 

Dengang  da  Polen  i  sig  optog  Litauerne  og  de  med 
disse  forenede  Hviderussere  og  Lillerussere,  havde  disse  alle- 
rede i  længere  Tid  gjort  der^s  forholdsviis  større  Kultur 
gjældende.  Hvide-  og  Lillerusserne,  der  ligesom  deres  stor- 
russiske Brødre  tilhørte  den  græsk-ortbodoxe  Kirke,  havde  i 


*)  Ministerstillingerne  som  Siormarschal,  Kantsier,  Undrrkantslcr,  Skat- 
mester og  Storhetman  vare  dobbelte,  den  ene  for  Polen,  den  andao 
for  Litauen.  DeUe  dobbelte  Apparat  blev  først  afskaffet  ved  Konsti- 
tutionen af  3die  Mai  1791,  men  denne,  der  vilde  udslette  de  sidste 
Spor  af  Partikularismen,  blev,  som  bekjendt.  kun  et  Testament  af  det 

-    døende  Polen. 


Det  polsk-russiske  Spergsmaal  361 

denne  Form  overført  Kristendominen  til  ikke  faa  af  de  he- 
denske Litauere,  og  med  Religionen  havde  ogsaa  det  russiske 
Sprog,  det  vil  her  sige  den  hviderussiske  Dialekt,  banet  sig 
Vei  til  det  oprindelige  Litauen.  «I  det  Øieblik«,  skriver  Lele- 
wel,  Polens  berømte  Historieskriver,  »da  Litauen  hæver  sig 
af  sit  Intet,  viser  det  sig  slavisk  i  den  Grad,  at  ikke  blot 
Fyrsterne,  Adel  og  Borgerskab  bruge  det  slaviske  Sprog,  roen 
ogsaa  Landet,  Byer  og  Floder  forandre  deres  Navne«.  Det 
Hviderussiske  var  blevet  det  store  litauiske  Fyrstendømmes 
officielle  Sprog,  det  var  Rets-  og  Administrationssproget  i 
hele  Litauen,  og  Lovbogen  eller  »det  litauiske  Statut«  (statut 
titetrski)  var  oprindelig  bleven  affattet  og  offentliggjort  i  det 
hviderussiskc  Sprogø).  Dette  Forhold  forandredes  aldeles 
efter  Foreningen  med  Polen.  I  Stedet  for  den  græsk-ortho- 
doxe  Kirke  fremtræder  nu  den  romersk-katholske  Kirke;  i 
den  døbtes  ikke  blot  de  Skarer  af  Litauere,  der  endnu  vare 
Hedninger,  men  ogsaa.  en  betydelig  Deel  af  Storfyrstendøm- 
mets gamle  og  berømte  Familier,  der  alierede  vare  blevne 
græsk-orthodoxe,  bleve  efterhaanden ,  nogle  dog  først  seent, 
dragne  over  til  den  katholske  Kirke.  1  »den  polske  Krone« 
eller  den  polske  og  litauiske  Adels  Vaabenbog,  et  Skrift  af 
den  lærde  polske  Jesuit  Caspar  Niesiecki,  der  ikke  vil  kunne 
mistænkes  for  Partiskhed  for  Russerne,  finder  man  ved  en- 
hver Familie  angivet  det  Aarstal,  da  den  gik  over  fra  den 
græsk-orthodoxe  Kirke  til  den  romersk-katholske^);  Familien 
Czartoryski,  der  nedstammer  fra  den  litauiske  Fyrste  Korygillo, 
en  Sønnesøn  af  den  store  Gedimin  og  en  yngre  Broder 
til  Jagiello,  var  saaledes  endnu  græsk-orthodox  i  Begyndelsen 


*)  Lovbogen  blev  endnu  I  Aaret  lf)88  trykt  pna  Hviderusslsk. 
*}  Niesiecki,  Korona  polske.  Ly/6^,  1718-43.    1.  1— IV.  fol. 


362  Det  polsk-rusflUke  Spørgsmaal. 

af  det   syttende  Aarhundrede ;    Fyrst  Nicolaus  Czartoryski  — 
fra    hvem    den   nuværende  Chef  for  den  polske  Emigration, 
Fyrst  Wladyslaw  Czartoryski,    nedstammer  i  syvende  Led  — 
gik  først  i  Aaret  1638   over  til  Katholicismen ,    efler  at  ban 
endnu  kun   sex  Aar  i  Forveien,  i  Aaret  1632,  i  Byen  Lucii 
havde  grundet  en  rig  kirkelig  Stiftelse  til  Fordeel  for  Ortho- 
doxien  og  imod  den  romersk-katholske  Propaganda.    Af  endnu 
større  Betydning  blev  det,    at   ogsaa  Rutheneme  eller  Rus- 
sinerne  —  Navneformer,    som    Polakkerne    have   foretrukket 
for  at  adskille  de  til  dem  komne  Hviderussere  og  Lillerussere 
fra  disses  østlige  Stamfrænder  —  ikke  mindre  end  Litauerne 
saae  en  stor  Deel  af  deres  Adel  drages  over  til  KathoUcismeD. 
da   den   efter   Foreningen   med   Polen   ellers   kun   vanskelig 
kunde  opnaae  Palatin-  og  Kastellanværdighedeme  eller  de  rige 
Stacostier.      Og   med  den   katholske  Troesbekjendelse  fulgte 
allevegne   det   polske   Sprog.      Under   de   første   Jagielloners 
Kongedømme   kunde   man    endnu   gjerne   høre   det  russiske 
Sprog  ved  det  polske  Hof,  men  under  Sønnerne  af  Kong  Ka- 
simir  IV,  der  vare  blevne  opdragne  i  Polen,  blev  det  polske 
Sprog  Hofsprog  i  Stedet  for  det  russiske.     Efler  Opfindel- 
sen   af  Bogtrykkerkunsten,    der    overhoved    tidlig   naaede  til 
Slaverne,    blev  et  cyrillisk  Bogtrykkeri  alierede  i  Aaret  1491 
oprettet  i  Krakau,   og  i  det  sextende  Aarhundrede  opretledes 
andre  cyrilliske  Trykkerler  i  Vilna,   Flækken  Zabludov  i  Li- 
tauen,   i  Ostrog  i  Volhynien  og  i  Lw6w  i  Galicien,  hvorfra 
hviderussiske  og  lillerussiske  Bøger  udgaves^);    men  ligesom 
den    katholske  Geistlighed   i   Krakau   kun  med  Ugunst  havde 
betragtet  det  nye  Bogtrykkeri,  der  trykte  slaviske  Kirkebøger, 


')  Lelevel,  HUtoire  de  la  Lithuanie  et  de  la  Rulhénie.  p.  195. 


Det  poUk-russUke  Spørgsmaal.  363 

Og  snart  havde  vidst  at  faae  det  konfiskeret^),  saaledes  var 
ogsaa  samtidigen  med  eller  endnu  tidligere  end  hine  cyrilliske 
Bogtrykkerier  fra  polsk  Side  oprettet  andre  og  langt  flere, 
hvorfra  talrigere,  med  de  latinske  Typer  trykte  Skrifter  udkom, 
og  en  mere  alsidig  Litteratur  udgik.  »Det  polske  National- 
sprog«, skriver  Lelewel,  »blev  anvendt  i  de  offentlige  Anlig- 
gender, dets  Prosa  udvikledes  med  beundringsværdigt  Held, 
Sproget  begyndte  ogsaa  at  uddannes  for  Poesien,  og  Rus- 
sinerne  og  Litauerne  fik  Dag  for  Dag  større  Smag  for  dette 
Sprog;  de  begyndte  nu  med  at  tilsidesætte  deres  russinske 
Idiom«').  Familierne  Radziwill,  Sapieha,  Sanguszko,  Tyszkie- 
wicz,  Danilowicz  og  saa  mange  andre  berømte  Slægter  ere 
saaledes  blevue  polske;  Helten  Thadeus  Kosziusko,  Histori- 
keren Adam  Naruzewicz,  Digterne  Julius  Ursin  Niemcewicz 
og  Adam  Mickieiwicz  vare  Polakker  af  Nationalitet,  skjønt  de 
vare  Litauere  af  Fødsel').  Da,  som  Nicolaus  Radziwill,  en  af 
Lublinerunionens  Modstandere,  havde  sagt,  »Polakkerne  klyn- 
gede sig  til  Litauen  som  Bier  til  Blomsten«,  og  da  den  ved 
de  mange  Indvandringer  fra  Polen  forstærkede  Adel  var  ble- 
ven  polsk '  i   saa  godt  sonu  hele  det  litauiske  Fyrstendømme 


'j  Golowatzkij,  Sivelpolt  Fiol  ond  seine  kyriliiscbe  Uuchdruckerei  in 
Krakau'vom  Jahre  1491.    Wien.  1876.  S.  3—15. 

')  Lelcvel,  Hiatoire  de  Pologne.  I,  117. 

')  Med  Hensyn  Ul  de  fra  Polen,  Litauen  elier  de  russiske  Kgno  slaoiniende 
Adelsnavne  har  Lelewel  i  Almindelighed  troet  at  kunne  (ijørc  denne  For- 
skjel:  »Toute  la  noblesse  prit  et  fixa  le  nom  de  famille  qui  tire  prdi- 
nalrement  sa  denomination  de  la  propriété  fonclére  en  possesslon 
dans  CC  temps.  De  lå  vient  la  tcrminalson  si  frequente  en  tki  et  cki 
(tikl),  ce  qui  repond  å  de  du  latin  et  des  idlomes  occidentaux.  Les 
Russiens  aimérent  niieui  adopter  pour  les  noms  de  famille  leur  pa- 
tronymique  terminé  en  vicx  (vilsch).  Les  Lituaniens  flxérent  le  nom 
de  chef  de  souche  pour  le  nom  de  famille,  sans  changer  de  terminai- 
MOfi,    Histolre  de  Pologne«   li,  83. 


364  l>et  pol8k-ru88i8ke  Spørgsmaal. 

Og  ligeledes  i  de  til  Polen  umiddelbart  knyttede  russiske 
Vestegne,  kom  man  i  denne  Tidsalder,  der  kun  saa  Nationen 
1  Adelsmanden  (polsk:  szlticlicic)^  til  at  forene  et  saa  udstrakt 
Begreb  med  Navnet  Polen,  at  man  dermed  gjeme  uden  For- 
skjel  betegnede  den  hele  « Republik«  (rzecz  pospolUa).  Den 
herskende  Klasse  troede  nu  selv  at  kunne  sige:  Polen  stræk- 
ker sig  lige  til  Dilna  og  til  Dniepr. 

II. 

Polsk  Adel  var  naaet  frem  til  DQna  og  Dniepr,  til 
Byerne  i  disse  Egne  kom  ogsaa  med  polske  Eiendoms- 
besiddere  et  nyt  Element,  og  Sædvane  fremkaldte  eflerhaan- 
den  stedse  større  Lighed  mellem  de  Institutioner,  der  havde 
slaact  Rod  ved  Warta  og  Weichsel,  og  dem,  der  fandtes 
ved  DCma  og  Dniepr.  Men  en  Bevidsthed  om  en  fra  deo 
herskende  Klasses  forskjellig  Oprindelse  holdt  sig  levende  hos 
den  store,  livegne  Befolkning.  \  de  nu  russiske  Gouveme- 
meuter  Kovno  og  Vilna  og  i  den  nordlige  Deel  af  det  polske 
Gouvernement  Åugustowo  trælTos  endnu  —  ligesom  i  den 
nordlige  Deel  af  Østpreussen  —  den  litauiske,  ikke-slaviske 
Folkestamme;  her  flndes  endnu  over  en  Million  ikke  poloni- 
serede  Litauere,  hvis  Modersmaal  dog  kun  vegeteret  som  -el 
simpelt  Bondesprog«.  Skjønt  ogsaa  savnende  næsten  al  fol- 
kelig Underviisning,  har  Massen  af  den  hvide-  og  lillerussiske 
Befolkning,  efterdi  den  allerede  førend  Forbindelsen  med 
Polen  var  optagen  i  den  græske  Kirke,  i  endnu  langt  større 
Grad  vidst  at  holde  den  fremmede  Paavirkning  borte  fra  sig. 
Den  har  vistnok  optaget  mange  polske  Ord,  men  Moders- 
maalet  er  vedblevet  at  bestaae.  Efter  russiske  statistiske 
Angivelser  for  Aaret  1860  fandtes  der  saaledes  i  Gouverne- 


Det  polsk-roBfliske  Spergsmaal.  365 

mentet  Eiev  en  Totalbefolkning  af  1,753,154  Mennesker,  og 
blandt  dem  knn  100,000  Polakker,  i  Gouvernementct  Vol- 
hynien  en  Befolkning  af  1,493,337  Mennesker,  hvoraf  kun 
150,000  Polakker,  i  Gouvernementet  Podolien  en  Befolkning 
af  1,804,961  Mennesker,  hvoraf  kun  100,0(0  Polakker,  og  i 
Gouvernementet  Grodno  en  Befolkning  af  827,200  Mennesker, 
hvoraf  83,000  Polakker,  hvorved  der  iøvrigt  bliver  at  be- 
mærke, at  der  i  alle  disse  Gouvernementer  ved  Siden  af  den 
slaviske  Befolkning  findes  et  stort  Antal  Jøder.  Efter  et 
nyere  russisk  Arbeide  fra  Begyndelsen  af  Aaret  1863  angives 
Sprogforholdet  i  de  samme  Gouvernementer  saaledes:  i  Eiev 
1,831,000  Indbyggete  og  heraf  75,000  Polakker;  i  Volhynien 
1,477,000  Indbyggere  og  heraf  170,000  Polakker;  i  Podolien 
1,684,000  Indbyggere  og  heraf  205,000  Polakker;  i  Grodno 
836,000  Indbyggere  og  heraf  270,000  Polakker  i).  Det  vil 
sees,  at  de  for  nogle  af  de  nævnte  Gouvernementer  med- 
deelte  Tal  ere  høist  afvigende,  hvad  der  formeentlig  til- 
deels hidrører  derfra,  at  medens  den  førstnævnte  Afliandling 
støtter  sig  til  det  statistiske  Bureaus  Undersøgelser,  er  der 
ved  det  andet  Arbeide  taget  større  Hensyn  til  Geistlighedens 
Opgivelser,  der  er  tilbøielig  til  at  identificere  Konfessionen  og 
Nationaliteten.  Deri  ere  de  dog  enige,  at  de  sætte  det  polske 
Clement  i  en  afgjort  Minoritet,  og  at  dette  Grundforhold 
utvivlsomt  stemmer  med  Virkeligheden,  bekræftes  af  et  allerede 
anført  polsk  Vidne,  af  Lelewel,  der  i  sin  tidligere  Stilling  som 


*)  De  førstanførte  AngiveUor  ero  tagne  af  en  Afhandling  af  WIedemann, 
Medlem  af  Videnskabernes  Akademi  i  Skt.  Petersborg  (Classiflcation  de 
la  Population  de  TEmpire  russe,  par  langues.  81.  Pétersboarg.  18<i0. 
p.  330.) f  de  sidstanførte  af  et  Arbeide  af  Erkert,  Medlem  af  det  rus- 
siske geographlske  Selskab  og  Kaptain  i  den  russiske  Garde  (Atlas 
Ethnographique  des  Provinces  hnbitf^es  en  totalilé  ou  m  parUc  par 
des  Polonais.    St.  Pétersbourg.  1863    PI-  !.)• 


I 


366  Dot  polsk-rnsilike  Spørgsmaal. 

Professor  i  Historie  og  Statistik  ved  Vilnas  Universitet  havde  den 
bedste  Adgang  til  Kundskab  herom,  og  til  hvem  hans  Lands- 
mænd ogsaa  under  Landflygtigheden  altid  gjeme  have  seet  op 
som  Paalideligheden  selv^).  I  sin  »til  Polens  Ungdom«  dedi- 
cerede Folkehistorie,  »fortalt  af  en  Onkel  til  hans  Neveu«, 
siger  han  udtrykkelig:  »1  Egnene  paa  den  anden  Side  af  Bug 
og  Niemen  træffer  man  kun  faa  Bønder,  der  tale  Polsk;  de 
fleste  betjene  sig  af  det  russinske  elier  af  det  litauiske  Sprog; 
de  forstaae  ikke  engang  det  polske  Ord  for  Fædrelandet, 
oiczizna*^).  Hos  Adelen  i  det  litauiske  Fyrstendømme  var 
Overgangen  til  den  romersk-katholske  Kirke  bleven  ledsaget 
af  en  Overgang  til  den  polske  Nationalitet;  hos  den  store 
Masse  af  Befolkningen  faldt  i  det  Hele  taget  Fastholdelse  af 
Nationaliteten  sammen  med  en  Fastholden  ved  den  ældre, 
græsk-orthodoxe  Kirke,  som  Polakkerne  ikke  formaaede  at 
overvinde. 

Ligesom  ved  Fyrstendømmet  Halicz's  Optagelse  i  Konge- 
riget Polen  var  det  ogsaa  ved  Unionen  i  Lublin  blevel  gjort 
til  en  Hovedbetingelse,    at  den   græsk-russiske  Kirke  i  Stor- 


0  Paa  Facaden  af  den  liUc  TaUige  Bolig  I  Rrussd  (Roe  des  Eperroniers 
Nr.  58),  hvor  han  levede  28  Aar  I  frivlUig  Armod,  have  hana  Venner 
cfler  hans  Død  (den  29de  Mai  1861)  sat  en  Marmorplade  med  denne 
Indskrift: 

Joaehlmui  Lelewel  Polonni, 
Nap«r  nobis  •reptas, 
▼iriat«  ae  in^nio  pollens. 
Longo  ezlllo  inrletiia 
Sab  nmbra  Iib«rtatli  Belgarnm 
Haoe  »dlcnlaffl 
Ad  UrmaBdaB  pairi«  Tirtatem 
Maltoi  ptr  annoi 
Satli  amplam  sibl  Judleabat. 
Hane  tabnlam  ad  •iinnan  rei  neaoriain 
Civea  poloni  doleates  poinøre. 
MDCCCLXir. 

')  Leievel,  nistolre  de  Pologne.   I,  3d9* 


Det  poUk-rnsiUke  Spørgsmpal.  367 

fyrstendømmet  skulde  hævdes  i  sine  Rettigheder,  men  den 
Tid  kom  snart,  da  disse  Løfter  bleve  tilsidesatte.  Under  Si- 
gismund II  Augusts  Efterfølger,  Stephan  Batbory,  fik  Je- 
suiteme  fast  Fod  i  Riget;  deres  Orden  havde  dengang  især 
Ry  for  Medlemmernes  Lærdom,  og  Bathory,  der  ønskede  at 
udbrede  Oplysning,  overlod' dem  Styrelsen  af  Høiskolen  i  Vilna, 
som  ban  havde  stiftet  i  Aaret  1579,  og  af  Underviisningsvæsenet  i 
Riget.  Det  vilnaske  Universitets  første  Rektor  var  den  berømte 
Jesuit  Peter  Skarga,  kaldet  Pawgski,  der  senere  blev  Skrifte- 
fader hos  Bathory's  Efterfølger,  Sigismund  III,  i  hveni  hans 
polske  Samtid  saa  Idealet  af  en  Konge  ^).  1  Aaret  1590,  tre 
Aar  efter  dennes  Thronbestigelse,  udgav  Skarga  i  Warschau  et 
Skrift  »Om  Herrens  Kirkes  Eenhed  under  een  Hyrde  og  om 
Grækernes  og  Russernes  Frafald  fra  denne  Eenhed« ,  som 
han  dedicerede  til  sin  »aandelige  Søn«,  Kong  Sigismund,  og 
der  blev  en  Forberedelse  til  den  skjæbnesvangre  kirkelige 
Reform,  som  Kongens  Regjering  søgte  at  udføre.  Dei)  Union 
mellem  den  romerske  og  græske  Kirke,  der  var  bleven  ved- 
tagen paa  Kirkeforsamlingen  i  Florents  i  Aaret  1439,  var  al- 
drig bleven  gjennemført,  heller  ikke  i  de  af  det  katholske 
Polen  annekterede,  til  den  græske  Kirke  hørende  Landstræk- 
ninger; nu  skulde  den,  som  Jesuiterne  baabede,  i  det  Mindste 


')  Paa  Pladsen  udenfor  det  kongelige  Slot  {zamek  krdlewtki)  i  War- 
schau, som  ban  opførte  efter  at  have  flyttet  Residentsen .  hertil  fra 
Krakau,  og  hvori  han  ogsaa  lod  bygge  en  stor  Sal  til  Rigsdagens 
Huder,  slaaer  hans  Statue,  der  blev  opreist  under  hans  Søn  og  Ef- 
terfølger Wladysiaw  iV's  Regjering.  Den  foresUIler  Sigismund  med  den 
polske  krumme  S.ibel  i  den  ene  ilaaod  og  med  Korset  i  den  anden. 
Indskriften  paa  den  høle  Sølle,  der  bærer  Statuen,  nævner  ham  først 
som:  •SIglsmundus  ilitin*,  liberis  sufTraglls  Poloniæ,  hereJltate,  suc- 
cessione,  Jure  Sueciæ  rex«;  derefter  hedder  det  i  hans  Berømmelse. 
•  Pacis  studiU  gloriaque  inter  regen  primus,  bello  et  victoriis  nemini 
sccundus«. 


368  I^^t  polsk-russiske  Spørgsmaal. 

her  blive  til  Virkelighed.  Den  polske  Regjering  opnaaede  virke- 
lig ogsaa  i  Aaret  1595  i  dette  Øiemed  at  faae  en  Kirkeforsamling 
bragt  i  Stand  i  Byen  Brzesil-Litewski,  der  ligger  ved  Sam- 
menløbet af  Floderne  Bug  og  Muchawiec ;  her  mødtes  alle  den 
græske  Kirkes  vestrussiske  Prælater  og  flefe  af  denne  Kirkes 
adelige  Lægfolk  med  de  katholske  Biskopper  og  Befuldmæg- 
tigede fra  Kongen,  og  Metropoliten  og  fem  af  Biskopperne  af 
den  græsk-russiske  Kirke  —  der  længe  havde  ønsket  som  de 
høiere  katholske  Geistlige  med  Magnaterne  at  kunne  faae 
Plads  i  det  polske  Senat  —  underkastede  sig  Paven  og  pro- 
klamerede, hvad  man  kaldte  Unionen  med  den  romersk- 
katholske  Kirke.  De  Hierarker,  der  vare  gaaede  ind  paa 
Unionen,  søgte  ogsaa  med  Iver  at  udbrede  den,  og  da  den 
hos  den  lavere  Geistlighed  og  hos  de  allerfleste  Lægfolk 
stødte  paa  heftig  Modstand,  fandt  de  stærk  Understøttelse  af 
den  polske  Regjering,  der  ved  den  kirkelige  Eenheds  Ind- 
førelse,  haabede^  at  skulle  styrke  Riget,  erklærede  Unionen 
for  fuldført  ved  Kirkemødet  og  nu  begyndte  at  forfølge  "de 
Rettroende«  som  gjenstridige  Undersaatter.  De  Ikke-Unerede 
maatte  ofte  see  deres  Kirker  fratages  sig  eller  lukkes,  deres 
Geistlige  forfulgte  og  de  Adelsmænd  i  deres  Midte,  der  endnu 
ikke  vare  gaaede  over  til  Unionen,  blive  forbigaaede  og  til- 
sidesatte paa  enhver  Maade.  En  af  disse  Adelige,  en  Deputeret 
fra  Yolhynien,  Drevinskij,  indledede  paa  den  polsk-litauiske 
Rigsdag  i  Warschau  et  udførligt  Klagemaal  over  disse  Forhold 
med  disse  Ord:  »Allerede  i  tyve  Aar  have  vi  nu  paa  enhver 
Rigsdag  og  ethvert  Møde  forgjæves  tryglet  om,  at  man  vilde 
lade  os  beholde  vore  Rettigheder  og  Friheder.  Levende  Gud! 
Hvo  seer  ikke,  hvilke  Forfølgelser,  hvilke  umaadelige  Lidelser 
det  gamle  russiske  Folk  maa  taale  for  sin  Fromhed«,  f  eo 
ny  Klage,  som  den  ikke-unerede  Adel  tre  Aar  efter  paa  Rigs- 


Det  poUk-nissltke  Spørgsmaal.  369 

dagen  i  Aaret  1623  overrakte  Senatet,  hedder  det:  »Naar  nu 
en  russisk  Adelsmand  af  den  gamle  græske  Tro  søger  om  et 
Embede,  spørger  man  ham,  om  han  er  Uneret  eller  ikke.  En 
Russer  af  den  græske  Konfession  falder  det  ikke  blot  van- 
skeligt at  erholde  en  af  Lænestolene  i  Senatet  —  der  sad 
tidligere  flere  af  os,  nu  ikke  en  eneste  — ,  men  ogsaa  blot  et 
Embede  paa  Landet  eller  i  Stæderne.  De,  der  ere  frafaldne 
fra  os,  have  i  flere  Byer  borttaget  vore  Kirker,  i  andre  for- 
seglet dem ;  vore  Geistiige  tillade  de  hverken  at  døbe  offentlig 
eller  at  følge  til  Graven.  Dette  maa  skee  hemmelig,  ved 
Nattetid,  fordi  de^  der  gribes  ved  saadanne  Leillgheder,  under- 
kastes grusomme  Straffe,  og  de  Geistlige  fængsles  og  for- 
drives fra  Byen«.  Den  »rettroende«  Deel  af  Befolkningen 
trættedes  dog  ikke  i  sin  Eamp  mod  Eatholikerne  og  de  Unerede, 
og  Organer  for  denne  Eamp  bleve  især  de  saakaldte  »Broder- 
skaber« (brcUstva)^  der  søgte  at  bekæmpe  Modstanderne  med 
disses  egne  Vaaben,  idet  de  deels  sørgede  for  Udgivelse  af 
mange  i  den  hvide-  eller  lillerussiske  Dialekt  trykte  Mod- 
skrifter mod  Jesuiterne,  deels  grundede  Skoler  til  Ungdom- 
mens Opdragelse  i  den  græske  Eirkes  Grundsætninger. 
Fordærvelsesfuld  for  Polens  Fremtid  som  ingen  anden  bliver 
denne  Strid  da  derved,  at  den  paa  saa  stort  et  Omraade  frem- 
bragte en  dyb  Eløft  mellem  de  herskende  Stænder  og  de 
lavere  Klasser.  Undertrykkelsen  af  den  polske  Bondestand 
—  hvis  Følger  endnu  i  vore  Dage  aabenbaredes  ved  Rædsels- 
scenerne i  Galiciens  Yestkredse  i  Aaret  1846  —  var  fra  Polen 
bleven  forplantet  til  Hvide-  og  Lillerusland;  ogsaa  her  bleve 
Bønderne  eller,  som  man  sagde,  Chloperne  (chlopi)  efter- 
haanden  gjorte  til  Livegne,  og  medens  Magnaterne  som  oftest 
levede  høit  i  (Vigets  Hovedstæder  eller  senere  i  Udlandet, 
trællede  de  Livegne  ynkelig,  skaanselslos  udpressede  af  Jøderne, 

24 


370  ^^  poltk-rassltke  Sp^igsmaaL 

hines  Redskaber  og  onde   Raadgivere,    der  som  Intendanter 
hos  den  polsk  Herre  (pan)  gjeme  pleiede  at  overtage  baade 
Godserne  og  alle  Møller  og  Toldsteder  i  Forpagtning^).  Det  sidste 
Baand  mellem  Aristokratiet  og  den  simple  Mand  var  nu  bristet, 
da  de  poloniserede  russiske  Herrer  ogsaa  vare  komne  til  al 
see  ned  paa  Bønderne  som  Kjættere,  og  da  for  disse  omvendt 
Begreberne  polsk  og  forfølgelsessyg-katholsk  vare  blevne  iden- 
tiske.   Da  Jesuitemes  Bestræbelser  for  ogsaa  at  indføre  deo 
kirkelige  Union  i  »Grændselandet»  (XJkraina)  havde  forenet  sig 
med  Adelens  tidligere  Higen  efter  ogsaa  at  gjøre  de  ukrainiske 
eller  lillerussiske  Kosakker   fira  frie  Mænd  til  Livegne,   frem- 
kaldtes herved  den  Række  af  Opstande,  der  medførte  Ukraines 
fuldstændige  Løsrivelse  fra  den  polske  Stat  og  endelige  Over- 
gang til  Rusland;  allerede  under  denne  Kosakkernes  langvarige 
Kamp  kunde  man  see  Litauens  græsk*katholske  Livegne,  der 
havde  holdt  fast  ved  Orthodoxien,  med  Raseri  kaste  sig  over 
de  polske  Adelsmænd,   de  katholske  Geistlige  og  de  jødiske 
Forpagtere,    see  dem  ødelægge  de  herskabelige  Slotte,   ned- 
brænde de  katholske  Kirker,    overgive  Jøderne  til  den  pine- 
fuldeste Død,  allevegne  flokkende  sig  omkring  Høvdinger  som 
Nalivaiko,  Taras,  Pavljuga,  Ostranitza,  Bogdan   Chmielnicki 
eller  hvad   hiin   Tids  kosakkiske    Garibaldier   ellers  hed,  og 
umiddelbart  førend  Polens  Deling  bleve,   som  bekjendt,  de 


')  Den  franske  Ingeniør  Beauplan,  der  under  Kongerne  Sigismund  lH 
og  Wladyetaw  IV  havde  været  i  polsk  Tjeneste  1  sytten  Aar,  og  der 
som  Fremmed  formaaede  at  afgive  et  uparUsk  Vidnesbyrd,  har  alle- 
rede med  skjerende  Farver  skildret  Modsætningen  mellem  de  HU^ 
russiske  Bønder  og  deres  polske  adelige  Herrer,  iqui  vlveot  eomine 
en  un  paradis  et  les  pauvres  paysans  comme  t'lls  estoient  en  porgi- 
toire«.  Descrlptlon  d'Ukratne  par  Gaillaume  le  Vaaaear,  Sleoif  d« 
Beauplan.   Rouen.  1660.  AP.  p.  7. 


Dat  poltk-rDMlske  Sp«rgsmaal.  371 

ulykkelige  Følger  af  Intolerancen  og  den  hele  Voldgomhed, 
hvormed  Jesuitismen  og  Polonismen  forhen  i  disse  Egne 
havde  forfægtet  Unionen,  endnu  en  Gang  paa  en  forfærdelig 
Maade  aabenbarede  for  hele  det  samtidige  Europa.  I  Aaret 
1766  indgave  ikke  blot  Rusland  og  Preussen,  men  ogsaa  Eng- 
land, Sverrig  og  Danmark-Norge  deres  Noter  til  Fordeel  for 
de  polske  »Dissidenter«.  De  sidstnævnte  Magter  havde  her- 
ved nærmest  kun  havt  de  polske  Protestanter  for  Øie;  men 
man  saa  nu,  i  Aarene  1768  og  1769,  i  Rigets  østlige  Egne 
den  russiske  Befolkning,  stolende  paa  Udlandets  og  navnlig 
paa  Ruslands  Intervention,  med  grusom  Hævnlyst  atter  alle- 
vegne kaste  sig  over  det  katholske  og  polske  Aristokrati. 
Alt,  hvad  der  ikke  tilhørte  den  græske  Religion,  Oldinge, 
Kvinder,  Børn,  Adelsmænd,  Tjenere,  Munke,  Haandværkere, 
blev  massakreret.  »Disse  Uhyrer a,  skriver  Leiewel  i  sin 
polske  Historie,  »morede  sig  med  i  de  samme  Træer  at 
hænge  en  Adelsmand,  en  Munk,  en  Jøde  og  en  Hund  med 
denne  Indskrift:  De  ere  alle  lige  gode.  Man  saa  i  een 
Galge  en  Moder  omgiven  af  sine  fire  Børn.  En  af  deres 
Skarer  nedgravede  levende  og  ved  Siden  af  hinanden  flere 
Hundreder  af  Mennesker,  saaledes  at  kun  Hovederne  af  disse 
Ulykkelige  ragede  op  over  Jorden,  og  afmeiede  dem  derpaa, 
som  man  afmeier  Græsset  paa  Marken.  Man  saa  Drenge 
paa  ti  Aar  blive  ledede  ^til  Mordene  af  deres  Fædre ;  medens 
disse  holdt  de  ulykkelige  Oifres  Hænder  bundne  paa  Ryggen, 
øvede  de  deres  Børn  i  at  stikke  og  dræbe.  Tre  Byer,  halvtreds- 
sindstyve  Flækker  og  mange  tusinde  Gaarde  bleve  nedbrændte«. 
Da  en  polsk  Armee  under  Joseph  Stempkowski,  understøttet 
af  russiske  Tropper,  endelig  havde  gjort  en  Ende  paa'  denne 
grusomme  Bevægelse,  og  forfærdelige  Henrettelser  havde 
straffet  for  det  forfærdelige  Myrderi,  bleve  dettes  OfTre    efter 

24* 


372  Dot  polsk*- rassiske  Spørgsmaal. 

en  retslig  Undersøgelse  af  Polakkerne  .  officielt  angivne  til  et 
Beløb  af  50,000  Mennesker^). 

At  Ukraines  Løsrivelse  fra  Polen,  der  fremkaldtes  ved 
Jesuiternes  Omvendelsesiver ,  havde  gjort  hele  den  under  det 
polske  Herredømme  forblevne  Befolkning  af  den  græske  Kirke 
fortrolig  med  Tanken  om  ogsaa  at  skulle  forenes  med  Rus- 
land, forstaaes  saa  meget  lettere,  naar  man  erindrer,  at  da 
Ukraine  først  for  en  Deel  og  foreløbigen  ved  Vaabenstilstanden 
i  Andrussov  i  Aaret  1667,  senere  flildstændigere  og  for  stedse 
ved  Traktaten  i  Moskou  i  Aaret  1686  blev  opgivet  af  Polen, 
afstod  dette  samtidig  ligeledes  Staden  Kiev  paa  den  høire  Bred  af 
Dniepr.  Kiev  var  fordum,  da  Kristendommen  fra  Grækerne 
var    kommen    til    Russerne ,    blevet   Sædet    for    den    første 

russiske  Metropolit,   der  fik  sin  Ordination  fra  Patriarken  i 

* 

Konstantinopel.  Efter  Tatarernes  Indfald  og  deres  Ødelæggelse 
af  Kiev  (1240)  forlod  imidlertid  Metropoliten  denne  Stad,  og 
hans  Sæde  (eller  »Throne«,  preatcl)  forlagdes  senere  til  Moskoa, 
men  da  det  litauiske  Dynasti  efter  sin  Overgang  til  den 
kathoiske  Religion  og  efter  Storfyrstendønmiets  Forbindelse 
med  Polen  vilde  løse  den  græsk-russiske  Geistlighed  fra  Af- 
hængigheden af  den  moskouske  Metropolit,  tvang  Kong  Jagielios 
Fætter,  SUtholderen  i  Litauen,  Storfyrst  Witold  i  Aaret  1416 
de  græsk-russiske  Biskopper  til  at  vælge  en  ny  Metropolit, 
der  atter  fik  sin  Bolig  i  Kiev  og  nu  ligesom  den  moskouske 
kun  havde  Konstantinopels  græske  Patriark  tU  sit  geistlige 
Overhoved.  Da  Polakkerne  paa  Kirkemødet  i  Brzesc  Litewski 
i  Aaret  1595  havde  faaet  Metropoliten  Michael  Ragosa  og  de 
under  ham  staaende  Biskopper  til  at  antage  Unionen  med  den 


*)  Lelevel,  Histoire  de  Pologne.    Il,  49. 


Det  poltk-fDssUke  Spørgsmaal.  373 

katholske  Kirke, blev  den  »rettroende«  græske  Kirke  i  de  til  Polen 
knyttede  Lande  i  længere  Tid  uden  Metropolit  og  uden  Biskopper, 
da  Kongen   ikke  længer  designerede  nye ,   men  i  Aaret  1620 
kom  Patriarken  af  Jerusalem,    Theophanes,   paa  sin  Tilbage- 
reise  fra  Moskou  til  Kiev,    og  her  indviede  han  efter  Opfor- 
dring af  en  Deel  af  den  lillerussiske  Adel,    der  endnu  holdt 
sig  til  den  gamle  Kirke,    Hiob  Boretzky  til  Metropolit  i  Kiev 
og  andre  Geistlige  til  Biskopper  under  ham.    Tilhængerne  af 
den  græske  Kirke  søgte   senere,    navnlig  under  Kosakkernes 
Opstand,    oftere  for  de  nye  Metropoliter  i  Kiev  at  opnaae  en 
Plads  i  det  polsk-litauiske  Senat  ved  Siden  af  de  katholske 
Biskopper,    men  Rigets  geistlige   Senatorer   erklærede  gjen- 
tagne  Gange  i  Jesuitemes  Aand,  at  de  paa  ingen  Maade  vilde 
sidde  i  Senatet  sammen  med  den  græsk-russiske  Metropolit, 
men  strax  vilde  forlade  deres  Pladser,  naar  denne  viste  sig 
her.    Då  Polakkerne  ved  Yaabenstilstanden  i  Andrussov  der- 
efter ogsaa  maatte  give  Afkald  paa  Staden  Kiev,  vedblev  dog 
den  her  residerende  Metropolit  at  bevare  den  gamle  Kirke- 
høihed   over   den   polske  Stats   græsk-russiske  Undersaatter, 
endskjønt  han   nu  selv  i  den  russiske  Stat  var  kommen  i  et 
underordnet  Forhold  til  den  imidlertid  —  efter  Konstantinopels 
Erobring  af  Tyrkerne   og  dets  græske  Patriarks  Afhængighed 
af  disse  —   fra  Metropolit   til   Patriark   ophøiede  Hierark  i 
Moskou.     Da  det  moskouske  Patriarkat  senere  blev  ophævet 
af  Peter  Gzar  og  dets  Myndighed  overdragen  til  den  af  ham 
oprettede  hellige  Synode  i  Petersborg^),   indtraadte  der  ikke 
heller  nogen  Forandring  i  det  her  omhandlede  Forhold;  ogsaa 
hele  den  Deel  af  den  græske  Kirkes  Geistlighed,   der  havde 


MP.  V.  Haven,  Nye.  og  forbedrede  Efterretninger  om  det  rusgiske  Rige. 
KJøbenbaTn.  1747.  \l  343-381 


374  Det  polsk-rasslske  Spørgsmaal. 

sin    Metropolit   i    Kiev,    underordnede   sig    med   denne  den 
russiske  Synode,  og  Rusland  blev  for  alle  de  Ikke-Unerede  i 
den  polske  Stat  ligesom  deres  andet  Hjem;  Undersaatter  af 
»den  polske  Republik«  efter  deres  Opholdssted  bleve  de  ved 
den  kirkelige  Attraktionskraft,  der  viste  sig  stærkere  end  den 
politiske,  dragne  over  til  et  andet  Omraade.   Det  er  mærkeligt, 
hvor  længe  det  varede,  inden  man  fra  polsk  Side  fik  Øinene 
op  for  det  Farefulde  i  et  Forhold,  der  kan  minde  om  Bremens 
tydske    Erkebiskoppers   af  de    tydske  Keisere   understøttede, 
langvarige  Fastholden  af  en  kirkelig  Høibed  over  de  nordiske 
Riger.     Det  var  først  længe  efter,  at  Staden  Kiev  ikke  længer 
hørte  til  den  polske  Stat,    først  da  hele  Polens  Fald  allerede 
forestod,  paa  samme  Tid,  som  man  altfor  sildig  ved  Konstitu- 
tionen af  3die  Mai  1791  havde  villet  afskaffe  den  ældre,  for- 
dærvelige Forfatning,  at  man  lod  den  polske  Gesandt  i  Kon- 
stantinopel henvende    sig  til  den  derværende  Patriark  for  af 
denne  at  faae  en  ny  Metropolit  for  Republikens  Omraade  og, 
da  Patriarken  i  Konstantinopel  afslog  den  polske  Regjeriogs 
Tilbud  om,  at  han  vilde  tage  den  »rettroende«  Kirke  i  Polen  under 
sin  Varetægt,  fremkaldte  en  Kongres  i  Pinsk  af  Græsktroende, 
der   vare  den  nye  Konstitution  hengivne,   for  at   de   skulde 
fremkomme   med   Forslag   til   en   ny   Organisation   af  deres 
Geistlighedv     I  Pinsk   mødte   virkelig   ogsaa   den  15de  Juni 
1791  iOO  græsktroende  Deputerede,    Geistlige    og  Verdslige, 
der  holdt  Raadslagninger  i  et  Par  Uger  og  ifølge  disse  fra- 
sagde sig  enhver  Afliængighed  af  Udlandet  og  lovede  Lydighed 
mod    det  særegne    græsktroende    Hierarki,    som    Republiieo 
selv  maatte  indsætte,   medens  det  af  den  nye  Konstitutioiu 
Tilhængere   blev  lovet,    at  en  nyvalgt,    uafhængig  Metropolit 
nu  i  Polen  skulde  opnaae  Sæde  og  Stemme  i  Senatet    Deo 
første  Deling    af  Polen  var  bleven  foreslaaet  af  Preussen,  og 


Det  poisk-rnultks  SpørgsmaaK  375 

i  Petersborg  var  man  kun  ugjeme  gaaet  ind  paa  den ;  da  man 
i  Warschau  endeligen  havde  faaet  Tanken  om  at  fomye  Witolds 
Handlemaade,  da  der  fra  Polen  truedes  med  en  kirkelig 
Deling,  skyndte  Rusland  sig  med  at  forekomme  den  ved  en 
tredie  politisk  Deling^). 

II. 

Da  det  ulykkelige  Polens  Opløsning,  hvortil  de  første  Pro- 
jekter i  Carl  Gustavs  Dage  vare  udgaaede  fra  Sverrig'l,  var 
bleven  en  Kjendsgjeming,  da  Delingen  tredie  Gang  og  nu  fuld- 
stændigen  var  bleven  fuldbyrdet,  og  Navnet  Polen  forsvinder  fra 
Kaartet  over  Europa,  viser  Tanken  om  en  Gjenopreisning  af  den 
opløste  Stat  sig  først  levende  hos  hine  polske  »Legioner«,  der  vare 
traadte  i  den  franske  Republiks  og  senere  i  det  franske  Keiser- 
dømmes  Tjeneste').  I  deres  Rækker,  hvor  Befalingssproget  var 
polsk,  fødtes  som  en  ægte  Folkevise,  hvis  Forfatter  ei  kjendes, 
"Dombrowskis  Marsch  • ,  den  senere  saa  berømte  Nationalsang  med 
dens  Fortrøstning :  »Ei  er  Polen  dog  forgaaet,  medens  vi  end 
leve«^).  Haabet  syntes  at  skulle  gaae  i  Opfyldelse,  da  Napoleon 
efter  Seiren  ved  Jena  og  Auerstådt  kaldte  de  det  preussiske  Herre- 


øl Prosper  Mérimée,  Les  Goaaques  d  autrefols.  Paris.  1865.  p.  l—SS^ 
Nuoffer,  Die  erste  Phase  des  AufstaDdes  der  Kosaken  uoter  Ghmlelnickl. 
Leipslg.  1869.  S.  40*  45.  Graets,  Geschlcbte  der  Jaden  yoo  den 
ftltetteDZeitenbisaufdleGegenwart  Leipsig.  1856—1876,  X,  52—82. 
Ssolowjoff,  Geschlcbte  des  Falles  yoo  Polen  nach  russlschen  QueUen. 
Gotba.    1865.    S.  232-256. 

')  Jansen,  Zur  Genesis  der  ersten  Tbeilung  Polens.  Freiburg  in  Breisgau. 
1866.    S.  11. 

*)  Cbodiko,  Blstolre  des  Legions  polonalses  en  Italie,  sous  le  comman- 
dement  da  general  Dombrowski.  Paris.  1829.  Vol.  1—11.  Gorbas- 
slére,  Senrices  mlUtaires  rendas  par  les  Polonais  å  la  Franee.  Stras- 
bourg.   1869. 

*)  Jetxexe  PoUka  m>  xfgin^a 
Kiedy  my  iyjemy. 


376  I>et  polBk-rassitke  Spørgsmaal. 

dømme  undergivne  Polakker  til  Vaaben,    da  disse,    som  den 
preussiske    Konge   forgjæves   erklærede   for   Rebeller,   fblgte 
Opfordringen,  og  Preussen  i  Freden  til  Tilsit  maatte  afstaae 
de  Dele  af  Polen,  som  det  havde  tilrevet  sig.    Warschau,  der 
siden  Polens  tredie  Deling  havde  været  en  preussisk  By,  blev 
nu   Hovedstaden    i    det    efter   den   kaldte    Storhertugdømme 
Warschau,  og  den  nye  Stat  forøgedes  betydelig  i  Aaret  1801^ 
efter  Napoleons  Krig  med  Østrig,    da   dette  nu  ogsaa  roaalte 
tilbagegive  Krakau  og  Yestgalicien,  og  til  en  langt  større  Ud- 
videlse aabnede   der   sig  endelig   Udsigt  tre  Aar  senere,  da 
Napoleon  med   sin  store  Hær  vendte  sig  mod  Rusland.^  Fra 
Storhertugdømmet  Warschau  stilledes  ikke  mindre  end  80,000 
Polakker  til   denne  Krig,    hele  det  femte  Armeekorps  bestod 
af  polske    Divisioner,    og    faa   Dage    efter   Overgangen   over 
Niemen  ved  Kovno    den  24de  Januar  1812  var  det  et  polsk 
Regiment,  Fyrst  Dominicus  Radzivitis  Uhlaner,  der  som  den 
første  Afdeling  af  den  store  Armee  kunde  drage  ind  i  Vilna, 
det  litauiske  Storfyrstendømmes  af  Gedimin  grundede,  gamle 
Hovedstad.    Da  Napoleon  selv  den  28de  Juni  var  ankommen 
til  Vilna,  modtog  han  her  den  Ilte  Juli  1812  en  polsk  Depu- 
tation,   der  var  sendt  til  ham  fra  den  ved  Krigens  Udbrud  i 
Warschau  sammenkaldte  Rigsdag,    og  hvis  Ordfører,  Joseph 
Wybicki,    bad   ham   om  blot  at  udtale  Ordene:     »Polen  er 
gjenoprettet« ;  fire   Millioner  Polakker  vare  ved  ham  allerede 
blevne  lykkelige,   men    saa  snart  Keiseren  havde  udtalt  disse 
Ord,  vilde    »sexten  Millioner  Polakker a   opoffre  Alt  for  ham. 
Napoleons  Svar  var  af  Hensyn  til  hans  Allierede  Østrig  kun 
undvigende;   dog   hed  det  sig  tU  Slutning  deri:     *Lad  den 
samme  Aand,  som  jeg  har  fUndet  i  det  egentlige  Polen,  røre 
sig  i  Litauen,  Samogitien,  Vitepsk,  Polock,  Mohilev,  Volhynien, 


Det  poUk-russiske  Spørgtmaal.  377 

Ukraine,  Podolien,  og  Forsynet  vil  krone  Eders  retfærdige  Sag«  ^). 
Udfaldet  skulde  blive  heelt  anderledes;  efler  det  ulykkelige 
Felttog  i  Rusland,  Frankrigs  Overvindelse  og  Napoleons  Fald 
maatte  Polakkerne,  som  paabudt  ved  Wienerkongressens  Be- 
stemmelser, endog  see  Storhertugdømmet  Warschau  knyttet 
til  Rusland,  vistnok  nu  som  cl  Kongerige  og  med  Navnet 
Polen,  men  uden  at  dermed  forenedes  de  ved  de  tre  Delinger 
Rusland  tilfaldne  Provindser,  ja  endog  kun  med  et  ringere 
Omfang,  end  det  tidligere  Storhertugdømme  havde  havt.  At 
imidlertid  Minderne  om  det  gamle  Polen  heller  ikke  under 
den  Periode,  for  hvilken  Wienerkongressen  havde  ordnet 
Staternes  politiske  Forhold ,  vilde  ophøre  med  at  øve  deres 
Virkning,  kunde  allerede  faa  Aar  efter  vise  sig  ved  den  Maade, 
hvorpaa  Polakkerne  modtoge  Efterretningen  om  Kosciuszkos 
Død  i  Schweiz  i  Aaret  1817 ;  de  lode  det  ikke  beroe  ved  Aaret 
efter  at  faae  hans  Kiste  bragt  fra  Solothum  til  den  ved  Wiener- 
kongressen oprettede  Fristat  Krakau,  hvor  den  med  Høitide- 
lighed  blev  modtagen  i  den  gamle  Kathedralkirke  og  *  i  et  af 
Kapellerne  fik  Plads  ved  Siden  af  Johannes  Sobieskis  og  Joseph 
Poniatowskis,  men  som  man  i  Omegnen  af  Krakau  ved  Weichsel- 
bredden  seer  de  to  store  Gravhøie  over  Fyrst  Krakus  og  Fyrst- 
inde Wanda,  med  hvilke  den  polske  Historie  begynder,  og  som 
for  denne  har  en  lignende  Interesse  som  Jellingehøiene  for 
den  danske,  saaledes  besluttede  man  ogsaa  her  at  opkaste  en 
lignende  til  Hæder  for  den,  der  endnu  ikke  i  det  attende 
Aarhundredes  Katastrophe  havde  villet  see  nogen  »Finis 
Poloniæ«.  Paa  »Kosciuszko-Høien«  (mogUa  Ko»cimzki)  ved 
Bronislawa   arbeidedes   i   tre  Aar,   fra  1820  til   1823,    med 


M  BlgnoD,   HUtolra   de   Praoce   soas   Napoleon.     Paris.     1829-1846. 
XI,  51. 


378  Det  poUk-rastiflke  Spørgimaal. 

tusiDde  og  atter  tusinde  Hænder,  baade  Rige  og  Fattige, 
Gamle  og  Unge,  Mænd  og  Kvinder  vilde  deeitage  i  Værket; 
selv  fra  de  Qerneste  Egne  af  det  gamle  Polen  kom  man  til 
Erakau  for  ogsaa  at  kunne  yde  sit  Bidrag  til  det  Mindes- 
mærke, der,  tre  hundrede  Fod  høit,  nu  løfter  sig  høiere  end 
de  to  Høie  fra  Oldtiden^).  Den  Forfatning  med  særegen 
Rigsdag  og  særegen  Hær,  som  Keiser  Alexander  havde  givet 
det  saakaldte  Kongreskongerige,  nærede  især  her  Erindringerne 
om  de  Tider,  da  Polakkerne  fordum  havde  hersket  i  et  ud- 
strakt Rige,  og  da  derfor  Julidagene  i  Frankrig,  der  i  Polak- 
kernes Øine  havde  aabnet  Udsigt  til  en  Omstyrtning  af  Wiener- 
kongressens Bestemmelser,  var  bleven  fulgt  af  Revolutionen  i 
Warschau,  forlangte  den  polske  Deputation,  der  efter  Warscbaus 
Rømning  af  de  russiske  Tropper  den  2den  December  1830 
indfandt  sig  hos  Storfyrst  Konstantin  i  Wierzbna,  som  Be- 
tingelse for  Forlig  Løfte  om  en  Gjenforening  med  alle  de 
vestrussiske  Proviodser,  der  vare  blevne  fhitagne  Polen  under 
Katharina  II;  da  der  fra  russisk  Side  ikke  var  Tanke  om 
nogen  saadan  Afstaaelse,  afsendtes  under  Krigen  i  Aaretl831, 
for  at  støtte  Opstanden  i  disse  Provindser,  de  tilsidst  saa 
uheldige  Expeditioner  til  Sydøst  og  Nordvest,  Dwernickis  til 
Volhynien  og  Podolien,  Gielguds  til  Litauen. 

Efter  Warscbaus  Indtagelse  af  Paskievic    og   den  store 
Opstands  Dæmpelse  hørte  til  de  mange  Forholdsregler,  hvor- 


M  Falkenstein.  Thaddåus  Kosciusiko.  Leipiig.  1884.  S.  264-1^77. 
At  Koaciusiko,  da  han  aaaret  tegnede  t  Slaget  ved  Maclejowice, 
skulde  have  udraabt  »FIdIs  PoloDtæ«,  var  blevet  aDført  af  den  ttlén 
Ségor  1  haDs  >Hi8toire  des  principaux  événements  da  rftgoe  de 
Frédéric  GulUaame  II«,  men  efter  sId  aDden  Tilbagekomst  fraAmeriU 
fralagde  Koaclusiko  sig  udtrykkelig  disse  Ord  1  et  BreT  Ul  Ségur,  der  er 
dateret  den  12te  November  1808.  Fonrnler,  LEsprlt  dans  TBIitoir«. 
Trolsléme  Edltloo.    Paris.    1867.    p.  420—421. 


Det  polsk-ruflslske  Spørgsmaal.  379 

ved  Keiser  Nicolaus  troede  at  umuliggjøre  eo  saadan  for  Frem- 
tiden, ogsaa  den  Ophævelse  af  Toldgrændsen  mellem  Kongeriget 
og  Keiserriget,  som  han  gjennemførte  i  Aaret  1851 .  Men  netop 
denne  medførte  en  heel  anden  Virkning,  end  hans  fordimklede 
Syn  havde  tilsigtet  dermed ;  den  har  ingenlunde  gjort  Polakkerne 
i  Vesten  til  Russere,  men  som  den  blev  et  væsentligt  Moment 
til  at  fremme  Berøringerne  og  Forbindelserne  mellem  Polakkerne 
i  Polen  og  deres  Landsmænd,  som  havde  hjemme  i  de  russiske 
Provindser,  saaledes  er  den  ogsaa  bleven  en  Støtte  for  de 
gamle  Fordringers  Opretholdelse  fra  polsk  Side.  Til  de 
Manifestationer,  hvormed  den  nyeste  Bevægelse  i  Polen  be- 
gyndte i  Aaret  1861,  hørte  Festligholdelsen  af  en  Række 
historiske  Mindedage  V),  og  saaledes  indbød  ogsaa  en  Op- 
fordring til  at  komme  sammen  fra  alle  Kanter  den  .10de 
Oktober  i  Byen  Horodlo  vefl  Bug  for  der  at  feire  Aars- 
dagen  for  det  polsk-litauiske  Grændsemøde  i  Aaret  1413. 
Da  det  i  Afstand  ordnede,  under  Sang  fremdragende,  umaa- 
pelige  Tog  nærmede  sig  den  lille  By,  fandt  det  denne 
besat  af  en  militær  Styrke  under  den  russiske  General 
Ghruszcev,  der  forkyndte,  at  han  havde  streng  Befaling 
tU  at  forhindre  Toget  i  at  komme  ind  i  Horodto;  man  lod 
det  da  fra  polsk  Side  beroe  ved  at  afholde  en  Gudstjeneste 
paa  en  nærliggende  Høi,  men  her  udfoldedes  40  Bannere,  som 
man  havde  medbragt,  og  som  betegnede  det  gamle  Polens 
Provindser,  og  over  dem  en  stor  Fane,  der  viste  Polens  og 
Litauens  forenede  Vaaben;  en  lignende  Fane  med  Polens  og 
Litauens  Vaaben  viste  sig  ogsaa  i  Warschau  ved  den  kort  Tid 


')  Der  var  deDgang  ogsaa  Spørgsmaal  om  at  feire  den  12te  September, 
Aarsdagen  for  Wiens  Befrielse  yeå  Johannes  Sobieski,  som  en  Erindring 
om  Østrigs  Utalinemilghed. 


380  I>ot  polsk-roulske  Spørgsmaal. 

efter  afdøde  katholske  Erkebiskops  BegraveUe,  og  da  Warschau 
strax  derefter  den  14de  Oktober  1861  af  Russerne  blev  er- 
klæret i  Beleiringstilstand,  nævntes  disse  Faners  Fremkomst 
som  et  Hovedmotiv  dertil.  Ligesom  det  var  Tilfældet  med  de 
polske  Revolutionære  efter  Opstanden  i  Aarene  1830 — 1831, 
saaledes  omtale  ogsaa  nu  Polakkerne  sig  selv  gjeme  som  »en 
Nation  af  tyve  Millioner«  ^) ;  ligesom  man  under  Opstanden  i 
Aarene  1830 — 1831  forlangte  af  Rusland  Gjenoprettelsen  af 
Grændserne  førend  Aaret  1772,  saaledes  have  ogsaa  de  nu- 
værende Ledere  betegnet  enhver  Indskrænkning  af  dette  Krav 
som  et  Forræderi  mod  Polen ;  der  hersker  nu  mellem  de  ellers 
saa  uenige  Polakker  næsten  Eenstemmighed  i  denne  Retning'), 


')  La  cause  des  penplet  ne  meart  et  une  muion  de  vingt  miUiont 
d'hammet  ne  peat  étre  condamnée  å  perir.  Soltyk,  La  Pologne,  précU 
historiqae,  pollUque  et  mtlitalre  Se  sa  révoloUoD.  Paria.  1833.  II, 
472.  Nétt  ee  pas  un  grand  et  bean  speetaele,  le  apectacle  cTime  mUion 
de  fritifft  miUiont  damet  qnl,  an  mUieu  des  sonCft'ancea  horribles,  oe 
renonce  å  ancune  de  ses  aspirations  nationales.  Gaslmlr  V^oiow<ki, 
Etudes  sur  la  Pologne.  Paris  1863.  p.  245.  Paa  det  Utllforladelige 
i  saadanne  Angivelser  har  Blsmarck  paa  et  senere  Tidspunkt  Ikke  undladt 
at  gjøre  opmærksom.  1  en  Tale,  som  ban  den  18de  Marts  1867  holdt  mod 
et  Andragende  af  de  polske  Deputerede  I  den  nordtydske  Rigsdag,  yttrede 
han,  om  endog  vistnok  her  gaaende  for  yderligt  I  den  modsatte  Ret- 
ning: »Der  findes  langt  færre  Polakker,  end  man  i  Reglen  antager; 
mine  Herrer,  der  ewisterer  i  hele  Verden  ikke  mere  end  7^1*  MlUoner 
Polakker.  Af  de  24  Millioner  Indyaanere.  som  leve  i  det  gamle  polsks 
Rige  med  Grændserne  af  1772,  ere  omtrent  7V>  Millioner  Polakker; 
11  til  12  Millioner  ere  Russere,  Resten  Litauere,  LeUer,  Tydskere  og 
et  stort  Antal  Jøder«.  Det  yar'l  den  samme  Tale,  at  Blsmarek  som 
et  Hoyedmoment,  hvorpaa  det  kommer  an  yed  Bedømmelse  af  Lao- 
denes  Grnndloye,  henylste  til  Polakkernrs  Exempel,  »thi  det  afgiier 
Rey  Ils  paa,  hvorledes  det  kan  gaae  med  en  stor  Stat,  naar  den  stiller 
Friheden  hølere  end  Sikkerheden  udadtil,  naar  Individets  Frihed  md 
en  Snylteplante  behersker  Almeenvellet«  (Dagbladet  21de  Marts  1867 1- 

*)  Om  Fordringen  af  Grændserne  I  Aaret  1772,  der  baade  gjøres  gj«l- 
dende  I  et  Manifest  af  den  polske  Komité  1  Paris  (deni26de  Jool 
1862)  og  1  et  tilsvarende  af  den  hemmelige,  anonymejNaUonalregjerlog 
1   Warschau  (den   81te  Jall  1862)  bemærker  Udlslaos  MlcUewlei: 


D«t  polsk-rasBlBke  Spmrgsmaal.  381 

for  saa  vidt  nemlig  Enkelte  ikke  gaae  endnu  videre  og  endog 
reklamere   Kiev,   det  russiske  Folks  Vugge,  hvor  de  skandi- 
naviske Varæger  Askold  (HOskuldr)  og  Dir  (Dyri)  fordum  grundede 
deres  Herredømme,  og  som  derpaa  i  flere  Aarhundreder  var 
Ruslands  gamle  Hovedstad  og  blev  betegnet  som  alle  russiske 
Byers  Moder  (mat  gorodav  russkiih).    Denne  store  Fordring 
kan  nu  siges  at  fremtræde  som  en  iøinefaldende  Nemesis. 
Thi  om  hvorledes  den  russiske  Regjering  efter  Revolutionen  i 
Aaret  1830  har  tilsidesat  Nationalitetens  Ret  i  selve  Konge- 
riget Polen,  efter  at  dette  fik  Russere  til  Bestyrere,  minde 
allerede    de   Indskrifter    med   russiske   Bogstaver    og   i   det 
russiske  Sprog,   som    man   der  møder   paa  Jernbanestatio- 
nerne,  paa   Gadehjørnerne  i  Warschau,   paa  Monumentet   i 
Kalisch,  som  Keiser  Nicolaus  lod  opreise  til  Minde  om  Rus- 
sernes og  Preussernes  forenede   Troppeøvelser  her   i  Aaret 
1835,  elier  paa  et  Par  Sider  af  hiint  stygge  Monument,  som 
han  i  Warschau,  paa  den  saxiske  Plads,  lod  opreise  med  de 
Militæres  Navne,  der  faldt  som  OfTre  for  Opstanden  den  29de 
November  1830,  og  som  synes  at  være  blevet  udført  af  en  eller 
anden  Kunstner  i  Kaluga.    Og  betænker  man  da  omvendt,  at  de 
polske  Kolonier  paa  Herregaardene  og  i  Kjøbstæderne   efter 
Russernes  egen  Indrømmelse  afgive  det  intelligente  og  liv- 
fulde Element  i  Vestrusland,   overveier  man,  paa  hvilket  lavt 
Standpunkt  den  egentlige  Befolknings  Masser  her  endnu  ere 
blevne  tilbage,  tager  man  1  Betragtning, '  at  Polakkerne  i  hine 


•  L^lDtegrité  territoriale  est  Tun  de  nos  dogmes  polUlques.  Si  Napoleon 
6D  1815  préféra  tomber  piul6t  que  de  rendre  la  France  molndre 
qa*li  ne  lavait  recn  de  Ja  Republique,  c'est-å-dtre  sans  ses  frontléres 
natorelles,  an  Polooals  n*aborde  Jamais  Tideé  d'ane  Pologne  autre 
qne  celle  qut  Inl  a  été  legaé  par  ses  péres«.  La  Pologne  et  ses  pro- 
vlocea  méridlonales.    Paris.  1868.  p.  i. 


382  I^  pMsk^rassiske  Spørgsmaal. 

Slettelande  ikke  saa  meget  boe  i  enkelte  samlede  Hovedstykker 
som  i  en  Mangfoldighed  af  Enklaver,  der  ikke  tillade  nogen 
streng  Deling,  vil  det  kunne  forstaaes,  at  Polakkerne  just  ikke 
heller  nu  vise  sig  meget  ømtfølende,  naar  man  spørger 
dem  nærmere  om,  hvorledes  Egnene  mellem  Dniepr,  Bug  og 
Niemen  egentlig  af  dem  kunne  betegnes  som  »polske«  Pro- 
vindser,  eller  om,  hvorledes  de  ville  forsone  deres  Fordring 
om  Polens  Gjenoprettelse  indenfor  dets  gamle  Grændser  med 
de  Nationalitetsideer,  som  Nutiden  ellers  rundt  omkring  ved- 
kjender  sig.  Der  gives  især  blandt  den  polske  Emigration 
vistnok  Saadanne,  der  ikke  ere  utilbøielige  til  at  tilsløre  de 
nationale  Forskjelligheder  i  hine  Egne,  men  de  mere  Aabne 
pleie  gjerne  at  svare  ligefrem  ved  en  Henviisning  til  Polens 
Mission,  der  skal  bestaae  i  at  »civilisere«  hine  Befolkningers 
Masse,  et  Udtryk,  der  imidlertid,  under  de  historisk  givne 
Forhold,  vistnok  maa  klinge  noget  betænkeligt  for  den,  der  i 
Posen  eller  Thorn  ogsaa  har  hørt  Tydskeren  tale  om  sin 
Kulturs  Opgaver. 

At  der,  saaiedes  som  Sagen  gjerne  fremstilles  fra  polsk 
Side,  ogsaa  i  de  omstridte  Provindser  selv  skulde  herske  noget 
almindeligt  Ønske  om  en  fornyet  Forening  med  Polen,  tør 
vistnok  betvivles,  hvor  unægteligt  det  end  er,  at  det  virkelig 
polske  Element  ogsaa  her  har  været  i  Bevægelse,  hver  Gang 
der  viste  sig  Udsigt  til  nogen  saadan  Gjenforening.  Ursin 
Niemcewicz,  der  i  Slaget  ved  Maciejowice  ligesom  Kosciuszko 
var  falden  i  russisk  Fangenskab  og,  da  han  som  Fange  blev 
ført  til  Petersborg,  kom  til  at  gjensee  en  Deel  af  det  saa- 
kaldte  hvide  Rusland,  der  allerede  var  blevet  frataget  Polen 
ved  Delingen  i  Aaret  1772,  troede  at  knnne  bemærke,  at 
Landet  i  materiel  Henseende  siden  den  Tid  havde  gjort  meget 


Det  polsk^ruMlske  Spøigtmui.  383 

store  Fremskridt'),  men  dette  forhindrede  ikke,  at  der  ogsaa 
fra  Egnen  ved  Dniepr,  fra  de  af  Katharina  II  inkorporerede 
Provindser  kom  et  betydeligt  Kontingent  til  de  i  fransk  Tjeneste 
traadte  polske  Legioner,  de  første  Bærere  af  Tanken  om  det 
gamle  Polens  Gjenopreisning').  Hvor  skrøbelige  de  nye  poli- 
tiske Forhold  i  Begyndelsen  vare,  fremgaaer  ogsaa  levende  af 
en  Skrivelse  fra  den  russiske  Statsmand,  Grev  Jacob  Siewers, 
der  havde  spillet  en  saa  stor  Rolle  ved  Polens  anden  Deling. 
Ved  Efterretningen  om  Udfaldet  af  Slaget  ved  Jena  og  Auer- 
stådt  forudseer  han  strax  ikke  alene,  at  Napoleon  vilde  kalde 
de  Preussens  Herredømme  underkastede  Polakker  til  Vaaben, 
og  at  disse  vilde  følge  Opfordringen,  men  ogsaa,  at  de  to 
andre  Delingsmagter  derved  vilde  blive  udsatte  for  at  see 
mange  af  deres  Tropper  skareviis  gaae  bort  for  at  forene  sig 
med  hine.  For  Fyrst  Alexander  Kurakin  fremstillede  han 
derfor  Nødvendigheden  af,  at  Østrig  forlagde  sine  i  Gaiicien 
udskrevne  Regimenter  langt  bort  fra  Landet,  og  besvor  ham 
især  om  at  virke  hen  til,  at  de  Soldater,  der  vare  fødte  i  de 
polske  af  Rusland  inkorporerede  Provindser,  bleve  sendte  til 
Garnisoner  i  det  Indre  af  Riget ^).     Raadet  blev  fulgt,   men 


')  A  deux  OU  troifl  jooroéeB*  de  distance  de  WitepBk  doub  qnittames  la 
Rnasle  blanche,  proTlnce  enlevée  å  la  Pologne  lors  de  son  premler 
partage  de  1772.  Autant  qn'en  peut  jnger  un  prlsonnler,  qnl  ne  voyait 
qne  les  auberges  et  les  chemlns  publics,  Je  dols  Icl  ce  triste  aveu 
å  la  verité,  qae  ce  pays  m'a  paru  avoir  Inflniment  gagné  sous  le 
point  de  Tue  de  son  etat  materiel  depuls  le  partage.  Notes  sur  ma 
capUvIté  å  Salnt-Petersbourg.  en  1794,  1795  el  1796.  Ouvraffe  Inédlt 
de  Jollen  Ursln  Niemceivicz ,  Publié  d*  aprés  le  Manuscrit  autographe 
de  TaQlear  par  l'ordre  du  Gomité  hislorlque  Polonals  å  Paris.  Paris. 
1843.    p.  71. 

')  Malte  Brun,  Tableau  de  la  Pologne.    II,  144. 

')  Skrivelsen  fra  Siewers  Ul  Fyrst  Alexander  Knrakin,  dateret  Ifide  Novbr. 
1806,   hos    Blum,    Ein   russischer   Staatsmann.      Des   Grafen   Jacob 


384  I^  polBk-raBBlBke  Spørgsmaal. 

forhindrede  ikk«,  at  der  baade  i  Aaret  1807  under  Kampen, 
der  endte  ved  Freden  i  Tilsit,  og  i  Aaret  1809  under  Krigen 
mod  Østrig,  der  endte  ved  Freden  i  Wien,  ogsaa  tta.  de  af 
Rusland  annekterede  Provindser  strømmede  Frivillige  til  War> 
schau  for  her  at  tage*  Tjeneste  under  de  nye  polske  FanerM- 
Napoleons  store  Krigstog  i  Aaret  1812  og  Revolutionskrigen 
i  Aaret  1831  fremkaldte  derefter  stærkere  Bevægelser  af  det 
polske  Element  i  Vestrusland,  om  endog  disse  ikke  svarede 
til  de  store  Forventninger,  som  man  andetsteds  havde  næret 
om  dem.  Da  den  franske  Hær  havde  besat  Vilna,  holdtes 
her  den  14de  Juli  et  talrigt  Møde  af  Litauere  i  Domkirken, 
hvor  de  Tilstedeværende  efter  Opfordring  af  Joseph  Siera- 
kowski  vedtoge  en  Udtalelse  af  deres  Ønske  om  Polens  og 
Litauens  Gjenforening,  uden  at  imidlertid  denne  Udtalelse 
senere  i  de  af  Rusland  inkorporerede  Provindser  fulgtes 
af  aktiv  Deeltagelse  i  Kampen  efter  nogen  større  Maalestok, 
hvad  enten  nu,  som  Nogle  have  meent,  dette  hidrørte  fra,  at 
Bevægelsen  var  bleven  dæmpet  ved  nogle  Ord  i  Napoleons 
Svar  til  den  Deputation  fra  Rigsdagen  i  Warschau,  som  han 
i  Vilna  havde   modtaget'),   eller   derfra,    at   hans   østrigske 


Johann  Siewers  DenkwArdigkelten.    Leipilg  nnd  Heidelberg.    1857- 
185a    IV.    627. 

M  Malto  Brun,  Tableau  de  la  Pologne.    I,  294—295.    II,  144.  174. 

*)  Je  dolB  ajouler  que  J*ai  garanti  å  l'empereur  d'Autriche  l'integrité  de 
ses  étatB  et  que  Je  ne  aaurai  autoriser  ancun  mesure  ni  aocao 
mou?ement  qni  tiendroit  å  le  troubier  dans  la  paiaible  posseasioo  de 
ce  qni  Ini  reflte  dea  provincea  Polonalses.  Blgnon,  Hlttolre  de  Fnnce 
Bous  Napoleon.  XI,  51.  Napoieon  liavde  ved  en  af  de  hemmclif« 
ArUkler,  der  vare  knyttede  til  Ailiaucetraktaten  med  Østrig  af  14de  Marti 
1812,  for  det  TUfolde,  at  det  poiake  Rige  akalde  blive  gjeooprettat 
efter  Krigen  med  Rusland,  garanteret  Østrig  den  forUaUe  Beilddelse 
af  Galicien.     Det  hed  imidlerUd  i  den   efterfølgende   ~  deo  6(e  - 


Det  polsk-rasBlske  Spørgsmial.  386 

Hjælpetropper  i  de  af  dem  besatte  sydligere  Egne  holdt  en- 
hver national  Bevægelse  nede,  eller  endelig  maaskee  derfra, 
at  Keiser  Alexander  netop  paa  denne  Tid  gav  indflydelsesrige 
Polakker  Haab  om  ved  ham  at  kunne  opnaae  Mere  for  Polens 
Gjenopreisning  end  af  Napoleon.  Da  Skrzynecki  i  Foraaret  1831 
havde  gjort  den  offensive  Bevægelse,  hvorunder  han  slog  Russerne 
i  Træfningerne  ved  Wawre  og  Dembe-Wielkie  og  gjorde  12,000 
Fanger,  for  største  Deel  af  Ruslands  sjette  eller  det  saa- 
kaldte  litauiske  Armeekorps,  toge  4,000  af  disse  Tjeneste 
under  de  polske  Faner  ^),  og  denne  Overgang  ledsagedes  ogsaa 
af  Opstande  i  de  vestrussiske  Provindser,  hvorfra  Mandskabet 
stammede,  og  hvor  Efterretningen  om  Revolutionen  i  Warschau 
af  de  varme  polske  Hjerter  var  bleven  »modtagen  med  en 
Glæde  som  Barnets,  naar  det  seer  sin  Moder,  hvis  Liv  var 
opgivet,  vaagne  af  sin  Lethargi«.    Men  disse  polske  Opstande 


de  hemmelige  Artikler  saaledes:  '»Si,  le  cas  arrlvant,  il  entre  dans 
ies  convenances  de  S.  M.  Pempereur  d'Autriche  de  ceder,  pour  éire 
réonie  au  royaume  de  Pologne,  nne  partle  de  fa  Galicie  en  échange 
des  provincea  ill^riennea,  S.  M.  Tempereur  des  Franpais  s'engage,  des 
k  present,  &  consenUr  å  eet  échange«  (Bignon,  Histoire  de  France 
soas  Napoleon.  X,  402 ). 
')  La  Pologne,  Précis  historlqne,  politique  et  militalre  de  sa  Revolution 
par  le  comte  Roman  Soltyk.  Paris.  1833.  II,  47.  Soltyks  Vidnes- 
byrd bestyrkes  ved  en  Skrivelse  fra  Feltmarschai  Diebitsch-Sabalkanski 
til  Keiser  Nicolaus,  dateret  >Min8k  den  *Vt8  April  1831  (Feldherren- 
SUmmen  aus  und  uber  den  poinischen  Krieg  im  Jahre  1831.  Heraus- 
gegeben  von  Friedrich  von  Smilt.  Leipzig  und  Heidelberg  1858.  S.187  ): 
•  IHenaeende  til  del  litauiske  Korps  erfarer  jeg,  at  en  stor  Deel  Fanger 
fra  dette  Korps,  og  sel?  Officerer  ikke  undtagne,  befinder  sig  i  de  fjendt- 
lige Rækker.  En  os  tilfsldig  i  Hænde  kommen  Fortegnelse  fra  det 
5te  Regiment  viser,  at  paa  een  eneste  Dag  ere  48  saadanne  Folk  ind- 
traadle  i  det.  I  den  sidste  Fægtning  ved  Minsk  bleve  flere  af  saadanne 
Forrædere  fangne,  og  Jeg  vU,  til  Exempel  for  Andre,  lade  nogle  af  de 
Skyldigste  skyde«. 

25 


386  ^^  polBk-ru88i8ke  Spørgsmaal 

i  Podolien,    Volhynien,    Litauen  viste   dog    kun  Afmagt;   fra 
selve  den  polske  Side  har  man  dadlet,   at  Vilna,   der  efter 
Warschaus  Opstand  mod  Russerne  i  Aaret  1794  strax  fulgte 
Exemplet,  ikke  gjorde  det  Samme  efter  Opstanden  i  Aaret  1830; 
man  har  yttret,  at  dette  denne  Gang  ikke  vilde  have  været  vanske- 
ligere,   at  Feilen  kun  laa  hos  den  nye  Generation  i  Vilna^) 
og  den  polske  Hovedleder  af  Opstanden  i  Volhynien  har  lige- 
ledes beklaget  sig  over,  at  saa  mange  af  dem,   hvorpaa  man 
havde  gjort  Regning,    da  Afgjørelsens  Time  kom,    holdt  sig 
tilbage').     I  historiske  Skildringer  af  Opstanden  1830—1831 
kan  man  finde  nævnet  en  Petition  til  Rigsdagen  i  Warschau 
om  Litauens  Forening  med  Polen,    men  denne  Petition  kom 
ikke  fra  Storfyrstendømmet  selv,  men  fra  flere  hundrede  Po- 
lakker fra  de  litauiske  Provindser,  der  boede  i  Warschau'); 
man  kan  finde  omtalt,  at  ogsaa  Deputerede  fra  de  i  Ruslaod 


*)  Mieroslawskl ,  Kritische  Darsteilung  des  Feldzuges  ▼om  Jahre  1831- 
Aua  dem  Polnischen  oeberseUi  von  eioem  preaasUeheD  Offlcier. 
Berlin.  1847-  I,  279.  Man  kan  herved  mindes  om  Svagheden  i  den 
i  Tiden  nærliiigende  Insnrrektion  1  Bretagne  og  Vendée,  som  Hertas* 
inden  af  Berry  fremkaldte  i  Aaret  1832:  •L'Onest  lul-méme  n'était 
pas  ce  qu'on  l'avait  vu  dans  ces  temps  de  fol  naive,  ou  Brelons 
el  Vcndéens  mourureitt  pieusement,  les  armes  å  la  main,  poar  Diru 
et  ponr  le  Roit.  Nouvion,  Histolre  du  regne  de  Loois  Philippe  I. 
Paris.     1857.    II,  582. 

*j  Carl  Rosyckis  Skildring  af  Insurrekf ionen  i  VolhyDien,  hos  Casioiir 
Woiowski,  Etudes  sur  la  Pologne.    p.  91—117. 

*)  I.elevel.  Histolre  de  Pologne.  I,  318.  Hos  Soltyk  meddeles.  me<l 
Hensyn  til  Gielguds  og  Chlapawskis  Expedition  Ul  Litauen,  nifliem 
tPiéces  justicatlves  du  Tome  Second«,  el  »Udtog  af  en  Adresse  fra 
Litauerne  til  Chlapoivski* ,  og  heri  hedder  det:  tVi  forlange  kon.  at 
Lilatien  ikke  maa  betragtes  tom  en  polsk  Provinds,  men  som  et 
Land,  der  udgjør  et  Samfund  med  Polen,  for  at  der  kan  btlve 
Ovcreensstemmelsc  i  de  civile  og  milllwreLove«  <Soltyk,  La  Pologof. 
IL  47.^.). 


Det  polflk-rassidke  Spørgsmaal.  387 

inkorporerede  Provindser  tilsidst  toge  Plads  i  Rigsdagen,  men 
disse  Deputerede  vare  ikke  valgte  i  hine  Provindser  selv,  men 
af  de  Flygtninge  fra  disse ,  der  efter  de  mislykkede  Opstande 
vare  komne  til  Wcirschau^).  Om  Massen  af  den  lillerussiske 
Befolkning  har  den  bekjendte  polske  Partifører  Ludvig  Mieros- 
lawski  i  Aaret  1845  bemærket:  nBønderne  bleve  ikke  bevæb- 
nede, thi  Adelen  sluttede  konsekvent,  at  i  Betragtning  af 
dens  i  flere  hundrede  Aar  øvede,  hensynsløse  Herredømme 
over  det  lUlerussiske  Folk  vilde  dette  være  det  Samme  som 
at  hvæsse  Leen  mod  sit  eget  Hoved.  Adelen  havde  stedse 
Blodbadet  i  Human  for  sine  Øine  som  et  Spøgelse.  Tred- 
slndstyve  Aars  skuffede  Forhaabninger  under  det  russiske 
Scepter  havde  imidlertid  om  end  ikke  slukket  de  lillerussiske 
Bønders  lidenskabelige  Had,  saa  dog  deelt  det  saaledes 
mellem  Rusland  og  den  polske  Adel,  at  det  af  de  to  Her- 
skaber, som  først  gjengiver  den  lillerussiske  Bonde  Fri- 
heden, kan  være  forsikkret  om  hans  Forbund  mod  det  andet. 
Mellem  Hengivenheden  for  Schismaet  og  Forlangendet  om 
Frihed  dele  sig  alle  Forhaabninger,  alle  Instinkter,  alle 
Længsler  hos  den  lillerussiske  Befolkning«').  For  saa  vidt 
man  tør  holde  sig  til  disse  Ord  af  den  polske  Forfatter,  kan 
det  nu,  efter  at  den  russiske  Regjering  endelig  efter  mange 
hemmelige  Kampe  ved  Manifestet  af  3die  Marts  (19de  Februar) 
1861  har  erklæret  Livegensks^et  for  ophævet  i  hele  Keiser- 
riget, saa  meget  mindre  antages,  at  der  af  den  lillerussiske 
Befolknings  Masse,  de  tidligere  Heloter,  skulde  næres  Ønske  om 
nogen  Gjenforening  med  Polen.  Et  saadant  Ønske  næres  derimod 


M  Soltyk,  La  Pologne.  II,  292,  310. 

')  Mieroslawski .    Kritlschc  Darstellung   des  Peldioges    vom  Jahre  1831. 
I,  245 

26* 


388  ^^  polsk-rosBlBke  SpørgBinaAL 

vistnok  endnu  af  det  polske  Element  i  Vestrusland,  der  imid- 
lertid efter  den  polske  Opstand  i  1830—1831  paa  flere  Maader  nu 
er  blevet  indskrænket  og  svækket.    Som  dette  ligefrem  blev  Til- 
fældet ved  denne  Epokes  Godskonfiskationer  og  Expropriationer 
i  stor  Stiil  og  ved  de  af  Keiser  Nicolaus  paabudte  Deportationer 
og  Forflyttelser  til  det  Indre  af  Rusland  eller  tU  Kaukasus  af 
Tusinder   af  den  polske  Befolkning,    der   havde   havt  Deel  i 
eller  mistænktes  for  Sympathi  for  Opstanden,  saaledes  gjælder 
det  ligeledes  med  Hensyn    til   den   Maade,    hvorpaa   Under- 
viisningsvæsenet  i  Vestrusland  efter  Krigen  blev  forandret.    I 
Begyndelsen  af  Aarhundredet  var  Keiser  Aleiianders  Ungdomsven, 
Fyrst  Adam  Georg  Czartoryski  i  tyve  Aar  (1803—1823)  Kurator 
for  det  af  Alexander  i  Aaret  1803  udvidede  polske  Universitet 
i  Vilna  og  Direktør  for    det  vilnaske  Læredistrikt,    der  om- 
fattede de  forrige  Dele  af  Polen  eller  hele  det  vestlige  Rus- 
land ;  ved  Czartoryskis  Bestræbelser  forøgedes  de  høiere  Skoler 
i   de    litauiske    og    hviderussiske    Gouvernementer    betydelig, 
ved  dem  ansattes  fortrinsviis  Polakker  som  Lærere,  og  Ung- 
dommens Opdragelse   skete  i  polsk-katholsk  Aand;    i  samme 
Retning   virkede    ogsaa   i   de  sydligere  Gouvernementer,  be- 
skyttet  af  ham,    det  af  Grev  Thaddæus  Gzacki  stiftede,  be- 
rømte   polske   Lyceum    i  Krzemienic    i   Volhynien.     Czarto- 
ryskis Virksomhed  i  hiin  Aarrække  havde  havt  saa  stor  Be- 
tydning, at  man  fra  russisk  Side  senere  har  meent  at  kunoe 
sige,  at  han  for  et  halvt  Aarhundrede  har  forhalet  de  forrige 
polske  Provindsers  Assimilation  med  Riget  ^).     Men  efter  den 


M  Aleuudre  I'  et  le  Prhice  Ciartorygki.  Correspondanre  particnliére 
et  GonversaUoiiB.  Publlées  par  le  Prince  Ladislas  Ciartorytkt.  Afec 
une  IntroducUoo  par  Charlps  de  Mazade.  Paria.  1865  lolroduc- 
tioii.    p.  Vi. 


Dat  polsk-nisaiake  Spørgtmaal.  3g9 

aidate  polske  Opstand  i  1830—1831  bleve  baade  Universitetet  i 
Vilna  og  Lyceet  eller  Gymnasiet  i  Krzemienic  ophævede,  og  i 
Stedet  for  dem  oprettedes  i  Aaret  1834  for  Vestrusland  iden 
hellige  Vladimirs«  russiske  Universitet  i  Kiev.  Af  endnu  større 
Betydning  var  Ophævelsen  af  den  i  Aaret  1595  paa  Mødet  i 
Brzeéé-Litewski  stiftede  kirkelige  Union.  Allerede  under  Ka- 
tharina II  var  der  i  de  i  Rusland  inkorporerede  Provindser 
gjort  Skridt  tU  en  Forening  af  den  unerede  Kirke  med  den 
græsk-russiske  Moderkirke,  og  flere  af  de  Unerede  vare  gaaede 
over  til  denne.  Ved  Slutningen  af  Aarhundredet  indtraadte 
der  en  Stilstand  i  denne  Henseende,  idet  Keiser  Paul  I,  der 
ikke  yndede  de  Unerede,  men  fandt,  at  den  unerede  Kirke 
•hverken  var  Fugl  eller  Fisk«,  lod  denne  Kirkes  Anliggender 
overgaae  til  det  romersk-katbolske  Kollegium,  der  blev  indsat 
i  Petersborg  for  det  russiske  Riges  Katholiker.  Med  forøget 
Anstrengelse  arbeidede  da  Polakkerne  nu  igjen  for  at  bringe 
de  Unerede  nærmere  til  den  katholske  Kirke,  og  først  da 
Keiser  Nicolaus  havde  tiltraadt  Regjeringen,  blev  der  atter  hen- 
vendt særdeles  Opmærksomhed  paa  Kirkeanliggendeme  i  det 
vestlige  Rusland,  hvor  der  i  den  unerede  Kirke  selv  nu  var  udbrudt 
Stridigheder.  Fleertallet  af  Geistligheden  klagede  over  Tilside- 
sættelse til  Fordeel  for  Klostergeistligheden,  navnlig  over,  at 
de  unerede  Munke,  der  hørte  til  Basilianernes  Orden,  til- 
egnede sig  de  bedste  Kirkegodser  og  paa  alle  Maader  frem- 
mede Katholicismen.  Nogle  af  de  unerede  Geistlige,  og  i  Sær- 
deleshed Biskoppen  i  Litauen  Joseph  Siemazko,  begyndte  da  at 
virke  for  deres  Kirkes  Forening  med  den  græsk-russiske  og 
fandt  villig  Understøttelse  af  Indenrigsministeren,  GrevBludov. 
Allerede  i  Aaret  1828  indsatte  Keiser  Nicolaus  til  Bestyrelse  af  den 
unerede  Kirkes  Anliggender  et  særeget  græsk-uneret  Kolle- 
gium onder  Forsæde  af  en  græsk-uneret  Metropolit,    og  den 


390  Det  polsk-russlBke  Spørgsmaal. 

polske  Opstand  fremskyndede  derpaa  den  tilsigtede  Forening. 
I  Aaret  1839  lod  man  de   græsk-unerede  Biskopper  med  en 
stor  Deel  af  deres  Geistlighed  samle  sig  i  Polotzk  og  forfatte 
et  Skrift,  hvori  de  i  Form  af  en  den  12te  Febroarl839  dateret 
Petition  bade  Keiseren  om  Forening  af  deres  Kirke  med  den 
græsk-russiske.    Det  forstaaer  sig  af  sig  selv,  at  Anmodningen 
blev  opfyldt.     Polakkerne  maatte  under  Nicolaus's  Regjering 
see  to  Millioner  unerede  Beboere  af  Vestrusland  med  826  Kirker 
igjen  indlemmede  i  den  græsk-russiske  Kirke.   I  hele  Vestrusland 
var  den  græsk-unerede  Kirke  nu  ophævet.    Lillerussiske  Til- 
hængere af  Unionen  Onder  man  nu  kun  blandt  de  Dele  af 
den  lillerussiske  Befolkning,    der   ere    komne  under  det  øst- 
rigske Herredømme,  eller  som  høre  til  det  chefanske  Eparki 
i  det  polske  Kongreskongeriges  lublinske  Gouvernement,  hvor 
ogsaa  den  russiske  Regjering  har  ladet  denne  Rest  af  den 
unerede  Kirke  bestaae.    Hvor  ofte  man  endog  herved  har  til- 
sidesat dyrebare  Interesser,   med  hvor  megen  Føie  man  har 
kunnet   dadle   den   Inhumanitet   og  Brutalitet,   hvormed  alle 
hine  Forholdsregler  ere  blevne  gjennemførte,   vil   det   heller 
neppe  kunne  betvivles,  at  de  have  svaret  tilFormaaiet:  Svæk- 
kelse  og   yderligere   Isolation   af  det   Element   i   den   vest- 
russiske Befolkning,  som  kunde  siges  at  ønske  Forening  med 
Polen.    Den  Spaltning,  der  var  tilstede  i  Henseende  til  Sprog- 
forholdet, har  derved  maattet  fremtræde  mere  utilsløret    Thi 
selv  om  der  mulig  kunde  findes  nogen  Anledning  til  at  betegne 
Hviderussisk  og  Lillerussisk  som  særegne  Sprog  og  ikke  som 
Dialekter,  synes  der  ikke  at  kunne  være  Tvivl  om,  at  de  begge 
staae  det  Storrussiske  nærmere  end  det  polske  Sprog.   Vistnok 
have  polske  Forfattere  under  »den  passive  Modstands •  Periode, 
der   gik   forud    for  Opstandens  Udbrud  1863,   i   fiere  af  de 
franske  Skrifter,    hvormed   de  vilde  vise  deres  Formaals  Be- 


Det  polsk-rnssiske  Spørgamaai  391 

rettigelse  for  Europa,  søgt  at  gjøre  det  Modsatte  gjældende; 
vistnok  har  man  nu  fira  polsk  Side  villet  paastaae,  at  Hviderussisk 
og  Liilerussisk  kun  ere  •  en  polsk  Dialekt  eller  et  polsk  Patois, 
8om  alle  Polakkerne  forstaae  til  Fuldkommenbed«'),  men  disse 
Paastande  kunne  neppe  have  Vægt  lige  over  for  modsatte 
Vidnesbyrd,  afgivne  af  polske^  Autoriteter  under  roligere  Øie- 
blikke.  Som  en  saadan  Autpritet  kan  benvises  til  nogle  Yttringer 
af  Grev  Eduard  Raczynski,  der  i  Norden  vil  være  Flere  be- 
kjendt  som  Opdager  og  Udgiver  af  Johan  Chrysostomus  Paseks 
Optegnelser  om  Polakkernes  Tog  til  Danmark  i  Kong  Frederik 
lIFs  Tid.  Han  havde  som  Yngling  fulgt  Napoleons  efter  Slaget 
ved  Jena  udstedte  Opfordring  til  Polakkerne  i  Preussen  om  at 
gribe  til  Vaaben,  som  Kaptain  under  Felttoget  i  Aaret  1809  mod 
Østrig  gjort  Tjeneste  i  Storhertugdømmet  Warschaus  Hær  og  i 
Aaret  1812  deeltaget  i  den  polske  Rigsdag  iWarschau;  strax  efter 
Napoleons  Fald  besluttede  han  at  gjøre  en  Reise  til  Orienten,  som 
ban  beskrev  i  et  polsk,  ogsaa  paa  Tydsk  oversat  Pragtværk.  I  Juli 
1814  var  han  iVoIhynien,  hvor  Landskabet  greb  ham  ved  sin 
Skjenhed,  men  om  hvis  Polakkerne  ulige  Beboere  han  har 
bemærket:  iDet  faldt  mig  vanskeligt  at  forstaae  deres  Sprog. 
Vore  Forfædre  have  begaaet  en  stor  politisk  Feil  deri,  at  de 
ikke  have  anvendt  al  Møie  for  at  forandre  det  fremmede,  det 
russiske  saa  lignende  Sprog  hos  dette  Folk  ■').    Det  var  i  god 


*)  Aujourd'hoi  c'est  un  dlalecte  ou  patoU  polooais,  qoe  tons  les  Polo- 
nais  compreonent  parfaitemenL  Hlstoire  de  la  Lithaanie  et  de  la 
Ruthénle.    lotroduction  p.  XL.  , 

')  Niclit  80  befrledigend  ist  der  ZusUnd  der  hlesigen  Landleute.  Diese 
Menscheo,  ohue  alle  Erslebnug,  sind  unrelnlich  und  dtisler;  slehaben 
weder  den  regen  Geist  der  Etnwohner  des  wesUictien  Polens,  noch  die 
*  muntere,  frohe  Lanne  der  Krakauer.  Es  flel  mir  schwer,  ihre  Sprache 
za  verstehen.  Unsere  Voreltern  haben  elnen  grossen  polltlschen 
knebler  begaugen,   dass  sle  nlcht  alle  Muhe  angewendet  haben,   diese 


392  Det  polsk-rusBiBke  Spørgsmaal. 

Overeensstemmelse  med  dette  Vidnesbyrd,  at  et  Medlem  af  den 
polske  Emigration  for  et  Par  Aar  siden  endog  for  den  mere 
Fjerntstaaende  kastede  Lys  over  de  i  disse  Egne  herskende 
ethnographiske  Forhold  ved  det  Raad,  som  han  stilede  til  de 
polske  Godseiere  i  de  vestrussiske  Provindser.  »Jeg  undrer 
mig  overi,  saaledes  hed  det  i  dette  Sendebrev,  »at  I  ikke  for- 
længst have  poloniseret  det  Land,  som  I  beboe.  Hvorfor  op- 
tager enhver  af  Eder  ikke  nogle  Smaapiger  og  Smaadrenge 
fra  Bønderne  paa  Eders  Gaarde?  Derved  vilde  I  i  faa  Aar 
omskabe  dem  til  sande  Polakker  og  til  ivrige  Katholiker. 
Naar  dette  er  skeet,  maae  I  give  dem  deres  Frihed,  de  bør 
have  Jord  og  Huns,  og  saaledes  vilde  de  blive  Eders  Venner 
og  tjene  Eder  paa  alle  Maader.  Strax  efter  maae  I  igjen  i 
deres  Sted  tage  andre  Børn  af  Bønderne  til  Eder  og  omgaaes 
med  dem  som  med  de  foregaaende,  og  paa  denne  Maade  \il 
hele  Landet  i  faa  Aar  blive  vort^. 


firemdartige ,   der   Russischen  $o    åhtiiiehe   Sprache   bel    diesem    Vutkc 
umiaåndero.   HaleriBche  Relse  in  elnigen  Provinzen  des  OsinaDischen 
Reictis.     Aus   dem   Polnisclien   des  Herrn  Grafen    Edoard  Raczynsl^i 
ubersetst.    Herausgegeben  vod  F.  H.  vod  der  Hagen.     Bresiau.    1825. 
S.  6.    Eduard  Racsynski  anvendte  ililie  blot  sin  store  Pormae  til  Ud- 
givelsen  af  liistoriske   Skrifter    af  stor  Betydning   (saaledes:    Codei 
diplomatlcQS  Majorls  Poloniæ.  Posnaniæ.  1840.  4^.  —  Godex  diploma- 
ticusLlthuanlæ.  Vratislavlæ.  1845.  4?.),  —  men  ogsaa  til  andre  patriotiske 
Foretagender,  hvoriblandt  kan   fremheves  Stiftelsen   af  det  skjaoae 
Raczynskiske  Bibilothek  i  hans  Fødested  Posen  og  Opforeisen  af  det  laa- 
kaldte   gyldne  Kapel   ved  Domkirken   I  Posen,   der  er   smykket  med 
historiske  Malerier  af  Suchodolski  (Kristendommens  Indførelse  i  Polen) 
og  Brosovskl  (Keiser  Otto  III  ved  den  hellige  Adalberts  Grav)  og  med  efter 
Ranchs  Udkast  udførte  Statuer  af  Polens  første  kristne  Konger  (Miesiys- 
law  1  og  Boleslaiv  I  Ghrobry).     Den  ringe  Paaskjønnelse ,  som  deooe 
Virksomhed  skaffede  Racsynski  hos  hans  Landsmænd,  fremkaldte  bos 
ham  dyb  Smerte,  og  i  Aaret  1845  gjorde  han  ved  et  Pistolskud  Ende 
paa   sit  Liv.     Den   som   Kunsthistoriker  bekjendte   Grev   Albanasloi 
Racsynski,  der  i  Aarene  1830—1884  var  preussisk  Minister  i  KJøb«o- 
ha\u,  var  en  liroder  Ul  iiam. 


Det  poUk-rufttlske  Spørgsmaal.  393 

Hvad  der  dog  i  Særdeleshed  maa  tale  mod  Polakkernes 
Foregivende  af,  at  der  overhoved  i  de  i  Rusland  inkorporerede 
Provindser   skulde   næres    Ønske    om   en    Gjenforening   med 
Polen,  er   imidlertid    Forholdet   mellem    det   Polske    og   det 
Lillerussiske  i  et  Land,  der  ikke  regjeres  fra  St.  Petersborg. 
Herved  sigtes  til  det  nuværende  østrigske  Gaiicien.    Dette  be- 
staaer  nu  af  en  vestlig  Deel  med  Krakau,  der  allerede  oprindelig 
hørte  til  Polen,    og  af  en  østlig  Deel,    der   hidrører   fra   det 
først  i  Aaret  1340  med  Polen  forenede  lillerussiske  Fyrsten- 
dømme Halicz  eller  det  egentlige  Gaiicien.     Efter  Inkorpbra- 
tionen    i  Polen  havde    den  lillerussiske  JBefolkning   i   Halicz 
deu  samme  Skjæbne  som  i  de  andre  senere  til  Polen  knyttede 
lillerussiske  Landskaber;  ogsaa  i  Halicz  bieve  Bojarerne  og  de 
større  Eiendomsbesiddere  i  Stæderne  —  og  ikke  mindst  i  Lwéw 
(Lemberg)  —  poloniserede,  ogsaa  her  bieve  de  for  største  Deel 
katholske,  men  ogsaa  her  blev  den  græsk-russiske  Kirkes  Union 
med   den    katholske   af  den   lillerussiske   Befolknings   Masse 
kun   antagen    med   Uvillie.      Ikke   blot   hos   det   lillerussiske 
Bondefolk  i  Østgalicien,    men   ogsaa   hos    selve  den  unerede 
Geistlighed  har  Unionen  endnu  kun  lidet  Hold.     I   det  Ydre 
ligner  Popen  i  Gaiicien  vistnok  den  katholske  Præst ;  han  maa 
efter  Unionsaktens  Forskrift  afskjære  Skjæget,  og  ved  hans  Guds- 
tjeneste lyder  det  katholske  Orgel,  ved  Mesningen  den  lille  Metal- 
klokke,  der  er  den  Rettroende  til  Forargelse;   men  til  dette 
mere  Udvortes  indskrænker  sig  ogsaa  Overeensstemmelsen;  kun 
faa  af  de  unerede  Geistlige  sætte  Priis  paa  Forbindelsen  med  Rom, 
de  fleste  fremhæve   gjerne,    hvorledes    det   katholske  Kleresi 
fordum    kun  med    Magt  flk   sine  Skikke  indførte   i  de  lille- 
russiske Kirker.     Den  græsk-unerede  Erkebiskop,  der  har  et 
Palads  i  Lemberg  ved  Siden  af  den  herværende  MetropoHtan- 
kirke,    som  er  helliget  den   hellige  Georg   (lillerussisk  Svålai- 


394  Det  polsk-roasUke  SpørgsmaaL 

Juri,  ^o\%\kSwi€^y  Jerzy)  og  opført  paa  en  dominerende  Høide,  har 
som  oftest  ligget  i  Strid  med  den  katholske  Erkebiskop  i  den 
samme  Stad.  Den  nyere  nationale  Bevægelse  hos  Galiciens 
Lillerussere  eller  hos  Rulheneme,  som  Polakkerne  ogsaa  her 
kalde  denne  Befolkning,  lader  sig  vel  i  sine  første  Spirer  føre 
tilbage  til  de  Samlinger  og  Udgivelser  af  de  skjønne  lille- 
russiske Folkesange,  der  allerede  begyndte  i  de  første  Decennier 
af  Aarh undredet  ^);  det  er  kun  en  Vittighed,  naar  Polakkerne 
have  sagt,  at  Grev  Frants  Stadion  har  „opfundet^  Rutheneme, 
skjønt  Stadion  vistnok,  som  Statholder  i  Galicien  efter  Po- 
lakkernes Opstandsforsøg  i  Aaret  1846,  bidrog  til,  at  den 
østrigske  Regjering  en  Tid  lang  støttede  den  fremtraadte 
Modsætning  mod  Polonismen  og  for  saa  vidt  kom  den  lille- 
russiske  Bevægelse  imøde,  som  Lillerussisk  nu  blev  ind- 
ført som  Dnderviisningssproget  i  Almueskolerne  i  Østgalicien. 
Senere  lod  Frygt  for  herved  at  være  kommen  til  at  gaae 
Ruslands  Ærinde  den  østrigske  Regjering  indtage  en  anden 
Holdning  i  denne  Retning;  den  kom  paa  den  uheldige  Tanke 
at  blande  sig  i,  hvad  der  ligger  uden  og  oven  for  Statens  Om- 
raade,  idet  den  søgte  at  faae  selve  de  cyrilliske  SkrifltegD) 
som  have  været  Lillerussernes  som  alle  Russeres  overboved, 
heelt  borttagne  fira  Skolerne  og  i  Stedet  for  Brugen  af  dem 
dekreterede  de  latinske  Bogstavers  Indførelse.  Til  denne  Ugunst 
blev  Regjeringen  ikke  mindst  tilskyndet  af  Polakkerne,  der 
ved  denne  Leilighed  netop  gjorde  gjældende,  at  Ruthenerne 
vare  russisk  sindede.  Polakkerne,  der  i  det  Lillerussiske  kun 
vilde  see  et  af  Poper  og  Bønder  talt  Pluddervælsk ,  vilde  lige 
saa   lidt   i   sproglig   som   i   nogen   anden  Henseende  opgive 


*)  E.  M.  ThorsoD.  Historisk  Skitse  af  de  slaviske  Literatur-   og  Sprog- 
forliotd.    KjøbenliavQ.  Ib44.    S.  26—27. 


Det  polsk-ruftftlske  Spørgsmaal.  395 

deres  mangeaarige  Supremati  over  disse  Egne.  D«'  have 
ogsaa  modsat  sig  et  fra  Liilerussemes  Side  fremsat  Ønske 
om  en  Deling  af  Galicien  i  to  Provindser;  strax  efter  at 
Grev  Agenor  Goluchowski,  den  egentlige  Ophavsmand  til 
det  østrigske  Oktoberdiplom  af  Aaret  1860,  var  bleven  aflast 
som  Statsminister  af  Ridder  Anton  v.  Schmerling  (den  7de 
December  1860),  indfandt  sig  hos  denne,  der  ansaaes  for  noget 
gunstigere  stemt  for  Lillerusseme,  den  3die  Januar  1861  en  polsk 
Deputation  fra  Galicien,  bestaaende  af  Fyrst  Adam  Sapieha, 
Smolka  og  Dziedouzyski,  for  at  protestere  mod  enhver  Tanke 
om  Deling,  medens  en  saadan  omvendt  som  en  Beskyttelse 
mod  et  polsk  Tryk  blev  ønsket  i  en  Adresse,  der  senere  den 
27de  Oktober  i  det  samme  Aar  af  Galiciens  Lillerussere  blev 
indgiven  til  Keiser  Frants  Joseph.  Saaledes  har  Forholdet 
mellem  Polsk  og  Lillerussisk  i  den  nyere  Tid  viist  sig  i  et 
Land,  der  ikke  regjeres  af  nogen  russisk  Keiser. 

IV. 

Til  Støtte  for  Fordringerne  om  en  Tilbagegivelsc  til 
Polen  af  de  i  Rusland  inkorporerede  Provindser  pleier  man 
fra  polsk  Side  ogsaa  gjerne  at  paaberaabe  sig  de  Løfter,  som 
Keiser  Alexander  i  nogle  Aar,  og  især  paa  det  kritiske  Tids- 
punkt, da  Napoleons  Indfald  i  Rusland  stod  for  Døren,  havde 
givet  flere  af  hine  Dages  meest  indflydelsesrige  Polakker.  Og 
det  er  ogsaa  lige  saa  sikkert,  at  han  dengang  har  givet  Udsigt 
til  en  Gjenopreisning  af  det  gamle  Rige,  som  det  er  vist,  at 
Polen  i  Virkeligheden  ikke  opnaaede  sine   gamle  Grændser^). 


^}  Deo  31te  JanQarldll  skrev  Alexander  saaledes  heroin  til  Fyrst  Adam  Csar- 
toryski:  »Par  cette  regeneration,  j'entends  parler  de  la  reunion  de  tout 
cequi  a  fait autrefois  ia  Pologne.  en  y  comprenant  les  provinces  Kusses, 


396  Det  poUk*ru88i8ke  Spørgtmaal. 

Men  det  er,  selv  bortseet  fra  alle  Vanskeligheder  fra  preussisk 
og  østrigsk  Side,  et  Spørgsmaal,  om  Keiser  Alexander  for  sit 
Vedkommende  kunde  give  disse.  Mellem  de  Aktstykker  om 
den  polske  Sag,  der  have  været  meddeelte  det  engelske  Parla- 
ment, findes  en  Skrivelse  fra  St.  Petersborg  af  13de  April 
1831,  der  handler  om  Forholdene  efter  den  polske  Revolution, 
og  hvori  den  engelske  Gesandt,  Lord  Heytesbury  om  Russernes 
daværende  Stemning  mod  Polakkerne  gjør  denne  Bemærkning: 
»Hvor  stor  og  uindskrænket  Keiserens  Magt  under  almindelige 
Forhold  ogsaa  er,  lærer  Historien  os  dog,  at  den  offentlige 
Mening  i  dette  Land,  naar  den  er  kommen  i  stærk  Bevægelse, 
har  en  saadan  Styrke,  at  den  ikke  ustraffet  kan  trodses,  ei 
engang  af  Souverænen«  ^).  For  denne  Mening  har  maaskee  alle- 
rede Alexander  I  troet  at  maatte  bøie  sig,  da  han  efter  al 
have  ophøiet  Storhertugdømmet  Warschau  til  et  Kongerige  og 
som  Betegnelse  for  dette  gjennemført  det  polske  Navn  senere 
ikke  gik  videre;  han  vidste  i  det  Mindste,  at  der  blandt  Rus- 
serne ikke  fandtes  nogen  gunstig  Stemning   for  Polakkerne'). 


å  Texception  de  la  Kassie  blanche,  de  maniére  å  prendre  la  Dwina,  la  Bere- 
sina  et  le  Dnieper  pour  frontiére«  (Alexandre  I  et  le  prlnce  Ciaitoryski, 
Correspoodance  particullére  et  Cooversations  p.  159).  Hermed  steminer 
et  Brev,  daleret  Wien  den  13de  Juni  1815  og  skrevet  tU  Adam  Cur- 
toryski  fra  Kosciuszko,  hvori  denne  endnu  ikke  har  opgivet  Haabet  til 
Alexander  om  Opfyldelsen  »des  promesses,  qu'il  nous  flt,  å  moi  et  å 
tant  autres  de  mes  compatriotes,  detendre  les  frontiéres  deiaPologne 
jusq'å  la  Dwina  et  au  Borysthéne  (Falkenstein,  Thaddæus  Kossiosiko. 
S.  217—218.).    Floden  Duna  nævnes  russisk  Dvina,  polsk  Diwina. 

')  Jvnfr.  hermed  Gulzots  Ord  (Mémoires  pour  servlr  å  Thistoire  de  mon 
temps.  Paris.  1858-1867.  II,  275.):  »Pour  les  Bosses  la  conservatloo 
de  sa  part  de  Pologne  n'est  pas  seolement  ane  quesUon  de  gooveraa- 
ment,  un  intérét  du  souveraln;  c^est  une  pasrion  nationale: 

*)  Strax  efter  Felttoget  i  Aaret  1812  havde  Alexander  i  et  Brev  til  Cux- 
toryski,  dateret  Leipouiiy  den  13de  Januar  1813,  mellem  de  Vanske- 
ligheder, han  havde  at  bekæmpe  med  Hensyn  til  sine  Ideer  om  Poleo, 
selv  allerede  fremhævet:  •D'abord  V opinion  en  Busgie.  La  maniére,  doot 


Det  poIsk-rosslBke  Spørgsmaal.  397 

■De  vil«,  saaledes  advarede  hans  Yndiing,  den  russiske  Hi- 
storieskriver Karamsin,  ham  endnu  i  et  Brev  af  17de  Oktober 
1819,  ■gjeme  gjenopreise  Polen  i  dets  Integritet,  idet  De 
derved  troer  at  lyde  Kristendommens  Stemme,  der  byder  at 
gjøre  vel  mod  Ens  Fjender;  men  er  en  saadan  Gjenoprcisning 
forenelig  med  Ruslands  Vel?  Vilde  den  stemme  med  Deres 
hellige  Pligter,  Deres  Kjærlighed  til  Riget,  til  Retfærdigheden«  M? 
Maaskee  kunde  dog  Alexander  I  endnu  have  sat  sig  ud 
over  disse  Stemninger,  der  ikke  vare  grundede  paa  Hensyn 
til  Ntitionalitetsforholdene  i  de  omhandlede  Provindser,  men 
endnu  kun  paaberaabte  sig  Erobringens  Ret  eller,  som  den 
russiske  Historiograph  udtrykte  sig,  »det  Sværd,  hvormed  vi 
have  erobret  Polen •.  Men  Alexander  II  vilde  ikke  kunne  see 
bort  fra  den  nu  herskende  Tænkemaade.  Naar  den  nuværende 
Keiser  i  Aaret  1859  henvendte  disse  Ord  til  Adelen  i  Gouveme- 
mentet  Podolien,  der  i  Kamieniec  Podolski  havde  gjort  ham 
Forestillinger  mod  det  russiske  Regjeringssystem  i  hine  Egne : 
•Jeg  er  en  russisk  Keiser,  og  jeg  befinder  mig  her  paa  russisk 
Grund,  I  ereAlle  ikkun  Russere« ;  naar  han,  da  han  det  føl- 
gende Aar  reiste  til  Warschau  for  der  at  have  sin  Sammen- 
komst med  Repræsentanterne  for  de  tvende  andre  Delings- 
magter,  ligeledes  for  Adelsmarschallen  i  Gouvernementet 
Vilna  gjentog:  »Jeg  er  misfornaiet  med  den  Modtagelse,  som 
man  har  givet  mig;  jeg  vil,  at  man  blandt  Eder  og  i  Europa 
skal  vide^  at  paa  dette  Sted  gives  der  intet  Polen«,  da  var 
han  utvivlsomt  ved  saadanne    stærke  Yttringer   ikke   blot   et 


rarmée  polonalse  B'esl  condalte  chez  nous,  les  sacs  de  Smolensk,   de 
MoBcoo,  la  devastaUon  de  tout  le  pays  a  raniraé  les  anciennes  baines 
(Alexandre  I  et  le  PrlDce  Czartoryski.  p.  207). 
*)  KaramsloB  Skrivelse  til  Alexander  I,  dateret  Gzarkoje  Selo  den  17de  Oktbr. 
1819,hoBToQrguenefr,LaRu86ieellesRus8es  Bruxelles.  1847. 1,  355-860. 


398  I^ot  pol8k-ru88iBke  Spørgsmaal. 

* 

Organ  for  det  petersborgske  Bureaukraties  politiske  System, 
men  for  den  blandt  det  russiske  Folk  selv  udbredte,  kun  for 
Udlandet  mindre  kjendte  Opfattelse,  der  i  den  nyere  Tid  er 
bleven  almindelig  herskende,  og  hvorefter  Russerne  for  deres 
Vedkommende  i  Polens  tre  Delinger  væsenligst  kun  vilde  see 
en  »Tilbagebringelse«  (vosvraschtschenije)  af  det  vestlige  Rusland 
til  det  østlige. 

Fra  det  russiske  Standpunkt  har  Schebalski  skrevet  saa- 
ledes  om  Polens  Delinger:  »Hvad  der  er  magtpaaliggende  for 
os  er  dette,  at  medens  Preussen  og  Østrig  tre  Gange. efter 
hinanden  tilegnede  sig  reent  polske  Lande  med  reent  polske 
Befolkninger,  have  vi  aldeles  ikke  forgrebet  os  enten  paa  dette 
Land  eller  paa  dette  Folk;  vore  saakaldte  Erobringer  vare, 
alene  med  Undtagelse  af  det  virkelige  Litauen  —  der  dog  ikke 
er  Polen  —  intet  Andet  end  en  Gjenforening  af  Rusland  med 
Rusland.  Man  vil  sige,  at  det  ikke  var  saaledes,  at  Ophavs- 
mændene til  denne  Gjenforening  tænkte.  Dette  er  vistnok 
saa,  og  Karamsin  har  fuldkommen  Ret,  naar  han  skriver,  at 
»Katharina  maa  svare  for  Gud  for,  hvad  hun  har  øvet«.  Men 
i  hvilken  Hensigt,  under  hvilke  Indskydelser  man  endog  har 
iværksat  denne  Tilbageførelse  af  det  vestlige  Rusland,  saa 
bliver  det  dog  altid  en  national  Begivenhed,  en  Fortsættelse 
af  det  store  Foretagende,  der  allerede  blev  begyndt  af  Chraiel- 
nitzki,    et  Værk,    der,    hvis   det   ikke   var  blevet  fuldendt  af 


')  Af  de  nyere  rossiske  Historikere  var  Osip  Ivanovic  Senkovski  den  fersle, 
der  henviste  til  Nødvendigheden  af  at  behandle  Storfyrstendømmel 
Litauens  Historie  i  Forening  med  Moskouo,  og  delte  blev  første  Gang  od- 
ført  af  Nicolaus  Ustrialov  I  hans  Ruslands  Historie  (Die  Geachlchte  Ruu- 
lands  von  N.  Ustrialov.  Aus  dem  Russischeo  ubersetzt.  Stuttgart  and 
TQbtnRcn  1843.  I~II  B.),  hvor  Begivenhederne  1  det  llUulske  Roslaod 
ere  behandlede  Uge  saa  udførlig  som  de  i  det  rooskouske.  Jvoflr 
Bestochew-RJnmin,  Quellen  und  LIteralur  lur  Russischen  Geschirhte 
UeberseUt  vom  Dr.  Theodor  Schiemann.    MItau.     1K76     S.  170,  171 


Det  polsk-russiske  Spørgsmaal.  399 

Katharina  II,  havde  maattet  udføres  i  vore  Dage,  i  Kraft  af 
den  samine  offentlige  Menings  uafviselige  Fordringer,  der  nu 
have  udtalt  sig  for  Italiens  Forening.  Paa  denne  Maade  stiller 
Spørgsmaalet  sig  for  os  Russere,  og  ogsaa  Europa  vilde  vist- 
nok see  det  paa  samme  Maade,  dersom  det  kjendte  nærmere 
til  Spørgsmaalet,  dersom  det  havde  forsøgt  at  lade  en  Kritik, 
der  stemmede  med  Nutidens  Ideer,  prøve  en  svunden  Tids- 
alders feudale  Synsmaader.  Eller  vil  man  maaskee  ogsaa  i  vore 
Dage  sige,  at  Cblopierne  (de  Livegne)  ikke  ere  Mennesker, 
at  de  ogsaa  maae  gaae  derhen,  hvorhen  Herrerne  gaaeuM. 
Med  en  historisk  Opfattelse  som  denne  er  det  heller  ikke 
uforeneligt,  at  der  ogsaa  gives  Russere,  som  fordømme  den 
tydsk-russiske  Bureaukratisme,  og  som  forlængst  have  brudt 
Staven  ^over  Keiser  Nicolaus's  selv  lige  over  for  det  egent- 
iige  Polen  saa  voldsomme  Eenhedssystem,  ja  endog,  jo  mere 
Følelsen  for  den  slaviske  Stammes  fælleds  Fremtid  ogsaa  er 
bleven  udbredt  i  Rusland,  bestemt  have  udtalt  sig  til  Fordeel 
for  Polakkernes  Selvstændighed.  Men  de  samme  russiske 
Publicister,  der  fortørnes  over  det  slaviske  Tungemaals  For- 
trængeise  i  Posen  eller  yttre  Harme  over  den  ydmygende 
Maade,  hvorpaa  Polakkernes  retfærdige  Klager  affærdiges  i 
Ramrene  i  Berlin,  udtale  sig  dog  stedse  ikkun  ligesom  Schebalski 
om  Forholdet  mellem  Polakkerne  selv  og  de  i  Berøring  med 
dem  staaende  russiske  Befolkninger.  I  Anledning  af  en  noget 
uklar  Forestilling,  som  Garibaldi  havde  røbet  angaaende  det 
polsk-russiske  Spørgsmaal,  stilede  saaledes  for  nogle  Aar  siden 
Fyrst  Alexander  Trubetzkoi  et  aabent  Sendebrev  til  ham,  hvori 
ban  med  megen  Bestemthed  tager  Ordet  for  Polens  Selvstæn- 
dighed—  »Polen  til  Polakkerne,  som  Rusland  til  Russerne«  — , 


*)  P.  SebebalskI,  La  Qoestion  Polonalse-Russe.     Leipzig.  1862.  p.  12. 


400  Dot  polsk-rassiske  Spørgtmaal. 

men  den  samme  Trubetzkoi  har  ogsaa  udgivet  et  særeget 
politisk  Skrift  om  »Røderusland«  eller  Vestgalicien,  hvori 
han  belyser  Forholdene  i  disse  den  østrigske  Regjering 
undergivne  Egne,  om  den  nuværende  Grændse  mod  Rusland 
bemærker,  at  den  kun  er  baseret  paa  Diplomatiets  Indfald  — 
»idet  der  paa  begge  Sider  af  denne  imaginære  Linie  boer  det 
samme  Folk,  der  har  eens  Tro,  taler  det  samme  Sprog  og  har 
deelt  fælleds  Skjæbne«  — ,  og  med  ikke  mindre  Varme  end  i 
Brevet  til  Garibaldi  tager  Ordet  for  de  østrigske  Lillerusseres 
Berettigelse  lige  over  for  Vestgaliciens  herskelystne,  polske 
Nationalitet^).  Den  bekjendte,  i  Paris  levende  Russer,  Fyrst 
Peter  Doigorukov,  har  i  en  heel  Række  af  Skrifter  brænde- 
mærket det  russiske  Regjeringssystem,  stemplet  som  oprørende 
»Afskyelighederne  i  Warschau*  og  forlangt  GJenoprettelsen  af 
den  polske  Konstitution  af  Aaret  1815,  men  i  et  af  disse 
Skrifter  indskærper  han  dog  tillige:  »Vi  forstaae,  vi  ære  og 
agte  Polakkernes  Patriotisme,  men  vi  have  ogsaa  vor  russiske 
Patriotisme,  hvis  Stemme  altid  vil  blive  os  kjær  og  hellig;  vi 
forstaae,  at  Polakkerne  ønske  et  stort  og  udstrakt  Polen,  men 
det  er  vel  ogsaa  naturligt,  at  vi  Russere  ikke  kunne  gaae  ind 
paa  frivillig  at  opløse  og  lemlæste  vort  eget  Fædreland^'). 
Dolgorukovs  Statsplan  forlanger  en  fuldstændig  Udsondring  af 
Kongeriget  Polen,  men  han  vil  derimod  kun  have  Specialforfat- 
ninger  for  visse  Anliggender  for  Litauen,  Hviderusland  og  Lille- 
rusland, hvorfra  der  skulde  sendes  Deputerede  til  en  fælleds 
Landdag  (duma  zemskaia)  for  hele  det  samlede  Rusland. 
Saaledes  har  fremdeles  Simeon  Sulima  i  sine    »Breve   fra  en 


M  La  Rassie  Rouge  par  le  prinee  Alexandre  Troabetikoy.    Parts.    \^ 
'I  La  QaesUoD  RusBO-Polonalse  et  le  Bodget  Russe.   Par  le  Prioce  Pierre 
Dolgoroukow.    Leipzig.  1861.  p    100. 


Det  poUk»ru88l8ke  Spørgsmaal.  401 

Ukrainer«  udtalt  sig  saaledes:  »Ja,  vi  vidne  det,  dette  Polen 
er  kuD  en  Jernkugle,  bunden  til  Ruslands  Fod;  det  er  kun  en 
forgiftet  Kræftskade,  som  den  altfor  berømte  Wienerkongres 
kan  har  inokuleret  i  Rusland  for  at  gjøre  dette  uskikket  til  en 
national  og  liberal  Udvikling,  der  vilde  passe  bedre  til  dets 
hteresser,  og  som  havde  kunnet  vinde  Rusland  de  slaviske 
Folkeslags  Sympathier«;  han  erklærer  udtrykkelig:  »Jeg  tør 
afgive  den  Forsikkring,  at  der  hos  alle  patriotiske  Russere  er  et 
oprigtigt  Ønske  om  at  see  Rusland  adskilt  fra  Polen«  ^).  Men 
de  samme  Breve,  hvori  denne  Forsikkring  afgives,  tolke  der- 
hos netop  Beklagelse  over  Folkelighedens  Skjæbne  i  hine 
russiske  Egne,  der  ere  Tvistens  Æble.  Forfatteren  beklager, 
at  det  petersborgske  Bureaukrati  ikkun  har  vidst  at  udrette  saa 
Lidet  til  Værn  for  den  lavere  Befolkning,  og  han  vender  der- 
for atter  og  atter  tilbage  til  Benævnelsen  »det  russiske  Bosnien« 
--  en  Allusion  til  hiint  sydslaviske  Land,  hvor  det  egentlige 
Folk  ogsaa  hører  til  den  græsk-orthodoxe  Kirke,  men  hvor 
de  tyrkisksindede  Beyer  ere  Renegater.  Det  forholder  sig 
heller  ikke  ganske  rigtigt,  naar  man,  hvor  der  er  Tale  om  de 
forskjellige  Forestillitiger,  der  nu  fra  de  modsatte  Sider  frem- 
skikke  de  Stridende  paa  den  udstrakte  Kampplads,  ligefrem 
har  troet  dog  at  kunne  anføre  Repræsentanterne  for  det 
russiske  abstrakt-radikale,  men  neppe  meget  talrige  Parti 
blandt  dem,  der  hylde  den  polske  Opfattelse.  Her  kan  i  denne 
Henseende  henvises  til  et  aabent  Brev  ft'a  den  bekjendte  Flygt- 
ning Michael  Bakunin,  stilet  »til  M.  A.  Bakunins  russiske, 
polske  og  alle  slaviske  Venner«,  og  til  et  andet  tilsvarende  Brev 
fra  Alexander  Hertzen  »til  de  russiske  Officerer  i  Polen«,  begge 
hidrørende  fra  den  Sidstnævntes  i  London  udkommende  »Klokke«. 


')  Salima,  LeUrea  d'ao  Ukrainien.    Leipzig.  1861.  p   25,  29. 

26 


402  ^^  poUk-niSBiske  Spørgsmaal. 

Bakunin  skriver  saaledes:     »Je^  fordrer  blot  Eet:   at  etbvert 
Folk,  enhver  lille  og  stor  Stamme  fuldstændig  skal  have  Mulig- 
heden og  Retten  til  at  handle  efter  sin  egen  Villie.    Vil  det 
smelte  sammen   med  Rusland  eller  med  Polen,  saa  lad  det 
det.    Vil  det  være  et  selvstændigt  Medlem  af  den  polske  eller 
den    russiske    eller    den   fælledsslaviske  Føderation,    saa  lad 
det  det.    Endelig«   hvis  det  ganske  vil  skille  sig  fira  alle  og 
danne  et  særeget  Rige,  —  Gud  være  med  det,  lad  det  skille 
sig  I    Det  synes  klart,   at  hvis  Litauen,    Lifland  og  Kurland, 
Hviderusland    med    Smolensk,    Ukraine  med  Kiev,    ikke  ved 
Vold   og  ikke  ved  Intrigue ,    men  ved  en  direkte  og  aaben 
Folkeudtalelse,  slutte  sig  til  Polen,  ville  vi  ikke  have  at  sige 
et   eneste   Ord   derimod«  ^).     Og    fra  Hertzens    Side  —  der 
tidligere  har  udtalt,  at  »den  russiske  Nationalitet  strækker  sig 
saa  vidt,  som  man  taler  det  russiske  Sprog  og  harer  til  den 
russiske  Kirke«  —  komme  disse  Ord:  •  Hvilken  Russer  regner 
ikke,   og  det  med   fuldkommen  Ret,    Kiev  (or  en  lige   saa 
russisk  By  som  Moskou?  Hvad  vor  Mening  angaaer,  holde  vi 
dog  hverken  den  materielle  Magt  for  Ret  eller  den  historiske 
Ret  for  Magt.    Vi  anerkjende  ikke  alene  for  enhver  Nationa- 
litet, der  har  udskilt  sig  fra  de  andre,  og  som  har  sine  natur- 
lige Grændser,   men  for  ethvert  geographisk  Hele  Retten  til 
Selvstændighed.     Hvis  Sibirien  i  Morgen  vilde  skille   sig  fra 
Rusland,  vilde  vi  være  de  første  til  at  hilse  dets  nye  Liv,  thi 
Statens  Integritet  falder    aldeles  ikke    sammen   med  Folkets 
Velvære.     Og  med  Polakkerne  ville  vi  sige,  at  Litauen,  Hvide- 
rusland og  Ukraine  bør  være  forbundne  med,  hvem   de  villef 
naar  man  blot   kan  lære  at  kjende   deres  virkelige  og  ikke 


>)  Tbe  BeU,  Febraary  15,  1862. 


Det  polflk-ruMlske  Spørgsmaal.  403 

forstilte  Villie«^).  Man  maa  lægge  Mærke  til  de  her  frem- 
hævede Ord  hvis  eller  naar]  efter  Alt,  hvad  der  foreligger, 
vil  der  neppe  findes  Grund  til  at  antage,  og  det  er  vel  heller 
ikke  blevet  antaget  af  selve  hine  radikale  Politikere,  at  man 
i  de  nævnte  Lande  skulde  træffe  nogen  saadan  »virkelig  og 
ikke  forstilt  Villie«,  som  der  her  er  Spørgsmaal  om.  Det  kan 
ogsaa  fortjene  at  fremhæves,  at  af  de  russiske  Forfattere,  hvis 
Ord  om  Forholdet  til  Polakkerne  ovenfor  ere  anførte,  er  i  det 
Mindste  S.  Sulima  en  LiUerusser,  hjemmehørende  i  Kiev, 
ligesom  det  om  den  største  litterære  Notabilitet,  der  stammer 
fra  Lillerusland,  Historikeren  Nicolaus  Kostaraarov,  er  blevet 
berettet,  at  han  i  Anledning  af  den  af  Polakkerne  fremkaldte 
Bevægelse  i  et  offentligt  Foredrag  har  udtalt  et  formeligt 
•Ånathema«  over  Alle,  der  maatte  tilsigte  at  løsrive  Lille- 
rusland fra  Storrusland  eller  at  svække  deres  Forbindelse^). 

I  Modsætning  til  den  Maade,  hvorpaa  den  russiske  Historie- 
skrivning fremstiller  Polens  Opløsning  saaledes,  at  en  Deel 
af  det  russiske  Folk  derved  fik  afkastet  et  fremmed  Aag,  er 
der  i  de  senere  Aar  fra  polsk  Side  blevet  fremført  en  ny 
ethnographisk  Theori,  der  især  af  den  Grund  ikke  synes  at 
burde  lades  uomtalt,  fordi  adskillige  af  Tidens  Tegn  tyde 
paa,  at  den,  rimeligviis  modificeret  i  en  eller  anden  Retning, 
paa  sine  Steder   virkelig  er  bleven  løftet  ligesom  et  Banner 


')  The  Bell,  October  15,  1862. 

*)  Augsbarger  AUgemelne  Zeltang  for  18<>a  Nr.  127.  S.  2163.  1  den 
unførte  KorreBpoodanceartikel  fra  St.  Petersborg,  der  er  dateret  den  28de 
April  1863,  læses  ogsaa,  at  •!  disse  Dage  blev  der  for  første  Gang 
paa  rossiske  Theatre  opført  et  lillerussisk  Stykke«,  bvorUl  InUlatlvet 
tillagdes  Regjerlngeo,  »der  derved  synes  at  ville  møde  den  Bebreidelse, 
at  den  ikke  skulde  gjøre  nok  for  at  vinde  Lillerusserne  heelt  for 
ftine  storross iske  Interesser«. 

26» 


404  D^t  poUk  •russiske  Spørgsmaal. 

for  den  Gjæring  og  Bevægelse,  der  begyndte  i  Aaret  1861^). 
Ifølge  denne  Theori  betyder  Navnet  Rusland  intet  Virkeligt; 
det  bliver  kun  en  diplomatisk  Fiktion.  Man  burde  i  Stedet 
for  det  vildledende  Navn  Russere  vende  tilbage  til  Navnet 
Moskoviter,  som  Polakkerne  i  de  foregaaende  Aarhundreder 
pleiede  at  bruge;  thi  den  polske  Benævnelse  for,  hvad  man 
nu  kalder  Vestrusland  og  Vestrussere,  nemlig  Biu  eller  Ru- 
thenien  og  Russini  eller  Ruthener  ^  har  Intet  tilfælleds  med 
Benævnelsen  Rossija  og  Rossijanie;  nøiet  selv  viser  til- 
strækkelig,  at  Rossia,  Rossianie  og  Rus,  Russini  betegne 
aldeles   forskjellige  Begreber«^).     I   sproglig  Henseende  ere 

')  Saaledes  navulig  ved  det  I  Kiev  Især  af  den  polske  Koloni  fremkaldte 
Opstandsforsøg,  hvorom  det  1  den  Troskabsadresse  fra  de  rusiiike 
Stodenter  i  Kiev,  som  <Joaroal  de  St.  Petersbourg*  bar  offeoUlgg^orl, 
Ikke  blot  hedder,  at  -en  Haandfald  Polakker  har  dristet  sig  til  at 
gjøre  Opstand  i  Kiev,  midt  iblandt  en  Befolkning,  som  alUd  har  vcret 
rnssisk«,  men  ogsaa,  hvad  der  er  mere  betegnende  1  et  saadant  Akt- 
stykke, at  •Unlversiletet  veed,  at  det  er  dets  Kald  at  bevirke  Sammen- 
smeltningen af  Rigets  sydlige  og  øsUlge  NaUonalileter«.  Den  polske 
Theori,  der  kan  betragtes  som  et  Slags  Program  for  den  1  Kiev  Ui* 
sigtede  Relsning*.  er  Især  bleven  fremsat  af  F.  H.  Daehlnski,  der  1 
Aarene  1856—1865  I  Paris  har  holdt  en  Række  Forelesoioger. 
hvori  han  udviklede  sine  nye  Ideer  om  Forholdet  mellem  alle 
Folkestammerne  af  den  indo-europæiske  eller  ariske  Race  og  de  ikke- 
artske  Racer,  og  hvis  væsentlige  Indhold  ban  har  ladet  trykke  t  et 
polsk  Skrift  (Zasady  dsiejdv  Polski  i  innyeh  krajdw  Slo^iansklch 
Parya.  185a).  Af  dette  blev  der  1  Aaret  1861  meddeelt  et  Udtog  1  deo 
franske  Oversættelse  af  Lelevels  Historie  af  Litauens  og  Ruthenieoi 
Forening,  nemlig  deels  i  en  ndførllg  Inledning  af  en  pseodonymi  I 
Podollen  hjemmehørende  Polak  og  deels  i  en  Række  Noter  af  Over- 
sætteren C.  Rykaciewski  Senere  har  Duchlnski  selv  søgt  at  udbrede 
sine  Ideer  videre  ved  et  fransk  Skrift  (Peuples  Aryås  et  Toorans,  sgri- 
culteurs  et  nomades.  Paris.  18G4.},  der  Igjen  er  blevet  fblgt  af  Aogosle 
Visqnenel  (Coup  d*oU  sur  quelques  polnts  de  llilstoire  générsle  des 
peuples  slaves  et  de  leurs  volslns  les  Tures  et  les  Finnols.  Paris.  \2&k\ 
af  den  uklare  Theoretlker  Henri  Martin  (La  Russie  et  TEorope.  Puris. 
1866.)  og  af  flere  Andre. 

')  L'oll  seul  volt  clairement  que  Rottia,  Aosrionte  et  Aitf,  Itmttfii  repré- 
Fentent  des  Idées  complétement  différentes.    HIstolre  de  la  Lltbtuinie 


Det  polsk-rossiske  Spørgsmaal.  405 

Moskoviterne  kun  beelt  »overfladisk  slaviserede«,  deres  Sprog, 
der  er  fuldt  af  finske  Ord,  er  »skrækkelig  korrumperet  o,  men 
selv  om  det  hermed  forholdt  sig  anderledes,  kunne  dog  Sprogene 
overhoved  ikke  afgive  Grundlaget  for  et  sandt  ethnographisk 
System.  Medens  et  bekjendt  nationalt  Selskab  i  Flandern  i 
vore  Dage  har  taget  til  Valgsprog  de  Ord:  •!)€  tael  is  gansch 
kei  volkn ,  og  medens  det  i  Overeensstemmelse  hermed  paa 
et  andet  Sted  er  blevet  yttret,  at  »Sproget  ikke  blot  karak- 
teriserer Mennesket  ud  efter,  men  at  det  ogsaa,  idet  det  virker 
tilbage  paa  hans  Indre,  paatrykker  ham  det  nationale  Præg, 
som  han  ikke  kan  unddrage  sig«  \  lærer  den  nye  polske  ethno- 
graphiske  Theori  saaledes  om  Moskoviterne:  »De  have  af 
Slavisk  kun  det,  der  er  det  Ydre,  Ordet  eller  rettere  Lyden 
af  Ordet ,  men  ikke  Ordet  selv  eller  Tanken ,  der  har  skabt 
Ordet« ^).  Det  er  ikke  Tungemaalet,  men  Blodet,  der  giver 
et  Folk  dets  uudslettelige  og  uforanderlige  Karakteer  og  be- 
stemmer dets  Civilisations  Væsen,  det  er  kun  dette,  der  bør 


et  de  la  Rathénie.  Introdoctlou.  p.  LXXVUl.  Derimod  lærer  Safarik 
(Slawlsche  Alterthumer.  II,  39,  97— 98  ^  at  de  anførte  Betegnelser  kun 
ere  forskjelllge  Former  af  det  samme  Navn,  at  man  1  alle  slaviske 
Optegnelser  fra  det  elfte  Ul  det  sextende  Aarhundrede  kun  læser  But, 
Aufstn,  og  at  Formen  lioisija,  Rossijanie  først  blev  indført  i  det  syt- 
tende Aarhundrede  af  de  samme  græske  Revisorer  af  de  russiske 
Kirkebøger,  som  ved  deres  Forandring  af  Kirkebøgernes  Urteit  gave 
Anledning  Ul  de  saakaldte  Starovexers  Udtræden  af  den  rettroende 
Kirke.  De  græske  Munke  græciserede  Navnet  efter  dets  Form  'Pog 
i  de  bysantinake  Aarbøger;  Almuen  selv  siger  endnu  i  Østrnsland 
ikke  mindre  end  i  Vestrusland  Rus. 

*)  Deo   alesvigske    Stænderforsamlings   Betænkning.     Bilag   Ul   Slesvigs 

Stsodertldende  1842.  S.  994. 
*)  Us  o'oDt  de  slave  que  ce  qui  est  extérieur,   la  parole,    ou  plutdt, 

le  son  de  la  parole,   et  non  la  parole  elle-méme,  la  pensée  quI  a 

créé  la  parole.  Histoire  de  laLithuanle  et  de  la  Ruthénle.  Introductfon . 

p.  LUV. 


406  ^^^  polsk-russtitke  Spørgsmaal. 

lægges   til  Grund  for  Menneskeslægtens  Inddeling  i  Stammer 
og  Racer.     Og  i  Moskoviterne  vil  den  polske  Theori  da  kun 
see  overfladisk  slaviserede  Finner,  der  gjennem  nogle  faa  slaviske 
Kolonisationer  kun  i   saare  ringe  Grad  have  modtaget  noget 
slavisk  Blod.     At  Storrusserne   ere  af  en  blandet  Oprindelse, 
at  de  utvivlsomt  i  sig  have  optaget  ikke  faa  finske  Elementer, 
have  ogsaa  de  russiske  Historikere  altid  villigen  tilstaaet,  men 
den  nye  Theori  gaaer  nu  saa  vidt  i  sin  Nedsættelse  af  deres 
slaviske  Karakteer,  at  den  endog  reent  vil  have  dem  udelukket 
ikke  blot  fra  den  slaviske  Folkestamme,'  men  endog  fra  hele 
den  indo- europæiske  eller  ariske  Race  overhoved.     Moskovi- 
ternes  eiendommelige ,  ved  Blodet  betingede  Karakteer  skal  i 
Historien    allerede    førend   Tatarernes    Indfald   vise    sig  i  en 
asiatisk  Lydighed  mod  Despotiet,  der  besiandigen  fremtræder 
i  Østen,  medens  Frihedsaand  kun  kommer  for  Dagen  i  Vesten, 
og  i  den  forskjellige  Aand,  hvori  Krigene  mellem  de  forskjeliige 
Fyrster  førtes,  idet  nemlig  de  gamle  Krige  mellem  Polakker 
og  Ruthenere  kun  maae  opfattes  som  Krige  mellem  forslgellige 
Dynastier,  mellem  Piasts  og  Ruriks  Æt,  medens  der  ved  Krigene 
mellem  Rulhenerne  og  Moskoviterne  skal  røbes  en  langt  dybere 
Modsætning,  end  at  den  kan  udledes  fra  herskesyge  Fyrsters 
Famlliefeider ,    saaledes  ved  Kievs  Udplyndring  af  Susdaiieme 
(Moskoviterne)  i  Åaret  1169.    Det  finske  Blod  i  nMoskovieni 
—   og    ikke    dettes  gepgraphiske  Beliggenhed  —  fremstilles 
ogsaa  som  den  egentlige  Grund  til,  at  Mongolerne  og  Tatarerne, 
der,  som  bekjendt,  ikke  mindre  end  Finnerne  tilhøre  den  al* 
taiske  Race,  saa  let  og  saa  længe  kunde  akklimatisere  sig  i  de 
moskovitiske  Egne.     Det  er  en  Selvfølge,    at  efter  den  bele 
Theori  kan  der  ikke  blot  ved  en  Fremstilling  af  Polens  Op- 
løsning aldeles  ikke  være  Tale  om  nogensomhelst  Restitution 


Det  polsk-rusilske  SpørgsmaaU  407 

til  Rasland,  men  at  ogsaa  den  store  Nationalfest,  der.iAaret 
1862  til  Minde  om  Rurik  og  det  russiske  Riges  tusindaarige 
Bestaaen  blev  feiret  i  Novgorod,  fira  dette  Standpunkt  kun 
bliver  en  barok  Urimelighed,  en  Forfalskning  af  Historien. 

Dette  er  Hovedtrækkene  af  en  ethnographisk  Theori,  der 
i  den  nyere  Tid  har  vundet  megen  Indgang  hos  Polakkerne. 
Ved  Siden  af  det  Falske  eller  Eensidige,  den  frembyder,  kan 
der  vel  gives  den  Medhold  i  Et  og  Andet.  Det  er  saaledes 
ikke  uden  Grund,  naar  den  i  Katharina  n*s  Inkorporation  af 
de  polsk-litauiske  Provindser  ikke,  med  et  hos  russiske  Histo- 
rikere forekommende  Udtryk,  vil  see  nogen  »Tilbageførelse«  til 
et  Moderland,  thi  det  nuværende  Rusland,  der  nærmest 
stammer  fra  Moskou,  er  en  forholdsviis  ny  Stat,  og  man  kan 
jo  vistnok  ikke  siges  at  være  udgaaet  fra  det,  der  er  yngre 
end  En  selv.  Det  kan  vel  ogsaa  indrømmes,  at  man,  hvor 
der  er  Spørgsmaal  om  Stammeslægtskab  eller  Folkelighed, 
stundom  altfor  eensidig  har  lagt  Vægt  paa  det  sproglige  Mo- 
ment, som  naar  Nordamerikanerne  (Yankeerne)  have  nævnt 
Negerne  som  »de  sorte  Angelsaxere«.  Men  der  er  et  Spring 
herfra  til  overhoved  at  nedsætte  al  Sprogligheds  Betydning 
saaledes,  som  den  polske  Theori  har  villet  gjøre  det,  upaa- 
Ivivlelig  i  Følelsen  af,  at  den  i  det  omhandlede  Tilfælde  paa 
en  Polakkerne  ikke  tiltalende  Maade  virkelig  var  tilstede. 
Naar  det  nu  hedder  sig,  at  »der  gives  ikke  nogetsomhelst 
Fælleds  mellem  Moskovien  og  det  russiske  eller  ruthenske  Folk«, 
at  der  mellem  dem  aldrig  har  været  »nogetsomhelst  Baand«, 
da  kan  dette  vel  til  Nød  lade  sig  sige  i  politisk  Henseende, 
men  det  gjælder  ikke  med  Hensyn  til  den  tilstedeværende 
Sproglighed,  det  gjælder  ikke  heller  i  kirkelig  Henseende, 
hvor  Fælledsskabet  med  Storrusseme  og  Antipathien  mod 
Polakkerne  til  disses  Skade  saa  umiskjendelig  har  lagt  sig  for 


408  Det  pol8k-ru89i8ke  Spørgsmaa]. 

Dagen,,  og    ligesaa   lidet    giver  Historien  den  polske  Theori 
Medhold,  naar  denne  ikke  vil  lade  det  beroe  ved  at  fremhæve 
de  mange  eiendommelige   Spor  i  Sæderne  og  Sproget,    som 
Tatarernes    Overherredømme   gjennem   Aarhundreder    vistnok 
har  efterladt  hos  Storrusserne  ^),  men  ogsaa  førend  Tatarernes 
Indfald  forudsætter  en  radikal  Grundforskjel  mellem  Stor-  og 
Vestrussernes  Civilisation  og  i  de  dengang  førte  Feider  meliem 
de  russiske   Fyrster  i  Østen  og  Vesten  vil  see  store  Race- 
krige.    For  saa  vidt  man   i  den  sidstnævnte  Henseende  for- 
trinsviis   har   henviist   til   den  Maade,   hvorpaa  Kiev,    under 
en  Krig   mod   en  af  Fyrsterne  i  Susdal,   Åndrei  Boguljubski, 
blev  udplyndret  i  Aaret  1169,  kan  det  maaskee  ogsaa  fortjene 
at  bemærkes,  at  det  susdalske  Fyrstendømme,    der  omfattede 
vide  Strækninger  ved  Volgas  øvre    og  mellemste  Løb  og  ved 
dens  herværende  Bifloder,  og  hvori  Byen  Moskou  allerede  var 
bleven  grundet  i  Aaret  1147,  blev  -kaldet  saaledes  efter  Staden 
Susdal,  der  ligger  noget  oven  for  Floden  Nerls  Udløb  i  Kljasina, 
og  at  dette  Navn,  hvorom  det  fra  den  polske  Side  hedder,  at 
det  aldeles    ikke   lyder  slavisk^),    netop   synes   at    vise   ikke 
en  finsk,  men  en  nordisk  Form ;  Russernes  susdalske  Fyrsten- 
dømme  bliver  i  de  nordiske   Sagaer  omtalt  som  et   Rige  i 
Garderige    og  anføres  i   dem    som    vSønderdaleriget«   f^^r- 
dalariki)  eller  »Surtsdalene«  (Suridalir)^)^  svarende  til  det  old- 
nordiske Sudrdalir,    Det  er  iøvrigt  ikke  den  russiske  Historie 
alene,  hvorom  det  maa  siges ,   at  den  ikke  lader  sig  bringe  i 
sand  Overeensstemmelse  med  det  Billede  af  Fortiden,  som  den 
polske  ethnographiske  Theori  vil  give,  men  denne  kommer  ogsaa  i 


')  Hammer -Pcrrgstall,    Geschichte    der    goldenen   Horde    in    KIptsehat 

PesUi.  1840.  S.  409—412. 
')  ^om  qui  n*a  rlen   de  slave.     Hevue  des  deux  Mondes.    Tom.  XL^ 

(Paris.    1863.),  p.  501. 
■)  Foromannasdgur.  KaupmanDafaofn.    1825—1837.  IX,  319.  X,  56,  20a 


Det  poUk-ru88l8ke  Spørgsmaal.  409 

Strid  med  selve  den  polske  Historie,  for  saa  vidt  man  i  den  paa 
mere  end  eet  Sted  kan  læse,  hvoriedes  Polakkerne  fordum 
gjentagne  Gange  paatænkte  at  kaare  forskjellige  af  de  mosko- 
vitiske  Fyrster  til  Thronfølger  eller  Konge  og  derved  netop 
toge  Hensyn  til,  at  disse  vare  slaviske  Fyrster  —  eller,  som 
de  polske  Gesandter  i  Aaret  1570  tolkede  Ønsket  for  Ivan  IV, 
»for  at  vi  kunde  faae  en  Konge  af  den  slaviske  Stamme*  ^).  Endnu 
efter  Opstanden  i  Aaret  1830  har  Fyrst  Adam  Czartoryski, 
da  den  polske  Rigsdag  dengang  havde  indsat  en  Regjering  af 
fem  Personer,  og  disse  havde  valgt  ham  til  Præsident,  i  den 
Tale,  hvormed  han  den  31te  Januar  1831  tiltraadte  sine  Funk- 
tioner, udtalt  sig  paa  samme  Maade  med  Hensyn  til  sit  Ung- 
domsforhold  til  Keiser  Alexander:  »Jeg  troede  dengang,  at 
Polen  ved  sin  inderlige  Forening  med  et  Folk  af  samme  Stamme 
kunde,  om  endog  langsommere,  gjenindtræde  i  sin  Uafhængig- 
hed ved  Hjælp  af  stadige  og  utrættelige  Anstrengelser«  *). 
Den  ethnographiske  Theori,  der  af  politisk  Nationalhad  vil 
udelukke  Storrusserne  fra  den  slaviske  Folkestamme,  idet  de 
væsentlig  betragtes  som  slaviserede  Finner,  har  ikke  større 
Betydning,  end  om  man  efter  en  tilsvarende  Theori  vilde  ude- 
lukke Preusserne  fra  den  tydske  Folkestamme,  fordi  de  for 
8aa  stor  en  Deel  stamme  fra  germaniserede  Slaver'). 


')  Dengang  bayde  den  polske  Adel  ønsket  at  faae  Ivan,  Ivan  IV  VasiJje- 
yics  ældste  Søn,  tU  Thronfølger;  senere  var  der  ParUer  1  Polen,  der 
Ul  Konge  vilde  have  valgt  Gsaren  Ivan  IV  selv  (1572),  Csaren  Keodor 
Ivanovic  (1587)  og  siden  de  to  ældste  Sønner  af  Gsaren  Alexei  Mlchailovic 
Aieiei  Aleiejevic  (1668)  og  Feodor  Alexejevic  (1673). 

*)  Soltyk,  La  Pologne,  1.  432 

*)  Denne  Theori,  et  oplysende  Sidestykke  til  den  polske,  er  dog  efter 
Frankrigs  Overvindelse  bleven  gjort  gjældende  i  et  særeget  Skrift, 
nemlig  I:  La  Race  prusienne.     Par  A.  de  Quatrefages.   Paris.    1871. 


410  Det  polak- rassiske  Spørgsmaal. 


Efter   Opfttanden   i    Aaret   1868    er  det  polske  ElemeDt   i 
Vestrusland  bleven  yderligere  svækket.     Dengang,  da  den  i  saa 
mange   Retninger   alykkebringende    Opstand  udbrød,   havde  der 
under  ^den  russiske  nye  Æra^,  eller  under  de  liberalere  Strøm- 
ninger efter  Keiser  Nicolaus's  Død,  i  Rusland  viist  sig  en  gun- 
stigere Stemning  for  Polakkerne   end   nogensinde   tidligere,    en 
kjendelig  Tilbøielighed  til  at  opnaae  Fred  med  Kongeriget  Polen. 
Efter  Opstanden,  der  gjorde  Ende  paa  Wielopolskis   Indflydelse 
og  Styrebe,    slog  hiin   Stemning  over  til  det  Modsatte,  og  det 
blev  nu  ikke  blot  for  den  russiske  Regjering,  men  for  det  russiske 
nationale  Demokrati  det  vigtigste  Formaal  ved  drakoniske  Forholds- 
regler aldeles  at  nedkue  det  polske  Element  i  de  vestlige  Grændse- 
provindser  og  her  at  overfare   al  politisk  Vægt  til  den  russiske 
Befolkning.      Ved   Ukas  af   20de    November    1864    ophævedes 
allerede  alle   roroersk-katholske    Munke-   og   Nonneklostre,    der 
Iiavde  taget  Deel  i  Opstanden,  og  med  dem  tillige  saadanne,  der  talte 
færre  end  otte  Medlemmer.  I  December  1 865  udkom  derefter  en  Lov, 
der  befalede,  at  alle  de  beslaglagte  Godser,  der  havde  tilhørt  polske 
Adelsmænd,  som  havde  taget  Deel  i  Opstanden,  efter  et  Par  Aars 
Frist  skulde  sælges  til  de  Høistbydende.  hvorhos  det  blev  bestemt, 
at  alle  Personer  af  polsk  Herkomst  og  katholsk  Religion  skolde 
være  udelukkede  fra  at  erhverve  sig  nye  Godser  i  de  til  General- 
gouvernementeme  Kiev  og  Vilna  hørende  Provindser.     I  Mart^ 
og  April  1868  foregik   Forauktioneringeme  i  Vilna   og  Kovno. 
hvorved   mange    af  Godserne   kom   i   tydske  Hænder,    flere   for 
Spotpnis ;  en  Deel  af  Godserne  i  Vestrusland  skulle  dog  Polakkerne 
have  vidst   at  sikkre   sig  ved   Hjælp  af  russiske  Bekjendte,  der 
pro  formå  navngave  sig  som  Kjøbere,  men  som  hvis  Forpagtere 
eller  Forvaltere  Polakkerne  i  Virkeligheden  have  beholdt  Raadig- 
hed  over  Eiendommene.     Ogsaa  hvad  der  i  Vestrusland  femdtes 
af  polsk  Adel,    som  ei   var  kompromitteret  ved  Opstanden,   er 
bleven  forarmet  ved  den  Maade,  hvorpaa  Landboforholdene  faer 
under    og    efter   Opstanden   bleve   ordnede    til   Fordeel  for   de 
pludselig  for  Grundeiere  erklærede  Bønder,  medens  den  kathokke 
Geistlighed  end  mere  er  bleven  hæmmet  ved  Øvrighedens  Kontrol 
I    Galicien     er    der     til    samme    Tid    i    Forholdet   mellem 
den  slaviske  Befolknings    forskjellige  Dele  heller  ikke  indtraadt 
større    Forsoning,    men    Spændingen    er    kun    tiltagen.      Skjønt 
Regjeringen   i  Petersborg,    der   under  Opstanden   i  Aaret  1863 
viste  sig  saa  hensynsfuld  mod  Kostamarov  og  Lillemsseme,  i  de 
sir^ste  Aar  har  lagt  for  Dagen,    hvor   lidet  nogensomhebt  lill^ 


Det  poJsk-rusBløke  Spørgsmaal.  411 

russisk  Partikularisme  hos  den  kan  gjøre  Regning  paa  Gunst 
for  sine  Bestræbelser*),  har  dog  det  lillern^iske  Parti  eller  de 
saakaldte  ^Ukrainophiler'' ,  der  med  Polakkerne  ville  udgive 
stor-  og  lillerossisk  Folkelighed  og  Skriftvæsen  for  grundfor- 
^kjellige  Ting,  ikke  den  offentlige  Mening  for  sig  i  Galicien, 
men  dette  specifisk  galiciske  Parti  udgjer  kun  et  betydningsløst 
Mindretal  i  Landet.  Dets  Organ,  Bladet  „Pravda*^  (Retten), 
er  kun  lidet  udbredt  i  Sammenligning  med  „Slovo*'  (Ordet)  og 
de  andre  lillerussiske  Blade  IGalicien*).  Til  disses  Ledere  horer 
et  Antal  nationale  ForfatXere,  der  have  ombyttet  den  cyrilliske 
Skrifts  hos  Lillemsserne  forhen  særlig  modificerede,  gammeldags 
Lettre  med  de  storrussiske  Skrifttegn  og  gjerne  adoptere  de  i  det 
Momissiske  Litteratursprog  herskende  Former.  I  Modsætning  til 
det  ossolinski'ske  Nationalinstitut  i  Lemberg  med  dets  store  polske 
Bibliothek  og  rige  Haandsk riftsamling  og  til  det  af  Grev  Skarbeck 
her  opførte  polske  Nationalt  heater  har  ogsaa  den  lillerussiske 
Forening  i  „Folkehuset**  (Narodny  dom)  i  Lemberg,  som  den 
østrigske  Regjering  i  Aaret  1848  gav  til  „sine  troe  Ruthenere**, 
og  over  hvis  Indgang  man  seer  det  gamle  Halicz's  Vaaben  —  den 
opretstaaende  gyldne  Love  i  blaat  Felt  — ,  foruden  Lokaler  til 
samtlige  af  den  underholdte  Skoler  ogsaa  sit  nationale  Museum 
og  sit  lille  Theater*).  Trehundredaarsdagen  for  Unionen  i  Lublin 
blev  den  Ilte  August  1869  feiret  ved  en  stor  Folkefest  i  Lem- 
berg, —  hvor  der  i  den  Anledning  opkastedes  en  Mindehøi  — ,  men 


*)  Fra  rosBisk  Side  haTes  en  Udtalelse  herom  fra  en  udvandret,  med  den 
rusaiske  Regjering  misfornølet  Russer  Dragomanov,  der  tidligere  var 
Professor  ved  Universitetet  i  Kiev.  men  som  blev  afsat  paa  Grund  af  den 
Maade,  hvorpaa  han  her  vilde  fremme  en  liilerussisli  litterær  Bevægelse. 
Med  Hensyn  til  dennes  Vilkaar  under  den  russiske  Regjering  i  Aaret 
1876  har  han  skrevet  saalédes:  »Heelt  forbudt  var  Trykningen  ikke 
alene  af  Bøger  i  det  lillerussiske  Idiom,  men  ogsaa  af  liilerussisk  Text 
til  Noder,  ja  endog  Afsyngelse  af  lillerussiske  Sange  ved  Concerter*. 
Dragomanov,  Les  Tures  du  dedans  et  du  dehors.  Genéve-Båle-Ljon. 
1876.     p.  9 

')  Til  disse  Blade  slutter  sig  ogsaa  Tidsskriftet  »Sviet«  (Verden),  der  ud- 

•  kommer  i  den  oordnngarske  By  Unghvår  og  udgives  af  den  der  i 
Aaret  1866  stiftede  St.  Basilius  Forening,  som  har  sat  sig  til  Opgave 
at  vække  litterær  Interesse  blandt  de  ungarske  Llllernssere.  Bider- 
mann.  Russische  Umtriebe  in  Ungarn.     Innsbruck.  1867.  S.  32. 

*)  En  Fremmed,  der  i  Aaret  18G9  reiste  i  Galicien  og  ORsaa  besøgte  det 
lilierussiske  >FolkehDU8«  i  Lemberg,  har  bemærket,  at  han  her  fandt 
Keiser  Frants  Josephs  Portræt  hængende  i  den  store  Sal,  men  1  et 
andet  Værelse  et  Maleri,  der  forestiller  Keiser  Alexander  II  af  Rusland, 
omgiven  af  alle  hans  Ministre  Eckardt,  ReisebUder  aus  Galicien.  i 
Skriftet  -Jungrossisch  und  Aitilvlåndisch«  (Leipzig.  1871.),  S.  247-48. 


412  ^^^  polsk- russiske  Spørgsmaal. 

den   bley   kun   feiret  af  Polakkerne  alene;    den   iinerede  Kirken 
russisksindede  Erkebiskop   skal  have  yttret,  at  ban  for  hin  Deel 
kun  kunde  feire  denne  Dag  ved  at  heise   et  sort  Flag   paa  sin 
Domkirkes  Kupler.     Lillerussernes  Krav   ere  stegne.     Efter  at 
Administrationen,  Retsvaasenet  og  Underviisningsvsesenet  i  Gali- 
cien^  der  far  vare  hjemfaldne  til  Tydskheden,   i  den  nyere  Tid 
ere  blevne  poloniserede,  kræve  liUerusserne  Ligestilling  for  det 
lillerussiske  Sprog  i   Administrationen   og   for  Domstolene,    det 
Lillcrussiskes  Optagelse  som  Underviisningssprog  i  Mellemskolerne 
i  de  Kommuner,  hvor  Fleertallet  af  Indbyggerne  er  lillerussifek, 
Grandebe  af  særlige  lillerussiske  Gymnasier  og  tekniske  Skolen 
Oprettelse    af    Lærestole    for    Lillerussisk    ved    Universitetet   i 
Lemberg  og  Understøttelse   til  det  lillerussiske  Theater.     Til  at 
yde  en  saadan  Understøttelse  erklærede  Polakkerne  paa  den  gali* 
ciske  Landdag  i  Aaret  1869  sig  tllsidst  villige,  men  kun  under 
Forudsætning  af,  at  der  gaves  Garantier  for,  at  man  kun  vilde 
.spille    i   det  sædvanlige  Folkesprog    og  ikke   i   det  storrussieke 
Sprog ;  i  de  fleste  andre  Henseender  have  de  fundet  Lillerusseraes 
Fordringer  aldeles  ufordragelige,  og  deres  Modstand  har  Betyd- 
ning, da  den  polske  Befolkning  i  G«licien   vel  er  mindre  talrig 
end  den  lillerussiske,    men  i  Landdagen   har  et  sikkert  Fleertal 
som   Følge   af  den   nuværende  Valglov,    idet    denne  har  givet 
Godseierne  og   Kjøbstæderne,    som   fortrins viis   ere   polske,   en 
særegen  Repræsentation.     Den   galiciske   Landdag,    der  i  Aaret 
1870  heller  ikke  vilde  gaae  ind  paa  et  af  Lavrovski,  en   af  de 
lillerussiske  Førere,  indbragt  Andragende,  som  kun  fordrede  en 
approximativ  Ligestilling  i  Henseende  til  Underviisning  og  Ad- 
ministration,   modtog    i    sin   sidste  Samling,    der  aabnedes  den 
8de  August    1877,   men   hurtig  blev  sluttet,   et   polsk  Forslag, 
der  gik  ud  paa   at   forøge  Byernes   og   formindske  Landboernes 
Repræsentation,    Alt  til  yderligere   Styrkelse  af  det  polske  og 
Nedtrykkelse  af  det  lillerussiske  Element. 


Frankrigs  og  Englands  ingreb  paa  Holland 

i  låret  1672. 

(1864.) 


I. 

De  Uveirsskyer,  der  i  Aaret  1672  brøde  løs  over  Holland, 
havde  længe  samlet  sig.  Deres  dybeste  Grund  er  vistnok  at 
Bøge  i  de  almindelige  Modsætninger,  der  overhoved  beher- 
skede Aarhundredet:  Modsætningerne  mellem  Monarki  og 
Republik,  Merkantilsystem  og  fri  Handel,  Katholicisme  og 
Protestantisme.  Hvad  de  forenede  Stater  i  Amerika  bleve  i 
en  sildigere  Tidsalder,  vare  i  det  syttende  Aarhundrede  de 
syv  forenede  Nederlande  (de  zeven  Provinzien),  der  havde 
unddraget  sig  de  spanske  Kongers  Herredømme;  i  dem  var 
Pressen  ftild  af  Angreb  paa  fremmede,  upopulære  Magthavere; 
de  vare  blevne  til  et  Fristed  for  alle  af  politiske  eller  religiøse 
Grunde  Forjagede,  bvis  i  Holland  trykte  Flyveskrifter  med 
Lethed  fandt  Yei  til  franske  og  engelske  Læsere.  Men  den 
nærmeste  Aarsag  til  Uveiret  var  dog  den  Ydmygelse,  man 
i  Frankrig  og  England  følte  over  den  Stilling,  som  Neder- 
landene havde  kunnet  indtage,  efter  at  Traktaterne  i  Aachen 
og  Breda,  der  skulde  forebygge  alle  nye  Stridigheder,  havde 
ordnet  Forholdene  mellem  Landene.     Det  var  Skuemønternes 


414       Frafikrigs  og  Englands  Angreb  paa  Holland  i  Aaret  1672. 

Tidsalder,  og  skjønt  flere  af  dem  i  Holland  kun  sloges  af 
private  Mænd  eller  Foreninger,  bleve  de  dog  i  Udlandet  gjeme 
tillagte  Staten,  og  over  flere  af  dem  følte  Kongerne  sig  for- 
nærmede. Paa  en  af  dem,  som  skulde  prise  Traktaten  i  Aachen, 
seer  man  paa  den  ene  Side  Skibe  seilende  l^det  Fjerne  og  i 
Forgrunden  en  kvindelig  Skikkelse,  Republikens  Billede,  der 
itutræder Lænker  og  fører  Frihedshuen  paa  et  Spyd;  paa  den 
anden  Side  staaer  en  latinsk  Indskrift,  hvori  man  gjør  sig  til 
af  Kirkens  Reformation,  Lovenes  Haandhævelse,  af  det  Forsvar 
og  den  Beskyttelse,  som  man  har  ladet  blive  Konger  til  Deel, 
af  Frihedens  Bevarelse,  Fredens  Erhvervelse  ved  Vaaben  og 
den  europæiske  Freds  Befæstelse.  Alt  dette  var  sandt,  men 
desto  mere  krænkende  for  Ludvig  den  Fjortendes  Stolthed  og 
Ærgjerrighed.  For  Carl  den  Anden  var  et  Maleri  paa  Raad- 
huset  i  Dortrecht,  der  forestillede  Hollændernes  paa  Toget 
op  ad  Themsen  vundne  Søseir  ved  Chatham  og  fremviste 
de  her  saa  nær  ved  Englands  Hovedstad  af  Hollænderne 
tagne  eller  i  Brand  satte  Krigsskibe,  især  blevet  en  Torn 
i  Øiet. 

At  de  to  Rivaler  Frankrig  og  England  skulde  kunne 
blive  enige  om  en  fælleds  Krig  imod  Nederlandene,  blev  den- 
gang i  hele  Europa  anseet  for  en  Umulighed.  Paa  Forudsæt- 
ningen om  disse  Magters  Uenighed  havde  den  nederlandske 
Styrelses  Politik  længe  hvilet.  Foreningen  mellem  Frankrig 
og  England,  siger  en  samtidig  Forfatter,  blev  for  Nederlandene 
lig  et  Anfald  af  en  af  de  Sygdomme,  som  man  ikke  kjender 
ret,  medens  man  lettelig  kunde  læge  dem,  og  som  ere  blevne 
ulægelige,  efter  at  man  kjender  dem  tilbunds.  Men  Forenin- 
gen kom  dog,  da  Carl  den  Anden  med  sin  hemmelige  For- 
kjærlighed  for  Katholicismen  havde  fattet  ikke  mindre  Ugunst 
for  de  reformeerte  Nederlændere  end  Frankrigs  katholske  Konge, 


Frankrigs  og  finglaDds  Angreb  paa  Holland  i  Aaret  1672.       415 

den  kom,  efter  at  han  under  den  store  Brydning,  der  tilsidst 
endte  med  Huset  Stuarts  Fordrivelse,   havde  afskediget  sine 
populære  Haadgivere  og  i  Stedet  for  dem  valgt  det  Cabale- 
Ministerium,  der  blev  kaldet  Cabal  efter  Begyndelsesbogstaverne  af 
dets  Medlemmers  Navne  (Clifford,  Ashley,Buckingham,ArIington 
og  Lauderdale).   Maalet  for  denne  Kamarilla  var  at  tilsidesætte 
Parlamentets  Betydning  og  skaffe  Kongen  den  absolutc  Magt. 
For    at    bøde    paa   et    uvilligt   Parlaments   Tilbageholdenhed 
bavde  man,  inden  Parlamentet  reent  kunde  knækkes,  Trang  til 
Subsidier  af  den  Konge,  hvis  Land  under  Colberts  Styrelse  nu 
gjaldt  for  et  El-Dorado,  efter  hvis  Understøttelse  alle  Europas  fat- 
tige Fyrster  udstrakte  Hænderne.   Den  engelske  Konges  aarlige 
Normalindtægt  naaede  dengang  ikke  op  til  13  Millioner  Francs 
(26  Millioner  af  Nutidens) ,    men  Kongen  af  Frankrigs  over- 
steg  60  Millioner  (120  Millioner  af  Nutidens).     Det  franske 
Diplomati   undlod   fra  sin  Side  ikke  at  udvikle  for  Carl  den 
Anden,    hvilket   farligt  Exempel   en    mægtig   og   nærliggende 
protestantisk  Fristat  maatte  afgive  for  hans  Undersaatter,    og 
Underhandlingerne   mellem  Frankrig   og  England  bragtes   til 
forønsket  Afslutning  ved  et  Besøg  i  Dover,    som  Hertuginde 
Henriette  af  Orleans,    den  franske  Konges  Svigerinde  og  den 
engelskes  Søster,  gjorde  sm  Broder.   Efter  Ludvigs  Opfordring 
forlod  hun  i  Aaret  1670  pludselig    den  franske  Lystleir  ved 
Lille  og  seilede  fra  Dfinkirken  over  Kanalen  til  Dover,   hvor 
Carl  den  Anden  ventede  paa  hende.     1  den  i  lang  Tid  hem- 
meligholdte Traktat,    som   Carl   den  Anden   her   underskrev 
den  1ste  Juni,  sikkrede  Frankrig  ham  Zeelands  Øer,  store  Sub- 
sidier og  Oversendelsen  af  et  fransk  ^ælpekorps  til  England 
for  det  Tilfælde,    at  han,    ved   senere  aabent  at   gaae    over 
til   Katholicismen ,    der    skulde    fremkalde    et   Oprør.      Til 
Gjengjæld  skulde  man  ved   Angrebet  paa  Nederlandene  gaae 


416       Frankrigs  og  Englands  Angreb  paa  Holland  i  Aaret  1672. 

Haand  i  Haand.  Skjønt  Louvois  allerede  dengang  havde  giyet 
Frankrigs  store  Landmagt  dens  firygtelige  Organisation, 
skulde  dog  et  lille  engelsk  Korps  knytte  sig  til  Angrebshæren 
for  saaledes  at  give  Europa  et  øiensynligt  Tegn  paa  Enigheden 
mellem  de  to  mægtigste  Riger  i  Kristenheden.  Skjønt  Eng- 
lands Sømagt  maatte  synes  tilstrækkelig  til  at  tage  det 
op  med  Hollands,  skulde  den  dog  forstærkes  med  en 
Flaade  fra  Frankrig,  der  nylig  havde  maattet  finde  sig  i  at 
laane  sine  Krigsskibe  fra  Holland,  men  som  nu  ved  Colberts 
Geni  allerede  havde  grundet  Marinearsenalerne  i  Brest,  Roch^ 
fort,  Toulon,  Dunkirken  og  Havre.  Medens  Ludvig  den  Fjor- 
tende selv  vilde  befale  Angrebshæren  under  Hævnkrigen,  fandt 
han  sig  i  at  lade  de  forenede  Flaader  befales  af  Carl  den 
Andens  Broder,  Hertugen  af  York,  senere  Kong  Jacob  den 
Anden. 

Da  Alt  var  færdigt  til  Angrebet,  havde  det  franske  Di- 
plomati ,  der  med  Mesterhaand  spandt  sine  Traade  over  hele 
Europa,  ogsaa  sikkret  sig  Understøttelse  af  enkelte  af  Fyr- 
sterne/ i  det  tydske  Rige,  navnlig  af  Mtinsters  Fyrstbiskop 
og  KOlns  Kurfyrste  ved  Nederrhin,  der  stedse  vare  mis- 
undelige paa  Nederlandene  og  altid  laae  i  Proces  med  dem 
om  Floden.  Og  for  det  Tilfælde,  at  Keiseren  og  det  tydske 
Rige,  til  hvis  Hjælp  Nederlandene  nærmest  syntes  henviste, 
dog  skulde  røre  sig  til  Bistand,  havde  man  fremdeles  sikkret 
sig  en  Modvægt  i  Sverrig,  Nederlandenes  tidligere  Allierede. 
Ved  en  hemmelig  Traktat  af  Ude  April  1672  forpligtede 
Sverrig  sig  til  at  holde  en  større  Krigsstyrke  beredt  til  at 
angribe  det  tydske  Rige  fra  Pommern,  dersom  det  virke- 
lig  skolde  komme  Nederlandene  til  Hjælp.  For  dette  Forsvars- 
forbund  havde  Frankrig,  næst  efter  sine  Subsidier,  issr  at 
takke   Rigskantsleren ,    Grev   Magnus    Gabriel    de   la  Gardie, 


Frankrigg  og  Englandg  Angreb  paa  Holland  1  Aarei  1672.       417 

der  var  fransk  af  Slægt,  og  som  i  det  svenske  Rigsraad  havde 
vundet  Overhaand  over  den  imod  Traktaten  især  af  Johan 
Oyllenstjerna  gjorte  Modstand.  Ogsaa  i  Stockholm  var  man 
bleven  ugunstig  stemt  mod  den  stolte  Republik,  man  ønskede 
ogsaa  der  vel  ikke  dens  Fald.  men  dens  Ydmygelse,  »da  det 
ikke  stemmede  med  den  almindelige  Interesse,  at  den  blev 
reent  ødelagt«. 

Medens  det  saaledes  lykkedes  den  virksomme  franske 
Politik  næsten  aldeles  at  isolere  Nederlandene,  nærede  den 
ogsaa  et  Stridens  Element,  der  fandtes  i  deres  eget  Skjød. 
1  Aaret  1650  var  Statholderen,  Vilhelm  den  Anden  afOranien, 
pludselig  død  i  sit  fem  og  tyvende  Aar,  og  først  otte  Dage 
efter  hans  Død  fødte  hans  Gemalinde  en  Søn,  der  erholdt 
Navnet  Vilhelm  Henrik.  Der  fandtes  da  ingen  Ætling  afRe- 
publikens  Stifter,  der  havde  kunnet  vælges  til  Statholder,  og 
at  vælge  en  saadan  uden  for  den  oraniske  Slægt  vilde  komme 
i  Strid  med  Mængdens  Følelser.  Denne  Omstændighed  i 
Forening  med  enkelte  Overgreb  af  den  sidste  Statholder,  der 
endnu  vare  i  frisk  Minde,  fremkaldte  en  ny  Form  for  Regje- 
ringen.  Da  den  saakaldte  store  Forsamling  i  Aaret  1661 
traadte  sammen  i  den  samme  Sal  i  Haag,  hvor  man  i  sin  Tid 
havde  løssagt  sig  fra  Kongen  af  Spanien,  og  hvor  de  talrige, 
fra  Spanien  tagne  Faner  endnu  hang  til  Skue,  blev  det  store 
Fleectal  enigt  om  fra  nu  af  at  have  en  Regjering  uden  Stat- 
holder. De  strenge  Republikanere  havde  fra  nu  af  Magten, 
og  over  dem  fremragede  snart  fremfor  alle  Andre  de  to  store 
Brødre  Jan  de  Witt  —  født  i  Aaret  1626  — ,  Raadspensionær 
(Statssekretær)  i  Provindsen  Holland,  og  Cornelis  de  Witt 
—  født  i  Aaret  1623  — ,  Ruwaerd  (Amtmand)  i  Putten,  Sønner 
af  en  af  de  Borgere,   der  tillige  med  Oldenbarneveld  under 

Moritz  af  Oraniens  Statholderskab  vare  faldne   som  Offre  for 

87 


'118       Frankrfgg  og  Englands  Angreb  paa  Polland  1  Aaret  1672. 

dennrs  overdrevne  Herskelyst,    og  8om    paa  Grund  af  deres 
Fangenskab  i  Slottet  Loevenstein  gav  en  senere  Slægt  Anledning 
til  at  omtale  de  Witt*ernes  Tilhængere  som  »den  loevensteinske 
Faktion«.     Tilhængerne  af  det  oraniskc  Huus,    der  ved  flere 
Leilig heder  troede  at  see  sig  tilsidesatte,  dannede  derimod  en 
Opposition  mod  det  herskende  Parti  og  fandt  en  Støtte  i  den 
Jalousi,  der  af  nogle  af  de  forenede  Provindser  næredes  mod 
Provindsen  Holland,    som  paa  sit  Omraade  modtog  Forsam- 
lingerne af  Fælledsrepræsentationen  eller  de  saakaldte  General* 
stater ,    og    som   overhoved  længe  havde  havt  en  overvejende 
politisk  Indflydelse.    Oppositionen  lagde  sig  for  Dagen  i  alle 
Retninger.    To  theologiske  Professorer  ved  IJtrechts  og  Ley- 
dens  Høiskoler,  Voetius  og  Coccejus,  vare  blevne  uenige  om 
nogle  Punkter  i  Troeslæren,  der  vel  ikke  vare  af  nogen  væseolig 
Interesse,  men  her  som  andetsteds  blev  Uenigheden  tilstrækkelig 
til  at  lade  en  Kirketvist  falde  sammen  med  den  politiske.    løvrigt 
talte  det   herskende  Parti    især   sine  Tilhængere    blandt  den 
velhavende  Borgerstand,  hvorimod  oraniske  Sympatbier  fandtes 
udbredte  i  de  lavere  Klasser  og  blandt  den  hollandske  Adel. 
Paa  van    der  HelsVs   store  Malerier  seer  man  de  to  Partier 
blandede  mellem  hinanden;  de  sortklædte  Skikkelser  ere  Re- 
publikanerne, de  gule  Biddere  ere  Oraniens  Tilhængere. 

Eftersom  den  unge  Vilhelm  af  Oranien  voxede,  voxede 
ogsaa  det  oraniske  Partles  Forhaabninger  og  Fordringer. 
Skjønt  man  tidlig  havde  givet  den  unge  Prinds,  der  ti  Aar 
gammel  ogsaa  mistede  sin  Moder,  Navn  af  »Statens  Rarni 
{Ktndt  van  Staet)^  levede  ban  dog  endnu  kun  som  «n  Privat- 
mand i  Nederlandene,  men  hans  Tilhængere  agiterede  for,  at  han 
der  burde  indtage  en  lignende  Stilling  som  hans  Forfædre. 
Jan  de  Witt,  der  saa  ofte  havde  viist,  hvad  Mennesket  kan, 
naar  det  vil,  satte  da  i  Aaret  1667  det  saakaldte  »evige Edikt« 


Frankrigs  og  Englands  Angreb  paa  Holland  i  Aaret  1672.       419 

igjennem,  hvorefter  Statbolderskabel  ikke  blot  som  hidtil  skulde 
hvile,  men  erklæredes  for  afskaffet.  Derimod  var  det  oraniske 
Parti  i  Aaret  1670  blevet  stærkt  nok  til  at  tvinge  de  Witt*crne  og 
deres  Venner  til  at  lade  Prindsen  faae  Plads  som  Medlem  af 
Statsraadet.  I  Aaret  1671,  da. Prindsen  var  bleven  eet  og 
tyve  Aar  gammel,  og  Uveirsskyerne  allerede  begyndte  at  vise 
sig  i  Horizonten,  forlangte  det  oraniske  Parti,  at  han  paa 
samme  Maade  som  hans  Forfædre  skulde  ansættes  som  General- 
kaptain  eller  Overbefalende  over  Hæren.  Jan  de  Witt  vandt 
da  endnu  en  Seir,  men  den  sidste.  Han  vidste  at  sætte  igjen-' 
nem,  at  den  unge  Prinds  ikke  blev  livsvarig  Generalkaptain 
som  hans  Forfædre,  men,  ligesom  paa  Prøve,  kun  General- 
kaptain for  eet  Aar.  Skjont  det  egentlig  først  var  ved  det 
fransk-engelske  Angreb,  at  det  ret  viste  sig,  hvor  stor  en 
Modsætning  Staten  allerede  længe  havde  skjult  i  sit  Indre, 
kunde  man  derfor  allerede  dengang  sige,  at  de  forenede 
Nederlande  snarere  burde  kaldes  de  opløste  og  indbyrdes 
stridende  Nederlande.  Baade  Ludvig  den  Fjortende  og  Carl 
den  Anden  havde,  medens  de  forberedte  deres  hensynsløse 
Planer  mod  Republiken,  med  stor  politisk  Fiinhed  benyttet 
sig  af  Partikampen.'  De  havde  for  at  svække  og  skade  det 
herskende  Parti  grebet  enhver  Leilighed  til  at  vise  Sympathier  for 
Prindsen  af  Oranien.  Den  franske  Konge,  i  hvis  Land  Provence 
den  unge  Vilhelm  havde  sit  Arvefyrstendømme  Orange,  havde  i 
Aaret  1669  sendt  Arnaud  de  Pomponne,  der  to  Aar  senere 
efter  Lionnes  Død  blev  fransk  Udenrigsminister,  som  Am- 
bassadør til  Holland,  og  han  paalagde  ham  da  ved  denne 
Leilighed  paa  en  iøinefaldende  Maade  at  vise  den  unge  Priods 
Hyldest  og  at  overlevere  ham  et  egenhændigt  Brev  fra  Kongen, 
hvori  Frankrigs  Hersker  forsikkrede  den  nittenaarlge  Yngling 
om  sin  særegne  Hengivenhed.  Carl  den  Anden,  hvis  afdøde  Søster 

27* 


420        Frankrigs  og  fioglands  Angreb  paa  HoUaod  i  Aaret  1672. 

Marie  havde  været  den  unge  Vilhelms  Moder,  greb  enhver 
Leilighed  til  at  yttre  ftom  sit  Ønske,  at  Prindsen  maatte  kunne 
opnaae  en  mægtigere  Stilling  i  Nederlandene. 

Ludvig  den  Fjortende  havde  helst  ønsket  allerede  al  kunne 

« 

angribe  Holland  iForaaret  1Q71,  men  dengang  var  det  franske 
Diplomati  endnu  ikke  kommet  vidt  nok  med  sine  Forbindelser 
ved  de  forskjellige  Hoffer,  og  man  foretrak  derfor  endnu  nogen 
Tid  at  tillukke  Øinene  paa  Nederlænderne  ved  foregivne  Under- 
handlinger. Kun  ved  et  Tilfælde  bragtes  da  det  længe  ønskede 
Paaskud  til  Krig.  Den  engelske  Gesandt  i  Haag,  den  dygtige 
og  i  Nederlandene  høit  ansete  Sir  William  Temple  eo 
Broder  til  den  irske  Generalflskal  Sir  John  Temple,  Tipolde- 
faderen lil  Lord  Palmerston ,  den  Sidste  af  tbe  Temples  — 
var  bleven  tilbagekaldt  og  afløst  af  Sir  George  Downing,  der 
efter  at  have  været  et  Kreatur  af  Cromwell  nu  var  bleven  et 
Kreatur  af  Carl  den  Anden.  En  engelsk  Jagt,  der  skulde  til- 
bageføre Temples  Gemalinde,  stødte  ved  de  hollandske  Kyster 
sammen  med  en  hollandsk  Eskadre  og  fordrede,  at  denne 
skulde  nedhale  Flaget.  Dette  blev  nægtet,  hvilket  derpaa  gav  Dow- 
ning Anledning  til  de  heftigste  Klager.  Fra  hollandsk  Side 
gjordes  først  opmærksom  paa,  at  de  ældre  Overeenskomster 
kun  hjemlede  en  saadan  Nedhalen  af  -Flaget,  hvor  der  var 
Spørgsmaal  om  et  Møde  mellem  Skib  og  Skib,  men  ikke 
naar,  som  i  dette  Tilfælde,  et  enkelt  Skib  stødte  sammen  med 
en  Flaade.  Tilsidst  besluttede  man  dog  efter  de  Witts  Raad 
at  give  efter  for  England.  Men  nu  erklærede  Downing,  at 
det  var  for  sildigt,  og  reiste  kort  efter  bort.  Forgjæves  gjorde 
Hollænderne  endnu  i  England  selv  ydmyge  Skridt,  hvorover 
man  senere  skammede  sig;  man  vilde  der  have  Krigen-  1 
Anledning  af  sit  Slægtskab  med  Kongen  af  England  havde 
den  unge  Prinds  af  Oranien  ved  denne  Leilighed  troet  ogsaa 


Frankrigs  og  Englands  Angreb  pap  Holland  i  Aaret  1672.        421 

at  burde  tilbyde  Generalstaterae  sin  Mediation,  og  trods  Jan 
de  Witts  Opposition  var  Tilbudet  blevet  modtaget,  men  det 
fortrolige  Sendebud,  som  Prindsen  skikkede  til  England,  ud- 
rettede ikke  mere,  end  Generalstaternes  Ambassadør  havde 
formaaet.  De  engelske  Ministre  gjentoge  i  Parlamentet  Catos 
Ord:  »Garthaginem  esse  delendam «.  Da  paa  den  anden  Side 
Frankrig  aldeles  ikke  anførte  bestemte  Fordringer,  som  man 
havde  kunnet  opfylde,  meldte  den  nederlandske  Ambassadør 
i  Paris,  Pieter  de  Groot,  en  Søn  af  den  berømte  Hugo  Grotius, 
til  Jan  de  Witt,  at  han  havde  opnaaet  en  Audients  hos  Ludvig 
den  Fjortende  og  i  den  havde  bedet  Kongen  om  dog  ikke  at 
behandle  Generalstaterne  værre  end  Forbrydere,  som  man  i 
det  mindste  hører,  inden  man  fordømmer  dem.  Svaret  var 
stolt  og  truende,  skjønt  den  franske  Krigserklæring,  der  blev 
udstedt  samme  Dag  som  den  engelske,  kun  ubestemt  kunde 
tale  om  Kongens  »Utilfredshed«  og  om,  at  hans  »Ære«  ikke 
længer  tillod  ham  at  lægge  Skjul  paa  den  Indignation,  som 
Gcneralstatemes  Handlemaade  havde  opvakt  hos  ham. 

n. 

.  I  Mai  Maaned  1672  gik  en  Hær  af  over  100,000  franske 
Soldater  over  de  nederlandske  Grændser  i  tre  Afdelinger, 
anførte  af  Feltherrer  som  Condé,  Turenne  og  Luiembourg, 
fulgte  af  Kongen  selv  og  hans  Broder  Hertugen  af  Orleans, 
ledsagede  af  den  engelske  Minister  Lord  Sidney  Godolphin. 
Det  franske  Artilleri  havde,  ligesom  det  franske  Ingeniørvæsen 
ved  Vauban,  opnaaet  en  stor  Overlegenhed ;  man  trøstede  sig 
allerede  dengang,  som  man  senere  har  gjort  det  ved  enhver 
ny  morderisk  Opfindelse,  med  at  sige,  at  Felttogene  nu  vilde 
blive  kortere,    vilde  koste  mindre  Blod.      »Ludvig  den  Fjor- 


422        Frankrigs  og  Knglands  Angreb  paa  Holland  I  Aarct  1872. 

tende«,  siger  Napoleon  i  sine  paa  Sankt-Helena  skrevne  Mo 
moirer,  »aabnede  Felttoget  med  over  hundrede  tusinde  Mand; 
de  tre  Fjerdedele  af  disse  bestode  af  Infanteri,  de  medbragt« 
en  særegen  Artilleripark  for  Ueleiringer  og  en  særegen  til 
Brug  i  Felten;  alt  dette  danner  en  ny  Æra  i  Krigskunsten«. 
Det  var  ogsaa  første  Gang,  at  man  saa  en  Hær  ledsaget  af 
et  Brotrain  af  de  Eobberpontoner,  der  vare  blevne  opfundne 
af  JMartinet,  den  franske  GeneralinspektHr  over  Infanteriet, 
for  at  passere  de  utallige  Vandløb  i  Nederlandene.  At  Frankrig 
var  den  første  Militærmagt  i  Europa,  viste  ogsaa  den  Reserve, 
som  Ludvig  havde  efterladt  i  Frankrig,  idet  denne  næsten  skal 
have  været  ligesaa  stor  som  selve  Angrebshæren.  Hvad  Neder- 
lænderne af  øvede  Tropper  kunde  stille  mod  denne  frygtelige 
Hær,  tog  sig  ud  som  en  Vagtparade.  I  de  fire*  og  tyve  Aar, 
som  vare  forløbne  siden  Uafhæ.ngighedskrigens  Slutning,  og  i 
de  to  og  tyve  Aar,  hvori  Sfatholderskabet  siden  Vilhelm  den 
Andens  Død  havde  været  ubesat,  havde  man  vedblivende  dfagel 
Omsorg  for  Hollands  »Vei  til  Roes  og  Magt* ,  for  Marinen, 
hvori  de  strenge  Republikanere  havde  Overhaand ;  endnu  kunde 
man  om  Hollænderne  sige,  hvad  den  berømte  italienske  Kar- 
dinal Gnido  Bentivoglio  siger  i  en  af  sine  i  Aaret  1629  trrklc 
Gesandtskabsberetningcr  (»Relazioni  varie  fatte  in  tempo  dclia 
nunciatura  de  Fiandria  e  di  Francia«),  »al  de  i  Sømandsdygtighfd 
ikke  alene  bare  Irisen  fremfor  alle  de  nordiske  Folk,  men  frcnifur 
alle  Folk  i  hele  \erden«.  Derimod  var  Landmagten  kommeo 
i  Forfald;  dens  krigeriske  Aand  havde  tabt  sig,  Militsen  var 
nu  kun  en  Skygge  af  den  navnkundige  Milits,  hvormed  Vil- 
helm den  Tause,  Moritz  og  Frederik  Henrik  af  Oranien  forhen 
havde  kunnet  holde  Spaniernes  seirvante  Hære  Stangen.  Del 
oraniske  Parti  klagede  over^  at  de  øverste  Pladser  i  Milit£;en 
uddeelles  efter  Partihonsyn,  og  at  man  overhoved,  selv  med  Td- 


Frankrigs  og  Englunds  Angreb  paa  Hollnnd  I  Aaret  1672.       423 

sigt  til  Tab  af  Landets  Ære,  systematisk  lod  LandmagtcD  for- 
falde, fordi   den   i   det  Hele  tilhørte  Statholderskabets  Parti. 
Da  man  ikke  længer  kunde  lukke  Øinene  for  det  forestaaende 
Uveir,   havde    dog   Regjeringen  i   de    sidste  Øieblikke   deels 
ved  Hvervinger  i  Ildlandet,   deels  ved  Forøgelse   af  Militsen 
bragt  Landmagten  op  til  70,000  Mand.   Men  disse  havde  ikke 
blot  Mangel  paa  øvede  OfQcerer  og  paa  Disciplin,  men  bleve 
derhos    fordeeite   til  altfor   mange   Punkters    Forsvar.      Kun 
25,000  Mand  holdtes  samlede  under  Prindsen  af  Oranien  for 
at  forsvare  de  saakaldte  faste  Linier,    som  man  havde  opført 
bag  Ysselfloden;  men  ogsaa  disse  havde   en  altfor  lang  Ud- 
strækning, de  strakte  sig  fra  Arnheim  lige  til  Zutphen.     Den 
tidligere  engelske  Gesandt  i  Holland,  Sir  William  Temple,  der 
var  en  udmærket  Iagttager,  har  efterladt  et  Skrift,  betitlet  »Be- 
mærkninger om  Nederlandenes  forenede  Provindser«,  nedskrevne 
i  Aaret  1672.    Det  sidste  Kapitel  af  dette  Skrift,  der  i  mange 
Udgaver  udkom  baade  paa  Engelsk  og  Fransk, handler  om  »Grun- 
dene til  deres  Dalen  i  Aaret  1672«.     Han  fremhæver  vistnok 
her  fremfor  Alt  som  Hovedaarsagen  den  ulykkelige  indre  Strid ; 
men  ved  Siden  af  den  upolitiske  Paaholdenhed,  der  paa  sørge- 
lig   Maade    havde    ladet   nogle   af  Statsstyrerne  glemme  det 
gamle  Ord:     »Si  vis  pacem,    para  helium •,    lægger  han  dog 
ogsaa  stor  Vægt  paa  den  uheldige  Forsvarsplan.     Han  siger: 
»Ligesom   man    i  en  By,    der  trues  med  Beleiring,  forlader 
Forstæderne  og  Udenværkerne,  der  ikke  kunne  forsvares,  eller 
som  fordre  for  stor  Besætning,    og  alene  indskrænker  sig  til 
de  Poster,   som  man  kan  holde  og  leltelig  hjælpe,    eftersom 
Tabet  af  de  svage  og  forsvarsløse  Udenværker  ikke  blot  for- 
mindsker Krigsfolkenes  Antal,  men  ogsaa  deres  Mod,  saaledes 
burde    denne  Stat,    der  paa  en  vis  Maade  heelt  og  holdent 
saa  sig  beleiret   af  Frankrigs  mægtige  og  talrige  Hære,    efter 


424        Frankrigs  og  Englands  Angreb  pau  Holland  1  Aaret  1672. 

min  Mening  alene  have  indskrænket .  sig  til  at  bevare  tre 
Poster  udenfor  Provindsemes  eget  Hjerte,  nemlig  Maastricht, 
Wesel  og  Coevoerdeni. 

Inden  den  unge  Prinds  afOranien  afgik  til  Hæren,  havde 
ogsaa  han  i  en  Sammenkomst  med  Jan  de  Witt,  ligesom  andre 
OfQcerer,  raadet  til  at  opgive  de  svagere  Fæstninger  og 
at  koncentrere  sig  paa  de  Punkler,  hvis  Bevarelse  var  vigtigere, 
og  hvis  Beliggenhed  gjorde  Forsvaret  lettere.  De  Witt  gik 
ikke  over  til  denne  Mening.  Han  mindedes  det  Forsvar,  hvor- 
ved Nederlandenes  faste  Stæder  i  en  foregaaende  Tidsalder 
havde  vidst  at  standse  Farneseme  og  Spinolaerne;  med  de 
fleste  af  sine  Landsmænd  troede  han  om  end  ikke  paa  »Pladsernes 
Uovervindelighed«,  dog  paa  saa  megen  Styrke  af  det  udstrakte 
Fæstningssystem ,  at  enhver  Fjende  her  i  længere  Tid  maatte 
forbløde  sig ;  han  haabede ,  at  ethvert  af  Bolværkerne  dog  i 
nogen  Tid  J^de  kunne  opholde  Franskmændene,  og  at  Europa 
imidlertid  vilde  sættes  i  Bevægelse  ved  Kanonernes  Torden. 
Med  disse  Illusioner  smigrede  sig  dengang  ikke  mindst  de 
Medlemmer  af  Generalstaterne,  som  havde  deres  Eiendomme 
liggende  i  de  Egne,  hvis  Rømning  var  foreslaaet;  men  snart 
saae  de  dem  tilintetgjorte  som  ved  et  Lynslag.  1  den  franske 
Hær  blev  der  givet  Befaling  til  paa  een  og  samme  Tid  at 
angribe  Fæstningslinien  Orsoy — Rheinsberg — BQderich — Wesel, 
der  dækkede  Indgangen  til  Gelderland,  og  i  Løbet  af  flre  Dage, 
fra  den  3die  til  den  7de  Juni,  faldt  disse  slet  befæstede  og 
svagt  besatte  Punkter  paa  een  Gang  i  de  franske  Generalers 
Hænder  og  med  dem  den  Milits,  der  havde  været  fordeelt  til 
deres  Forsvar.  Denne  hurtige  Fremgang,  som  Ingen  havde 
forudseet,  der  overgik  Fjendernes  egen  Forventning,  og  hvorefter 
Franskmændene  spottende  omtalte  Felttoget  som  deres  •mili- 
tære Promenade«,    avlede  Modløshed   hos  Besætningerne  paa 


Frankrigs  og  Englands  Angreb  paa  Holland  1  Aaret  167*2.       425 

andre  Punkter,  lod  Mængden  tale  om  Forræderi  og  fremkaldte 
en  almindelig  Bestyrtelse  i  Nederlandene.  '  Da  Jan  de  Witt 
erfarede,  at  Nederlandenes  Grændseværn  saa  let  var  blevet 
overskredet,  skal  han  have  udraabt:  »Det  er  ude  med  Staten«! 
Efter  at  hele  den  første  Forsvarslinie  var  bleven  overgiven  til 
den  fjendtlige  Hær,  var  denne  ogsaa  rykket  videre  frem,  og 
om  Morgenen  den  12te  Juni  foregik  ved  Tollhuys  den  lykke- 
lige Overgang  over  Rhinfloden,  der  af  Ludvig  den  Fjortendes 
Smigrere  blev  priist  som  en  Begivenhed  uden  Lige,  der  blev 
besungen  af  Boileau,  og  hvoraf  van  der  Meulen,  Ludvig  den 
Fjortendes  Bataille-  og  Beleiringsmaler,  har  efterladt  en  Frem- 
stilling paa  et  af  sine  bekjendteste  Malerier  i  Louvre.  Lige- 
som de  hollandske  Katholikers  religiøse  Sympathi  overhoved 
kom  Franskmændene  til  Gode  under  Invasionen,  saaledes  var 
det  ogsaa  her  en  katholsk  Bonde,  der  angav  dem  et  Vadested 
i  den  under  den  stærke  Sommerhede  ualmindelig  indsnévredc 
Flod;  det  Stykke  af  Floden,  hvorover  Condés  Eskadroner 
maatte  lade  deres  Heste  svømme,  blev  derved  forholdsviis  kort. 
En  anden  Deel  af  Hæren  gik  over  paa  Baade,  dækket  ved 
Ilden  af  de  Batterier,  som  man  havde  opkastet  paa  Rhinens 
sydlige  Bred.  »Overgangen  over  Rhinen«,  saaledes  dømmer 
Napoleon  i  sine  Memoirer  paa  Sankt-Helena,  »er  dog  kun  en 
militær  Operation  af  Qerde  Rang,  efterdi  man  paa  dette  Sted 
kunde  vade  over  Floden ,  der  allerede  er  bleven  formindsket 
ved  Afsættelsen  af  Waal,  og  da  Overgangen  desuden  kun  blev 
forsvaret  af  en  ringe  hollandsk  Styrke«.  Men  selv  om  denne 
Dom  ei  er  for  streng,  havde  dog  det  hele  Foretagende  Præg 
af  f^isk  Kjffkhed,  og  i  sine  Følger  kunde  det  opveie  et  stort 
Slag.  Prindsen  af  Oranien,  der  havde  staaet  i  Begreb  med 
at  begive  sig  til  Tollhuys  med  sin  hele  Styrke,  kunde  nu  ikke 
et  Øieblik  længer  holde  Linierne  ved  Yssel;    frygtende  for  at 


426       Frankrigs  og  Gnginndsi  Angreb  paa  Holland  I  Aaret  1672. 

afskjæres  og  overladende  de  østlige  Provindser  til  deres  Skjæbne, 
hastede  han  iilsomt  tilbage  til  Provindsen  Holland,  hvor  General- 
staterne,  de  forenede  Nederlandes  Repræsentanter,  havde  deres 
Sæde,  og  paa  hvis  Bevarelse  det  sidste  Haab  om  Dafbirngighed 
beroede.  Baade  Condé  og  Greven  af  Estrades,  der  nyiig 
havde  været  fransk  Ambassadør  i  Holland,  raadede  Ludvig 
den  Fjortende  til  at  komme  ham  i  Forkjøbet  ved  et  stærkt 
Flyvekorps,  som  skulde  kastes  ind  i  Holland  og  paa  Veien 
til  Amsterdam  sætte  sig  fast  i  Mulden,  der  ligger  ved  Vecbtes 
Munding  i  Zuidersøen  og  er  Nøglen  til  de  hollandske  Sluser. 
Kongen ,  der  derved  vilde  have  faaet  det  i  sin  Magt  at  fore- 
bygge Oversvømmelses-Systemet,  gik  ind  paa  dette  Raad; 
men  den  Styrke,  der  afsendtes,  var  saa  svag,  at  kun  en  ube- 
tydelig Afdeling  naaede  frem  til  det  lille,  men  vigtige  PunkL 
Den  kunde  ikke  bemægtige  sig  Mulden,  hvortil  der  baade  fra 
Amsterdam  og  fra  Prindsen  af  Oranien  i  rette  Tid  var  bleveo 
sendt  en  større  Styrke.  Dette  afgjorde  senere  Nederlandenes 
Skjæbne. 

Kun  en  eneste  Lysstraale  havde  ellers  ledsaget  de  Hjobs- 
poster,  der  indløb  fra  alle  Sider.  Ogsaa  den  forenede  engelsk- 
franske  Flaade  havde  maalt  sig  med  den  hollandske.  Deo 
forenede  Flaade,  der  talte  83  Linieskibe  foruden  Fregatter  og 
Brandere,  og  som  efter  den  største  Angivelse  havde  en  Be- 
sætning af  34,500  Mand,  traf  den  7de  Juni  sammen  med  deo 
hollandske  Flaade,  der  kun  talte  72  Linieskibe  ved  Sideo  af 
de  mindre.  I  den  forenede  Flaade  førtes  Centrum  af  Her- 
tugen af  York,  Carl  den  Andens  Broder,  den  høire  Fløi  af 
den  franske  Admiral,  Grev  d'Estrées  og  den  venstre  af  den 
engelske  Admiral,  Jarlen  af  Sandwich,  hvis  Skib,  Linieskibet 
»Royal  James«,  kom  i  Brand,  og  som  selv  omkom  i  Slagel 
Den  hollandske  Flaade  blev  befalet  af  de  Witt  ernes  navnkuø- 


Frankrigs  og  Englands  Angreb  paa  Holland  1  Aaret  1672.        427 

dige  Ven,  den  republikansksindede  Admiral  Michiei  Adriaanszoou 
de  Ruiter,  og  efter  hvad  der  dengang  gjerne  var  Skik  i  Hol- 
land —  som  i  Middelalderen  i  Venedig,  i  det  forrige  Aar- 
hundrede  i  den  franske  Republik  — ,  at  der  tildeeltes  de 
militære  Førere  Kommissærer,  som  havde  at  vaage  over  deres 
Foretagender,  fulgte  ogsaa  nu  med  Flaaden  Cornelis  de  Witt, 
som  Generalstaternes  Repræsentant  udstyret  med  udstrakt 
Fuldmagt.  Skjønt  syg  saaes  han  siddende  i  ea  Lænestol 
paa  Dækket  af  Admiralskibet,  rolig  under  Kugleregnen,  om- 
given af  Marinere  med  Hellebarder  i  Hænderne,  hvoraf  flere 
nedsank  dødelig  trufne  ved  hans  Side.  Ogsaa  flere  Sønner 
af  de  Deputerede  i  Generalstaterne  strede  og  faldt  som  Fri- 
villige ombord  paa  Flaaden.  Slaget,  der  varede  fra  om  Mor- 
genen til  Solens  Nedgang,  endte  kun  saaledes,  at  man  fra 
begge  Sider  tilskrev  sig  Seiren;  men  Hollænderne  havde  dog 
lidt  mindre ,  og  da  de  Ruiter  den  næste  Morgen  viste  sig 
villig  til  at  fornye  Kampen,  Qernede  den  fjendtlige  Flaade  sig 
og  med  den  foreløbig  Faren  for  en  Landgang  i  Zeeland  eller 
Holland,  der  vilde  have  været  Republikens  Dødsstød. 

Lysstraalen  kunde  dog  ikke  overvinde  den  Skræk  og 
Ængstelse^  der  efter  Franskmændenes  Overgang  over  Rhinen 
lod  de  Fleste  fortvivle  om  Held  og  kun  tænke  paa  deres  per- 
sonlige Tilværelse.  Omtrent  i  Løbet  af  en  Maaned  vare  ikke 
blot  Fæstningernes  Bolværk,  men  tre  hele  Provindser  faldne 
i  Fjendens  Hænder:  Overyssel,  Gelderland  og  Utrecht,  i  hvis 
Hovedstad  Ludvig  den  Fjortende  nu  kunde  opslaae  sit  Hoved- 
kvarteer. Groeningen  og  Friesland  truedes  hver  Dag  af  samme 
Skjæbne,  og  skulde  Holland  tillige  med  Zeeland  atter  kunne 
opholde  en  saadan  for  deres  Vedkommende,  saae  de  sig,  som 
et  Aarhundrede  tidligere  under  Kampen  med  Spanien,  kun 
henviste  til   en  Oversvømmelses  Ødelæggelser.      Frygtelig  var 


428        Frankrigs  og  Englands  Angreb  paa  Holland  1  Aaret  1672 

den  Mishandling,  der  allevegne  under  de  franske  Kommissærers 
og  Intendanters  Herredømme  strax  var  begyndt  i  de  rige 
erobrede  Provindser.  Deres  Udskrivninger  bleve  saa  brutale, 
deres  Brandskatninger  saa  forfærdelige,  Bortførelsen  af  Gidsler 
saa  uendelig,  at  ikke  blot  nogle  af  de  franske  Ministre,  som 
Golbert  og  Pomponne,  men  ogsaa  nogle  af  de  franske  Generaler 
.senere  troede  at  burde  gjøre  Kongen  Forestillinger  herimod, 
skjønt  forgjæves,  da  Ludvig  den  Fjortende  efter  Louvois's 
Raad  i  denne  Henseende  kun  beholdt  døve  Øren.  Det  Pludse- 
lige, det  Uventede  i  denne  hele  Overgang  fra  en  Tilstand  fold 
af  Sikkerhed  og  Velstand  kunde  ikke  Andet  end  viite  be- 
døvende. Den  hollandske  Historieskriver  Petrus  Vaikenier  siger  i 
sit  under  Krigen  i  Amsterdam  trykte  Skrift  »Det  forvirrede  Europa^ 
(Verward  Europa):  »Enhver  syntes  at  have  modtaget  sio 
Dødsdom,  Forretningerne  stode  stille,  Udsalgsstederne  vare 
lukkede,  Domstolene  ferierede  ligesom  Universiteter  og  Skoler, 
kun  Kirkerne  vare  altfor  smaa  for  de  ængstede  Skarer.  Mange 
sendte  deres  Kvinder,  Børn  og  Skatte  til  Belgien,  Danmark, 
Hamborg ,  Bremen ,  Embden ,  ja  endog  til  Frankrig.  Andre 
nedgravede  deres  Rigdomme.  Statspapirerne  faldt  til  30  pCt, 
de  ostindiske  Aktier  til  mindre  end  Halvdelen«.  •Forfærdelsen 
var  saa  stor« ,  skriver  den  franske  politiske  Agent  Heraoit 
Gourville  i  sine  Memoirer,  »at  Jøderne  i  Amsterdam  lode  mig 
sige,  at  de  vilde  give  to  Millioner  tilPrindsen  afCoodé,  der- 
som han  vilde  beskytte  deres  Kvarteer«.  1  Aaret  1618  havde 
den  tappre  Peter  van  der  Broek  paa  Øen  Java  grundet  det 
nederlandske  Faktori  Batavia,  der  allerede -var  voxet  op  til  en 
ægte  nederlandsk  Stad;  man  hørte  da  nu  ogsaa  megen  Tale, 
om  man  ikke  masseviis  burde  gaae  ombord  paa  Flaaden  for 
hist  i  det  Qerne  Asien  at  skabe  et  nyt  Holland.  Allevegne 
hørte  man  nu,  at  et  lille  Land  med  en  Befolkning  af  to  MiUioner 


Fr&Dkrlgs  og  Eoglauds  Aogreb  paa  Holland  I  Aaret  1672.       429 

ikke  kuDde  bestaae  under  en  Kamp  mod  de  to  qasgtigsle  Riger 
i  £Qropa.  Man  havde  »Hannibal  ante  portas«,  en  af  de  Kriser 
var  kommen,  der  gjøre  Aanderne  aabenbare. 

Ogsaa  de  Witt  havde  ladet  sig  paavirke  af  det  alminde- 
lige Mismod.  Han  troede  kun  at  see  sit  Land  stillet  mellem 
to  Alternativer:  Tabet  af  den  nationale  Uafhængigbed  ved  de 
Fremmedes  Erobring  eller  Tabet  af  Friheden  ved  et  orauisk 
Militærdiktatur,  der  sandsynligviis  ei  engang  vilde  frelse  Uaf- 
hængigheden. Han  begav  sig  til  Caspar  Fagel,  tidligere  Raads- 
pensionær  for  Haarlem  og  en  ivrig  Tilhænger  af  Prindsen  af 
Oranien.  Han  sagde  ham  nedslaaet,  at  han  ikke  længer  saa 
nogen  Udvei  til  at  sikkre  Republiken  mod  den  Fare,  som 
Iruede  den,  efterdi  Hæren  ikke  længer  vidste  at  forsvare  sig. 
Fagel,  som  en  stærk  Karakteer  ikke  tillod  at  fortvivle,  søgte 
al  trøste  og  opmuntre  ham.  Han  forestillede  ham,  at  det  er  i 
Orkanen,  at  man  skal  holde  fastest  paa  Roret,  at  Staten 
havde  befundet  sig  i  større  Yderligheder  lige  overfor  Philip 
den  Anden,  der  havde  været  mægtigere  end  Ludvig  den  Fjor- 
tende, og  at  Gud,  der  havde  frelst  for  den  £nes  Tyranni, 
ogsaa  vilde  kunne  bevare  fra  Trældom  under  den  Anden. 
Men  disse  ubestemte  Forhaabninger  syntes  nu  de  Witt  kun 
æventyrlige.  Overvældet  ved  Erobringens  Hurtighed,  indseende 
sit  Fædrelands  Svaghed,  søgte  han  at  frelse,  hv<id  der  var 
tilbage  deraf,  ved  Underhandlinger,  der  dog  kunde  bevare  den 
republikanske  Forfatning.  Han  foreslog  Generalstaterne  at 
sende  Deputerede  til  de  Allierede,  idet  han  smigrede  sig  med, 
at  disse  vilde  ledes  til  nogen  Ædelmodighed  ved  selve  det 
Held,  der  havde  kronet  deres  Foretagende  Beslutningen  blev 
vedtagen  trods  én  stærk  Opposition  af  van  der  Uoole,  der 
var  Præsident  for  Generalstaterne,  og  af  Caspar  Fagel,  der 
nægtede  at  underskrive  den.    Generalstatorne  afsendte  Ualewyn, 


430       Frankrigs  og  Englands  Angreb  paa  Holland  I  Aaret  167^2. 

IVIedlem  af  Overretten  for  Provindsen  Holland,  og  Dyk^reld, 
en  af  det  republikanske  Parties  Ledere,  til  Kongen  af  England 
for  der  at  slutte  sig  til  Staternes  tidligere  Ambassadør  Boreel, 
som  endnu  ikke  var  tilbagereist.  Deputationen  til  Kongen  af 
Frankrig  blev  sammensat  af  Pieter  de  Groot,  den  tidligere 
Ambassadør  i  Paris,  af  Baron  de  Guent,  tidligere  Gouvemør 
for  Prindsen  af  Oranien,  og  af  to  andre  Repræsentanter. 

Da  de  nederlandske  Deputerede,  der  vare  sendte  til  England, 
landede  paa  dettes  Kyster,  lod  .Carl  den  Anden  dem  som 
Fanger  føre  til  Slottet  Hamptoncourt,  fordi  de,  som  han  paa- 
ankede, havde  dristet  sig  til  at  komme  ind  i  hans  Rige  uden 
Pas.  De  til  Ludvig  den  Fjortende  bestemte  Deputerede  er- 
holdt derimod  ved  de  firanske  Forposter  af  Turenne  en  Eskorte, 
hvormed  de  den  2?de  Juni  ankom  til  Slottet  Keppel,  hvor 
Kongen  af  Frankrig  dengang  opholdt  sig.  De  modtoges  af 
Udenrigsministeren  Pomponne  og  Krigsministeren  Louvois. 
Paa  dennes  Spørgsmaal  om,  hvilke  Tilbud  de  havde  at  gjøre 
Kongen,  svarede  de  Deputerede,  at  Generalstateme  havde 
troet  ikke  at  burde  tillade  sig  at  foreslaae  Kongen  Betingelser 
i  Stedet  for  at  høre  hans.  Louvois  yttrede  tørt,  at  man 
aldeles  ikke  vilde  indlade  sig  med  dem,  med  mindre  de  havde 
Fuldmagt  til  at  afslutte  Fred,  og  for  at  indhente  en  saadan 
ilede  de  Groot  da  tilbage  til  Baag. 

En  Samtidig,  Forfatteren  til  det  i  Haag  trykte  Skrift  »DeD 
hollandske  Krigs  Historie«,  skildrer  saaledes  nogle  af  de  Stem- 
ninger, som  paa  dette